2010: Ordinær eksamen Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Eksamensspørgsmål > 2010: Ordinær eksamen > Flashcards

Flashcards in 2010: Ordinær eksamen Deck (37):
1

Beskriv kort beliggenhed og opbygning af binyrerne

Binyrerne ligger retroperotpnealt ved de øvre nyrepoler og er omgovet af fedtvæv. En binyre er opbygget af en indre marv (medulla) og en ydre bark (cortex). Barken består af 3 lag (Yderst til inderst): zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis. Binyren er omsluttet af en bindevævskapsel.

2

Beskriv hvordan sekretionen af cortisol reguleres

Ved stress eller hypoglykæmi afgiver hypothalamus corticotropin-releasing hormon (CRH), som stimulerer afgivelsen af adrenocortikotropt hormon (ACTH) fra hypofysens forlap, som stimulerer afgivelsen af cortisol fra binyrebarken. En høj koncentration af cortisol i blodet hæmmer ved negativ feedback afgivelsen af CRH og ACTH.

3

Beskriv virkningerne af cortisol

- Øger blodglukose og glykogensyntese
- Øger lipolyse og fedtoxidation
- Øger proteinnedbrydning
- Virker antiinflammatorisk

4

Anfør hvor i cellen, at glykolysen finder sted

Glykolysen finder sted i cytosolen

5

Beskriv glykolysen i hovedtræk

Glykolysen er en nedbrydning af to pyruvat. Glykolysen er en serie reaktioner, som omdanner glukose, et molekyle med 6 kulstofatomer, til 2 pyruvat molekyler med hver 3 kulstofatomer. I denne proces forbruges der 2 ATP molekyler, mens der dannes 4 ATP molekyler samt 2 NADH.

6

Angiv hvor i cellen, at Krebs cyklus finder sted

Krebs cyklus (TCA) finder sted i mitochondriernes matrix

7

Beskriv Krebs cyklus i hovedtræk

Oxaloacetat og acetyl-CoA danner citrat og igennem en serie reaktioner (8) omdannes citrat igen til oxaloacetat, så reaktionen kan starte igen. Der dannes ved denne proces ATP, NADH og FADH2 samt kuldioxid.

8

Skitser resultatet af en spirometrisk måling af lungefunktionen (volumen på ordinataksen og tiden på abscissen) hos en normal rask person og hos patienter med henholdsvis obstruktiv og restriktiv lungelidelse; anfør det forcerede ekspiratoriske volumen i det første sekund (FEV1) på skitsen

(Se skitse i Ordinær eksamen i humanbiologi 2010 m. svar)

- Til højre ses skitser med spirometrisk måling af lungefunktionen hos en normal person og en person med henholdsvis obstruktiv og restriktiv lungelidelse. På figurerne er angivet FEV1 og tid. De studerende forventes ikke at angive absolutte størrelser.

- NB: Figuren, der har været brugt i undervisningen, er mere skematisk og graferne stiger i stedet for at falde.

9

Redegør kort for patogenesen ved kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

KOL er en sygdom karakteriseret ved luftvejsobstruktion som følge af kronisk bronkitis eller emfysem. Patienter med KOL har pr. definition en nedsat FEV1. I den vestlige verden er op mod 90% af KOL-tilfælde forårsaget af tobaksrygning. Patogenesen ved KOL er ikke fuldt afklaret, men inhalation af tobaksrøg medfører inflammation i bronkietræet og bronkial hypersekretion pga. øget antal sekretoriske celler. Emfysem udvikles pga. destruktion af alveoleseptae og bullaedannelse, og der sker tab af funktionsdygtigt lungevæv.

10

Beskriv kort forekomsten af forstørret blærehalskirtel (benign prostatahyperplasi)

Prævalensen af histologiske forandringer i prostata stiger med alderen til 80% af 80-årige mænd.

11

Redegør kort for symptomer ved forstørret blærehalskirtel (benign prostatahyperplasi)

Pollakisuri, nykturi, kraftig vandlandningstrang (mest alm. symptomer). Derudover urgeinkontinens, urinretention, slap stråle, efterdryp, makroskopisk hæmaturi.

