2011: Ordinær eksamen Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Eksamensspørgsmål > 2011: Ordinær eksamen > Flashcards

Flashcards in 2011: Ordinær eksamen Deck (35):
1

Beskriv nedbrydelsen af alkohol (ethanol) i leveren

Alkohol (ethanol) nedbrydes i leveren til acetaldehyd v.h.a. enzymet alkohol dehydrogenase og videre til acetat (eddikesyre).

2

Beskriv virkningen af antabus i leveren samt mulige symptomer ved alkoholindtag under antabusbehandling

Alkohol dehydrogenase hæmmes ved indtagelse af antabus, hvilket fører til en ophobning af acetaldehyd i leveren (akut acetaldehyd forgiftning), førende til så ubehagelige symptomer (hjertebanken, flushing, hovedpine, kvalme, opkast, sveden, hypotension og konfusion) at patienten skræmmes fra at drikke.

3

Beskriv pankreas' opbygning og hormonproduktion

Pankreas er både en exokrin og en endokrin kirtel. Den exokrine del består af acini og den endokrine del består af øer (kaldet Langerhanske øer). De Langerhanske øer består hovedsagelig af beta- (75%) og alfa- (20%) celler. Betacellerne producerer pro-insulin, som i de sekretoriske granula undergår spaltning til C-peptid og insulin, som secerneres fra cellen. Alfacellerne secernerer glukagon.

4

Beskriv 2 pankreashormoners virkning på glukosemetabolismen

Insulin og glukagon har især betydning i blodglukose-regulationen, hvor insulin sænker og glukagon øger blodglukose.

5

Anfør hyppigt anvendte screeningsmetoder til vurdering af glukosehomeostasen

Måling af plasma glukose, C-peptid og HbA1c samt oral glukosebelastning.

6

Redegør kort for funktionen af det sarkoplasmatiske retikulum og t-tubuli (t-rør)

Sarkolemma har langs sin overflade mange rørlignende invaginationer, der kaldes T-tubuli. Disse T-tubuli gennemtrænger muskelfiberen i hele dens tykkelse og snor sig omkring sarkomererne, der hvor aktin- og myosinmolekylerne overlapper. Udspændt mellem T-tubuli er et specialiseret glat endoplasmatisk retikulum kaldet det sarkoplasmatiske retikulum. Det sarkoplasmatiske retikulum indeholder store lagre af Ca2+, der frisættes til cytoplasmaet når et aktionspotentiale udløst fra den motoriske endeplade spreder sig ud i overflademembranen og videre ned i T-tubuli, hvorved en kontraktion starter. Frigørelsen af Ca2+ fra det sarkoplasmatiske retikulum slutter, når aktionspotentialet er forbi. Det sarkoplasmatiske retikulum har specielle proteiner (Ca2+-ATPaser), som pumper Ca2+ tilbage fra cytoplasmaet og ind igen i det sarkoplasmatiske retikulum.

7

Redegør kort for patogenesen ved alkoholisk leversygdom

Alkohol nedbrydes i leveren. Alkohol virker toxisk på levercellerne, og det medfører ophobning af fedt i levercellerne (steatose). Den toksiske påvirkning bevirker også at levercellerne nedbrydes og erstattes af arvæv/bindevæv (fibrose). Med tiden kan der komme så meget arvæv at større eller mindre grupper (noduli) af leverceller er fuldstændig omgivet af arvæv (cirrose). Levercellerne kan så ikke gendannes i tilstrækkeligt antal og der kommer nedsat leverfunktion.

8

Beskriv en isometrisk, isoton, concentrisk og eccentrisk kontraktion

Ved en isometrisk kontraktion ændres musklens længde ikke, men den udviklede spænding stiger i løbet af kontraktionen (eksempel: man forsøger at løfte et bord, hvorpå der sidder en elefant).
Ved en isotonisk kontraktion er den udviklede spænding konstant i løbet af kontraktionen samtidig med at musklens længde ændres (eksempel: man løfter eller sænker et bord uden en elefant).
En concentrisk kontraktion er en isotonisk kontraktion hvor musklen forkortes, altså hvor spændingsudviklingen er stor nok til at overkomme den ydre belastning (eksempel: at man kan løfte det tomme bord).
En eccentrisk kontraktion er en isotonisk kontraktion hvor musklen forlænges (eksempel: når man sænker det løftede bord – musklen yder en bremsende effekt).

