2013: Ordinær eksamen Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Eksamensspørgsmål > 2013: Ordinær eksamen > Flashcards

Flashcards in 2013: Ordinær eksamen Deck (31):
1

Redegøre for ætiologi og patogenese til osteoporose (knogleskørhed)

Osteoporose opdeles i primær og sekundær. Den primære er en tilstand med svind af lige dele
matrix og knoglemineral ledsaget af frakturer. Efter 30-års alderen ses et irreversibelt årligt tab på 0,5-1% af den maksimale knoglemasse. Postmenopausalt øges knogletabet hos kvinder til 2-6% pr år (i columna) i nogle år efter menopausen for derefter at vende tilbage til et niveau på 0,5-1% pr år resten af livet. Det aldersbetingede tab skyldes til dels en stigning i parathyroideahormonkoncentrationen i plasma. Det postmenopausale tab skyldes bortfald af østrogen. I begge tilfælde fås en øget osteoclastaktivitet.
Sekundær osteoporose (kendt årsag) ses ved ændret belastning (apoplexia cerebri, rygmarvsskade, dissemineret
sklerose), fejlernæring (mangel på kalcium og D-vitamin), tobaksrøg, større mængder alkohol og glukokortikoider.

2

Beskriv typiske symptomer og fund hos patienter med osteoporose

Symptomfri indtil der opstår brud – først underarmsfrakturer (Colles og Smith) begyndende i 50-års alderen, så sammenfald af hvirvler i rygsøjlen og så collum femorisfrakturer (hyppige efter 75-års alderen). Ved hvirvelsammenfald kan der forekomme tab af legemshøjde, krumning af rygsøjlen og sammenpresning af organer i thorax og abdomen.

3

Beskriv prognose og byrde for patient og samfund ved osteoporose

Prognosen er dårlig, hvis der har været en fraktur. Især efter hoftefrakturer sker der et meget stort tab af leveår. Hvis sygdommen opdages i tidligt stadium, før der har været knoglefrakturer er prognosen god. Mange kan da helbredes og knoglevævet bygges op igen.
Hvis der ikke har været brud er livskvaliteten ofte god, mens den ofte er dårlig hvis der har været brud. En 70-årig kan miste op til 50% af sin forventede restlevetid efter et hoftebrud. De 10.000 årlige hoftebrud medfører mange indlæggelsesdage og heraf afledte kontakter optager 300.000 sengedage på hospital og koster over 1 milliard kr. i direkte sygehusudgifter. Op til 25% af tidligere selvhjulpne patienter kommer på plejehjem efter et hoftebrud.

4

Beskriv nedbrydelsen af alkohol (ethanol) i leveren

Alkohol (ethanol) nedbrydes i leveren til acetaldehyd v.h.a. enzymet alkohol dehydrogenase og videre til acetat (eddikesyre).

5

Beskriv virkningen af antabus (disulfiram) i leveren samt mulige symptomer ved alkoholindtag under antabusbehandling

Alkohol dehydrogenase hæmmes ved indtagelse af antabus, hvilket fører til en ophobning af acetaldehyd i leveren (akut acetaldehyd forgiftning), førende til så ubehagelige symptomer (hjertebanken, flushing, hovedpine, kvalme, opkast, sveden, hypotension og konfusion) at patienten skræmmes fra at drikke.

6

Redegør kort for patogenesen ved alkoholisk leversygdom

Alkohol nedbrydes i leveren. Alkohol virker toxisk på levercellerne, og det medfører ophobning af fedt i levercellerne (steatose). Den toksiske påvirkning bevirker også at levercellerne nedbrydes og erstattes af arvæv/bindevæv (fibrose). Med tiden kan der komme så meget arvæv at større eller mindre grupper (noduli) af leverceller er fuldstændig omgivet af arvæv (cirrose). Levercellerne kan så ikke gendannes i tilstrækkeligt antal og der kommer nedsat leverfunktion.

