2010: Syge/Re eksamen Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Eksamensspørgsmål > 2010: Syge/Re eksamen > Flashcards

Flashcards in 2010: Syge/Re eksamen Deck (38):
1

Redegør kort for DNA-replikation

DNA-replikation er den proces ved hvilken 2 nye strenge af DNA dannes ud fra 2 eksisterende strenge, der fungerer som skabeloner (”templates”). Replikationen indledes med at enzymet DNA-polymerase bindes til bestemte steder på DNA-molekylet. Derefter brydes brint-bindingerne mellem kvælstofbaserne i de 2 strenge, som så adskilles. Frie deoxyribonukleotider bindes herefter til de komplementære kvælstofbaser i nukleotiderne i hver af de 2 adskilte DNA-strenge, og DNA-polymeraser kobler de enkelte nukleotider sammen til nye DNA-strenge. DNA-replikationen resulterer således i, at der dannes 2 identiske DNA-molekyler. Hver af de 2 nye DNA-molekyler har én streng af nukleotider stammende fra det originale DNA-molekyle og én nysyntetiseret streng.

2

Redegør kort for proteinssyntese

Proteinsyntesen kan groft opdeles i en transkriptions- og en translationsfase:

1. I transkriptionsfasen kopieres et segment af den ene DNA-streng, hvorved præ-mRNA dannes. Inden dette transporteres ud af kernen, er der en posttranskriptionel behandling, hvor de reelle informationsstykker, exons, bevares, mens introns, uden brugbar information, fjernes. Det færdige mRNA transporteres nu til ribosomerne i cytosolen, hvor translationen foregår.

2. Syntesen af et protein på ribosomerne ud fra informationen i en mRNA-strengs codons (et segment på 3 baser) kaldes translation. Informationen i hvert codon i mRNA-strengen matches med et anticodon på et tRNA-molekyle ved en entydig komplementær matchning, der sætter en af 20 aminosyrer på den dannede aminosyrestreng. Når hele mRNA-strengen er kopieret, er translationen afsluttet. Den producerede aminosyrekæde er ofte et præprotein, som gennemgår en posttranslationel ændring, inden det færdige protein er syntetiseret.

3

Beskriv kort den histologiske opbygning af en knogle

Ligesom andet støttevæv består knoglevæv af celler (osteoblaster, osteocytter og osteoclaster) og en grundsubstans. Knoglevævet på knoglernes overflade er tæt pakket og kaldes kompakt (eller corticalt) knoglevæv og består af grundsubstans, der danner lag (lameller), hvor knoglecellerne (osteocytterne) befinder sig i små hulrum (lacunae) i lamellerne. Lamellerne er hovedsageligt arrangeret koncentrisk omkring længdeforløbende kanaler (Haverske kanaler), der indeholder blodkar og nervetråde. Inde i knoglerne ligner knoglevævet en svamp med et netværk af tynde bjælker (trabeculae) adskilte af hulrum. Dette svampeagtige knoglevæv kaldes spongiøst knoglevæv. Mange knogler har store hulrum, marvhuler, der er udfyldt af rød (producerer blodceller) eller gul (hovedsagelig fedtceller) knoglemarv. Knoglerne er på deres overflade og ind mod marvhulen (og spongiøse hulrum) dækket af en tynd bindevævshinde kaldet henholdsvis periost og endost.

4

Redegør kort for funktionen af osteoblaster, osteocytter og osteoclaster

De tre celletyper i knoglevævet er osteoblaster, osteocytter og osteoklaster. Osteoblasterne producerer knoglesubstansen, der består af en blanding af organisk materiale (kollagen og proteoglykaner) og uorganisk materiale (calciumfosfat - hydroxyapatit). Osteocytterne, der dannes ud fra osteoblasterne, vedligeholder knoglesubstansen, og osteoklasterne nedbryder den.

