2009: Ordinær eksamen Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Eksamensspørgsmål > 2009: Ordinær eksamen > Flashcards

Flashcards in 2009: Ordinær eksamen Deck (31):
1

Definer hvad et kromosom er

Et kromosom er et enkelt stykke sammenhængende DNA og dets associerede proteiner. Et kromosom indeholder mange gener.

2

Definer hvad et gen er

Et gen er et DNA-segment, som koder for aminosyresammensætningen af et givet protein.

3

Beskriv cellecyklus' faser

En cellecyklus' faser:
a) En G1 fase med normal cellulær funktion;
b) En S fase hvor DNA replikeres;
c) En G2 fase, hvor cellen forberedes til celledeling og
d) Mitosefasen, hvor selve celledelingen foregår. Mitosen kan opdeles i underfaserne: profase, metafase, anafase, telofase.
Faserne G1, S og G2 betegnes tilsammen interfasen.

4

Inddel muskulatur i 3 typer

Skeletmuskulatur (tværstribet muskulatur), hjertemuskulatur og glat muskulatur.

5

Beskriv hovedtræk af forskelle imellem disse 3 muskeltyper med hensyn til motorkontrol, motorendeplader, anatomisk organisation af muskelcellerne og lokalisation i kroppen

Skeletmuskulaturen er fæstnet til skelettet ved hjælp af sener og består af lange, multinukleære, cylinderformede, parallelle celler (fibre), der muliggør at knoglerne (ved hjælp af led) kan bevæges i forhold til hinanden. Muskelcellernes indre er tætpakket med myofibriller, som indeholder myofilamenterne aktin og myosin. Den velordnede organisering af myofibriller og myofilamenter giver muskelfiberen det tværstribede udseende. Muskelfibrene er også kendetegnet ved at indeholde det sarkoplasmatiske retikulum (specialiseret endoplasmatisk retikulum, der fungerer som Ca2+ depot) og de rørformede indbøjninger i overflademembranen, de såkaldte T-tubuli (T-rør). Kontraktionerne i skeletmuskulaturen reguleres af det viljestyrede, somatiske, motoriske nervesystem, og de enkelte muskelfibre står ikke i elektrisk kontakt med hinanden. Hver muskelfiber innerveres af én enkelt gren af et motorneuron, der via aktivering af acetylkolinreceptorer i en specialiseret del af muskelcellens plasmamembran (motorendepladen) aktiverer den pågældende fiber.
Hjertemuskulaturen findes kun i hjertets vægge og er tværstribet på samme måde som skeletmuskulaturen og har et veludviklet system af sarkoplasmatisk retikulum og T-tubuli. I modsætning til skeletmuskulaturen består hjertemuskulaturen af korte forgrenede celler, der er bundet sammen i et fast netværk. Hjertemuskulaturens kontraktioner styres af det autonome nervesystem, der via hjertets ledningssystem udløser aktionspotentialer, der spreder sig fra celle til celle gennem åbne celleforbindelser, de såkaldte gap junctions.
Det meste af den glatte muskulatur findes i væggene i kroppens hulorganer og rørstrukturer, fx væggene i fordøjelseskanalen, urinblæren, livmoderen samt i dele af blodkarsystemet, luftvejene, øjnene og huden. De glatte muskelceller er de mindste muskelceller og har ingen tværstribning grundet manglende organisering af aktin- og myosinfilamenterne. De glatte muskelceller mangler T-tubuli og har kun et ringe udviklet sarkoplasmatisk retikulum. Den glatte muskulaturs aktivitet kontrolleres af det autonome nervesystem, men kun et fåtal af muskelcellerne kontaktes direkte af en nervefiber. I stedet spredes transmitterstof fra opsvulmninger på nervefibrene, der forgrener sig i muskelvævet, ud over et større område og påvirker et stort antal muskelceller, der har receptorer spredt ud over hele cellemembranen i stedet for lokaliseret i en enkelt motorendeplade.

6

Redegør kort for ætiologien til appendicitis acuta (akut blindtarmsbetændelse)

Appendicitis acuta skyldes tillukning af lumen i appendix af f.eks. fremmedlegemer eller fækulitter. Betændelsen ses oftest som en bakterieinfektion, der starter luminalt og breder sig gennem lagene.