7

Beskriv pankres' (bugspytkirtel) opbygning oghormonproduktion

Pankreas er både en exokrin og en endokrin kirtel. Den exokrine del består af acini og den endokrine del består af øer (kaldet Langerhanske øer). De Langerhanske øer består hovedsagelig af beta- (75%) og alfa- (20%) celler. Betacellerne producerer pro-insulin, som i de sekretoriske granula undergår spaltning til C-peptid og insulin, som secerneres fra cellen. Alfacellerne secernerer glukagon.

8

Beskriv 2 pankreashormoners virkning på glukosemetabolismen

Insulin og glukagon har især betydning i blodglukose-regulationen, hvor insulin sænker og glukagon øger blodglukose.

9

Anfør hyppigt anvendte screeningsmetoder til vurdering af glukosehomeostasen

Måling af plasma glukose, C-peptid og HbA1c samt oral glukosebelastning.

10

Redegør kort for dannelsen af urin

Den færdige urin dannes ud fra 3 processer: Filtration, tubulær reabsorption og tubulær sekretion. Nyrerne gennemblødes af ca. 1800 l blod pr. døgn (ca 20% af minutvolumen) og ved den glomerulære filtration dannes 150-180 l glomerulært filtrat pr. døgn hvoraf 95-99% reabsorberes. Ikke-reabsorberet rest udskilles som urin.
Den renale filtration foregår i korpusklerne og medieres af et filtrationstryk, hvorved plasma minus proteiner og blodlegemer filtreres fra glomerulus gennem filtrationsmembranen over i Bowmans kapsels lumen.
Tubulær reabsorption foregår hovedsagelig i proximale tubuli (65%), men også i Henles slynge (15%), distale tubuli og samlerør. Reabsorbtionen i proximale tubuli samt det descenderende ben af Henles slynge er obligat og forbliver derfor stort set konstant (80 %). Reabsorption i distale tubuli og samlerør er derimod regulerbar og under hormonel kontrol (bla. ADH og aldosteron). Reabsorption sker ved diffusion, aktiv transport, faciliteret transport, co-transport samt osmose.
Tubulær sekretion foregår i proximale og distale tubuli. Dette foregår ligeledes ved såvel aktive som passive processer. Samlerørene tømmer den færdige urin ud i nyrebækkenet.

11

Beskriv hvorledes nyrerne og lungerne deltage ri regulationen af pH

Kroppens pH skal holdes inden for et relativt snævert pH interval= 7,35-7,45. For både nyrer og lunger er følgende buffersystem essentiel: H2O + CO2 H2CO3 H+ + HCO3-
Nyrerne deltager i regulationen ved sekretion af H+ ud i urinen ved for lave pH værdier i ECV. Dette sker ved countertransport med Na+, Transportmolekylet som varetager denne countertransport reguleres af aldosteron, således at øget aldosteron vil medføre inkoopereing af flere transportmolekylder i membranen og større ekskretion af H+. Samtidig reabsorberes HCO3-, hvorved ovenstående ligevægt trækkes mod venstre og pH stiger. Lungerne kan kompensere for et for lavt pH ved at øge ventilationen, CO2 udluftes dermed og ligevægten trækkes mod venstre med øgning i pH til følge. Omvendt kan lungerne kompensere for basiske forhold ved hypoventilation.

12

Definer en hallucination

En hallucination er et sanseindtryk uden ydre årsag/genstand.

13

Angiv de 5 forskellige typer hallucinationer og giv eksempler herpå

1. hørehallucination (auditiv): At ”høre stemmer”.
2. synshallucination (visuel): At se engle, djævle eller kryb komme kravlende.
3. berøringsshallucination (taktil): At blive befamlet, rørt ved eller følelsen af at dyr kravler på én.
4. lugthallucination (olfactorisk): Lugten af råddenskab (fx hos den depressive)
5. smagshallucination (gustatorisk): Mad, som alle angiver smager normalt, smager af fx af kemikalier

14

Definer en vrangforestilling

En vrangforestilling er en falsk ukorrigerbar overbevisning – som ikke deles af andre med samme socio-kulturelle baggrund.

15

Beskriv 3 typer af vrangforestillinger

1. forfølgelsesforestilling (persekutorisk): Oplevelsen af at blive forfulgt eller overvåget.
2. storhedsforestilling (megalomani/”storhedsvanvid”): Mene man er Jesus, besidde ufattelige rigdomme, besidde unaturlige evner som fx at kunne få solen til at gå op og ned.
3. depressive vrangforestillinger: Skyldsforestillinger af unaturlig karakter, oplevelsen af at smitte eller forurene andre med egen dårligdom.