5

Beskriv hvorledes knogleremodellering foregår

Under hele vækstforløbet, dvs. i barndommen og den tidlige ungdom, forbliver knoglerne af nogenlunde samme ydre form. Dette skyldes, at der i hele vækstperioden foregår en modellering af knoglens ydre og indre overflader, idet der henholdsvis pålejres og resorberes knoglevæv i forskellige områder. Allerede tidligt i livet påbegyndes en anden proces i knoglevævet betegnet remodelering, der består i udskiftning af allerede dannet (gammelt) knoglevæv med nyt. Ca. 10% af knoglemassen fornyes i løbet af et år ved et tæt samarbejde mellem osteoklaster og osteoblaster, og denne proces fortsætter hele livet igennem.

6

Redegør kort for kemiske synapsers normale funktion

I en kemisk synapse indgår en præ- og en postsynaptisk nervecelle. Den præsynaptiske nervecelle indeholder vesikler. Ankommende aktionspotentialer forårsager Ca++ - frigørelse, som får vesikler til at smelte sammen med cellemembranen og frigive neurotransmittere til den synaptiske kløft. Transporten over kløften sker ved passiv diffusion. På den postsynaptiske membran findes specifikke receptorer, som neurotransmitterne binder sig til. Dette kan forårsage ændring i ionstrømme eller i cellemetabolisme. Neurotransmittere fjernes ved bortdiffusion, re-uptake eller nedbrydning.

7

Giv 2 eksempler på, hvordan sygdom kan påvirke synapsernes funktion

Ved Parkinsons sygdom går de nigro-strietale baner til grunde og synapsefunktionen i corpus striatum ophører.

Ved epilepsi ses en tendens til abnorm cortical hypersynkronisering. Det betyder, at synapserne i et område virker for kraftigt, således at der sker en funktionel kobling imellem det præ- og det postsynaptiske neuron.

8

Giv 2 eksempler på, hvordan medicinsk behandling kan påvirke synapsernes funktion

Administration af agonister stimulerer den postsynaptiske receptor (f.eks. D2-receptor agonister ved Parkinsons sygdom).

Administration af antagonister blokerer for anden stimulation af den postsynaptiske receptor (f.eks. D-receptor antagonist ved skizofreni).

Reuptake inhibitorer øger forekomsten af transmitter i synapsespalten (f.eks. SSRI ved depression).

Enzymblokade øger forekomsten af transmitter i synapsespalten (MAO-hæmmere ved depression).

9

Beskriv postsynaptiske potentialer

Skift i det postsynaptiske neurons ionstrømme efter variation i synapseaktiviteten giver anledning til spændingsændring over cellemembranen. Disse spændingsændringer kaldes postsynaptiske potentialer og findes i forskellig varighed og amplitude inden for samme neuron.

10

Angiv forksellen på exitatoriske og inhibitoriske postsynaptiske potentialer

Når den postsynaptiske membran bliver depolariseret, taler man om exitatoriske postsynaptiske potentialer (EPSP). Når der sker en hyperpolarisering, taler man om inhibitoriske postsynaptiske potentialer (IPSP).

11

Redegør kort for ætiologien til skizofreni

Årsagen til skizofreni er endnu ikke klarlagt. Det ligger dog uden for tvivl, at genetiske faktorer har overordentlig stor betydning: Monozygote tvillinger udvikler sygdommen med en konkordans på 50%. Endvidere har adoptationsstudier været med til at underbygge de genetiske faktorers meget store betydning. Det estimeres, at arvelige faktorers betydning for udvikling af sygdommen udgør ca. 75%. De miljømæssige faktorer, som har været nævnt er opvækstvilkår, virusinfektioner (specielt influenzainfektioner i 2. trimester af graviditeten), immunologiske forhold (skizofreni har været nævnt som autoimmun sygdom) og endelig er graviditets- og fødselskomplikationer vist at forekomme hyppigere hos senere skizofrene patienter.

