2009: Syge/Re eksamen Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Eksamensspørgsmål > 2009: Syge/Re eksamen > Flashcards

Flashcards in 2009: Syge/Re eksamen Deck (30):
1

Angiv 4 faktorer der øger risikoen for udviklingen af aterosklerose

Der nævnes 4 af følgende risikofaktorer: Overvægt, forhøjet blodtryk, manglende motion, sukkersyge, forhøjet kolesterol (dyslipidæmi), rygning, familiær disposition, køn (mand), alder, fed kost.

2

Redegør kort for patofysiologien ved aterosklerose

Dannelse af et aterosklerotisk plaque: I arteriernes inderste lag, intima, sker der aflejring af fedt/lipider. Denne aflejring sker både intra- og ekstracellulært. Aflejringen vokser i størrelse med tiden, og der dannes bindevæv/fibrose omkring og i aflejringen. Senere i forløbet ses også kalkaflejringer. Et fuldt udviklet plaque består således af fedt, bindevæv og kalk. I og med at plaquet vokser, mindskes karets lumen, hvorved blodets gennemstrømning hindres. Plaquet kan desuden revne/ulcere og derved give mulighed for trombedannelse og akut aflukning af arterien.

3

Skitser arterievæggens opbygning, når den aterosklerotiske plaque er danet

Der skal være lavet en skitse, der viser aflejring af fedt intra- og ekstracellullært, fibrose og forkalkning, samt at dette finder sted i intima og forsnævre lumen. I den rigtigt gode besvarelse vil der være vist en ulceration med en trombe i plaquet.

4

Anfør 3 sygdomme, der er betinget af aterosklerose

Der nævnes f.eks. 3 af følgende: blodpropper i hjertet, angina pectoris, TCI, apopleksi, kronisk ekstremitetsiskæmi.

5

Redegør for epidemiologi og ætiologi ved alkoholmisbrug

Det anslås, at der i DK er mellem 150-200.000 alkoholmisbrugere (10% i behandling). Antallet af storforbrugere er generelt stigende, især antallet af kvindelige storforbrugere. Debutalder for regelmæssigt alkoholforbrug er faldende.
Årsagsforholdene til alkoholmisbrug er komplekse og kan ikke betragtes isolerede, men interagerer med hinanden. Man kan groft inddele årsagerne i:

1) Genetiske/biologiske forklaringsmodeller: Genetik spiller klart en rolle. Adoptionsstudier har vist, at sønner af alkoholiske fædre har 3-4 gange øget risiko for udvikling af alkoholisme – altså også når de er vokset op i ”ikke-biologisk” familie. Hvad det er man arver, er endnu ikke velkarakteriseret,

2) Psykiske forhold: Mange alkoholmisbrugere har en egentlig/anden psykisk lidelse. Ofte forekommer misbrug sammen med personlighedsforstyrrelser, depression og skizofreni. Det sker ikke sjældent, at en patients første kontakt med ”systemet” er via misbruget, hvor diagnosticering af en eventuel psykisk lidelse er vigtig mht behandling af denne og derigennem forhindre recidiv i misbrug.

3) Sociale forhold: Sociale stressfaktorer som traumatiske oplevelser/forhold i opvækst og voksentilværelse kan være med til at accelerere og forstærke et misbrug.

6

Beskriv sygdomsbilleder ved alkoholisk leversygdom

Alkoholisk leversygdom kan i lette tilfælde have form af alkoholisk fedtlever, som er en reversibel tilstand. I sværere tilfælde ses alkoholisk hepatitis eller alkoholisk levercirrose, som kun i nogen grad er reversible. Den alkoholiske fedtlever skyldes, at energien fra alkohol oplagres som fedt i leveren. Der er normal ingen subjektive gener, men objektivt ses forstørret og butrandet lever. Levercirrose ledsages af icterus, ascites, portal hypertension (esophagus varicer, hæmorider, caput medussae), hyponatriæmi, hypoalbuminæmi, mangel på koagulationsfaktorer og dårlig ernæringstilstand (tynde arme/ben og stor mave). I udtalte tilfælde ses levercoma, blødende esophagusvaricer og infektion. Alkoholisk hepatitis mistænkes ved feber med ukendt fokus og svær ikterus.