7

Beskriv symptomer ved appendicitis acuta (akut blindtarmsbetændelse)

Ukarakteristiske periumbilikale smerter, der i løbet af nogle timer vandrer mod højre fossa (McBurneys punkt), let temperaturforhøjelse, let hjertebanken, madlede, kvalme, evt. opkastninger, evt. afføringsstop.

8

Beskriv principper for behandling af appendicitis acuta (akut blindtarmsbetændelse)

Oftest fjernes den inflammerede appendix enten ved åben (laparotomi) eller lukket (laparoskopi) operation. Det debatteres stadig, om en normal appendix skal lades urørt. Tidligere fjernede man altid appendix, ”når man nu alligevel var i gang”. Konservativ, antibiotisk behandling står beskrevet i lærebogen, men har ikke været omtalt i undervisningen.

9

Redegør kort for ætiologier til struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

Struma er en abnormt forstørret glandula thyreoidea, og en person med struma kan både være hypo-, eu- og hyperthyreoid. Struma kan udvikles, hvis koncentrationen af T3 og T4 er subnormal. Dette vil pga. manglende negativ feedback medføre en stigning af TRH og TSH, som vil bevirke at follikelcellerne i glandula thyreoidea stimuleres til vækst. Denne form for struma ses bl.a. ved jodmangel. En anden årsag til struma er Graves sygdom (morbus Basedow), som er en autoimmun sygdom, hvor TSH-receptorantistoffer stimulerer follikelcellerne til vækst. Endelig kan glandula thyreoidea forstørres pga. et eller flere adenomer, en cyste, cancer eller thyreoiditis.

10

Beskriv symptomer ved struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

Lokale tryksymptomer i form af ”klump i halsen”, vejrtrækningsbesvær, synkebesvær samt hæshed. Kosmetiske gener. Frygt for malignitet.

11

Beskriv principper for behandling af struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

Ofte ingen hvis der ikke er mistanke om malignitet.
Evt. medicinsk behandling med thyroxin mhp. at supprimere TSH-produktionen.
Evt. radiojodbehandling.
Evt. operation.

12

Anfør størrelsesordene af hjertets minutvolumen (cardiac output) i hvile samt anfør med hvilken faktor dette kan øges under maksimalt fysisk arbejde.

Hjertets minutvolumen i hvile 5 – 6 l min-1. Dette kan under arbejde øges med en faktor 5 [ 4 – 6 ]. (I veltrænede helt op til 40 l min-1)

13

Anfør størrelsesordenen af hjertefrekvensen (pulsen) i hvile samt under maksimalt fysisk arbejde

Hjertefrekvensen i hvile 50 – 70 slag min-1 og under maksimalt fysisk arbejde 190 - 220 slag min-1 (evt. 220 – alderen).

14

Redegør kort for regulationen af hjertefrekvensen

Frekvensen genereres i sinusknuden (evt. egenfrekvens 70-80 slag min-1), og hjertefrekvens stimuleres ved sympatisk aktivering og dæmpes ved parasympatisk aktivering.

15

Definer respiration

Respiration består af fire komponenter:
1) ventilation, luft ind og ud af lungerne,
2) gasudveksling fra alveoleluft til/fra kapillærblod,
3) transport af ilt og kuldioxid i blod,
4) gasudveksling mellem blod og væv (celler).
Respiration kan endvidere omtales i et cellulært perspektiv: anaerob og aerob respiration. Dette er ikke nødvendigt for fuld besvarelse.

16

Anfør komponenterne i det respiratoriske system og angiv deres hovedfunktioner

1) Øvre luftveje: filtrere, opvarme og transportere luften,
2) Strube: sikre adskillelse af føde og luft, produktion af lyd,
3) Luftrør til og med carina: sikre passage samt refleksmedieret transport af større fremmedlegemer,
4) Bronchioler – terminale bronchioler: transport,
5) Respiratoriske bronchioler – alveoler: mulig gasudveksling,
6) Respiratoriske membran: diffusion af gas fra alveoler til blod og vice versa.
7) Blod: binding af ilt i røde blodlegemer (og frit opløst) og CO2 i bikarbonat, plasma protein samt frit opløst,
8) Diffusion til væv.