12

Redegør kort for klassiske skizofrene symptomer (psykopatologi)

De klassiske skizofrene symptomer udgøres af positive (produktive) symptomer og negative symptomer. Positive symptomer er symptomer, der aktivt kommer til udtryk hos patienten, fx vrangforestillinger. I modsætning hertil er negative symptomer mangel- eller deficitsymptomer som fx initiativløshed eller social tilbagetrækning. Ikke alle symptomer behøver at være til stede hos den enkelte patient for at diagnosen kan stilles.

1. Positive symptomer: Det drejer sig fx om: Hallucinationer. Disse kan forekomme på alle sanser, men klassisk og hyppigst (50%) er hørehallucinationen, hvor specielt kommenterende stemmer (3.persons hørehallucinationer) er karakteristiske. Synshallucinationer ses hos 15% af skizofrene patienter. Vrangforestillinger forekommer i et sygdomsforløb hos mere end 90% af patienterne. Klassisk er vrangforestillingerne bizarre, dvs uladsiggørlige, umulige og kulturelt uacceptable (fx oplever pt´en sig overvåget fra en computer placeret på bagsiden af månen). Forfølgelsesforestillinger er ofte fremtrædende, men megalomane forestillinger forekommer også relativt ofte. Tankepåvirkningsoplevelser er ligeledes karakteristiske i form af fx tankeudspredning, -påføring eller -tyveri. Endvidere forekommer styringsoplevelser (pt´en oplever sig robotagtigt tvunget/styret til at udføre handlinger) samt kataton adfærd. Sidstnævnte forekommer hos 5-10% af skizofrene og består af en gruppe komplekse bevægelser eller kropsholdninger.

2. Negative symptomer: Et klassisk negativt symptom er autisme, hvorved forstås en tilbagetrækning fra realiteternes verden til det indre fantasiliv: pt´en er ikke i ”samklang” med sin omverden. Ambivalens er også et hyppigt negativt symptom, hvorved forstås forekomst af modsatrettede følelser eller tanker på samme tid. Emotionelle forstyrrelser (følelsesmæssig træghed eller anhedoni) samt kognitive forstyrrelser (fx forstyrret opmærksomhed og nedsat hukommelse) er ligeledes klassiske negative symptomer.

13

Redegør kort for ætiologien til appendicitis acuta

Appendicitis acuta skyldes tillukning af lumen i appendix af f.eks. fremmedlegemer eller fækulitter. Betændelsen ses oftest som en bakterieinfektion, der starter luminalt og breder sig gennem lagene. (I en af lærebøgerne anføres, at årsagen er ukendt, men at det drejer sig om en bakterieinfektion, der breder sig i lagene).

14

Beskriv symptomer ved appendicitis acuta

Ukarakteristiske periumbilikale smerter, der i løbet af nogle timer vandrer mod højre fossa (McBurneys punkt), let temperaturforhøjelse, let hjertebanken, madlede, kvalme, evt. opkastninger, evt. afføringsstop.

15

Beskriv principperne for behandling af appendicitis acuta

Oftest fjernes den inflammerede appendix enten ved åben (laparotomi) eller lukket (laparoskopi) operation. Det debatteres stadig, om en normal appendix skal lades urørt. Tidligere fjernede man altid appendix, ”når man nu alligevel var i gang”. Konservativ, antibiotisk behandling står beskrevet i lærebogen, men har ikke været omtalt i undervisningen.

16

Definer icterus

Gulfarvning af hud og sclerae forårsaget af hyperbilirubinæmi. Erkendes når bilirubinkoncentrationen i plasma er 2 gange øvre normalgrænse og ses først i sclerae.

17

Redegør kort for ætiologier til icterus

Man skelner mellem tre årsagsgrupper til icterus: 1) præhepatisk, 2) hepatisk og 3) posthepatisk. Inden for hver gruppe er der flere forskellige mekanismer.

1. Øget blodnedbrydning ved en række forskellige sygdomme og ved udskiftning af føtal hæmoglobin i dagene efter fødslen.

