Endodonti Flashcards
Beskriv processen fra bakterier i pulpa til apikal opklaring på røntgen
- Infektion af rodakanalsystemet med bakterier, som medfører pulpal nekrose
- inflammatorisk respons i den periapikale knogle
- Periapikal opklaring på røntgen, der er sket nedbrydning af knoglen ud for apex, grundet inflammation.
Beskriv PAI-score
- Bruges til at sammenligne/beskrive de apikale forhold ved AP
- Beskrivelse af processen på forskellige tidspunkter, før og efter behandling
- Intet krav om at bruge PAI, men et godt værktøj
Tommelfingerregel (tærskelværdi) = dobbelt størrelse af PDL = Apikal parodontitis
Score 1: sunde, normale periapikale forhold
Score 2: Sunde forhold med små forandringer i den periapikale knoglestruktur
Score 3: forandringer i den periapikale knoglestruktur med mineraltab (øget radiolucens)
Score 4: Velafgrænset radiolucens, apikal paratontitis med velafgrænset periapikal radiolucens.
Score 5: Apikal parodontitis med diffus afgrænsning.
Angiv definition og inddeling af resorption
Definition: Tandvæv fjernes som følge af osteoklast og osteoblast aktivitet
Inddeles i
Patologisk:
- Intern
- Ekstern
- Ekstern cervikal
Fysiologisk:
- Blandingstandsæt: resorption af de primære tænders rødder under tandskifte
- Kan dog også ses som manglende resorption af primære tænders rødder: relikt rod (radix relicta)
Beskriv patologisk resorption + ætiologi
Inddeling:
- Intern
- Ekstern
- Ekstern cervikal
Ætiologi:
- Ukendt
- Som følge af pres og funktion
- Som følge af kronisk inflammation
- Faktorer associeret med lokale tumorer og cyster
- Kemisk påvirkning
Redegør for intern resorption (ætiologi, klinisk, radiologisk, diff. diagnoser og behandling)
- Sker i pulpakammeret eller rodkanal
- Indvolverer omkringliggende dentin
- Resulterer i en forstørrelse af pulpakammeret eller rodkanalen
Ætiologi:
- Ukendt
- Kan initieres af akut traume, direkte eller indirekte pulpa-capping, pulpotomi og emaljeinvaginationer
Klinisk:
- Ses i begge tandsæt
- Kronen kan få et gråligt skær, når resorptionen er i kronepulpa
- Ses som pink plet, når dentinen perforeres og derved kan ses i emaljen
- Kan perforere krone eller rod til PDL 🡪 infektiøst pulptits
Radiologisk:
- Udvidelse af pulpalumen
- Udseende som en ballon
- Homogen radiolucens
- Velafgrænset
- Rund, oval eller aflang
Differentialdiagnoser:
- Caries på facial eller oralfladen (disse har dog en mere diffus afgrænsning)
- Ekstern resorption (men ved denne tilstand kan man ofte se en pulpaafgræsning)
Behandling:
- Rodbehandling og rodfyldning (endo)
- Retrograd rodfyldning, hvis der fx er perforation igenne kanalen til PDL
- Ved svære tilfælde: EX
Redegør for ekstern resorption (lokalisation, ætiologi, klinisk, radiologisk, diff. diagnoser, behandling?
- Resorption af den ydre tandoverflade
- Oftest rodoverfladen (men kan også ramme kroner af ikke-frembrudte tænder)
- Cement, dentin og enkelte tilfælde helt ind i pulpavævet
- Kun overflader, der er dækket af blødtvæv kan undergå ekstern resorption, idet det udgøres af odontoklaster, som kræver god blodforsyning!
Lokalisation:
- Apikalt
- Lateralt
- Ved retineret tand
- Cervikalt
Ætiologi:
- Ukendt
- Lokal inflammatorisk reaktion
- Ekstrem mekanisk påvirkning, fx ortodonti
- Reimplanterede tænder
- Tumorer og cyster
- Retinerede tænder
Klinisk:
- Normalt ingen symptomer
- Smerter evt. fraktur ved udtalte resorptioner
- Hovedsageligt apikalt eller cervikalt
- Hyppigere i UK end OK, hyppigere i fronten
Radiologisk:
- Ses som ”udenpå” pulpa, hvor pulpastrengen kan ses
- Hovedsageligt apikalt eller cervikalt
- Knogle og lamina dura følger med den resorberede rod og ser normal ud
- Lamina dura mistes apikalt, hvis årsagen er inflammatorisk
- Lateralt:
- Ses ofte ifm. retinerede tænder, der ligger i så tæt kontakt med rødderne, at de absorberes.