7

Beskriv kort forekomsten af hypertrophia prostatae (forstørret blærehalskirtel)

Forekomsten er hyppig, således har 80% af 80-årige mænd histologiske forandringer svarende til hypertrophia prostatae (dog ikke alle symptomgivende).

8

Redegør kort for symptomer ved hypertrophia prostatae (forstørret blærehalskirtel)

Vandladningsbesvær: Pollakisuri, nykturi, kraftig vandlandningstrang, inkontinens, urinretention. Hæmaturi (dog sjælden, 10%).

9

Beskriv kort undersøgelser som kan foretages ved mistanke om hypertrophia (forstørret blærehalskirtel)

Rectaleksploration, væske/vandladningsskemaundersøgelse, urinflow undersøgelse. Blodprøver: prostata specifik antigen (PSA) og s-kreatinin (check for postrenal failure pga urinstase, dog sjælden). Ultralydsscanning af prostata. Cystoskopi.

10

Definer tidalvolumen og angiv et normalt tidalvolumen for et voksent menneske i hvile

Tidalvolumen er volumen (ca. 0,5 liter) ved normal ind- og udånding i hvile.

11

Angiv den normale respiratoriskefrekvens for et voksent menneske i hvile

Respirationsfrekvens er 12-16 x/min hos voksne i hvile.

12

Beregn et normalt minut (ventilations-) volumen ud fra din besvarelse af underspørgsmål a og b.

0,5 x 12-16x/min = 6 - 8 liter/min.

13

Angiv 3 vigtige smittekilder for mennesker

1) Et andet menneske eller et dyr, som er inficeret med mikroorganismen, er klinisk syg og udskiller den med sekreter fra infektionsfokus fx næsen, svælget, trachea (respirationsvejsinfektioner), fæces (tarminfektioner), udflod og urin (urogenitalinfektioner), pus (sår, abscesser), blod mv. fra fx læsioner.

2) En rask smittebærer, som er koloniseret med mikroorganismen i en af de nævnte lokaliteter.

3) Fødevarer lavet af syge eller raske koloniserede dyr.

4) Mikroorganismer i omgivelserne (jord, vand, luft osv.).

14

Angiv 5 vigtige smittemåder for mennesker

1) Luftbåren smitte via dråber eller støv.

2) Vehikelbåren smitte: a) Alimentær smitte (fæcal-oral smittevej), b) Inokulationssmitte.

3) Kontaktsmitte: a) Direkte kontakt: fysisk kontakt mellem den inficerede (syg eller rask bærer) og den modtagelige person, b) Indirekte kontakt: Overførsel af mikroorganismer fra en person til en anden via genstande som instrumenter, legetøj, håndtag eller tøj.

4) Insekt- og dyresmitte.

5) Transplacentær smitte (vertikal smitte i modsætning til de ovenfor beskrevne horisontale smitteveje).

15

Definer og beskriv sterilisation og desinfektion

Sterilisation er en procedure, der har til formål at fjerne, inaktivere eller dræbe alle mikroorganismer d.v.s. at opnå absolut kimfrihed (sterilitet).
Desinfektion er en procedure, der har til formål at fjerne, inaktivere eller dræbe bestemte grupper af mikroorganismer i et til formålet forsvarligt omfang.

16

Anfør den makroanatomiske inddeling af colon

Tyktarmen opdeles makroanatomisk i cecum, colon ascendens, colon transversum, colon descendens og colon sigmoideum.
Colon tømmer sig i rectum. Nogle lærebøger includerer rectum, analkanalen og anus i colon, hvorfor dette må accepteres.