17

Redegør for inspiration (indånding)

Der bør redegøres for sammenhængen mellem pleural tryk, alveolært tryk og luftindtag i lungen, altså venstre side af viste figur, herunder hvor de respektive tryk er og hvordan de skabes. Herudover bør den studerende nævne, at inspiration er aktiv og i hvile aktiveres diaphragma, som den væsentligste, men også de externe intercostale muskler. En særdeles god besvarelse vil nævne pectoralis minor og scalenerne og eventuelt nævne, at inspirationsvoluminet varierer fra ½ l op til ca. 3½ l (inspiratorisk reservevolumen) fra hvile til maksimalt stimuleret inspiration.

(Se også illustration i ordinær eksamen fra 2009)

18

Beskriv collum femoris faktur (brud på lårbenshalsen)

Knoglebrud i den proximale femurende er en meget hyppig fraktur og opdeles i forhold til den anatomiske lokalisation i collum femoris frakturer og trokantære frakturer (pertrokantære frakturer og subtrokantære frakturer). Incidensen i Danmark er ca. 275 per 100.000 indbyggere (dvs. ca 15.000 om året), hvor 60% er collum femoris frakturer og 40% er lokaliseret til trochanter regionen. Incidensen er stigende med alderen og gennemsnitsalderen er 75-80 år. Det er især kvinder over 70, der får disse brud.

19

Beskriv behandlingen af collum femoris fraktur (brud på lårbenshalsen)

Behandlingsmuligheder omfatter:
1. Konservativ behandling. Indkilede frakturer er forsøgt behandlet konservativt, men mange frakturer skrider under mobilisering, hvorfor mange vælger primært at operere og stabilisere også den indkilede fraktur.
2. Kirurgisk behandling (osteosyntese). Hos børn eller yngre voksne, hos hvem fraktur i øvrigt er sjælden, bør frakturen opereres så hurtigt som muligt med eksakt reposition pga. høj risiko for caputnekrose. Collum femoris frakturer (Garden 1-4) kan opereres med 2-3 skruer eller glideskrue på tohulsskinne. Ældre patienter med dislocerede frakturer opereres med hemialloplastik eller, hvis de har artrose, da en hoftealloplastik. Der er dog ikke enighed om, hvilken behandlingsmetode der er bedst for de forskellige typer og patientkategorier.
3. Strækbehandling. Tidligere anvendtes strækbehandling, som i dag er forladt de fleste steder, med mindre frakturen er svært disloceret og patienten behøver en længere periode til at blive optimeret medicinsk til operation. Når patienten er klar til operation, optimalt inden et halvt døgn, foretages osteosyntese af frakturen efter reposition i røntgengennemlysning.

20

Angiv de almindeligste komplikationer ved knoglebrud

En angivelse af 3-4 af nedenstående komplikationer må anses for en tilfredsstillende besvarelse:
1. Akut kompartmentsyndrom (opstår hvor kar, nerver og muskler kan afklemmes i deres forløb igennem en muskelloge, omgivet af ueftergivelige fascier).
2. Skader på kar, nerver eller sener (kan opstå i forbindelse med selve traumet eller i forbindelse med behandlingen. Frakturen kan kompliceres med infektion).
3. Dyb venøs trombose (kan opstå på baggrund af traumet og/eller den efterfølgende immobilisering).
4. Ledstivhed, nedsat bevægelighed. (Hvis et led har været immobiliseret pga. en nærliggende fraktur vil det være blevet relativt ”stift”, når bandagen fjernes, typisk efter 6 uger.)
5. Forsinket heling og pseudoartrose. (Visse frakturer vil være meget lang tid om at hele, og nogle heler aldrig. Hvis knoglekanalerne omkring frakturlinjen er lukkede bedømt radiologisk, taler man om pseudoartrose, idet der er kommet et fibrøst led.)
6. Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) (er en systemisk intravaskulær koagulation udløst af vævstromboplastin og opstår ofte som komplikation til store vævsbeskadigelser. Benævnelsen fedtembolisyndrom var tidligere benyttet pga. påvisning af fedtperler i blodet).
7. Refleksdystrofi (er en tilstand præget af smerter, hævelse og ledstivhed og kan opstå efter selv mindre traumer og frakturer, som følge af et abnormt vasomotorisk sympaticusrespons på smertestimuli. Kan principielt opstå omkring alle ekstremiteter, men ses især efter Colles-fraktur hos 5-10% af patienterne).
8. Specielt for collum femoris frakturer er der mulighed for caputnekrose.

