2011: Syge/Re eksamen Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Eksamensspørgsmål > 2011: Syge/Re eksamen > Flashcards

Flashcards in 2011: Syge/Re eksamen Deck (31):
1

Redegør kort for ætiologi og patogenese ved KOL

KOL er en sygdom karakteriseret ved luftvejsobstruktion som følge af kronisk bronkitis eller emfysem. Patienter med KOL har pr. definition en nedsat FEV1. I den vestlige verden er op mod 90% af KOL-tilfælde forårsaget af tobaksrygning. Tobaksrygning i teenage-alderen kan hæmme den normale udvikling af lungefunktion og rygning i voksen-alderen accelererer det normale aldersbetingede fald i lungefunktion og endvidere vil faldet indsætte tidligere. Det er imidlertid kun 10-20% af rygere, som udvikler KOL. Patogenesen ved KOL er ikke fuldt afklaret, men inhalation af tobaksrøg medfører inflammation i bronkietræet og betændelsescellerne frigiver proteolytiske enzymer, som ødelægger lungevævet.

2

Redegør kort for principper i behandlingen af KOL i henholdsvis stabil fase og ved eksacerbation (forværring)

Vigtigste intervention er rygeophør, da dette er det eneste som kan bremse faldet i lungefunktion. I stabil fase er størstedelen af den tilgængelige behandling symptomatisk og har til mål at afhjælpe åndenøden ved at mindske den obstruktive lungefunktionsnedsættelse. Dette gøres vha. bronchodilaterende lægemidler. Hos hypoxiske KOL-patienter kan der anvendes hjemmeilt-behandling. Ved eksacerbation intensiveres behandlingen med bronchodilatatorer, og steroid-behandling kan tilføjes. Ved bakterier i luftvejssekretet kan behandles med antibiotika. Ved svær eksacerbation indlægges patienten og ovennævnte behandling intensiveres yderligere. Ved hypoxi gives ilttilskud vejledt af arterieblodgasanalyser. Ved manglende effekt af behandling eller ved udtrætning kan respiratorbehandling påbegyndes.

3

Nævn 3 hormoner, der påvirker veaktiviteten under fødsel

De nævnes 3 ud af følgende: oxytocin, prostaglandin, progesteron, østrogen.

4

Beskriv fødselens 3 faser og deres varighed

Fase 1: Udvidelsesfasen. Varer 8-24 timer for førstegangsfødende, kortere for kvinder som har født før. I løbet af udvidelsesfasen åbnes livmoderhalsen helt, og fosterhinderne brister, således at fostervandet tømmes ud gennem vagina.
Fase 2: Uddrivningsfasen, hvor fosteret fødes. Tager op til en time eller mere for førstegangsfødende, kortere for kvinder som har født før.
Fase 3: Efterbyrdsfasen. Varer ca. 15 min og er tiden fra barnet er født til placenta og fosterhinder er udstødt.

5

Redegør kort for bestanddele og opbygning af plasmamembranen

Dobbeltlaget membran, som udgør grænsen mellem cellens intra- ektracellulære miljø. Består af phospholipid, cholesterol og membranproteiner.
Et phospholipid består af et polært (hydrofilt) hoved, der indeholder fosfat, og en non-polær (hydrofob) hale, der består af to fedtsyrer.
Membrankomposition: 45-50 % lipid, 45-50 % protein, 4-8 % kulhydrat. Kulhydraterne er enten forbundne med lipider (glycolipider) eller proteiner (glycoproteiner).

6

Beskriv de karakteristiske træk for transport ved faciliteret diffusion

En carriermedieret proces over en membran (altså via et menbranprotein), der flytter substanser fra et område med høj koncentration til et område med lavere koncentration og som ikke kræver metabolisk energi. ”Lineært forløb” (følger Michaelis-Menten kinetik) indtil saturation opnås sv.t. mængden af carrier-proteiner.

7

Beskriv mekanismen ved osmose

Osmose er diffusionen af vand (solvent) gennem en semipermeabel membran (e.g. en plasmamembran). Ved semipermeabel forstås, at membranen tillader diffusion af vand igennem sig (e.g. via aquaporiner), men ikke diffusion af opløste stoffer i vandet (solutter). Vandet diffunderer fra et område med lav solutkoncentration (relativt ”meget vand”) til et område med høj solutkoncentration (relativt ”lidt vand”).