17

Redegør for funktionen af colon

Colons funktioner er absorption af væske, opbevaring af fæces indtil defækation samt absorption af vitaminer (ikke mindst K vitamin). Ved total colectomi er der risiko for et stort initielt væsketab, men normalt er dette problem mindre udtalt efter et stykke tid. En del af mavetarmkanalens funktion baseres på forekomsten af bakterier, hvilket ikke mindst er tilfældet i colon.

18

Angiv opdeling af (årsag til) smerter i ryggen

Uspecifikke rygsmerter (årsagen kendes ikke) udgør ca 70-80% af alle rygsmerter.

Specifikke rygsmerter udgør ca 20-30% (nedenfor angivet i henhold til pensum):
• degenerative lidelser i cervikal og lumbaldelen (slidgigt)
• facetledssyndrom (hold i ryggen, hekseskud)
• diskusprolaps
• osteoporotisk sammenfald
• spinalstenose
• kræft
• infektion

19

Redegør kort for patofysiologi og symptomer ved en diskusprolaps i lænden

Ved diskusprolaps sker der en degenerativ beskadigelse af diskus intervertebralis. Der kan herved dannes sprækker i den yderste fibrøse del af diskus. Ud igennem disse sprækker kan der ske en udposning af den bløde kerne, nukleous pulposus. (Hos ældre er prolaberingen ofte mere fast og fibrøs). Denne udposning kan trykke på nerverne og give neurologiske symptomer (f.eks. prikken, stikken og smerter i benet eller nedsat kraft i benet). Ved tryk på cauda equina kan forekomme vandladnings (afførings) symptomer og nedsat følelse i skridtet. Udover disse neurologiske symptomer vil der oftest være lokale smerter i ryggen.

20

Beskriv principperne for behandling af en diskusprolaps i lænden

Ofte vil man klare sig med konservativ behandling. Der er store nationale forskelle på operationsfrekvens fra 10% i UK til 50% i USA.
Konservativ behandling: Medikamentel smertebehandling og fysioterapi, herunder træning. Effekten heraf er ikke særlig godt dokumenteret.
Operativ behandling: Mindre operation fra ryggen med fjernelse af prolaps. Vil være indiceret akut ved cauda equina eller akut svær parese. Evidens for hvornår og i hvilke tilfælde man skal behandle operativt er ikke tilstrækkeligt afklaret videnskabligt.

21

Redegør for hvilemembranpotentialer, herunder hvordan det vedligeholdes og betydningen af iongradienter

Hvilemembranpotentialet er den spændingsforskel, der kan måles over en nervecelle i hvile. Ved postsynaptiske potentialer og aktionspotentialer ændres spændingsforskellen, og der er ikke længere tale om et hvilemembranpotentiale. Hvilemembranpotentialet baseres på to væsentlige fænomener:
1) En række ioner findes i forskellige koncentrationer indenfor og udenfor cellen. Således er der meget mere natrium uden for cellen end inden i cellen og meget mindre kalium uden for cellen end inden i cellen. Koncentrationsforskellene opretholdes bl.a. af Na-K-pumpen. Den transmembrane forskel i koncentration (iongradient) giver ikke i sig selv et membranpotentiale. Der kræves endvidere:
2) Permeabilitet for de angivne ioner. Hvis der kun er én iongradient med en given permeabilitet taler vi om denne ions ligevægtspotentiale. I hvile er permeabiliteten konstant og større for kalium end for natrium. Hvilemembranpotentialer ligger derfor tættere på kaliums ligevægtspotentialer end på natriums.
Når konduktans eller koncentrationer ændrer sig, så registreres der en ændring i hvilemembranpotentialet.

22

Anfør 2 membrankanaler (ionkanaler)

1) Spændingsafhængige ionkanaler, f.eks. Na+- og K+-kanaler.
2) Ligand-gated (receptorstyrede) ionkanaler, f.eks. Na+-, K+-, Ca2+- og Cl--kanaler.