12

Redegør kort for principper for behandling ved forstørret blærehalskirtel (benign prostatahyperplasi)

- Medicinsk behandling: Ved moderate symptomer kan der gives alfa-receptor-antagonister, der medfører relaksation af glatte muskulatur i blærehalsområdet, hvorved urethral modstand mindskes.

- Kirurgisk behandling: Ved sværere symptomer gøres prostataresektion. 10-25 % får kirurgisk behandlingskrævende hypertrofi inden det 80´ende år.

- Permanent kateter à demeure tilbydes kun patienter, hvor andre muligheder er udelukket. Medfører kronisk bateriuri og risiko for blæresten.

13

Beskriv kort forekomsten af cancer coli (tyktarmskræft)

Cancer coli er en af de hyppigste former for kræft, der er ca. 3500 nye tilfælde i Danmark om året. Mere end halvdelen af patienterne er over 70 år ved diagnosen.

14

Beskriv kort de vigtigste undersøgelser ved mistanke om cancer coli (tyktarmskræft)

- Ved mistanke om cancer coli, bør man tage en række blodprøver: anæmiprøver (for blodmangel p.g.a. blødning), leverfunktion (for metastaser).

- Fæces kan undersøges for occult blødning i tarmkanalen. Det er vigtigt, at testen gentages et antal gange (for at øge sensitiviteten).

- Endoskopi er endnu et vigtigt led i udredningen. Endoskopi omfatter sigmoideoskopi og coloskopi, hvor man optager videobilleder fra enden af en lang slange, som føres baglæns op gennem colon. Ved alle endoskopi-formerne er det muligt at tage biopsier.

- Der kan anvendes radiologiske metoder. Rtg. af colon / CT-koloskopi kan bruges, hvis endoskopi ikke kan anvendes. Yderligere oplysninger kan opnås ved UL-, CT- og MR-scanninger. PET-scanninger kan komme på tale ved metastasejagt.

15

Redegør kort for principper for behandling af cancer coli (tyktarmskræft)

Cancer coli behandles, hvis det er muligt, med operation, hvor enten højre eller venstre colonhalvdel fjernes. Efterfølgende gives der i mange tilfælde kemoterapi, og altid ved metastaser.

16

Inflammatoriske led- og bindevævssygdomme: Definer begreberne artritis, myositis, psteitis, vaskulitis, arteritis og synovitis

Disse begreber er anatomiske stedbetegnelser for den lokaliserede inflammatoriske proces:
i. artritis – ledbetændelse
ii. myositis – muskelbetændelse
iii. osteitis – knoglebetændelse
iv. vaskulitis – karbetændelse
v. arteritis – arteriebetændelse
vi. synovitis - ledhindebetændelse

17

Redegør kort for patogenesen ved reumatoid artritis (leddegigt)

Reumatoid artrit (RA) er en inflammatorisk, polyartikulær, symmetrisk ledlidelse, som især involverer håndled, grundled på hænder og fødder, fingrenes mellemled samt knæled. RA kan vise sig som en enkeltstående episode, som klinger af efter nogle måneder, men er hyppigere en kronisk sygdom med et langstrakt, ofte livslangt forløb. Patofysiologien er karakteriseret ved, at RA er en autoimmun lidelse, som primært via cellulære mekanismer medfører inflammatoriske forandringer i synoviale hinder i led, seneskeder og bursae. Den synoviale inflammation medfører synovial proliferation indeholdende inflammatoriske aktive celler, pannus. Fremvæksten af pannus understøttes af karnydannelse og kan invadere de lednære strukturer (brusk, knogle og ligamenter) ved hjælp af matrixnedbrydende enzymer. Dette fører til dannelse af erosive forandringer i leddene. Ved RA ses ofte forekomst af autoantistoffer mod Fc-delen af IgG, såkaldte reumafaktorer.