9

Nævn 3 fysiologiske mekanismer der medvirker i regulationen af det arterielle blodtryk

Der nævnes 3 ud af følgende: Arterielle trykreceptorer og deres afferente nerver, kardioregulatoriske (kardiovaskulære) centre i medulla oblongata, højere centre af betydning for blodtryksreguleringen, hjertets innervation, arteriolernes og venernes innervation, blod-volumen og -viskositet, renin-angiotensin systemet.

10

Anfør normale værdier for blodtryk i aorta ascendens

120/80. En lidt lavere værdi, e.g. 120/75, anses også for korrekt besvarelse.

11

Beskriv princippet bag blodtryksmåling med en blodtryksmanchet

Man pumper manchetten op til over det systoliske blodtryk. Herved komprimeres arterien og der høres ingen lyde. Når manchettrykket slækkes under det systoliske tryk, åbnes arterien, og det turbulente flow høres med stetoskop som en susen. Det tryk, hvor lyden opstår, er derfor det systoliske blodtryk. Når manchetten slækkes til et tryk svarende til det diastoliske tryk forsvinder lyden igen. (Der findes akademiske og klinisk og praktisk relativt irrelevante betragtninger om at det diastoliske tryk er lige før lyden forsvinder og ændrer karakter (4. Korottkoff lyd), men det skal studenten ikke kunne).

12

Anfør virkninger af fysisk arbejde, psykiske stress-situationer, søvn og stigende alder på det arterielle middelblodtryk

Fysisk arbejde og psykisk stress vil få middelblodtrykket til at stige. Søvn vil få middelblodtrykket til at falde. Principielt skal ældre mennesker have det samme middelblodtryk som yngre, men reelt stiger middelblodtrykket lidt (10-20 mmHg) fra 20- til 70-årsalderen p.g.a. karrenes nedsatte compliance.

13

Redegør kort for patogenesen ved ulcussygdom (mavesår)

Man skelner mellem ulcus ventriculi og ulcus duodeni baseret på om mavesåret sidder i mavesækken eller i tolvfingertarmen. Ulcera kan ses på basis af infektion med Helicobacter jejuni, stress, rygning eller medicamina (NSAID eller steroider). Cancer ventriculi kan ses i forbindelse med ventrikel ulcera, men ikke duodenal ulcera. Slimhindens overflade er dækket af et mucinlag, hvorover der er en pH-gradient (mucosabarrieren). En række faktorer som NSAID, Helicobacter Jejuni og cigaretrygning kan hæmme denne barriere og dermed forårsage ulcus.

14

Redegør kort for symptomer ved ulcussysgdom (mavesår)

Halsbrand og sure opstød pga. øget syre og øget syrefølsomhed i ventriklen. Sviende eller trykkende smerter i epigastriet og øvre abdomen ses ofte. Der kan ses kvalme og opkastninger. Hæmatemese og melæna ved større blødninger, ved mindre blødninger anæmi med symptomer på dette. Der er ofte bedring i smerterne ved fødeindtag, da mavesyren så bliver blandet op med de mere basiske fødevarer.

15

Nævn 2 mulige komplikationer til ulcussygdom

Nævn 2 af anæmi, akut blødning, perforation, infektion, stenose og cancer.

16

Hvad er takykardi

En hjerterytme hurtigere end 100 slag per minut.

17

Hvad er bradykardi?

En hjerterytme langsommere end 60 (50) slag per minut. (Grænsen defineres lidt forskelligt).

18

Hvad er kronisk atrieflimmer og hvilken lidelse kan sygdommen medføre

En ukoordineret meget hurtig sammentrækning af hjertets forkamre, som skyldes reentry i atrierne uden relation til den normale sinusknudefunktion. Kan medføre thrombedannelse i atrierne, der kan rive sig løs og forårsage apoplexia cerebri. I øvrigt kan en hurtig atrieflimren over længere tid give hjerteinsufficiens.

19

Hvad er Adam-Stokes syndrom, og hvordan behandles lidelsen?

Besvimelse som følge af ventrikulær asystoli >10-15 sek. (3. grads AV-blok). Kan behandles med pacemaker.