16

Anfør hovedkomponenterne i det respiratoriske system og redegør kort for inspiration og ekspiration

Hovedkomponenterne i det respiratoriske system
1. konduktive luftveje: Næse- og mundhule, pharynx, larynx, trachea, hovedbronkier, lapbronker, segmentbronkier, derefter talrige generationer af bronkier og bronchioler,
2. Respiratoriske afsnit; respiratoriske bronchioler, ductus alveoloares og sacculus alveolares.
3. Makroskopiske strukturer udover de i a anførte: Lungerne (pulmones) lungehinden (pleura). Afgrænsning af lungehulen primært ved diaphragma og costae.

Inspiration og ekspiration: anføre at inspiration er en aktiv proces primært forårsaget af mellemgulvet og tildels af intercostalmuskulaturen. Ekspiration er overvejende en passiv proces forårsaget af lungevævets elastiske rekyl. Ved inpiration øges brysthulens rumfang.

17

Redegør for strukturen af alveolen og diffusionsbarrierens komponenter

Alvolens overflade består overvejende af type 1 alveolære celler (som udgør en del af diffusionsbarieren), type II alveolære celler (Clara celler) som producerer surfaktant (nedsætter overfladespænding) og frie makrophager, der renser den indre overflade. Der er flere hundrede millioner alveoler. Diffusionsbarrieren består af: Typer I alveolecellen, endothelet i lungekapillæret samt de to cellers mellemliggende basalmembraner (i.e. et tyndt lag bindevæv). I alt ca. 0.2 mikrometer tykt.

18

Redegør for faktorer af betydning for binding af ilt til hæmoglobin og skitser hæmoglobins karakteristiske dissociationskurve

Iltbinding i blodet: Hæmoglobin er et molekyle med allosteriske egenskaber (binder i alt 4 iltmolekyler pr. hæmoglobin molekyle) – hvorved iltbindingkurven får en sigmoid form. Saturation betyder hvor mange bindingspladser er optaget af ilt i forhold til hvor mange bindingspladser der er totalt. Tegn graf (nedenfor). Normalt 100% saturation, når blodet forlader lungerne, 75 % sat i det blandede venøse blod. Total ilt-mængde ca. 200 ml ilt/liter arterielt blod. Ved hårdt muskelarbejde (hos den raske) er den arterielle saturation uændret hvorimod ekstraktionen i vævet stiger og den venøse saturation falder. Forholdene i den arbejdende muskel (høj temperatur, højt CO2-tryk og lavt pH) forskyder iltbindingskurven nedad og mod højre – hvorfor saturationen er lavere for et givent ilt-tryk.

19

Redegør for forekomsten af epilepsi (antal patienter med epilepsi i DK og sammenhængen mellem alder og risiko for at udvikle epilepsi)

Det skønnes at 30.000 - 50.000 personer i DK har epilepsi, svarende til at ca. 1% af befolkningen lider af epilepsi. Risikoen for at udvikle epilepsi hænger U-formet sammen med alder med størst risiko hos børn og ældre. Hos børn skyldes epilepsien typisk syndromer, medfødte misdannelser, fysiske skader og ukendte faktorer. Hos ældre skyldes epilepsi typisk senere opståede ændringer i hjernen (cancer/kræft eller apoplexi/slagtilfælde).

20

Angiv hvad man forstår ved epileptiske anfald henholdsvis epilepsi

Epileptiske anfald er pludselige kliniske episoder, som skyldes abnorme elektriske udladninger i hjernebarken.
Man taler om epilepsi, hvis der ses gentagne uprovokerede epileptiske anfald. Hvis der derimod kun er tale om ét enkeltstående anfald, eller anfaldene har være provokeret af f.eks. alkohol, søvnmangel eller feber, taler man om epileptiske anfald, ikke om epilepsi.

