Angst og depression Flashcards
(42 cards)
Depressionens symptomgrupper
Kognitiv (tankemæssig)
Emotionel (følelsesmæssig)
Adfærdsmæssige
Kropsmæssige eller biologiske
Kognitive symptomer på depression
Negative tanker om en selv, fx jeg er uduelig, frastødende. Tanker om en fremtid præget af ulykke og modgang.
Emotionelle symptomer på depression
En følelse af nedtrykthed, eller manglende følelse af positivitet, også kaldet anhedoni. Anhedoni adskiller sig i særlig grad fra almindelig sorg.
Kropslige symptomer på depression
Nedsat sult, sexlyst, især ved anhedoni. Sover dårligt.
Adfærdsmæssige symptomer på depression
En hæmning eller nærmest lammelse, der forhindrer en i de daglige gøremål. Derudover også tung kropsholdning.
Psykotiske symptomer ved depression
Ses ved meget voldsomme depressioner. Består af hallucinationer eller vrangforestillinger, fx at man er skyld i ulykke eller at man er forfulgt.
WHO’s diagnostiske kriterier for depression
Generelle: varighed af mindst to uger og uden organisk årsag.
Mindst 2 kernesymptomer: nedtrykt, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget træthed.
Mindst 2 depressive ledsagesymptomer: nedsat selvtillid, skyldfølelse, selvmordstanker, koncentrationsbesvær, rastløshed eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit eller vægtændring.
Kritikken består i, at man hellere skal opveje graden af symptomer end antallet af symptomer.
Kriterier for let, moderat og svær depression
Let: mindst 4 af WHO’s symptomer.
Moderat: mindst 6.
Svær: alle generelle og kernesymptomer, og mindst 5 af ledsagesymptomerne.
Mild, moderat og svær depression hæmninger
Mild: kan stadig klare dagligdagen
Moderat: har lidt svært ved at klare daglige gøremål
Svær: nærmest lammelse
Uni- og bipolar depression
Uni: kun perioder med depression.
Bi: perioder med meget svær (psykotisk) depression og såkaldt mani, som er en ekstrem opstemthed.
Dystymi
Som oftest lette depressioner, som varer ved kronisk. En normal depression varer i 6-9 måneder, men kan være tilbagevendende. Dystymi varer ved i meget lang tid, men er oftest ikke af så svær karakter.
Biologisk depressionsteori
Biologiske forstyrrelser eller afvigelser i kroppen (hormonforstyrrelser), som kan føre til de andre typer af symptomer. Kortisol menes at forstærke tendensen til depression. Stress kan også påvirke produktionen af serotonin og noradrenalin (signalstoffer i hjernen) negativt, som er kendetegnet ved depression.
Emotionsteori depression
Kan være forsaget af et tab af nærtstående (brud på ægteskab, død, generel ensomhed, skuffelse af andre), eller en følelse af had fra omverden. Medfører de fysiologiske symptomer.
Adfærdsteori depression
Belønning for ønsket adfærd ophører, så man får formindsket lyst til at udføre godt arbejde. Medfører endnu mindre positiv forstærkning og dermed endnu mere hæmning. Kan føre til de kognitive og emotionelle symptomer.
Stress kan også medføre en nedsat arbejdsevne og på den måde føre til en depression på lige fod med det biologiske.
Seligman snakkede også om, at hvis man får en stærk følelse af, at man ikke kan klare udfordringer, vil man i mange situationer være tilbøjelig til at give op og blive passiv.
Seligman: Kognitiv depressionsteori
Seligmans opfattelse af, hvordan negative tanker opstår.
Indre eller ydre: er man selv skyld i noget dårligt, eller er det omverden.
Globale eller specifikke: er det dårlige begrænset, eller er det dårligt i alle situationer.
Kortvarige eller langvarige: det var kun dårligt i dag, eller det er dårligt hele tiden. Kortvarig kaldes også ustabile attributioner, og de langvarige stabile.
Seligman mener således, at de kognitive symptomer bunder i fiaskoer, skuffelser og belastninger, som går ind under indre, globale og stabile.
Beck: Kognitiv depressionsteori
Negativt syn på sig selv, negativt syn på omverden, negativt syn på fremtiden.
Fejltolkninger: fejlslutninger, negative fortolkninger af, at folk agerer på en bestemt måde, fordi de ikke kan lide en, selvom en situation er harmløs. Negativ perceptuelle selektion, man lægger kun mærke til negative ting ved en situation, som ellers er neutral. Overgenerelisering, en dårlig hændelse bliver til, at alt er imod en. Overdrivelser, små udfordringer betyder en kæmpe omvæltning. Selvhenføring, negative tanker fra andre er rettet mod en selv. Dikitom tænkning, hvis ikke det er perfekt, er det helt udueligt.
Symptomerne kommer ofte fra negative kognitive skemaer, som omhandler dårlige oplevelser tidligere i livet.
Årsager til depression ifølge forskning
Stress-sårbarhedsmodellen
Sårbarhedsfaktorer: biologiske arveanlæg eller hård opvækst (udgør cirka 40%), psykologisk, fx personlighed (negative tankemønstre eller nervøsitet), lavt selvværd, perfektionisme.
Udløsende faktorer: stærke belastninger, fx tabsoplevesler, død eller fyring. Livsmålet, en følelse af ikke at opnå drømme. Førstegangsdepression, kan i nogle tilfælde udløse flere depressioner senere.
Vedligeholdende faktorer: udfordringer ved at komme ud af en eksisterende depression enten ved egen adfærd eller negative tanker fra omverden.
Særlige begivenheder: fx dødsfald og alvorlig sygdom.
Både biologiske og psykologiske faktorer spiller ind i en depression.
Biologisk behandlingsmetode depression
Medicin og elektrochok
Emotionsfokuseret behandling depression
Terapi. Interpersonel terapi: en adfærdspræget terapi, som hjælper med at ændre på/afhjælpe det, der forsager depression og hjælper med at cope med negative tanker og følelser.
Kognitiv terapi: anerkendelse og forståelse for negative tanker.
Terapi er i højere grad behjælpeligt på langt sigt modsat medicin, som hjælper kortvarigt.
Angst generelt
En følelse af en trussel i fremtiden, som man ikke kan klare.
Forskel på angst og frygt
Frygt baserer sig på en genstand. Angst er genstandsløs.
Symptomer ved panikanfald
Kan være hjertebanken, sveden, åndenød, svimmelhed, kvalme.
Vedvarende ængstelige fornemmelser (generaliseret angst)
Rastløshed, tendens til sammenfaren, søvnforstyrrelser, irritabilitet.
Agorafobi
Frygt for offentlige steder og pladser eller at forlade hjemmet alene