20

Beskriv kort ætiologier til skizofreni

Årsagen til skizofreni er endnu ikke klarlagt. Det ligger dog uden for tvivl, at genetiske faktorer har overordentlig stor betydning: Monozygote tvillinger udvikler sygdommen med en konkordans på 50%. Endvidere har adoptationsstudier været med til at underbygge de genetiske faktorers meget store betydning. Det estimeres, at arvelige faktorers betydning for udvikling af sygdommen udgør ca. 75%. De miljømæssige faktorer, som har været nævnt er opvækstvilkår, virusinfektioner (specielt influenzainfektioner i 2. trimester af graviditeten), immunologiske forhold (skizofreni har været nævnt som autoimmun sygdom) og endelig er graviditets- og fødselskomplikationer vist at forekomme hyppigere hos senere skizofrene patienter.

21

Redegør for klassiske skizofrene symptomer (psykopatologi)

Positive symptomer er symptomer, der aktivt kommer til udtryk hos patienten, fx vrangforestillinger. I modsætning hertil er negative symptomer mangel- eller deficitsymptomer som fx initiativløshed eller social tilbagetrækning. Ikke alle symptomer behøver at være til stede hos den enkelte patient for at diagnosen kan stilles.
Positive symptomer: Det drejer sig fx om: Hallucinationer. Disse kan forekomme på alle sanser, men klassisk og hyppigst (50%) er hørehallucinationen, hvor specielt kommenterende stemmer (3.persons hørehallucinationer) er karakteristiske. Synshallucinationer ses hos 15% af skizofrene patienter. Vrangforestillinger forekommer i et sygdomsforløb hos mere end 90% af patienterne. Klassisk er vrangforestillingerne bizarre, dvs uladsiggørlige, umulige og kulturelt uacceptable (fx oplever pt´en sig overvåget fra en computer placeret på bagsiden af månen). Forfølgelsesforestillinger er ofte fremtrædende, men megalomane forestillinger forekommer også relativt ofte. Tankepåvirkningsoplevelser er ligeledes karakteristiske i form af fx tankeudspredning, -påføring eller -tyveri. Endvidere forekommer styringsoplevelser (pt´en oplever sig robotagtigt tvunget/styret til at udføre handlinger) samt kataton adfærd. Sidstnævnte forekommer hos 5-10% af skizofrene og består af en gruppe komplekse bevægelser eller kropsholdninger.
Negative symptomer: Et klassisk negativt symptom er autisme, hvorved forstås en tilbagetrækning fra realiteternes verden til det indre fantasiliv: pt´en er ikke i ”samklang” med sin omverden. Ambivalens er også et hyppigt negativt symptom, hvorved forstås forekomst af modsatrettede følelser eller tanker på samme tid. Emotionelle forstyrrelser (følelsesmæssig træghed eller anhedoni), amotivation samt kognitive forstyrrelser (fx forstyrret opmærksomhed og nedsat hukommelse) er ligeledes klassiske negative symptomer.

22

Redegør kort for patogenesen ved Alzheimers sygdom

Årsagen til Alzheimers sygdom (AD) kendes ikke. I hjernen ses fremadskridende degeneration med tab af celler, aflejring af neurofibriller i neuronerne, senile plaques og beta-amyloid.

23

Beskriv symptomer ved alzheimers sygdom

AD er kendetegnet ved langsomt fremadskridende hukommelsesbesvær først for nylige begivenheder, senere for ting, der ligger længere tilbage. Diagnosen kræver, at også andre cognitive processor er påvirket, f.eks. sprogfunktion, rumlig orientering og evnen til at udføre bestemte handlinger. Patienter udvikler ofte initiativløshed og kan virke deprimerede. Det er vigtigt at tale med pårørende. Når man betragter AD-patienter ses ofte påvirkning af bevægelser. I de senere stadier ligger mange patienter i sengen og må hjælpes med alt.

24

Beskriv behandling ved alzheimers sygdom

Man kan ikke behandle selv sygdomsprocessen. Med de nyere ”demens piller” kan man øge mængden af acetylcholin i synapserne og derved mindske effekten af, at der mangler neuroner. Følgetilstande som f.eks. depression skal behandles. Fysioterapi og hjælp til personlig pleje er vigtigt.