21

Redegør for hvordan man diagnosticerer epilepsi

Epilepsi er en klinisk diagnose, som hviler på patientens og pårørendes beretninger og eventuelle medbragte videoer. Kun sjældent ser sundhedspersonalet anfaldene. Ofte er den objektive undersøgelse normal. Yderligere informationer kan opnås ved EEG (elektroencephalografi, måling af hjernebølger) og skanninger (CT eller MR).

22

Beskriv patogenesen ved discusprolaps

Ved en diskusprolaps sker der en bristning i en diskus intervertebralis af annulus fibrosus og udposning (herniering) af den bløde kerne (nucleus pulposus) ind i spinalkanalen eller et foramen intervertebrale.

23

Redegør for symptomer ved discusprolaps

Symptomernes lokalisation afhænger af, hvor prolapsen sidder. Hyppigst er lumbal og herefter cervikal diskusprolaps. Torakal prolaps er sjælden. Udposningen af nucleus pulposus kan trykke på nerverne og give udstrålende smerter (i en spinalrods dermatom) og neuroudfald (f.eks. prikken og stikken og smerter i benet eller nedsat kraft i benet). Ved tryk på cauda equina kan der forekomme vandladningssymptomer (evt. afføringssymptomer) og nedsat følelse i skridtet. Udover disse neurologiske symptomer vil der oftest være lokale smerter i ryggen.

24

Beskriv behandling ved discusprolaps

Behandlingen vil ofte konservativ. Der er store nationale forskelle på operationsfrekvens fra 10% i UK til 50% i USA. I Danmark opereres årligt ca. 5000 personer for diskusprolaps.
Konservativ behandling: Medikamentel smertebehandling og fysioterapi, herunder træning. Effekten heraf er ikke særlig godt dokumenteret.
Operativ behandling: Mindre operation fra ryggen med fjernelse af prolaps. Vil være indiceret akut ved cauda equina eller akut svær parese. Evidens for hvornår og i hvilke tilfælde man skal behandle operativt er ikke tilstrækkeligt afklaret videnskabeligt.

25

Anfør navnene på de 3 kimlag (kimblade) og anfør eksempler på væv som udvikles fra hvert kimlag

Ektoderm: Hud, nervesystem
Mesoderm: Muskler, knogler, kredsløb
Endoderm: Indre organer

26

Beskriv hovedbestanddele, funktion og lokalisation af bindevæv

Bindevæv eller støttevæv kategoriseres i 6 forskellige typer af væv, løst og fast fibrøst bindevæv, bruskvæv, knoglevæv, fedtvæv og blod. Kortfattet består de af følgende
Fibrøst bindevæv: Cellerne er fibroblaster, og protein trådene er kollagen og elastin indlejret i en grundsubstans. I løst bindevæv er der meget grundsubstans i fast kun lidt grundsubstans. Løst bindevæv findes i underhuden og fast bindevæv i ledbånd.
Bruskvæv: Cellerne er bruskceller, og protein trådene er kollagen og elastin indlejret i en fast om end bøjelig grundsubstans. Vævet under inddeles i hyalin brusk, elastisk brusk og fibrøs brusk. Hyalin brusk findes ved ledfladerne, elastisk brusk i øre og fibrøs brusk som disci i rygsøjlen.
Knogle: Cellerne er osteoblaster og osteoclaster, og protein trådene er kollagen og de er indlejret i en fast grundsubstans primært bestående af calciumfosfat. Knoglevæv findes i knoglerne.
Fedtvæv: Cellerne er adipocyter og der er kun lidt grundsubstans og protein tråde. Fedtvæv findes fx subcutane fedtvæv.
Blod: Blod er et flydende væv, hvor grundsubstansen er plasma. Cellerne er primært røde og hvide blodlegemer, hvoraf den sidste underopdeles i en række celletyper.

Den rigtig gode besvarelse kan uddybe beskrivelsen af blodet og/eller give forskellige lokalisationer af vævet.