21

Beskriv follikeludviklingen i løbet af oogenesen (ægmodning)

En follikel består af en oocyt (ægcelle) omgivet af granulosaceller. Allerede før den egentlige follikelfase starter 5-10 primærfollikler med at vokse. I follikelfasen fortsætter væksten med proliferation af granulosaceller, og på det tidspunkt, hvor der opstår et væskefyldt hulrum imellem granulosacellerne, kaldes folliklerne for sekundære follikler. I slutningen af follikelfasen færdigmodnes en enkelt follikel, som nu kaldes en moden (Graafsk) follikel. De resterende follikler, som havde påbegyndt vækst, tilbagedannes og forsvinder. Ved overgangen til lutealfasen brister follikelvæggen, og oocytten afgives under ovulationen (ægløsningen). Den tilbageblevne del af folliklen omdannes til corpus luteum (det gule legeme) og senere corpus albicans (det hvide legeme).

22

Beskriv meiosen (oogenese, ægmodning)

Meiosen foregår i kønskirtlerne, hos manden testes og hos kvinden ovarierne. Meiosen er en reduktionsdeling i hvilken kromosomtallet reduceres fra 46 til 23. I første meiotiske deling ordnes de homologe kromosompar i ækvatorialplanet, og herefter adskilles de homologe kromosomer, hvorved der dannes 2 datterceller med hver 23 uens kromosomer. I anden meiotiske deling, som på nær kromosomtallet svarer til en almindelig mitose, adskilles søsterkromatiderne i hvert kromosom, og der dannes også her 2 datterceller. Hos manden dannes 4 spermatozytter for hver primær spermatocyt, men hos kvinden dannes kun 1 befrugtningsmoden oocyt for hver primær oocyt. I både første og anden meiotiske deling gennemgår cellen en profase, metafase, anafase og telofase.

23

Relater meiosens faser til oogenesens faser

Oocytten i den primære, sekundære og modne follikel kaldes en primær oocyt. Den primære oocyt gennemgår den første meiotiske deling, og umiddelbart inden ovulationen færdiggøres denne deling, hvorved der dannes en sekundær oocyt og et pollegeme. Den sekundære oocyt gennemgår den anden meiotiske deling, som kun færdiggøres, hvis den sekundære oocyt befrugtes. Hvis dette sker, dannes en zygote samt endnu et pollegeme.

24

Definer anæmi

Anæmi er en tilstand med nedsat hæmoglobinkoncentration i blodet. Den gode besvarelse nævner også grænserne for anæmi: < 7 mmol/l for kvinder

25

Redegør kort for årsager til anæmi

Den flotte, perfekte besvarelse indeholder en struktureret oversigt a la nedenstående. I og med der står ”redegør”, skal der være årsags/virkningsforhold i svaret.

Årsager til anæmi:
1. blødning (akut større/vedvarende mindre)

2. nedsat produktion som følge af:
mangel på: jern, vitamin B12, folinsyre
”knoglemarvsinsufficiens”: leukæmi, nyreinsufficiens, kronisk sygdom, kræftsygdomme i knoglemarv

3. øget destruktion: hæmolyse

Anæmi skal opfattes som en tilstand, hvor den udløsende årsag skal findes.
Den hyppigste form for anæmi er jernmangelanæmi, hvor prævalensen er ca. 3-5% for fertile kvinder og ca. 1-2% for mænd og postmenopausale kvinder i Danmark.

26

Beskriv immunsystemets forskellige celler og deres funktion

Immunsystemet opdeles i det uspecifikke (”medfødte”) og det specifikke (”erhvervede”) immunforsvar.
Cellerne i det uspecikke forsvar udgøres af makrofager (og disses forstadier: monocytter), neutrofile granulocytter, basofile granulocytter, eosinofile granulocytter, mastceller og natural killer cells (NK celler). De neutrofile granulocytters og makrofagernes hovedopgave er fagocytose, mens basofile og mastceller via frisætning af kemiske substanser bidrager til at styre betændelsesreaktionen (e.g. blodkarrenes permeabilitet i inflammationsområdet). Eosinofiler bidrager til nedbrydning af stoffer frisat fra basofile og mastceller og kan også være involveret i parasit infektioner og allergiske reaktioner, NK celler bekæmper kræftceller og virusinficerede celler.
Cellerne i det specifikke immunforsvar udgøres af B og T lymfocytter samt makrofager og dendritceller. De 2 sidstnævnte celler præsenterer antigener for B og T cellerne. Aktiverede B celler (plasmaceller) laver antistoffer. T cellerne opdeles i cytotoksiske (angrebs) T celler (CD8+) og hjælpe T celler (CD4+). T-hjælpe cellerne sikrer at B-celler og cytotoksiske T celler aktiveres korrekt. T angrebsceller er specielt vigtige til bekæmpelse af virusinficerede celler.