18

Redegør kort for symptomerne ved reumatoid artritis (leddegigt)

Symptomer debuterer hos 2/3 gradvist over få måneder og hos 1/3 akut til subakut over dage til uger. Der udvikles typisk tiltagende symmetrisk ømhed og stivhed af fingrenes grund- og mellemled samt håndled. Herefter følger hævelser af leddene med knyttedefekt og nedsat kraft i hånden (muskelatrofi). Hos ca. 20% kan sygdommen starte som en monoartikulær lidelse i mellemstore og store led. Sygdomsdebut er ofte ledsaget af uspecifikke symptomer i form af træthed, myalgier og evt. subfebrilia. Ved længerevarende sygdom kan ses ekstraartikulære manifestationer i form af subkutane noduli reumatica, vasculitis, pleuritis og pericarditis og dysfunktion af exokrine kirtler (e.g. Sjögrens sygdom). Hos en betydelig del af patienterne medfører RA en progredierende og irreversibel funktionsnedsættelse i bevægeapparatet samt en øget mortalitet.

19

Beskriv generelle årsagsforhold ved misbrug

Multifaktorielle forhold er årsager til misbrug og kan overordnet beskrives tredelt. De tre årsagsforhold må ikke ses isoleret, men influerer på hinanden.

- Genetiske forhold: Tvillinge- og adoptivstudier har godtgjort, at der er arvelige faktorer, der har betydning for udvikling af misbrug. Dette er især påvist ved alkoholisme.

- Psykiske forhold: Nogle misbrugere lider foruden af deres stofafhængighed også af alvorlig psykopatologi i form at depression, bipolar affektiv sygdom og skizofreni. Nogle lider endvidere af angsttilstande og personlighedsforstyrrelser. Det er ikke ualmindeligt, at misbruget er startet som et forsøg på at dæmpe det psykiske ubehag. Misbrug, som dækker over psykisk sygdom, kaldes et symptomatisk eller sekundært misbrug.

- Sociale forhold: Der er ikke tvivl om, at belastende livsbegivenheder (i barne- som voksentilværelsen) kan have betydning for udvikling af senere misbrug. Imidlertid anses sociale stressfaktorer ikke for at være tilstrækkelige for udviklingen af en senere alvorlig misbrugskarriere.

20

Beskriv de psykiatriske og somatiske komplikationer til alkoholmisbrug

Psykiatriske komplikationer: (5 og 6 mindre vigtige)
- Abstinenstilstand med evt. udvikling af delirium tremens. Præget af tremor, hjertebanken, sveden, forhøjet BT, evt. forhøjet temperatur og evt. generaliseret krampetilfælde. Ved delirium endvidere desorientering og psykotiske symptomer, ofte synshallucinationer.
- Wernickes encefalopati: Bevidsthedsplumring, ataksi og øjenmuskelparese.
- Korsakoff syndrom: Kognitiv forstyrrelse i form af udtalte problemer med hukommelse og indlæring. Patienten ”kompenserer” ofte for erindringslakuner ved fantasifulde og konfabulerende udredninger.
- Demens.
- Alkoholhallucinose: Et fåtal udvikler en tilstand med kroniske hallucinationer.
- Alkoholparanoia: Et fåtal udvikler kronisk tilstand med vrangforestillinger.

Somatiske komplikationer: Der er jo rigtig mange men studenten bør kende:
- CNS: Subduralt hæmatom, hjernerystelse.
- PNS: Polyneuropati.
- GI-kanal: Levercirrose, esophagusvaricer.
- CP: Aterosklerose.
- Ekstremiteter: Faldtraumer med frakturer.

21

Skitser behandlingsforløb ved alkoholmisbrug

- Såfremt en alkoholiker udvikler abstinenssymptomer ved ophør med indtag, behandles disse. Alkoholikere har ofte også B-vitaminmangel, hvorfor B-vitamin administreres. Mange alkoholikere vil endvidere have gavn af antabus, især i starten hvor den psykiske craving er størst.

