2012: Ordinær eksamen Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Eksamensspørgsmål > 2012: Ordinær eksamen > Flashcards

Flashcards in 2012: Ordinær eksamen Deck (37):
1

Beskriv symptomer ved morbus crohn og colitis ulceros (inflammatoriske tarmsygdomme)

Hyppige symptomer er diarré, mavesmerter, muskel- og ledsmerter samt træthed. Diarré med blod er typisk for colitis ulcerosa. Der kan være pus og slim i afføringen. Der kan også være almen sygdomsfølelse, vægttab og feber.

2

Anfør lokalisationer af morbus crohn og colitis ulcerosa i tarmsystemet (inflammatoriske tarmsygdomme)

Kan besvares med en tegning. Morbus Crohn kan være lokaliseret i hele tarmsystemet og er segmentær. Typisk lokalisation er terminale ileum. Colitis ulcerosa er kontinuerlig og findes i større eller mindre dele af colon startende fra anus.

3

Anfør behandlinger af morbus crohn og colitis ulcerosa (inflammatoriske tarmsygdomme)

Sygdommene behandles med 5-ASA og/eller medicin, der dæmper immunsystemet. Behandlingen kan være systemisk (tabletter) eller lokal (stikpiller eller rectalvæske).

4

Angiv hovedbestanddelene af plasma

Vand, proteiner, elektrolytter, næringsstoffer og affaldsprodukter.

5

Beskriv mindst 2 hovedfunktioner for plasmaproteinerne

Albumin er vigtig for opretholdelse af blodets kolloidosmotiske tryk. Har desuden transportfunktion og binder bl.a. fedtsyrer og bilirubin, som herved kan transporteres i en vandig opløsning. Globuliner har betydning i relation til transport af stoffer i blodet og i immunsystemets funktion (e.g. antistoffer). Fibrinogen er et koagulationsprotein, som har en primær funktion i forbindelse med koagulation og kontrol af klotformation.

6

Anfør mindst 3 elektrolytter i plasma

Natrium, Klorid, Kalium, Calcium, Fosfat

7

Anfør 2 vigtige gasser som findes opløst i plasma

Ilt, Kuldioxid, (nitrogen)

8

Hvad takykardi (hjerterytmeforstyrrelser)

Hjertefrekvens over 100 slag i minuttet.

9

Hvad er bradykardi (hjerterytmeforstyrrelser)

Hjertefrekvens under 50 (eller 60) slag i minuttet

10

Hvad er kronisk atrieflimmer (hjerterytmeforstyrrelser)

Hurtig, hvirvelstrømsagtig aktivering af atriet med ophævelse af atriekontraktion og uregelmæssig overledning til ventriklerne.

11

Redegør kort for patofysiologi ved meningitis

Meningitis dækker over inflammation i hjernehinderne (specielt arachnoidea og pia). Der er ofte tilstedeværelse af et infektiøst agens: virus, bakterier eller svampe. Det er vigtigt at vide, at forskellige aldersgrupper rammes af forskellige agentia. Den hyppigste form er meningokokmeningitis, der optræder i alle aldre, men hyppigst hos børn og yngre voksne. Pneumokokmeningitis ses gerne hos voksne, mens meningitis forårsaget af H. influenzae type b (Hib) ses i alderen fra seks måneder til seks år hos patienter, der ikke er vaccineret. Endelig ses streptokokmeningitis hos nyfødte. Meningitis forårsaget af mycobacterium tuberculosis, listeria og stafylokokker ses specielt hos ældre.

12

Redegør kort for symptomer ved meningitis

Symptomer er feber, hovedpine, kvalme, opkastninger, nakke-/rygstivhed og utilpashed. Der kan ses kramper, hudblødninger og bevidsthedspåvirkning.

13

Beskriv kort behandlingen af meningitis

Der gives relevant antibiotisk/antiviral behandling. Bevidsthedsniveau, respiration, cirkulation og temperatur monitoreres. Der gives temperaturnedsættende behandling og væske- og elektrolytsubstitution. Ved meningokokmeningitis gives forebyggende antibiotika til tætte kontakter (defineret som mere end 4 timer daglig kontakt de seneste dage).

