8. Domstolskontrol med forvaltningen Flashcards

(22 cards)

1
Q

Domstolskontrollens genstand

A

Grundlovens § 63, stk. 1 (generel bestemmelse): ”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.”

Domstolsprøvelsen omfatter som altovervejende hovedregel kun retlige spørgsmål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Procesforudsætninger

A

Fornøden søgsmålsret (søgsmålsinteresse), overholdelse af søgsmålsfrister og – i nogle tilfælde – krav om udnyttelse af administrativ rekurs

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Almindelig søgsmålsret

A

Søgsmålsret er betinget af ”retlig interesse”, dvs

Spørgsmålet skal have en aktuel og konkret karakter

Spørgsmålet skal være egnet til domstolsbehandling

Sagsøger skal have tilstrækkelig tilknytning til sagen (individuel interesse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Foreninger og kommuners søgsmålsret

A

Disse kan begge have søgsmålsret

Foreninger kan have søgsmålsret selvom de ikke er konkret berørt

Kommuner kan have søgsmålsret hvis de har en retlige interesse og det ikke strider imod loven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

U 1995.495/2 H ”Udvidet åbningstid til Texaco og Shell”

A

Greve Kommune havde givet Shell og Texaco tilladelse til udvidet åbningstid på servicestationer og minimarkeder.

Fagforeningen HK anlagde sag i eget navn og uden fuldmagt fra medlemmerne med påstand om, at tilladelserne var ugyldige.

HK havde søgsmålsret (retlig interesse) til at føre sagen, selvom de ikke var direkte berørt eller havde fuldmagt fra medlemmer.

Tilladelserne blev underkendt, da kommunen ikke havde hjemmel i loven om butikstid til at give dem

Dommen anerkender, at fagforeninger og andre interesseorganisationer kan have søgsmålsret, selvom de ikke selv er konkret berørt, hvis sagen ligger inden for deres formål og interesseområde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Søgsmålsfrist også i erstatningssager og straffesager

A

HR: Ej nogen almindelig søgsmålsfrist

U1: Hvis andet er bestemt ved lov eller med hjemmel i lov.

U2: Ikke længere muligt at oplyse forsvarligt eller passivitet (prøvelse kan i særlige tilfælde nægtes)

Søgsmålsfristen kan tilsidesættes i straffesager, da disse er meget indgribende.
Søgsmålsfristen gælder også i erstatningssager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Retsvirkninger af overskridelse af frist

A

Udgangspunktet: Normalt afvisning

Modifikation: Der kan i særlige tilfælde ses bort fra fristoverskridelsen
- F.eks. hvis forvaltningsafgørelsen er behæftet med grov mangel, eller afgørelsen har særlig stor betydning for den pågældende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Administrativ rekurs

A

HR: Ej procesforudsætning, at adm. rekurs er udnyttet

U1: Hvis andet er bestemt ved lov eller med hjemmel i lov

Mulig U til U: Grove retlige fejl ved førsteinstansens behandling (og rekurs ej længere mulig pga. fx overskreden klagefrist) kan føre til realitetsbehandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

U 1997.1345/3 H ”Den sløve udlejer”

A

Det denne dom illustrerer, er denne mulige undtagelse til undtagelsen om administrativ rekurs, altså at hvis der er nogle grove retlige fejl ved førsteinstansens behandling (og rekurs ej længere mulig pga. fx overskreden klagefrist) kan det føre til realitetsbehandling.

Denne dom følger hovedreglen, men åbner dog op for at denne undtagelse til undtagelsen også kan være mulig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvem er rette sagsøger og rette sagsøgte?

A

Rette sagsøger
- Afgøres efter reglerne om søgsmålskompetence
- Dette er altså oftest den borger afgørelsen vedrører.