2. Ved akut leversygdom, f.eks. leverbetændelser (hepatitis A, B og C er gennemgået), toksiske leverpåvirkninger og levercirrose.

3. Obstruktion af fraførende galdeveje. Cancer og galdesten.

18

Beskriv 4 symptomer, som ofte ledsager icterus

Mørkfarvet urin

Lys afføring

Fedtet afføring

Hudkløe

Gulfarvning af hud og slimhinder

19

Beskriv oogenesen

Oogenesen foregår i ovarierne. I pigefostertilværelsen deler oogonier sig ved mitotiske delinger og danner andre oogonier og primære oocytter. Ved pigefosterets fødsel er de fleste oogonier degenereret. Umiddelbart før ovulationen dannes fra en primær oocyt en sekundær oocyt og et pollegeme. (Hvis follikelmodningen beskrives sideløbende, regnes dette ikke for en fejl, da processerne er nært sammenvævet).

20

Beskriv meiosen

Meiosen foregår i kønskirtlerne, hos manden testes og hos kvinden ovarierne. I meiosen reduceres kromosomtallet fra 46 til 23. I første meiotiske deling ordnes de homologe kromosompar i ækvatorialplanet, og herefter adskilles de homologe kromosomer, hvorved der dannes 2 datterceller med hver 23 uens kromosomer (reduktionsdeling). I anden meiotiske deling, som på nær kromosomtallet svarer til en almindelig mitose, adskilles søsterkromatiderne i hvert kromosom, og der dannes også her 2 datterceller. Hos manden dannes 4 spermatozytter for hver primær spermatocyt, men hos kvinden dannes kun 1 befrugtningsmoden oocyt for hver primær oocyt. I både første og anden meiotiske deling gennemgår cellen en profase, metafase, anafase og telofase.

21

Beskriv den tidsmæssige sammenhæng imellem faserne i oogenesen

Den primære oocyt gennemgår den første meiotiske deling, og umiddelbart inden ovulationen færdiggøres denne deling, hvorved der dannes en sekundær oocyt og et pollegeme. Den sekundære oocyt gennemgår den anden meiotiske deling, som kun færdiggøres, hvis den sekundære oocyt befrugtes. Hvis dette sker, dannes en zygote samt endnu et pollegeme.

22

Beskriv hovedfunktioner for leukocytter

Leukocytter beskytter kroppen mod mikroorganismer og fjerner døde celler og debris fra kroppen.

23

Definer leukocytose og leukopeni

Leukocytose er et abnormt højt antal leukocytter (>10-12.000 i 1 ul blod).

Leukopeni er et abnormt lavt antal leukocytter (<3-5.000 i 1 ul blod).

24

Opdel leukocytter i 3 hovedgrupper

Granulocytter (neutrofile, eosinofile, basofile), lymfocytter, monocytter.

25

Definer differentialtælling og giv eksempler på brugen

Differentialtælling er en separat opdeling af leukocytter i de fem typer af celler (neutrofile, eosinofile, basofile, lymfocytter, monocytter). Ved bakterielle infektioner ses ofte relativt overvægt af neutrofile, ved allergiske reaktioner ses øget antal eosinofile. Leukæmier kan ofte diagnosticeres og inddeles efter en differentialtælling.

26

Redegør kort for patofysiologi ved aterosklerose (åreforkalkning)

Dannelse af et aterosklerotisk plaque: I arteriernes inderste lag, intima, sker der aflejring af fedt/lipider. Denne aflejring sker både intra- og ekstracellulært. Aflejringen vokser i størrelse med tiden, og der dannes bindevæv/fibrose omkring og i aflejringen. Senere i forløbet ses også kalkaflejringer. Et fuldt udviklet plaque består således af fedt, bindevæv og kalk. I og med at plaquet vokser, mindskes karets lumen, hvorved blodets gennemstrømning hindres. Plaquet kan desuden revne/ulcere og derved give mulighed for trombedannelse og akut aflukning af arterien.

