2013: Syge/Re-eksamen Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Eksamensspørgsmål > 2013: Syge/Re-eksamen > Flashcards

Flashcards in 2013: Syge/Re-eksamen Deck (36):
1

Beskriv kort beliggenheden af binyrerne

Binyrerne ligger retroperitonealt ved de øvre nyrepoler og er omgivet af fedtvæv.

2

Beskriv opbygningen af binyrerne

En binyre er opbygget af en indre marv (medulla) og en ydre bark (cortex). Barken består af 3 lag (yderst til inderst): zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis. Binyren er omsluttet af en bindevævskapsel.

3

Redegør for binyrernes hormonsekretion i forbindelse med fysisk belastning

Under fysisk belastning aktiveres det sympatiske nervesystem, hvilket bevirker, at sekretionen af adrenalin og noradrenalin fra binyremarven stimuleres. Dette er en del af ”fight-or-flight”-responset. Ved længerevarende fysisk aktivitet øges CRH-sekretionen fra hypothalamus, hvilket stimurerer ACTH-sekretionen fra hypofyseforlappen, hvorved binyrebarkens cortisol-sekretion stimuleres.

4

Anfør den makroanatomiske opdeling af tyndtarmen

Tyndtarmen består af duodenum, jejunum og ileum

5

Beskriv kort opbygningen af tyndtarmsvæggen

Tyndtarmsvæggen består af fire lag muccosa, submucossa , muskularis og serosa. I mucossa er krypter og villi og på epitelcellerne microvilli der sikre stort overfladeareal til optagelse af næringstoffer og væske. I submucossa er kar og nerver. I muskularis er muskler der sørger for tarmbevægelserne.

6

Redegør kort for tyndtarmens funktion

I tyndtarmen foregår størstedelen af fordøjelsen og absorptionen. I duodenum blandes det sure ventrikelindhold med neutraliserende pankreassekret. Der kommer fra pankreas en del forskellige enzymer der nedbryder de forskellige næringstoffer, proteaser, amylaser og lipaser. Fra leveren kommer galdesalte der medvirker i lipid absorptionen. Når næringsstofferne er nedbrudt kan de optages via tarmepitelet og via blodet eller lymfen (lipider) sendes til andre dele af kroppen. Den største del af væske absorptionen og reaborptionen sker også i tyndtarmen.

7

Redegør for skizofreni-sygdommens epidemiologi

Befolkningsprævalensen af skizofreni er ca 0,5%. Prævalens og incidens er højere i lavere socio-økonomiske lag. Forekomst i by højere end på landet. Der er ingen kønsforskel i prævalensen, men kvinder debuterer generelt senere (5-10 år senere) og sygdommen har oftest et mildere forløb hos kvinder. Øvrige positive forløbsprognostiske tegn ved debut: Civilstatus (gift), mange sociale kontakter, akut debut på sygdommen. Negative forløbsprognostiske tegn ved debut: Kognitive deficit, misbrug, dårligt respons på antipsykotika, cortical atrofi eller forstørrelse af hjerneventrikler.

8

Redegør for symptomer ved skizofreni og angive for hver om der er tale om positive eller negative symptomer

Skizofreni er et syndrom. Sygdommen afgrænses altså på basis af en gruppe af klager og symptomer. Ikke alle symptomer behøver at være til stede hos den enkelte patient for at diagnosen kan stilles, hverken overhovedet eller på et givet tidspunkt.
De klassiske skizofrene symptomer udgøres af positive (produktive) symptomer og negative symptomer. Positive symptomer er symptomer, der aktivt kommer til udtryk hos patienten, fx vrangforestillinger. I modsætning hertil er negative symptomer mangel- eller deficitsymptomer som fx initiativløshed eller social tilbagetrækning.
Positive symptomer: Det drejer sig fx om: Hallucinationer. Disse kan forekomme på alle sanser, men klassisk og hyppigst (50%) er hørehallucinationen, hvor specielt kommenterende stemmer (3.persons hørehallucinationer) er karakteristiske. Synshallucinationer ses hos 15% af skizofrene patienter. Vrangforestillinger forekommer i et sygdomsforløb hos mere end 90% af patienterne. Klassisk er vrangforestillingerne bizarre, dvs uladsiggørlige, umulige og kulturelt uacceptable (fx oplever pt´en sig overvåget fra en computer placeret på bagsiden af månen). Forfølgelsesforestillinger er ofte fremtrædende, men megalomane forestillinger forekommer også relativt ofte. Tankepåvirkningsoplevelser er ligeledes karakteristiske i form af fx tankeudspredning, -påføring eller -tyveri. Endvidere forekommer styringsoplevelser (pt´en oplever sig robotagtigt tvunget til at udføre handlinger) samt kataton adfærd. Sidstnævnte forekommer hos 5-10% af skizofrene og består af en gruppe komplekse bevægelser eller kropsholdninger.
Negative symptomer: Et klassisk negativt symptom er autisme, hvorved forstås en tilbagetrækning fra realiteternes verden til det indre fantasiliv: pt´en er ikke i ”samklang” med sin omverden. Ambivalens er også et hyppigt negativt symptom, hvorved forstås forekomst af modsatrettede følelser eller tanker på samme tid. Amotivation og emotionelle forstyrrelser (følelsesmæssig træghed eller anhedoni) er ligeledes klassiske negative symptomer.