- Efter den akutte fase med behandling af abstinenssymptomer er det vigtigt at afdække årsagsforhold til alkoholmisbruget (jvnf. sp. a). Det er meget vigtigt at diagnosticere eventuel psykisk sygdom, så relevant behandling kan institueres. Det er ligeledes vigtigt, at sociale forhold til misbruget afdækkes, så eventuelle sociale interventioner kan gøres.

22

Beskriv et tværsnit af medulla spinalis (rygmarven)

- Et tværsnit af rygmarven viser et centralt sommerfugleformet område af grå substans omgivet af hvid substans på alle sider. Den grå substans indeholder cellelegemer og dendritter. Den forreste del af området (ventralhornet) er overvejende motorisk. Her sidder bl.a. alfa-motorneuroner og gamma-motorneuroner. Den bageste del af området (dorsalhornet) er overvejende sensorisk. På visse niveauer findes endvidere et lateralhorn, hvor autonome nervecellelegemer befinder sig. Fortil og bagtil i midtlinjen findes en længdeforløbende indkærvning i den hvide substans, som markerer den højre og venstre halvdel af tværsnittet. Den hvide substans indeholder myeliniserede fibre, som enten ascenderer eller descenderer.

- På den ydre overflade af rygmarven fremkommer nerverødder, som en forreste og en bageste række på hver side. I den forreste række løber motoriske fibre til muskler og på visse niveauer autonome fibre. I den bageste række løber sensoriske fibre. Nervecellelegemerne fra de sensoriske nerveceller ligger i det sensoriske ganglie i de sensoriske rødder. Mere distalt løber rødderne sammen og danner nerver og plexer.

23

Redegør for medulla spinalis' (rygmarven) funktion, herunder alfa- og gamma-motorneuroner

Medulla spinalis kan deles i 31 segmenter, som hver modtager afferente signaler fra et dermatom eller sclerotom (eller myotom) via sensoriske fibre i dorsalhornet og udsender efferente signaler til et myotom fra motorneuroner i ventralhornet. I hvert segment er der direkte kobling mellem afferente og efferente neuroner, samt indirekte via excitatoriske og inhibitoriske interneuroner. Dette muliggør simple såvel som mere komplicerede reflexbuer. Sidstnævnte involverer ofte flere segmenter samtidigt.

24

Redegør kort for strækrefleks og flexorrefleks

Ved hjælp af strækreflekserne kan nervesystemet kontrollere skeletmusklernes længde. Hvis en person, der står oprejst, begynder at hælde til den ene side, vil skeletmusklerne på kroppens modsatte side udstrækkes. Ved hjælp af strækreflekser vil disse muskler umiddelbart trække sig sammen igen og bidrage til, at kroppen svinges tilbage til den oprindelige stilling. De sensoriske nervefibre i disse refleksbuer leder signaler om muskellængde og sammentrækningshastighed fra muskeltene til rygmarvens baghorn. Muskeltenene indeholder ud over de sensoriske nerveender specialiserede muskelfibre innerveret af gamma-motorneuroner. De sensoriske nerveceller danner synapser direkte med de motoriske nerveceller, altså normalt uden interneuroner. De motoriske nerveceller sender signaler til musklen om øget sammentrækning for at modvirke muskelforlængelsen. Denne refleks forløber typisk på et enkelt rygmarvsniveau uden at divergere.

Flexorreflexen kaldes også tilbagetrækningsrefleksen og er karakteriseret ved en ændring af ekstremiteternes og kroppens position som følge af et smertefuldt stimulus. De sensoriske signaler i flexorrefleksen stammer typisk fra smertereceptorer i huden. De sensoriske fibre løber til rygmarvens baghorn, hvor de synapser med interneuroner. Interneuronerne er både excitatoriske og inhibitoriske. Nogen af dem forbliver ipsilateralt og nogen krydser midtlinjen. Denne refleks divergerer på flere rygmarvsniveauer. Aktiviteten af motoriske neuroner ændres i op- og nedadgående retning på både højre og venstre side og både i flexor og extensorgrupper. Klinisk bliver resultatet en tilbagetrækning af den påvirkede extremitet ved flexion ledsaget af modsidig balancekorrektion ved extension.