25

Angiv en normal graviditets varighed

En normal graviditet varer i gennemsnit 270 dage (= 38 4/7 uge) fra befrugtningstidspunktet, hvilket svarer til 284 dage (= 40 4/7 uge) fra sidste menstruations første dag. Svarene ”40 uger” eller ”9 måneder” anses også for korrekt.

26

Beskriv fosterudviklingen i celledelings-, embryonal- og forsterperioden

Celledelingsperioden starter ca. 24 timer efter befrugtningen, hvor zygoten deles i 2 celler. Herefter fortsætter celledelingen og i løbet af få dage omdannes zygoten til en lille klump af celler benævnt en morula. Ca. 1 uge efter befrugtningen dannes et hulrum, benævnt blastocele, i celleklumpen, og celleklumpen benævnes nu en blastocyst. En del af cellerne i blastocysten ligger samlet og benævnes den indre cellemasse (bliver senere til fosteret), mens cellerne, som omgiver hulrummet, benævnes trofoblasten (bliver senere til placenta).
Blastocysten implanteres i livmoderens slimhinde, hvilket i flg. den danske lærebog (Sand) markerer overgangen til embryonalperioden. I flg. den engelske lærebog (Seeley) dannes de primitive kimlag ligeledes i celledelingsperioden, mens dette i flg. Sands lærebog foregår i embryonalperioden. Sand skriver, at embryonalperioden varer fra 2. til og med 6. uge efter befrugtningen, mens Seeley skriver, at embryonalperioden varer fra 2. til slutningen af 8. uge. Der må derfor accepteres lidt forskelligheder i de studerendes besvarelser på disse punkter. Videreudviklingen af blastocysten foregår ved, at der fremkommer et hulrum i den indre cellemasse, amnionhulen. Dette bevirker, at en del af den indre cellemasse kommer til at ligge imellem 2 hulrum, amnionhulen og blastocelen, og disse celler kaldes embryonalskiven. Det cellelag i embryonalskiven, som vender mod amnionhulen, kaldes ektoderm, mens det cellelag, som vender mod blastocelen, kaldes endoderm. Et tredje cellelag, mesoderm, dannes ved at celler fra ektodermen vandrer ind og lægger sig imellem ekto- og endoderm. Ekto-, meso- og endodermen kaldes de primitive kimlag. Fra ektodermen dannes hud og nervesystem, fra mesodermen dannes muskler, bindevæv og blodkar, og de indre organer dannes fra endodermen. Efter udviklingen af de primitive kimlag foldes embryonalskiven i flere plan, hvorved embryonets organsystemer anlægges og blommesækken og navlestrengen dannes. I Seeleys lærebog beskrives organogenesen indgående, mens denne stort set ikke er beskrevet i Sands lærebog, men lærebøgerne er enige om, at alle organer er anlagt og i gang med deres udvikling ved overgangen til fosterperioden.
Fosterperioden omfatter den resterende del af graviditeten, og i denne periode vokser og modnes fosteret.

27

Definer anabolisme og katabolisme

Anabolisme er en betegnelse for stofskifteprocesser, hvor der opbygges større molekyler ud fra mindre molekyler.
Katabolisme er en betegnelse for stofskifteprocesser, hvor molekyler i den levende organisme nedbrydes.

28

Definer aerob og anaerob metabolisme

Ved aerob metabolisme nedbrydes næringsstoffer under forbrug af ilt.
Ved anaerob metabolisme nedbrydes næringsstoffer uden forbrug af ilt.

29

Redegør kort for hovedtræk i Krebs cyklus (citronsyrecuklus)

Oxaloacetat og acetyl-CoA danner citrat og igennem en serie af reaktioner (8 stk) omdannes citrat igen til oxaloacetat, så reaktionen kan starte igen. Der dannes ved denne proces ATP, NADH og FADH2 samt kuldioxid.