Differentialdiagnoser:
- Caries
- Intern resorption
Behandling:
- Fjerne årsag til resorptionen (fx inflammation, eller retineret tand)
- Curetage og fyldning
- Rodbehandling, hvis perf til pulpa
- EX
Redegør for //pulpa traumate laesa// (definition, objektivt, subjektivt, behandling)
Definition:
Eksponeret pulpa, enten ved ekskavering eller ved fraktur
Objektivt:
Blotlagt pulpa, frisk dentin, sund blødning
Subjektivt:
Pulpa er følsom ved berøring
Behandling:
- Afhænger af str., eksponeringstid, alder og placering:
- direkte overkapning, pulpotomi, pulpektomi.
Redegør for //Reversibel pulpitis// (definition, objektivt, subjektivt, behandling)
Definition: inflammation i pulpa, pulpa er vital.
Objektivt:
- ikke blotlagt pulpa
- Eltest: lavere tærskelværdig
- Kulde: øget følsomhed
- rtg. i.a.
Subjektivt:
- Smerter provokeres ved koldt, varmt, surt, søft.
- Smerter er korte og skarpe, og stopper når stimuli fjernes.
- ledes via a-fibre
Behandling:
- Behandling af årsag, fx caries, manglende bunddækning, for høj fyldning, eksponerede dentinkanaler ved utæt fyldning, infraktion
Redegør for //Ireversibel pulpitis// (definition, objektivt, subjektivt, behandling)
Definition: inflammation i pulpa. pulpa er vital.
Objektivt:
- ofte caries, ikke blotlagt pulpa
- El-test: ofte positiv, ved kronisk = forhøjet værdi)
- Kulde: øget følsomhed
- Rtg. Normale forhold, evt. svage periapikale forandringer
Subjektivt:
- Kronisk:
- ingen eller svage smerter af længere varighed (minutter)
- Akut:
- uprovokerede smerter (dunkende, jagende)
- svært at lokalisere tanden
- temperaturforandring og liggende stilling forværre symtomerne
- ofte ikke muligt at smertedække sig.
Behandling:
- Pulpektomi
Redegør for //Pulpal nekrose// (definition, objektivt, subjektivt, behandling)
Definition: pulpa er avital.
Objektivt:
- Nekrotisk pulpavæv, misfarvet krone, lugt
- El-test: negativ
- Varme: evt. øget følsomhed
- Rtg. normale forhold, evt. svare forandringer.
Subjektivt:
- ingen smerter
- evt. smerter ved tygning.
Behandling:
- Kanalbehandling
Redegør for //parodontitis apikalis// (definition, objektivt, subjektivt, behandling)
Definition: avital pulpa med bakterier i pulpalumen.
Objektivt:
- Nekrotisk tand eller tift. rodbehnadlnget tand,
- misfarvet krone
- perkussionsøm
- El-test: negativ
- Kulde: negativ
- Rtg. periapikal demineralisering, varierende udseende, udvidet rodhindespalte, brudt lamina dura.
- Ved akut ses rødme, hævelse i omslagsfold og ømme lymfeknuder.
Subjektivt:
Akut:
- konstante borrende/pressende smerter, som er lette at lokaliserer.
- tanden føles for høj
- evt. almen påvirkning.
Kronisk:
- ingen smerter
- evt. let ømhed ved nedsat resistens
- evt. fistel
- evt. lette murrende smerter
Behandling: kanalbehandling
Redegør for //Cystis perapikalis// (definition, objektivt, subjektivt, behandling)
Definition: en radikulær cyste. Et væskefyldt lumen i et ikke præformeret hulrum.
Objektivt:
- nekrotisk tand eller tidl. rodbehandlet
- misfarvet krone
- perkysionsøm
- ved store cyster kan der ses knogleekspansion og dermed displacering af tænder
- Svært at tørlægge ved endodontisk behandling.