25

Definer arterier og vener

- Arterier: blodkar der leder blodet væk fra hjertet.

- Vener: blodkar der leder blodet mod hjertet.
(Ikke alle arterier har iltet blod f.eks. ikke a. pulmonalis)

26

Beskriv hovedtræk af karvæggens opbygning og anfør eventuelle forskelle heri imellem arterier og vener

- Karvæggen er opbygget af
1. Tunica intima: Endothelceller, bindevæv, indre elastisk membran.
2. Tunica media: Glat muskulatur.
3. Tunica adventitia: Kollagent og elastisk bindevæv.

- Venesystemets kar er i princippet opbygget som arteriesystemets men med et mindre indhold af kollagent og elastisk bindevæv og glat muskulatur.

27

Angiv blodvolumenets størrelse hos en rask, voksen person samt fordelingen af blodvolumen i de forskellige dele af det systemiske kredsløb (arterie-, kapillær- og venesystemet)

- Blodvolumen: 4-5½ liter.
- Vener ca. 75%
- Arterier ca. 20%
- Kapillærer ca. 5%

(Da hjertet også indeholder blod vil ovennævnte ikke nødvendigvis give præcis 100%)

28

Anfør forskellen mellem primær og sekundær hypertension (forhøjet blodtryk) og angiv den hyppigste form

Forskellen mellem primært og sekundært forhøjet blodtryk er, at sekundært forhøjet blodtryk kommer som følge af anden sygdom, mens man ikke kender årsagen til primært forhøjet blodtryk. Primært forhøjet blodtryk er langt den hyppigste.

29

Anfør hvordan diagnosen hypertensio arterialis (hypertension, forhøjet blodtryk) stilles hos voksne

Diagnosen forhøjet blodtryk stilles ved gentagne målinger af hvileblodtrykket. Det kan i tvivlstilfælde være nødvendigt med døgnmålinger og/eller hjemmeblodtryksmålinger. Diagnosen stilles ved et blodtryk på over 140/90 mmHg (er alene det systoliske eller alene det diastoliske blodtryk forhøjet stilles ligeledes diagnosen hypertensio arterialis).

30

Angiv 3 vigtige organer, hvor der ses følgevirkninger af vedvarende hypertension

Der nævnes 3 af følgende: Hjerte, hjerne, nyrer og øjne.

31

Beskriv behandlingsprincipper for hypertension

- Behandlingen af forhøjet blodtryk stiler mod at sænke blodtrykket og at behandle øvrige risikofaktorer for hjertekarsygdomme, så følgerne af det forhøjede blodtryk begrænses mest muligt.

- Behandlingen af forhøjet blodtrykket deler sig i to grupper: 1) ikke farmakologisk og 2) farmakologisk behandling. Behandlingsmålet er generelt at få blodtrykket under 140/90 mmHg, men der er andre mål alt efter personens risikofaktorer.

1. Ikke-farmakologisk: Vægttab ved overvægt, nedsættelse af saltindtag, motion.

2. Farmakologisk: Der er oftest brug for behandling med medicin. Der startes med 1 medikament, og ved ikke tilstrækkelig effekt bygges ovenpå med et andet medikament. Der er ofte behov for medicinsk behandling af andre risikofaktorer.

32

Angiv en normal graviditets varighed

En normal graviditet varer i gennemsnit 270 dage (= 38 4/7 uge) fra befrugtningstidspunktet, hvilket svarer til 284 dage (= 40 4/7 uge) fra sidste menstruations første dag. Svarene ”40 uger” eller ”9 måneder” anses også for korrekt.

33

Beskriv fosterudviklingen i celledelings-, embryonal- og fosterperioden

- Celledelingsperioden starter ca. 24 timer efter befrugtningen, hvor zygoten deles i 2 celler. Herefter fortsætter celledelingen og i løbet af få dage omdannes zygoten til en lille klump af celler benævnt en morula. Ca. 1 uge efter befrugtningen dannes et hulrum, benævnt blastocele, i celleklumpen, og celleklumpen benævnes nu en blastocyst. En del af cellerne i blastocysten ligger samlet og benævnes den indre cellemasse (bliver senere til fosteret), mens cellerne, som omgiver hulrummet, benævnes trofoblasten (bliver senere til placenta).