30

Definer begreberne artritis, myositis, osteitis, vaskulitis, arteritis og synovitis

Disse begreber er anatomiske stedbetegnelser for den lokaliserede inflammatoriske proces:
artritis – ledbetændelse
myositis – muskelbetændelse
osteitis – knoglebetændelse
vaskulitis – karbetændelse
arteritis – arteriebetændelse
synovitis – ledhindebetændelse

31

Redegøre kort for patogenesen ved reumatoid artritis (leddegigt)

Reumatoid artrit (RA) er en inflammatorisk, polyartikulær, symmetrisk ledlidelse, som især involverer håndled, grundled på hænder og fødder, fingrenes mellemled samt knæled. RA kan vise sig som en enkeltstående episode, som klinger af efter nogle måneder, men er hyppigere en kronisk sygdom med et langstrakt, ofte livslangt forløb. Patofysiologien er karakteriseret ved, at RA er en autoimmun lidelse, som primært via cellulære mekanismer medfører inflammatoriske forandringer i synoviale hinder i led, seneskeder og bursae. Den synoviale inflammation medfører synovial proliferation indeholdende inflammatoriske aktive celler, pannus. Fremvæksten af pannus understøttes af karnydannelse og kan invadere de lednære strukturer (brusk, knogle og ligamenter) ved hjælp af matrixnedbrydende enzymer. Dette fører til dannelse af erosive forandringer i leddene. Ved RA ses ofte forekomst af autoantistoffer mod Fc-delen af IgG, såkaldte reumafaktorer.

32

Redegør kort for symptomerne ved reumatoid artritis

Symptomer debuterer hos 2/3 gradvist over få måneder og hos 1/3 akut til subakut over dage til uger. Der udvikles typisk tiltagende symmetrisk ømhed og stivhed af fingrenes grund- og mellemled samt håndled. Herefter følger hævelser af leddene med knyttedefekt og nedsat kraft i hånden (muskelatrofi). Hos ca. 20% kan sygdommen starte som en monoartikulær lidelse i mellemstore og store led. Sygdomsdebut er ofte ledsaget af uspecifikke symptomer i form af træthed, myalgier og evt. subfebrilia. Ved længerevarende sygdom kan ses ekstraartikulære manifestationer i form af subkutane noduli reumatica, vasculitis, pleuritis og pericarditis og dysfunktion af exokrine kirtler (e.g. Sjögrens sygdom). Hos en betydelig del af patienterne medfører RA en progredierende og irreversibel funktionsnedsættelse i bevægeapparatet samt en øget mortalitet.

33

Redegør kort for dannelsen af urin

Den færdige urin dannes ud fra 3 processer: Filtration, tubulær reabsorption og tubulær sekretion. Nyrerne gennemblødes af ca. 1800 l blod pr. døgn (ca 20% af minutvolumen) og ved den glomerulære filtration dannes 150-180 l glomerulært filtrat pr. døgn hvoraf 95-99% reabsorberes. Ikke-reabsorberet rest udskilles som urin.
Den renale filtration foregår i korpusklerne og medieres af et filtrationstryk, hvorved plasma minus proteiner og blodlegemer filtreres fra glomerulus gennem filtrationsmembranen over i Bowmans kapsels lumen.
Tubulær reabsorption foregår hovedsagelig i proximale tubuli (65%), men også i Henles slynge, distale tubuli og samlerør. Reabsorbtionen i proximale tubuli samt det descenderende ben af Henles slynge er obligat og forbliver derfor stort set konstant. Reabsorption i distale tubuli og samlerør er derimod regulerbar og under hormonel kontrol (bla. ADH og aldosteron). Reabsorption sker ved diffusion, aktiv transport, faciliteret transport, co-transport samt osmose.
Tubulær sekretion foregår i proximale og distale tubuli. Dette foregår ligeledes ved såvel aktive som passive processer. Samlerørene tømmer den færdige urin ud i nyrebækkenet.

34

Angiv søtrrelsen af den normale glomerulære filtrationshastighed (GFR) hos yngre voksne samt hvordan denne påvirkes af alderen

Den glomerulære filtrationshastighed (GFR) er ca. 125 ml/min (svarende til 180 l/døgn) hos en rask. Med alderen aftager GFR og er typisk reduceret med 30-40% ved 70 års alderen.

35

Angiv stimulus for frigørelse af renin og beskriv renins hovedvirkning

Renin frigøres fra det juxtaglomerulære apparat, når blodtrykket i den afferente arteriole falder (når de juxtaglomerulære celler detekterer mindsket stræk af den afferente arteriolevæg) eller hvis Na+-koncentrationen falder i filtratet, som passerer macula densa i det juxtaglomerulære apparat.
Renin er et enzym, som katalyserer omdannelsen af angiotensinogen til angiotensin I (som sidenhen omdannes til angiotensin II, der er en potent vasoconstrictor).