27

Redegør for principperne i et udredningsforløb ved mistanke om cancer

Udredning foregår ved:
Anamnese og objektiv undersøgelse. OBS: Ekspositioner, vægttab, lymfeknude- og lever-størrelse, eventuelle palpable tumorer.
Evt. biokemi på blodprøver i form af almindelig hæmatologi, lever- og nyreparametre, tumormarkører.
Billeddiagnostik f.eks. røntgen, CT, PET, ultralyd, MR.
Evt. skopi f.eks. bronchoskopi.
Biopsi, som (med få undtagelser) er eneste mulighed for at stille diagnosen cancer. I en biopsi kan skelnes mellem benigne og maligne forandringer og forskellige former for cancer.
Med henblik på at fastlægge den optimale behandlingsstrategi er det af afgørende betydning at fastslå sygdommens udbredelse så detaljeret som muligt. Det drejer sig primært om at afgøre, om sygdommen er lokal eller dissemineret. Ved en del cancersygdomme bruges det såkaldte TNM-system til at kortlægge udbredelsen.

28

Redegør for klassiske maniske symptomer

Klassiske maniske symptomer udgøres af det løftede og/ eller irritable stemningsleje. Der ses som regel taletrang, øget taletempo, et væld af associationer, letafledelighed, ukoncentrerbarhed, øget psykomotorisk tempo, nedsat nattesøvn (oftest et af de første symptomer), øget libido, øget socialt kontaktbehov, øget initiativ og foretagsomhed. Pga de beskrevne kognitive forstyrrelser vil patienten dog sjældent kunne holde koncentrationen længe nok til at fuldføre de enkelte igangsatte projekter. Øget selvfølelse og selvovervurdering ses ofte. Selvovervurderingen kan udvikle sig til megalomane forestillinger (storhedsforestillinger). Forekommer megalomane forestillinger er patienten med sikkerhed psykotisk (vrangforestilling - fx forestilling om at være udvalgt af Gud, at besidde tegneevner som Picasso, besidde store rigdomme etc.). Patienten kan også huse paranoide forestillinger om fx at være forfulgt grundet sin høje IQ – og klassisk er netop, at patienten har en ”manisk” forklaring på vrangforestillingen, dvs til en vis grad forståelig givet det eleverede stemningsleje (manikeren oplever sig selvfølgelig forfulgt grundet høj IQ, ekstraordinære evner, smukt udseende etc). Manikeren kan have hørehallucinationer, og da er disse klassisk 2. persons hørehallucinationer. I sjældne tilfælde kan den maniske tilstand udvikle sig til en delirøs tilstand, der kræver akut intervention med ECT. Efter en overstået manisk fase, vil patienten ofte kunne beskrive indre tristhed og kaos trods det ydre præg.

29

Redegør kort for behandlingen af mani

Behandling af mani er ofte forbundet med megen overtalelse og forklaring, idet patienten ofte vil opleve, at man er ude på at forhindre ham i at have det godt. Behandlingen har til formål at dæmpe og fjerne de maniske symptomer samt modvirke forværring og sociale konsekvenser af sygdommen (disse kan være ret betydelige og pinefulde at se tilbage på for patienten).
Behandlingen består af et eller flere af følgende punkter:
- Antipsykotica
- Lithium
- ECT (Electroconvulsiv terapi)
- Miljøstrukturering (dvs fx begrænsning af stimuli, aktiviteter mm – i akut manisk fase vil dette bl.a. ofte betyde indlæggelse på lukket afdeling uden udgang).

30

Anfør hvor i cellen glykolysen finder sted

Glykolysen finder sted i cytosolen

31

Redegør for glykolysens hovedtræk

Glykolysen er en nedbrydning af glukose til to pyruvat. Glykolysen er en serie reaktioner, som omdanner glukose, et molekyle med 6 kulstofatomer, til to pyruvat molekyler med hver tre kulstofatomer. I denne proces forbruges der to ATP molekyler, mens der dannes fire ATP molekyler samt to NADH.
Glykolysen opdeles i fire trin: fosforylering, spaltning af sukkermolekylet, dannelse af NADH og dannelse af ATP og pyruvat.
De tre hastighedsbegrænsende trin er omdannelse af Fructose-6-Phosphat til Fructose-1,6-biPhosphat katalyseret af Phosphofruktukinase, Glucose til Glukose-6-Phosphat katalyseret af hexokinase og Phospoenolpyrovat til Pyrovat katalyseret af pyrovatkinase.