23

Anfør 7 organeller i cytoplasmaet og beskriv kort deres funktion

Syv af følgende organeller forventes anført og deres funktion beskrevet:

Centrosome: Består af to små cylindriske organeller (bestående af ni parallelle enheder hver med tre sammenhængende microtubuli). Primær funktion er at medvirke til fordelingen af kromosomer ved celledeling.

Ru endoplasmatiske reticulum: Sammenhængende tubuli – sække med påsiddende ribosomer. Ribosomerne producerer og modificerer protein til brug internt og til sekretion.

Glatte endoplasmatiske reticulum: Sammenhængende tubuli – sække uden ribosomer. Producerer phospholipider, cholesterol og steroid hormoner og glykogen. Fungerer i skeletmuskulatur som calciumlager.

Ribosomer: Findes frie og bundne til det ru endoplasmatiske reticulum. Består af to enheder, og den primære funktion er at syntetisere protein til internt (frie) og til både internt og eksternt brug (bundne).

Golgi apparatet: Består af en række flade, stakkede membranøse sække. Primær funktion er at modificere, samle og distribuere protein og lipider, der er lavet af det endoplasmatiske reticulum.

Lysosomer: Vesikler der indeholder nedbrydningsenzymer til at nedbryde affaldsstoffer og ikke funktionelle cellulære elementer.

Peroxisomer: Mindre vesikler der indeholder enzymer som kan nedbryde aminosyrer og fedtstoffer. Et affaldsprodukt er hydrogen peroxide, men catalase (der kan nedbryde hydrogen peroxide) findes også i peroxisomerne.

Proteasomer: Store proteinkomplekser der nedbryder og recykler proteiner i cellen. Opbygning uden omliggende membran i en slags tunnelstruktur.

Mitochondrier: Består af små runde eller aflange strukturer med en dobbeltmembran, hvor den indvendige har en mængde folder (cristae). I mitochondrierne findes Krebs cyklus (matrix) samt elektrontransportkæde enzymerne (indlejret i den indre mitochondrie-membran), og her foregår den oxidative metabolisme samt hovedparten af ATP syntesen.

Microvilli: Cylindrisk formede tynde udvoksninger (0.5 – 1 µm) af membranen der giver cellen en markant forøget overfladeareal.

Cilier og flageller: Udvoksninger på membranen som gennem sin opbygning har evne til at skabe bevægelse. Cilier placeret tæt på hinanden kan flytte ting henover celleoverfladen. Flageller er større og kan flytte hele cellen (fx sædcelle).

24

Beskriv erythropoiesen (hæmotopoiesen, produktionen af røde blodlegemer) og regulationen heraf.

Erythropoiesis is the process of red blood cell production. It takes around 8 days. In the fetus it occurs in several tissues (liver, thymus, spleen, lymph nodes and red bone marrow). After birth, it is confined to red bone marrow. During erythropoiesis, stem cells give rise to proerythroblasts. Thereafter, through a series of cell divisions and differentiation, cells accumulate hemoglobin, loose their nuclei, and are released into the blood as reticulocytes, which become mature red blood cells.
Erythropoiesis is controlled by the hormone erythropoietin (EPO). In response to low blood oxygen, the kidneys produce and secrete EPO, which stimulates erythropoiesis in the bone marrow. In extreme cases EPO can generate as much as an 8-fold increase in red cell production.