14

Angiv prævalensen af osteoartrose (slidgigt, artrose)

Osteoartrose (OA) er den hyppigste lidelse i bevægeapparatet og dermed også den hyppigste ledsygdom og en af de hyppigste forekommende sygdomme overhovedet. Samlet stiger de radiologiske påviselige artroseforandringer kraftigt gennem livet: i 30-års-alderen (under 10%), ved 50-års-alderen (ca 50%) og ved 80-års-alderen (90-100%). Hos ca halvdelen med påviselige radiologiske artroseforandringer er der symptomer (smerter).

15

Beskriv symptomer ved osteoartrose (slidgigt, artrose)

Vigtigst er smerter, funktionstab og hævelse af leddet.
Kardinalsymptomet på OA er smerter i og omkring leddet og efterhånden ses deformering og fejlstilling med nedsat funktion af leddet. I begyndelsen er der smerter efter større anstrengelser. Ved forværring af OA udvikles smerter ved lettere aktivitet, eventuelt i form af belastningstriaden med igangsætningssmerter, lindring efter at leddet er kommet i gang og til sidst smerter ved fortsat aktivitet. Ved fremskreden OA ses smerter i hvile, eventuelt i form af natlige smerter.
Andre symptomer omfatter kortvarig ledstivhed efter længere tids inaktivitet (ofte om morgenen), bevægeindskrænkning forårsaget af osteofytosen (og efterhånden skrumpning af kapsel og periartikulært væv (muskler og sener)), hævelse af leddet (osteofytose og vekslende grader af inflammation med periartikulært ødem og ansamling i leddet), hørlig skuren (krepitation) og fejlstilling af leddet (skævt slid på brusken og sammenfald af ledfladen). Det vigtigste symptom ud over smerten er funktionstab. Alle de øvrige faktorer (inklusiv muskelatrofi grundet smertebegrænset brug af leddet) summeres op i et gradvist tab af muskelkraft over leddet og dermed ringere funktion, der fører til dårligere styring af leddet og risiko for yderligere skader.

16

Redegør for behandling af osteoartrose (slidgigt, artrose)

Den vigtigste behandling af OA er vedligeholdelse af ledfunktionen med træning, så vidt muligt uden de belastninger, der slider leddet ned. Smerter kan behandles med simple analgetika (e.g. paracetamol), mens morfika kan være indicerede i senstadier med nedslidning af bruskfladen og udtalte hvile/natte smerter. I perioder med inflammation gives NSAID og ved mere akutte anfald gives injektion af glukokorticoid i leddet. Behandlingen ved udtalte og vedvarende smerter i knæ eller hofte kombineret med funktionsnedsætelse er en alloplastik, det vil sige kirurgisk isætttelse af en ledprotese.

17

Definer uspecifik og specifik immunitet (forsvarsmekanismer)

Det uspecifikke (medfødte) immunforsvar opdeles i det ydre og det indre forsvar og er virksomt allerede ved første gangs eksponering mod et bredt spektrum af artsfremmede stoffer (inkl. mikroorganismer). Det specifikke (erhvervede) immunforsvar udøves af lymfocytterne og hver enkelt lymfocyt/lymfocytklon kan kun bekæmpe ét enkelt artsfremmed stof (antigen) – lymfocytten/lymfocytklonen er med andre ord specifik. Karakteristisk for det specifikke immunforsvar er immunologisk hukommelse, hvorved der fås et hurtigere og kraftigere respons ved gentagen eksponering.

18

Beskriv hovedkomponenterne i uspecifik immunitet og deres funktion

Det ydre forsvar (huden, slimhinder, spyt og tårer) er den første forsvarsbarriere mod indtrængning af mikroorganismer i kroppen. Hvis mikroorganismerne alligevel kommer ind mødes de af det indre forsvar bestående af celler og ikke cellulære komponenter (komplementsystemet, interferon og akutfaseproteiner).
Cellerne i det uspecifikke forsvar udgøres af makrofager (og disses forstadier: monocytter), neutrofile granulocytter, basofile granulocytter, eosinofile granulocytter, mastceller og natural killer cells (NK celler). De neutrofile granulocytters og makrofagernes hovedopgave er fagocytose, mens basofile og mastceller via frisætning af kemiske substanser bidrager til at styre betændelsesreaktionen (e.g. blodkarrenes permeabilitet i inflammationsområdet). Eosinofiler bidrager til nedbrydning af stoffer frisat fra basofile og mastceller og kan også være involveret i parasitinfektioner og allergiske reaktioner, NK celler bekæmper virusinficerede celler og kræftceller.