9

Angiv 4 faktorer der øger risikoen for udvikling af aterosklerose (åreforkalkning)

Der nævnes 4 af følgende risikofaktorer: Overvægt, forhøjet blodtryk, manglende motion, sukkersyge, forhøjet kolesterol (dyslipidæmi), rygning, familiær disposition, køn (mand), alder, fed kost.

10

Redegør kort for patofysiologien ved aterosklerose (åreforkalkning)

Dannelse af et aterosklerotisk plaque: I arteriernes inderste lag, intima, sker der aflejring af fedt/lipider. Denne aflejring sker både intra- og ekstracellulært. Aflejringen vokser i størrelse med tiden, og der dannes bindevæv/fibrose omkring og i aflejringen. Senere i forløbet ses også kalkaflejringer. Et fuldt udviklet plaque består således af fedt, bindevæv og kalk. I og med at plaquet vokser, mindskes karets lumen, hvorved blodets gennemstrømning hindres. Plaquet kan desuden revne/ulcere og derved give mulighed for trombedannelse og akut aflukning af arterien.

11

Anfør 3 sygdomme, der er betinget af aterosklerose (åreforkalkning)

Der nævnes f.eks. 3 af følgende: blodpropper i hjertet, angina pectoris, TCI, apopleksi, kronisk ekstremitetsiskæmi.

12

Redegør kort for patogenesen ved ulcussygdommen (mavesår)

Mavesår kan ses i ventriklen og i første del af duedenum (bulbus). Slimhinden i ventriklen og første del af duodenum har 3 mekanismer til beskyttelse mod syre. 1) Overfladen er dækket af et mucinlag. 2) Peristaltiske bevægelser øger gennemløbshastigheden og nedsætter dermed tiden med eksponering for surt tarmindhold. 3) Der er nedsat syreproduktion når der ikke er føde i ventriklen. En række faktorer kan hæmme denne barriere og derved opstår sår/ulcerationer. Ulcera kan ses på basis af infektion med Helicobacter pyleri, højt steoidniveau fx pga stress, alkohol, rygning eller medicamina (NSAID eller ASA).

13

Redegør kort for principper for behandling af ulcussygdommen (mavesår)

Diagnosen kan stilles ved anamnese suppleret med gastroskopi og biopsi. Protonpumpeinhibitorer er standard behandling til mavesår. Hvis der er Helicobacter pyleri infektion er standard behandlingen To-stofbehandling med antibiotika og syrepumpehæmmere (PPI). Provokerende faktorer bør elimineres. Ved ventricelulcus bør der foretages kontrolgastroscopi for at udelukke cancer.

14

Nævn to komplikationer/følgetilstande til ulcus (mavesår)

Akut blødning, cancer og perforation.

15

Definer hjerteinsufficiens

Hjerteinsufficiens er en tilstand, hvor hjertet ikke kan levere et tilstrækkeligt cardiac output der kan tilfredsstille behovet.

16

Redegør for patofysiologien ved venstresidig hjerteinsufficiens

Den nedsatte funktion af venstre ventrikel starter sædvanligvis med en myokarideskade med nedsat evne til at opretholde minutvolumen, blodtryk og tilstrækkelig perfusion. Dette medfører ændring i hjertets struktur og geometri (remodellering). Dette medfører neurohumoral reaktivering.

17

Anfør prognose ved venstresidig hjerteinsufficiens

Et-års mortaliteten er op til 50% for mest symptomatiske og 15-20% ved let til moderat hjerteinsufficiens.

18

Definer body mass index (BMI)

BMI = vægt(kg)/højde(m^2)

19

Inddel i vægtklasser baseret på BMI og benævn vægtklasserne

BMI: 18,5-24,9 , Normal vægt
BMI: 25,0-29,9, Præ-adipositas (overvægt)
BMI: 30-, Adipositas (fedme)

20

Angiv forekomsten (prævalensen) af adipositas (fedme) hos voksne i Danmark

10-15%

21

Nævn 5 komplikationer til adipositas (fedme)

Her kan f.eks. nævnes: Type 2 diabetes, hypertension, aterosklerose, iskæmisk hjertesygdom, apoplexia cerebri, visse kræftsygdomme, galdesten, slidgigt, psykiske lidelser, vejrtrækningsbesvær, søvnapnø.