8

Redegør for principperne i et udredningsforløb ved mistanke om cancer

Udredning foregår ved:
Anamnese og objektiv undersøgelse. OBS: Ekspositioner, vægttab, lymfeknude- og lever-størrelse, eventuelle palpable tumorer.
Evt. biokemi på blodprøver i form af almindelig hæmatologi, lever- og nyreparametre, tumormarkører.
Billeddiagnostik f.eks. røntgen, CT, PET, ultralyd, MR.
Evt. skopi f.eks. bronchoskopi.
Biopsi, som (med få undtagelser) er eneste mulighed for at stille diagnosen cancer. I en biopsi kan skelnes mellem benigne og maligne forandringer og forskellige former for cancer.
Med henblik på at fastlægge den optimale behandlingsstrategi er det af afgørende betydning at fastslå sygdommens udbredelse så detaljeret som muligt. Det drejer sig primært om at afgøre, om sygdommen er lokal eller dissemineret. Ved en del cancersygdomme bruges det såkaldte TNM-system til at kortlægge udbredelsen.

9

Redegør kort for medulla spinalis' anatomi og funktion

Et tværsnit af rygmarven viser et centralt sommerfugleformet område af grå substans omgivet af hvid substans på alle sider. Den grå substans indeholder cellelegemer og dendritter. Den forreste del af området (ventralhornet) er overvejende motorisk. Her sidder bl.a. alfa-motorneuroner og gamma-motorneuroner. Den bageste del af området (dorsalhornet) er overvejende sensorisk. På visse niveauer findes endvidere et lateralhorn, hvor autonome nervecellelegemer befinder sig. Fortil og bagtil i midtlinjen findes en længdeforløbende indkærvning i den hvide substans, som markerer den højre og venstre halvdel af tværsnittet. Den hvide substans indeholder myeliniserede fibre, som enten ascenderer eller descenderer.
På den ydre overflade af rygmarven fremkommer nerverødder, som en forreste og en bageste række på hver side. I den forreste række løber motoriske fibre til muskler og på visse niveauer autonome fibre. I den bageste række løber sensoriske fibre. Nervecellelegemerne fra de sensoriske nerveceller ligger i det sensoriske ganglie i de sensoriske rødder. Mere distalt løber rødderne sammen og danner nerver og plexer.
Medulla spinalis kan deles i 31 segmenter, som hver modtager afferente signaler fra et dermatom eller sclerotom (eller myotom) via sensoriske fibre i dorsalhornet og udsender efferente signaler til et myotom fra motorneuroner i ventralhornet. I hvert segment er der direkte kobling mellem afferente og efferente neuroner, samt indirekte via excitatoriske og inhibitoriske interneuroner. Dette muliggør simple såvel som mere komplicerede reflexbuer. Sidstnævnte involverer ofte flere segmenter samtidigt.

10

Redegør kort for stræk- og flexorrefleks

Ved hjælp af strækreflekserne kan nervesystemet kontrollere skeletmusklernes længde. Hvis en person, der står oprejst, begynder at hælde til den ene side, vil skeletmusklerne på kroppens modsatte side udstrækkes. Ved hjælp af strækreflekser vil disse muskler umiddelbart trække sig sammen igen og bidrage til, at kroppen svinges tilbage til den oprindelige stilling. De sensoriske nervefibre i disse refleksbuer leder signaler om muskellængde og sammentrækningshastighed fra muskeltene til rygmarvens baghorn. Muskeltenene indeholder ud over de sensoriske nerveender specialiserede muskelfibre innerveret af gamma-motorneuroner. De sensoriske nerveceller danner synapser direkte med de motoriske nerveceller, altså normalt uden interneuroner. De motoriske nerveceller sender signaler til musklen om øget sammentrækning for at modvirke muskelforlængelsen. Denne refleks forløber typisk på et enkelt rygmarvsniveau uden at divergere.
Flexorreflexen kaldes også tilbagetrækningsrefleksen og er karakteriseret ved en ændring af ekstremiteternes og kroppens position som følge af et smertefuldt stimulus. De sensoriske signaler i flexorrefleksen stammer typisk fra smertereceptorer i huden. De sensoriske fibre løber til rygmarvens baghorn, hvor de synapser med interneuroner. Interneuronerne er både excitatoriske og inhibitoriske. Nogen af dem forbliver ipsilateralt og nogen krydser midtlinjen. Denne refleks divergerer på flere rygmarvsniveauer. Aktiviteten af motoriske neuroner ændres i op- og nedadgående retning på både højre og venstre side og både i flexor og extensorgrupper. Klinisk bliver resultatet en tilbagetrækning af den påvirkede extremitet ved flexion ledsaget af modsidig balancekorrektion ved extension.