27

Skitser arterievæggens opbygning, når den aterosklerotiske plaque er dannet

Der skal være lavet en skitse, der viser aflejring af fedt intra- og ekstracellullært, fibrose og forkalkning, samt at dette finder sted i intima og forsnævrer lumen. I den rigtig gode besvarelse vil der være vist en ulceration med en trombe i plaquet.

28

Nævn 3 faktorer der øger risikoen for udvikling af aterosklerose

Der nævnes 3 af følgende risikofaktorer: Overvægt, forhøjet blodtryk, manglende motion, sukkersyge, forhøjet kolesterol (dyslipidæmi), rygning, familiær disposition, køn (mand), alder, fed kost.

29

Beskriv 3 hyppige sygdomme, der er betinget af aterosklerose

Der nævnes f.eks. 3 af følgende: blodprop i hjertet, angina pectoris, TCI, apopleksia cerebri, kronisk ekstremitetsiskæmi.

30

Angiv forekomsten (prævalensen af astma

I alt 5% af befolkningen har eller har haft astma.

31

Redegør for patogenesen og symptomer ved astma

Ved astma ses hyperaktivitet i bronkierne pga. reversibel inflammation. Inflammationen giver kontraktion af glatte muskler i bronkiernes væg, slimhindeødem og øget sekretion i bronkierne med sekret i luftvejene. Derved opstår nedsat diameter i bronkierne, hvilket medfører øget luftvejsmodstand og nedsat hastighed af udåndingen.

Hovedsymptomet er åndenød, som optræder i anfald, i reglen med hoste og sejt opspyt og ofte ledsaget af pibende vejrtrækning. Det er karakteristisk for astma, at anfaldene optræder sent på natten eller tidligt om morgenen.

32

Beskriv principper for behandling ved astma

Ved behandling af akutte symptomer anvendes inhalation af korttidsvirkende β2-agonister, der virker bronkodilaterende. Virkningen af β2-agonister indsætter i løbet af minutter. Derudover anvendes i den forebyggende behandling inhalation af glukokortikoider, som virker antiinflammatorisk. Virkningen af glukokortikoider sætter ind efter timer til dage med fuld virkning efter ugers behandling. Hvis patienten har normal lungefunktion, bedømt ved FEV1, og kun anfald 2-3 gange om ugen, anvendes inhalation af β2-agonister. Hvis patienten har hyppigere anfald eller natlig åndenød, suppleres der med inhalation af glukokortikoider. Der kan endvidere suppleres med langtidsvirkende β2-agonister.

33

Definer body mass index (BMI)

BMI = vægt (kg)/højde (m)2

34

Inddel i vægtklasser baseret på BMI og benævn vægtklasserne

BMI: 18,5-24,9 Normal vægt

BMI: 25,0-29,9 Præ-adipositas (overvægt)

BMI: 30- Adipositas (fedme)

35

Angiv forekomsten af adipositas hos voksne i Danmark

10-15%

36

Nævn 5 komplikationer til adipositas

Her kan f.eks. nævnes: Type 2 diabetes, hypertension, aterosklerose, iskæmisk hjertesygdom, apoplexia cerebri, visse kræftsygdomme, galdesten, slidgigt, psykiske lidelser, vejrtrækningsbesvær, søvnapnø.

37

Anfør eksokrine sekretionsprodukter fra bugspytkirtlen og beskriv deres funktion

Bicarbonat, der neutraliserer syren fra ventriklen

Pancreasamylase, der nedbryder kulhydrater i føden.

Pancreaslipaser. der nedbryder lipiderne.

Trypsin, chymotrypsin og andre peptidaser, der nedbryder proteinerne.

38

Anfør endokrine sekretionsprodukter fra bugspytkirtlen og beskriv deres funktion

Insulin og glukagon.

Hormonerne har især betydning i blodglukoseregulationen, hvor insulin sænker og glukagon øger blodglukose.