19

Beskriv hovedkomponenterne i specifik immunitet og deres funktion

Cellerne i det specifikke immunforsvar udgøres af B og T lymfocytter samt makrofager og dendritceller. De 2 sidstnævnte celler præsenterer antigener for B og T cellerne. Aktiverede B celler (plasmaceller) laver antistoffer. T cellerne opdeles i cytotoksiske (angrebs) T celler (CD8+) og hjælpe T celler (CD4+). T-hjælpecellerne sikrer at B-celler og cytotoksiske T celler aktiveres korrekt. T angrebsceller er specielt vigtige til bekæmpelse af virusinficerede celler.

20

Angiv i hvilket organ at galde produceres

Galde produceres i leveren og udskilles via galdegangene.

21

Angiv hovedbestanddele af galde

Galde består af galdesalte (galdesyrer anses for korrekt svar), galdefarvestoffer (bilirubin anses for korrekt svar), kolesterol og vand (elektrolytter samt bicarbonat kan nævnes).

22

Angiv hovedbestanddele af galdesten

Udfældet kolesterol og bilirubin, evt. med calciumaflejringer.

23

Nævn en disponerende faktor for galdesten

En af følgende: overvægt, hunkøn, graviditet, fertil kvinde, arv.

24

Beskriv (lav også gerne en skitse) plasmamembranens opbygning

Plasmamembranen består af et dobbeltlag af fosfolipider, hvis polære/hydrofile hoveder vender ud mod cellens ydre og ind mod cellens indre. De nonpolære/hydrofobe haler vender mod og vekselvirker med hinanden i membranens indre. I fosfolipidlaget er indlejret kolesterol og membranproteiner. Membranproteinerne kan være integrale og gennembryde fosfolipidlaget eller perifere og forankret til den indre eller ydre side af fosfolipidlaget.

(Se skitse i ordinær eksamen fra 2012)

25

Beskriv karakteristiske træk for transport ved henholdsvis simpel diffusion, faciliteret diffusion og aktiv transport

Simpel diffusion: Ved simpel diffusion bevæges soluter langs en koncentrationsgradient fra et område med høj solutkoncentration til et med lav koncentration. Diffusion skyldes konstant tilfældig bevægelse af alle atomer, molekyler og ioner i opløsningen. Dette medfører, at sandsynligheden for at stofferne bevæger sig fra høj mod lav koncentration er større end fra lav mod høj.
Faciliteteret diffusion: Er en carrier-medieret proces og er IKKE energikrævende. Hastigheden er direkte proportional med koncentrationsgradienten INDTIL mætning af transportproteinet opnås.
Aktiv transport: Er en energikrævende (ATP) proces, der kan flytte molekyler mod en koncentrationsgradient. Transporten er afhængig af antallet af carrierproteiner og mængden af ATP.

26

Nævn de tre typer fobisk angst

1. Agorafobi (der er frygt for at forlade hjemmet, være i store forsamlinger, offentlige rum etc)
2. Socialfobi (der er angst for at påkalde sig andres kritiske vurdering)
3. Enkeltfobi (f.eks. for edderkopper, højder, små lukkede rum)

27

Redegør kort for behandlingen af fobisk angst

Langt de fleste fobiske angsttilstande vil primært behandles psykoterapeutisk med god effekt. Der er bedst evidens for den kognitive adfærdsterapi. I adfærdsterapien inddrages ikke sjældent ”eksponering”, dvs at patienten langsomt udsættes for det, hun/han er fobisk overfor. Fx kunne der være tale om, at patienten bevæger sig nærmere og nærmere en edderkop og samtidig lærer at kontrollere sin angst (omstrukturering af katastrofetænkning). Psykoedukation (undervisning i symptomer og forløb) er endvidere et vigtigt element, der indgår i den kognitive metode (giver lettelse hos patienten, fordi hun/han kan genkende sig selv, og korrigerer mange patienters fejlagtige opfattelse af lidelsen (skaber kontrol)). Moderat til svære angsttilstande kan med fordel behandles med en kombination af psykoterapi og medicin (oftest SSRI-præparater).