11

Anfør den makroanatomiske opdeling af tyndtarmen

Tyndtarmen består af duodenum, jejunum og ileum.

12

Redegør kort for tyndtarmens funktion

I tyndtarmen foregår størstedelen af fordøjelsen og absorptionen. I duodenum blandes det sure ventrikelindhold med neutraliserende pankreassekret. Der kommer fra pankreas en del forskellige proteolytiske enzymer (de har fået gennemgået en del af dem) og lipase. Fra leveren kommer galdesalte og galdefarvestoffer. Lipase i den luminale tarmvæg. Nedbrydning af fødeemner mest udtalt proximalt, optagelse af næringsstoffer mest udtalt distalt (specielt ileum).

13

Beskriv kort beliggenhed og opbygning af binyrerne

Binyrerne ligger retroperitonealt ved de øvre nyrepoler og er omgivet af fedtvæv. En binyre er opbygget af en indre marv (medulla) og en ydre bark (cortex). Barken består af 3 lag (yderst til inderst): zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis. Binyren er omsluttet af en bindevævskapsel.

14

Beskriv hvordan sekretionen af cortisol reguleres

Ved stress eller hypoglykæmi afgiver hypothalamus corticotropin-releasing hormon (CRH), som stimulerer afgivelsen af adrenocortikotropt hormon (ACTH) fra hypofysens forlap, som stimulerer afgivelsen af cortisol fra binyrebarken. En høj koncentration af cortisol i blodet hæmmer ved negativ feedback afgivelsen af CRH og ACTH.

15

Beskriv virkningerne af cortisol

Øger blodglukose og glykogensyntese.
Øger lipolyse og fedtoxidation.
Øger proteinnedbrydning.
Virker antiinflammatorisk.

16

Anfør 3 hyppige sygdomme, der er betinget af aterosklerose

Der nævnes f.eks. 3 af følgende: iskæmisk hjertesygdom (blodprop i hjertet, angina pectoris), TCI, apoplexia cerebri, kronisk arteriel insufficiens, aortaaneurisme.

17

Redegør kort for patogenesen ved aterosklerose

Dannelse af et aterosklerotisk plaque: I arteriernes inderste lag, intima, sker der aflejring af fedt/lipider. Denne aflejring sker både intra- og ekstracellulært. Aflejringen vokser i størrelse med tiden, og der dannes bindevæv/fibrose omkring og i aflejringen. Senere i forløbet ses også kalkaflejringer. Et fuldt udviklet plaque består således af fedt, bindevæv og kalk. I og med at plaquet vokser, kan karrets lumen mindskes, hvorved blodets gennemstrømning hindres. Plaquet kan desuden revne/ulcere og derved give mulighed for trombedannelse og akut aflukning af arterien.

18

Skitser arterievæggens opbygning, når det aterosklerotiske plaque er dannet

Der skal være lavet en skitse, der viser aflejring af fedt intra- og ekstracellullært, fibrose og forkalkning, samt at dette finder sted i intima og forsnævrer lumen. I den rigtig gode besvarelse vil der være vist en ulceration med en trombe i plaquet.

19

Beskriv den typiske opbygning af en psykiatrisk afdeling og baggrunden for denne

En psykiatrisk afdeling består typisk af en modtagelse, en eller flere åbne afdelinger og en eller flere lukkede afdelinger. Mange ptt starter i de intensive lukkede afsnit og kan efter bedring overflyttes til åben afdeling. De lukkede afsnit er især for ptt, som er selvmordstruede, er meget psykotiske, forpinte og/eller uden sygdomsindsigt. Nogle steder i landet har man såkaldte skærmede afdelinger, som er afdelinger, der har en dør i midten af afdelingen (således opdelt i to enheder), hvor der er mulighed for at lukke eller åbne denne afhængig af patienternes behov. Denne sidste model har den fordel, at det er det samme personale, som tager sig af ptt i svære som mindre svære sygdomsfaser og at viden om ptt således holdes det samme sted og ikke går tabt, som der altid sker ved overgange i sundhedssystemet. Modellen har imidlertid vist sig svært gennemførlig i de store byer pga de meget dårlige ptt og dermed permanent brug for lukkede døre.

20

Definer en hallucination

En hallucination er et sanseindtryk uden ydre årsag/genstand.