22

Angiv forekomsten af astma (astma bronchiale)

I alt 5% af befolkningen har eller har haft astma.

23

Redegør for patogenese og symptomer ved astma

Ved astma ses hyperaktivitet i bronkierne pga. reversibel inflammation. Inflammationen giver kontraktion af glatte muskler i bronkiernes væg, slimhindeødem og øget sekretion i bronkierne med sekret i luftvejene. Derved opstår nedsat diameter i bronkierne, hvilket medfører øget luftvejsmodstand og nedsat hastighed af udåndingen.
Hovedsymptomet er åndenød, som optræder i anfald, i reglen med hoste og sejt opspyt, ofte ledsaget af pibende vejrtrækning. Det er karakteristisk for astma, at anfaldene optræder sent på natten eller tidligt om morgenen.

24

Beskriv principper for behandling ved astma

Ved behandling af akutte symptomer anvendes inhalation af korttidsvirkende beta2-agonister, der virker bronkodilaterende. Virkningen af beta2-agonister indsætter i løbet af minutter. Derudover anvendes inhalation af glukokortikoider, som virker antiinflammatorisk, i den forbyggende behandling. Virkningen af glukokortikoider sætter ind efter timer til dage med fuld virkning efter ugers behandling. Hvis patienten har normal lungefunktion, bedømt ved FEV1, og kun anfald 2-3 gange om ugen, anvendes inhalation af beta2-agonister. Hvis patienten har hyppigere anfald eller natlig åndenød, suppleres der med inhalation af glukokortikoider.

25

Redegør kort for patofysiologien ved dissemineret sklerose

Dissemineret sklerose er karakteriseret ved læsioner i CNS´s hvide substans. Læsionerne optræder spredt i tid og sted. Læsionerne skyldes tilgrundegåen af oligodendrocytter, hvilket medfører demyelinisering af neuronerne. Dette ledsages af nedbrydning af blod-hjerne-barriere, T-lymfocyt infiltration og inflammation. Læsionerne ses som plaques på MR-scanning. Plaques kan ses overalt i CNS´s hvide substans. Når neuroner bliver demyeliniserede, virker de langsommere eller slet ikke.

26

Beskriv symptomer ved dissemineret sklerose

Det første symptom er ofte ensidig opticusneurit med dage varende aftagende syn, som i reglen bedres over uger med eller uden behandling. En række andre symptomer ses: føleforstyrrelser, nedsat kraft, gangbesvær, balancebesvær, inkontinens, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og tristhed.

27

Beskriv prognose og behandling af dissemineret sklerose

Ca. 80% at patienterne har en attakvis form, hvor sygdommen er karakteriseret ved remission mellem anfald, men ofte efterlades blivende neurologiske udfald. Generelt er den forventede levetid kun let påvirket.
Den overordnede behandlingsstrategi baserer sig på immunmodulerende behandling. Akutte attakker behandles med binyrebarkhormon, som kan forlænge intervallet til næste attak. I langtidsbehandling anvendes betainterferon, cytostatika, plasmaseparation eller højdosis-immunoglobulin. Følgevirkninger, som depression, inkontinens og spasticitet, behandles med relevante farmaka. Endelig kan adhæssionshæmmende stoffer anvendes.

28

Redegør for skeletmuskulaturens generelle opbygning

En skeletmuskel er opbygget af muskelfibre (muskelceller) og mindre mængder af bindevæv, blodkar og nerver. Hver muskelfiber er omgivet af af et fint bindevævslag (endomysiet). Bundter af muskelfibre med hvert deres endomysium er omgivet af et kraftigere lag bindevæv kaldet perimysiet. Hver muskelbundt omgivet af et perimysium kaldes også få en muskelfasikel. En skeletmuskel består af mange fasikler bundtet sammen af et tredje og endnu kraftigere bindevævslag kaldet epimysiet eller sommetider en fascia. De forskellige bindevævskomponenter i en muskel hænger sammen og ved musklens ender er disse bindevævskomponenter igen forbundne med bindevævet i sener og periostet i knogler.
I bindevævshinderne er der nerver og blodkar og hver enkelt muskelfiber er omgivet af et kapillærnet. I perimysiet forgrener motorneuronerne sig så hver enkelt muskelfiber modtager sin egen gren af en og kun en motorneuron. Kontakten mellem aksonet og muskelfiberen kaldes for den neuromuskulære synapse (den motoriske endeplade, the neuromuscular junction).
Hver muskelfiber indeholder mange kerner der ligger lige under plasmamembranen, mens muskelfiberens indre er opfyldt med myofibriller. Andre organeller såsom mitokondrier, det sarkoplasmatiske retikulum og glykogengranula ligger mellem myofibrillerne. Hver enkelt myofibril er opbygget af 2 hovedtyper af myofilamenter, nemlig tynde (aktin) og tykkere (myosin) filamenter, der danner et velordnet mønster, som hele tiden gentages. Den mindste enhed i dette mønster kaldes for en sarkomer.