27

Redegør for forløbet af en betændelsesreaktion (inflammation)

Betændelse er organismens lokale reaktion på en infektion eller skade. Betændelsesreaktionerne er bemærkelsesværdig ensartede, uanset om de er fremkaldt af bakterier, mekanisk påvirkning, kemiske stoffer, varme, stråling eller andet. Betændelsesreaktionens funktion er at sørge for, at fagocytterende celler og forskellige substanser i plasma bringes til det beskadigede område. I første fase sker der en aktivering af lokale makrofager og mastceller (og måske komplementsystem), der påvirker blodkarrenes permeabilitet. I anden fase ses invasion af blodets neutrofile granulocytter og/eller monocytter, der omdannes til makrofager.

28

Redegør for ætiologi og patogenese ved appoplexia cerebri (slagtilfælde, stroke)

Ophævet blodcirkulation til en del af hjernen (85% thromboembolisk, 15% hæmorrhagisk, heraf en del subarachnoidal hæmorrhagi). Væv med helt ophævet cirkulation går hurtigt til grunde. Randzonevæv er påvirket, men kan komme sig ved korrekt behandling og genoptræning. Randzonevæv overlever bedre hos patienter, der ikke har forhøjet blodsukker og hos patienter, der er nedkølede.
Disponerende faktorer: rygning, hypercholesterolæmi, inaktivitet, hypertension, diabetes mellitus (NIDDM og IDDM), genetik, tidligere hjertekarsygdom.

29

Redegør kort for symptomer ved apoplexia cerebri (slagtilfælde, stroke)

Vigtigste, som alle bør nævnes: Lammelser, føleforstyrrelser, taleproblemer, neglect.
Herudover bør en eller flere af følgende nævnes: hukommelsesproblemer, balanceproblemer, koordinationsvanskeligheder, påvirkning af bevidsthedsniveau og sanser.

30

Redegør kort for depressionssygdommens ætiologi

Man kan groft inddele årsagerne til depressionssygdommen i 1) genetiske faktorer og 2) psykosociale/”miljø” faktorer. Både biologiske/genetiske og psykologiske faktorer er involveret i langt de fleste tilfælde af sygdommen. En genetisk ”sårbarhed” gør, at nogle menneske er mere følsomme over for belastende livsomstændigheder og lettere udvikler depression. Såvel genetiske som psykosociale forhold tænkes således at bidrage til de forstyrrelser i neurotransmission (især noradrenalin og serotonin) og endokrine forhold (især cortisol), som er velkendte ved depressionssygdommen. Personer med visse somatiske sygdomme har øget forekomst af depression, specielt sygdomme der afficerer de basale dele af hjernen (fx Parkinson) samt endokrinologiske sygdomme (fx Cushings sygdom). Dette giver i sig selv fingerpeg om mulige vigtige ætiologiske organstrukturer, samt støtter fx stresshormonet cortisols betydning for depressionssygdommens udvikling.
Det skal endelig nævnes, at visse former for misbrug, især alkohol, kan udløse depressionssygdommen.

31

Redegør for klassiske depressive symptomer

Depressionssygdommen er først og fremmest karakteriseret ved det forsænkede stemningsleje. Karakteristisk er endvidere træthed, nedsat energi, interessetab, søvn- og appetitforstyrrelser, selvbebrejdelser og skyldfølelse, koncentrations- og hukommelsesbesvær, angst, nedsat libido, ændret psykomotorik (hæmning eller agitation) samt tanker om sygdom og død, der kan udvikle sig til suicidaltanker og –planer. Forstyrrelser i det autonome nervesystem viser sig ved blandt andet mundtørhed, svedtendens og obstipation. Ved svære depressive tilstande kan opstå psykotiske forestillinger, bl.a. i form af hallucinationer (især 2. persons hørehallucinationer) og vrangforestillinger.
Det er vigtigt at understrege, at sygdommen - afhængig af sværhedsgrad og det enkelte menneske - kan se forskellig ud (have forskellige symptomer).