- kolesterolkrystaller i exudat
- El-test: ofte negativ, kan være posisitv, hvis der er væske i cyste og kanal.
- Kulde: negativ
- Rtg.: rund periapikal, demineralisering, ofte velafgrænset.
Beskriv en differentialdiagnose til AP som ikke er en endo-diagnose
//Hyperaemia periapicalis//:
Objektivt: perkussionsøm tand (fx grundet for høj fyldning eller okklusale interferenser). Evt. let udvidet rodhindespalte på rtg.
Subjektivt: tanden føles for høj ved tygning eller tryk og der kan være smerter i denne forbindelse
Typisk ses det ved nylavede fyldninger som er for høje, hvorfor der er bidmærker i fyldningen og fyldningen har for hård okklusion. Det udvikles indenfor få dage efter ny fyldning.
Behandling: behandling af årsag.
Udviklingen fra pulpitis til apikal parodontitis kan variere fra dage til uger, måneder eller år.
Beskriv sklerotiserende AP
Karakteriseret ved knogledannelse/fortætninger omkring tandens rod. Ofte relateret til lav grad af inflammation (langsom proces) 🡪 kroppen danner ekstra mineral.
Beskriv en steril nekrose
Et fysisk traume kan føre til skade på blodkarrene, så blodtilførslen til pulpa kompromitteres 🡪 pulpa nekrotiserer. Der er ingen bakterier i kanalen, og derfor kaldes dette for en steril nekrose. MEN en nekrotisk pulpa er et godt medie for bakterier, hvorfor der er risiko for, at der vil opstå apikal parodontitis på sigt.
Beskriv årsager til at der sker bakterielinfektion af pulpa
- Caries
- Utætte fyldninger
- Blottede dentintubuli (attrition, abrasion, erosion, PA)
- Frakturer og infraktioner
- Laterale kanaler
- Invaginationer
- Foramen apikale (via blodet ved transient bakteriæmi)
- Manglende aseptik ifm. endodontisk behandling.
Redegør for dentinhypersensibilitet (årsag, mekanisme, følgetilstande, reaktioner, behandling)
Årsag:
- Dette kan opstå, når dentinoverflader blotlægges. Dette kan f.eks. ses ved abrasion/usurer, erosioner, gingivaretraktioner, spalter ved fyldninger og ved amelogenesis imperfecta.
Smerter fra perifer dentinhypersensibilitet er karakteriseret ved:
- ALTID provokeret smerte (mekanisk, termisk eller kemisk stimulus): øjeblikkeligt indsættende og forsvinder så snart stimulus fjernes
- Smerte = jagende/stikkende, og det kan have forskellig intensitet (fordi mennesker opfatter smerte forskelligt)
Mekanisme:
- Hypersensitive tænder har 8 x så mange tubuli pr. mm2 og diameteren af tubuli er 2 x større.
Følgetilstande:
- Dentinsymptomer ved denne tilstand kan udvikle sig til irreversibel pulpitis
Reaktioner:
- Pulpa-dentin-organet:
- Øget dannelse af tertiær dentin og peritubulær dentin 🡪 nedsat væskepermeabilitet i dentinen
- Intratubulær mineralaflejring i dentinens overflade zone 🡪 nedsat væskepermeabilitet i dentinen og mekanisk lukning af dentintubuli
Behandling:
- Optimering af MH (plakfjernelse 🡪 mindre syreproduktion 🡪 mindre opløsning af ”propper” i dentinkanal. OBS: vigtigt med atraumatisk børsteteknik!
- Fluoridbehandling kan give en temporær effekt
- Overfladebehandling (fyldninger – enten plast eller resin), hvorved dentinkanaler aflukkes
- (Medicinske tandpastaer: ingen evidens for virkning, men evt. placeboeffekt)
Det vigtigste er at forebygge dentin hypersensibilitet
Redegør for sansemekanismer ved dentinhypersensibilitet (teorier)
Den neurale teori
- At der er nervefibre (som løber forbi odontoblasterne) i dentintubuli: Der er påvist nerver her, men man tror ikke, at det er disse fibre, der er årsag til dentin hypersensitivitet.