29

Definer begrebet motorisk enhed

En motorisk enhed består af en enkelt motorneuron og alle de muskelfibre som den pågældende neurons nervegrene innerverer

30

Beskriv hovedtræk i den neuronale stimulation af muskelkontraktionen

1) Et aktionspotentiale propageres (spredes) langs det motoriske neurons axon til den præsynaptiske terminal
2) Aktionspotentialet foranlediger at Ca2+-afhængige spændingskanaler i den præsynaptiske membran åbnes
3) Ca2+-ioner diffunderer ind i den præsynaptiske terminal og forårsager, at acetylcholin frisættes til den synaptiske løft via exocytose
4) Acetylcholin diffunderer tværs over den synaptiske kløft og binder sig til acetylcholin receptorer (ligand afhængige Na+-kanaler) i den postsynaptiske membran (den motoriske endeplade – specialiseret plasmamembran i muskelfiberen)
5) Binding af acetylcholin til Na+-kanaler forårsager at de åbner sig og at der løber Na+-ioner ind i muskelfiberen, hvilket forårsager en lokal depolarization, som når tærskelværdien er overskredet forårsager et aktionspotentiale.

31

Redegør kort for DNA-replikation

DNA-replikation er den proces ved hvilken 2 nye strenge af DNA dannes ud fra 2 eksisterende strenge, der fungerer som skabeloner (”templates”). Replikationen indledes med at enzymet DNA-polymerase bindes til bestemte steder på DNA-molekylet. Derefter brydes brint-bindingerne mellem kvælstofbaserne i de 2 strenge, som så adskilles. Frie deoxyribonukleotider bindes herefter til de komplementære kvælstofbaser i nukleotiderne i hver af de 2 adskilte DNA-strenge, og DNA-polymeraser kobler de enkelte nukleotider sammen til nye DNA-strenge. DNA-replikationen resulterer således i, at der dannes 2 identiske DNA-molekyler. Hver af de 2 nye DNA-molekyler har én streng af nukleotider stammende fra det originale DNA-molekyle og én nysyntetiseret streng.

32

Redegør kort for proteinsyntese

Proteinsyntesen kan groft opdeles i en transkriptions- og en translationsfase:
1.) I transkriptionsfasen kopieres et segment af den ene DNA-streng, hvorved præ-mRNA dannes. Inden dette transporteres ud af kernen, er der en posttranskriptionel behandling, hvor de reelle informationsstykker, exons, bevares, mens introns, uden brugbar information, fjernes. Det færdige mRNA transporteres nu til ribosomerne i cytosolen, hvor translationen foregår.
2.) Syntesen af et protein på ribosomerne ud fra informationen i en mRNA-strengs codons (et segment på 3 baser) kaldes translation. Informationen i hvert codon i mRNA-strengen matches med et anticodon på et tRNA-molekyle ved en entydig komplementær matchning, der sætter en af 20 aminosyrer på den dannede aminosyrestreng. Når hele mRNA-strengen er kopieret, er translationen afsluttet. Den producerede aminosyrekæde er ofte et præprotein, som gennemgår en posttranslationel ændring, inden det færdige protein er syntetiseret.

33

Beskriv hovedfunktioner for leukocytter (hvide blodlegemer)

Leukocytter er en del af immunsystemet og beskytter kroppen mod mikroorganismer og fjerner døde celler og debris/rester fra nedbrydning fra kroppen.

34

Opdel leukocytter (hvide blodlegemer) i 3 hovedgrupper

Granulocytter (neutrofile, eosinofile, basofile), lymfocytter, monocytter.

35

Definer differentialtælling (leukocytter, hvide blodlegemer)

Differentialtælling er en separat opdeling af leukocytter i de fem typer af celler (neutrofile, eosinofile, basofile, lymfocytter, monocytter).

36

Definer leukocytose og leukopeni og giv 2 eksempler på tilstande der giver henholdsvis leucocytose og leukopeni

Leukocytose er et abnormt højt antal leukocytter. Ses f.eks. ved infektion og leukemi.
Leukopeni er et abnormt lavt antal leukocytter. Ses f.eks. ved visse former for medicinsk behandling og visse blodsygdomme (pensum omfatter ikke nærmere de hæmatologiske sygdomme).