21

Definer en vrangforestilling

En vrangforestilling er en falsk, ukorrigerbar overbevisning – som ikke deles af andre med samme socio-kulturelle baggrund.

22

Angiv 3 principielle behandlingsmetoder, der kan anvedes ved behandling af psykiske lidelser

Der nævnes 3 af følgende: psykofarmaka, ECT (elektroshock), samtaleterapi, miljøterapi, fysioterapi.

23

Angiv antal selvmord årligt i Danmark

Der er i dag cirka 630 selvmord om året – tallet i bogen siger dog cirka 700 – det er ok at skrive 600-800 årligt, dermed vist at man ved cirkaantal.

24

Anfør funktionerne af henholdsvis VLDL, LDL og HDL (lipoproteiner)

VLDL fungerer som carrier triglycerid fra leveren til andre organer (f.eks. muskler), hvor triglyceriden nedbrydes til fedtsyrer (fatty acids), v.h.a. lipoprotein lipase enzymet, hvilke kan metaboliseres og derved danne energi (ATP-formation).
LDL’s funktion er at transportere kolesterol fra leveren til andre organer (f.eks. binyrer, ovarier, testes), hvor det danner basis for dannelsen af steriodhormoner (f.eks. aldosteron, cortisol, progesteron, testosteron).
HDL’s funktion er at fjerne kolesterol fra perifere væv og transportere dem til leveren.

25

Beskriv princippet ved beta-oxidation (ocidation af fedtsyrer)

Nedbrydningen sker ved, at to kulstofatomer enzymatisk fjernes fra fedtsyren og bruges til at danne acetyl-CoA og en ny fedtsyre, som er to kulstofatomer kortere. Denne proces kan forløbe indtil alle kulstofatomer er omdannet til acetyl-CoA.

26

Anfør i hvilken del af cellen, oxidationen af fedtsyrer finder sted

Cytosolen.

27

Redegør kort for ætiologi og patogenese ved osteoporose (knogleskørhed)

Osteoporose er en tilstand med svind af lige dele knoglematrix og -mineral ledsaget af frakturer. Efter 30-års alderen ses et irreversibelt årligt tab på 0,5-1% af den maksimale knoglemasse. Postmenopausalt øges knogletabet hos kvinder til 2-6% pr år (i columna) i nogle år efter menopausen for derefter at vende tilbage til et niveau på 0,5-1% pr år resten af livet. Det aldersbetingede tab skyldes til dels en stigning i parathyroideahormonkoncentrationen i plasma. Det postmenopausale tab skyldes bortfald af østrogen. I begge tilfælde fås en øget osteoclastaktivitet. Kendte årsager til osteoporose er udover alder ændret belastning (apoplexia cerebri, rygmarvsskade, dissemineret sklerose), fejlernæring (mangel på kalcium og D-vitamin), tobaksrøg, stort alkoholindtag og glukokortikoider.

28

Beskriv symptomer ved osteoporosoe (knogleskørhed)

Symptomfri indtil der opstår knoglebrud – først underarmsfrakturer (Colles og Smith) begyndende i 50-års alderen, så sammenfald af hvirvler i rygsøjlen og så collum femorisfrakturer (hyppige efter 75-års alderen). Ved hvirvelsammenfald kan der forekomme tab af legemshøjde, krumning af rygsøjlen og sammenpresning af organer i thorax og abdomen.

29

Beskriv kort forekomsten af forstørret blærehalskirtel

Prævalensen af histologiske forandringer i prostata stiger med alderen til 80% af 80-årige mænd.

30

Redegør kort for symptomer ved forstørret blærehalskirtel

Pollakisuri, nykturi, kraftig vandlandningstrang (mest alm. symptomer). Derudover urgeinkontinens, urinretention, slap stråle, efterdryp, makroskopisk hæmaturi.

31

Redegør kort for principper for behandling ved forstørret blærehalskirtel

Medicinsk behandling: Ved moderate symptomer kan der gives alfa-receptor-antagonister, der medfører relaksation af glatte muskulatur i blærehalsområdet, hvorved urethral modstand mindskes.
Kirurgisk behandling: Ved sværere symptomer gøres prostataresektion. 10-25 % får kirurgisk behandlingskrævende hypertrofi inden det 80´ende år.
Permanent kateter à demeure tilbydes kun patienter, hvor andre muligheder er udelukket. Medfører kronisk bateriuri og risiko for blæresten.