Rette sagsøgte
- Der anlægges sag som UP mod den myndighed, der har ansvaret for den pågældende afgørelse, førsteinstans eller andeninstans – afhængigt af hvilken instanser har truffet afgørelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Rette sagsøgte ved tvistnævn

A

Her skal der lægges sag an mod modarten og ikke nævnet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

U 2003.71 H om Pressenævnet

A

Dommen viser, at det i visse tilfælde er muligt at anlægge sag mod et tvistnævn, men kun hvis der gøres gældende, at nævnets afgørelse er ugyldig som følge af en sagsbehandlingsfejl eller lignende formelle mangler. I en almindelig partstvist skal sagen derimod rettes mod den anden part og ikke selve nævnet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Opsættende virkning

A

Opsættende virkning ifbm. domstolsprøvelse vedrør spørgsmålet om en forvaltningsafgørelse ikke får retsvirkning før at domstolene har taget stilling til sagen

HR: En klage har ikke opsættende virkning, medmindre det enten er fastsat ved lov eller bliver bevilget af en klagemyndighed, jf. GRL § 63

U1: Spørgsmålet om suspensiv virkning er flere steder reguleret i særlovgivningen. se fx retsplejelovens § 147 d, stk. 2, om visse af Advokatnævnets afgørelser

U2: Retten kan efter påstand tillægge søgsmål opsættende virkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke forhold kigges der på når myndighed skal vurdere om der skal tillægges opsættende virkning

A

Sagens betydning for klageren
Uoprettelig skade
Sagens sandsynlighed for at blive omgjort
Samfundsmæssige hensyn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilket princip træffer domstole afgørelse efter?

A

Forhandlingsprincippet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad indebærer forhandlingsprincippet?

A

Princippet indebærer, at parternes påstande og anbringender danner ramme for retssagen

Dommeren kan altså ikke tilkende en part mere, end vedkommende har påstået, og kan ikke tage hensyn til anbringender, der ikke er gjort gældende.

Ved mere indgribende sager kan officialprincippet blive gældende

17
Q

U 2007.219 H ”kønsopdelte lønstatistikker og HK”

A

Højesteret kommer i denne dom frem til, at påstandene i denne dom var for uklare. Domstolene stiller altså et hvis krav til at påstande skal være klare og præcise.

Det er derfor meget vigtigt med klare påstande, da domstolene kan afvise sager, blot fordi påstandene er for uklare.

18
Q

Hvad prøver domstolene?

A

HR: Domstolene prøver retsanvendelse (retlige spørgsmål), derimod prøver domstolene normalt ikke forvaltningens skøn

U: Hvis domstolene har retligt grundlag for at prøve skønnet

19
Q

Forhold der hæmmer domstolsprøvelsen

A

Endelighedsbestemmelser = Bestemmelserne fastsætter, at en forvaltningsafgørelse ikke kan indbringes for domstolene

Afskærer dog ikke fuldt ud, jf. U 2007.262 H, hvor prøvelsen blev begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål

20
Q

Forhold der fremme domstolsprøvelsen

A

Indgrebsbetragtninger
- Jo mere indgribende en afgørelse er, jo mere indgribende vil prøvelsesintensiteten være, jf. U 1985.125 H ”Grillbaren” (indgriben i erhverv)

Tilbagekaldelse af forvaltningsakter
- Kan have givet berettigede forventninger = meget indgribende

21
Q

Reaktionsmuligheder

A

Afvisning
Stadfæstelse
Ugyldighed
Erstatning

22
Q

Former for reaktion ved ugyldighed

A

Annullation
- Afgørelsen tilsidesættes i sin helhed (retsvirkningerne ophæves), uden at noget andet sættes i stedet (delvis annullation findes også)

Rettelse
- Rettelse eller ændring af den pågældende afgørelse. Domstolene sætter en anden afgørelse i stedet for forelagte forvaltningsafgørelse

Hjemvisning
- Afgørelsen henvises til fornyet behandling hos myndighed mhp. at der træffes en ny afgørelse