25

Beskriv kort den normale livscyklus for erythrocytter; herunder hæms og jerns cykli

An erythrocyte has an average lifespan of 120 days. Since aging erythrocytes are cleared from the blood at the rate of about 1% per day, a similar rate of erythropoiesis is needed in order to keep a steady hematocrit. Worn-out red blood cells are phagocytized by macrophages primarily in the spleen. The main component of a red blood cell is hemoglobin, which consists of 4 polypeptide chains (globins) and 4 heme groups each containing one iron atom. When erythocytes are phagocytized, hemoglobin is broken down into globins and heme. Globins are further broken down into amino acids that are reused, and heme is broken down into iron and a greenish pigment called biliverdin. Biliverdin is converted to bilirubin and both are secreted in the bile.
The iron is carried by transferrin to the red bone marrow and reused for synthesizing new hemoglobin. About 80% of the iron is stored in the liver cells in the form of an iron-protein complex called ferritin. Small amounts of iron are required in the diet to replace the small amounts lost. Every day 1-2 mg are lost via skin, urine and feces. Women need more dietary iron than men due to iron lost as a result of menstruation (1 mg/ day). Dietary iron is absorbed into the circulation from the upper part of the intestinal tract. Stomach acid and vitamin C in food increase the absorption of iron by converting ferric iron (Fe3+) to ferrous iron (Fe2+), which is more easily absorbed.

26

Beskriv pankreas' endokrine funktion

Den endokrine del af pankreas består af øer kaldet ”Langerhanske øer”. De Langerhanske øer består hovedsagelig af beta- (75%) og alfa- (20%) celler. Betacellerne producerer pro-insulin, som i de sekretoriske granula undergår spaltning til C-peptid og insulin, som secerneres fra cellen. Alfacellerne secernerer glukagon. Insulin og glukagon har især betydning i blodglukoseregulationen, hvor insulin sænker og glukagon øger blodglukose.

27

Redegør for organismens hormonelle reaktion på højt blodglukose (hyperglykæmi) henholdsvis lavt blodglukose (hypoglykæmi)

En stigning i blodglukose medfører øget insulin sekretion fra pankreas’ betaceller pga. direkte stimulation og via øget parasympatikus aktivitet. Insulin stimulerer glukoseoptagelsen i de fleste væv hvorved blodglukosehomeostasen opretholdes.
Et fald i blodglukose medfører øget glukagon sekretion fra pankreas’ alfa-celler. Endvidere øges sympatikusaktiviteten, hvorved adrenalin- og noradrenalinsekretionen fra binyremarven stiger. Også cortisol- og væksthormonsekretionen stimuleres af et fald i blodglukose. Blodglukosehomeostasen genoprettes pga., at de nævnte hormoner stimulerer en nedbrydning af glykogen i vævene, øger glukoneogenesen og/eller stimulerer nedbrydning af triglycerid/protein, hvorved vævenes forbrug af glukose nedsættes.

28

Angiv forekomsten af astma

I alt 5% af befolkningen har eller har haft astma.

29

Redegør for patogenese og symptomer ved astma

Ved astma ses hyperaktivitet i bronkierne pga. reversibel inflammation. Inflammationen giver kontraktion af glatte muskler i bronkiernes væg, slimhindeødem og øget sekretion i bronkierne med sekret i luftvejene. Derved opstår nedsat diameter i bronkierne, hvilket medfører øget luftvejsmodstand og nedsat hastighed af udåndingen.
Hovedsymptomet er åndenød, som optræder i anfald, i reglen med hoste og sejt opspyt, ofte ledsaget af pibende vejrtrækning. Det er karakteristisk for astma, at anfaldene optræder sent på natten eller tidligt om morgenen.

30

Beskriv principper for behandling ved astma

Ved behandling af akutte symptomer anvendes inhalation af korttidsvirkende β2-agonister, der virker bronkodilaterende. Virkningen af β2-agonister indsætter i løbet af minutter. Derudover anvendes inhalation af glukokortikoider, som virker antiinflammatorisk, i den forbyggende behandling. Virkningen af glukokortikoider sætter ind efter timer til dage med fuld virkning efter ugers behandling. Hvis patienten har normal lungefunktion, bedømt ved FEV1, og kun anfald 2-3 gange om ugen, anvendes inhalation af β2-agonister. Hvis patienten har hyppigere anfald eller natlig åndenød, suppleres der med inhalation af glukokortikoider.