28

Redegør kort for symptomer ved panikangst

Panikangst er karakteriseret ved tilbagevendende, pludseligt indsættende, svære angstanfald med fysiske symptomer. Der er således en intens oplevelse af angst sammen med fx hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, trykken for brystet, kvalme, åndenød, kvælningsfornemmelse. Der er ikke sjældent samtidig svimmelhed, uvirkelighedsfølelse samt dødsangst. Pga de pludseligt indsættende fysiske symptomer, vil mange patienter, især ved 1. og 2. anfald, søge skadestue i den tro, at han/hun har fået et hjerteanfald. Symptomerne vil som regel klinge af i løbet af 15-20 minutter.

29

Beskriv beliggenheden af glandula thyreoidea (skjoldsbruskkirtlen)

Glandula thyreoidea ligger på halsen anteriort for trachea og inferiort for larynx.

30

Anfør hvilke hormoner som dannes i glandula thyreoidea (skjoldsbruskkirtlen)

I follikelcellerne dannes tyroxin (T4) og trijodtyronin (T3). I de parafollikulære celler (også kaldet C-celler) dannes calcitonin.

31

Redegør kort for principper ved undersøgelse af gl. thyreoideas funktion. (skjoldsbruskkirtlen)

Der startes med anamnese, inspektion og palpation. Der tages blodprøver i form af serum TSH, T3 og T4. Der kan eventuelt bestemmes antistoffer imod thyreoideaperoxidase (TPO), thyreoglobulin eller TSH-receptoren. Aktiviteten af i forskellige områder af glandula thyreoidea kan bestemmes vha thyroideascintigrafi med radioaktivt technetium. Kirtlens struktur kan bestemmes vha ultralyd, og ved mistanke om cancer kan der laves ultralydsvejledt finnålsaspiration.

32

Angiv hvad der forstås ved vaccination

Ved vaccination udsætter man (f.eks. via injektion) kroppen for et antigen, som er identisk med (eller meget lig med) et antigen på en sygdomsfremkaldende organisme/virus. Derved opnås induktion af et antigenspecifikt immunrespons (aktiv immunitet) under kontrollerede og ufarlige omstændigheder, hvilket medfører immunitet overfor den sygdomsfremkaldende organisme/virus.

33

Beskriv kort 3 forskellige virkningsmekanismer for antibiotika

1) Antibiotika som f.eks. ciprofloxacin (en fluoroquinolon) virker ved at hæmme bakteriers DNA-syntese, hvorimod eukaryote cellers DNA-syntese ikke er påvirket i væsentlig grad.
2) Antibiotika som f.eks. tobramycin (et aminoglykosid) virker ved at hæmme bakteriers proteinsyntese, hvorimod eukaryote cellers proteinsyntese ikke er påvirket i væsentlig grad.
3) Antibiotika som f.eks. penicillin (en beta-lactam) virker ved at hæmme bakteriers cellevægssyntese.

34

Beskriv og definer sterilisation og desinfektion

Sterilisation er en procedure, der har til formål at fjerne, inaktivere eller dræbe alle mikroorganismer d.v.s. at opnå absolut kimfrihed (sterilitet).
Desinfektion er en procedure, der har til formål at fjerne, inaktivere eller dræbe bestemte grupper af mikroorganismer i et til formålet forsvarligt omfang.

35

Definer tidalvolumen (lungevolumnia) og angiv et normalt tidalvolumen for et voksent menneske i hvile

Tidalvolumen er volumen (ca. 0,5 liter) ved normal ind- og udånding i hvile.

36

Angiv den normale respirationsfrekvens for et voksent menneske i hvile

Respirationsfrekvens er 12-16 /min hos voksne i hvile.

37

Beregn et normalt minut(ventilations-) volumen ud fra din besvarelse af underspørgsmål a (Tidalvolumen er volumen (ca. 0,5 liter) ved normal ind- og udånding i hvile.) og b (Respirationsfrekvens er 12-16 /min hos voksne i hvile.)

0,5 liter x 12-16 /min = 6 - 8 liter/min.