- Blastocysten implanteres i livmoderens slimhinde, hvilket i flg. den danske lærebog (Sand) markerer overgangen til embryonalperioden. I flg. den engelske lærebog (Seeley) dannes de primitive kimlag ligeledes i celledelingsperioden, mens dette i flg. Sands lærebog foregår i embryonalperioden. Sand skriver, at embryonalperioden varer fra 2. til og med 6. uge efter befrugtningen, mens Seeley skriver, at embryonalperioden varer fra 2. til slutningen af 8. uge. Der må derfor accepteres lidt forskelligheder i de studerendes besvarelser på disse punkter. Videreudviklingen af blastocysten foregår ved, at der fremkommer et hulrum i den indre cellemasse, amnionhulen. Dette bevirker, at en del af den indre cellemasse kommer til at ligge imellem 2 hulrum, amnionhulen og blastocelen, og disse celler kaldes embryonalskiven. Det cellelag i embryonalskiven, som vender mod amnionhulen, kaldes ektoderm, mens det cellelag, som vender mod blastocelen, kaldes endoderm. Et tredje cellelag, mesoderm, dannes ved at celler fra ektodermen vandrer ind og lægger sig imellem ekto- og endoderm. Ekto-, meso- og endodermen kaldes de primitive kimlag. Fra ektodermen dannes hud og nervesystem, fra mesodermen dannes muskler, bindevæv og blodkar, og de indre organer dannes fra endodermen. Efter udviklingen af de primitive kimlag foldes embryonalskiven i flere plan, hvorved embryonets organsystemer anlægges og blommesækken og navlestrengen dannes. I Seeleys lærebog beskrives organogenesen indgående, mens denne stort set ikke er beskrevet i Sands lærebog, men lærebøgerne er enige om, at alle organer er anlagt og i gang med deres udvikling ved overgangen til fosterperioden.

- Fosterperioden omfatter den resterende del af graviditeten, og i denne periode vokser og modnes fosteret.

34

Redegør for den generelle funktion af plasmamembranen

Plasmamembranen adskiller det intra- og det ekstracellulære rum og forankrer dermed cellens bestanddele og er med til at fastholde cellen i forhold til de omkringliggende celler/væv. Plasmamembranen regulerer muligheden for transport af stoffer ind og ud af cellen og er med basis i membranens permeabilitet og proteinkomposition afgørende for kommunikation til og fra cellen. Som følge heraf er cellens intracellulære indhold forskelligt fra det ekstracellulære miljø.

35

Definer aktiv transport

Aktiv transport medieres af carrier-proteiner også kaldet transportører (som er integrale membranproteiner) og kræver ATP, enten direkte eller indirekte (såkaldt sekundær aktiv transport). Transporten er bl.a. begrænset af mængden af transportører og tilgængeligheden af ATP.

36

Angiv en væsentlig betydning af aktiv transport

En væsentlig betydning af aktiv transport er transport mod en koncentrationsgradient. Med aktiv transport er det muligt at opnå store koncentrationsforskelle mellem bl.a. det intra- og det ekstracellulære rum. Aktiv transport kan eksempelvis influere membranpotentialet ved at ændre koncentrationen af ladede partikler.

37

Angiv 2 eksempler på aktive transportsystemet

De to primære eksempler på aktive transportsystemer er Na+-K+ pumpen og Ca2+ ATP’asen. Na+-K+ pumpen transporter 3 Na+ ud og 2 K+ ind i cellen og er afgørende for normal ionbalance over plasmamembranen. Ca2+ ATP’asen transporterer cytoplasmatisk Ca2+ ind i bl.a. det sarkoplasmatiske retikulum i skeletmusklerne og er afgørende for normal afslutning af excitations-kontraktionskoblingen.