Den odontoblastiske transduktionsteori
- At der er nervefibre i relation til odontoblasterne – altså at odontoblaster virker som receptorer og udskiller signalstoffer, som nerven opfanger.
Den hydrodynamiske transmissionsteori
- Er den mest accepterede forklaring
- Smerten opstår pga. hurtig displacering af dentinkanalernes væskeindhold i den mest pulpanære del af dentinen. Væskestrømningerne kan skyldes mekanisk, kemisk eller termisk påvirkning. De frie nerveender i Raschkows plexus (A-delta fibre) i pulpa-dentin-zonen vil da aktiveres af disse væskestrømninger.
- Stimulus: sondering, luftpåblæsning, afkøling, hypertonisk opløsning
- Effekt: øget væskestrømning mod tandoverfladen. Symptomer øjeblikkelig skarp smerte
- Stimulus: varme
- Effekt: øget væskestrømning mod pulpa, trykstigning intrapulpalt. Murrende smerte
Beskriv diagnostik og behandling af symptomer ved infraktioner
Diagnostik:
- Kortvarig smerte ved ydre påvirkning
- Cupisspecifik bideprøve, pochemåling, fjerne fyldning + farvning coral blue, gennemlysning
Behandling ved symptomer:
- Fjerne fyldning, aflaste cusp, adhæsiv fyldning/provisorium
- Omsluttende provisorium fx alu-hætte, krone, indlæg/onlay
- Endodontisk behandling
Hvad er apikal parodontitis?
Parodontitis apikalis er en patologisk inflammatorisk proces, der opstår i det periapikale væv som følge af bakterier i rodkanalen.
Hvad sker der når pulpa eksponeres for bakterier?
Modstående til den bakterielle front er der en akkumulering af neutrofile granulocytter og vævsdestruktion. I tilstødende væv ses der aktivering af immunceller, akkumulering af makrofager, forgrening og sprouting af nerveender der indeholder neuropeptid og intens vaskulær aktivitet med et øget lokaliseret vævstryk. Total nekrose af pulpa kan udvikles over tid.
Hvor findes bakterierne ved apikal parodontitis?
Ved AP findes bakterierne overvejende i rodkanalen og i dentintubuli, men der kan dog ses bakterier i den periapikale absces – enten i planktonisk form eller som biofilm. Det, der ses på røntgen er altså et billede af inflammationsprocessen, som opstår som følge af infektion i rodkanalen, idet stoffer, der frisættes fra immuncellerne fører til aktivering af osteoklaster (TNF-beta fra T-lymfocytter og IL-1-beta fra makrofager)
Hvilke typer bakterier er til stede ved primær apikal parodontitis?
- Gram negative arter (flest): Porphyromonas, Prevotella og Fusobacterium
- Gram positive arter: Peptostreptococcus, Eubacterium
- Anaerobe bakterier dominerer
Hvilke bakterier ses ved sekundær apikal parodontitis?
- Fakultative organismer dominerer
- Der ses ofte ”enterococcus faecalis” (en bakterie, som tandlægen har introduceret til vævet
Beskriv et apikal granulom
- Er den mest almindelige form af apikal parodontitis
- Den inflammatoriske læsion domineres af lymfocytter, makrofager og plasmaceller. - Derudover findes talrige fibroblaster, fibre og kapillærer
- Perifert kan der ofte være et forsøg på indkapsling
- Epithelial celleproliferation kan ofte ses i et længevarende granulom
- Polymorfnukleære leukocytter findes i et varierende antal og findes ofte i den bakterielle front. PMN leukocytter kan have lokal dominans i visse områder i læsionen
Beskriv en apikal abcess
- Kendetegnes af pus i læsionen - det kan opstå som følge af et ”shift” i et præeksisterende apikalt granulom eller være et resultat af en akut primærinfektion.
- Der vil være flere PMNs. Makrofager kan ikke ”rydde op”.
- Bindevævsbestanddele (kollagen og hyaluronsyre) nedbrydes og vævet i centrum af læsionen ”liqvefikseres”.
- Der kan evt. stadig være granulomatøst væv i periferien.
Beskriv en apikal cyste
- Kendetegnes ved en epitelbeklædt kavitet, der indeholder væske eller semi-solidt materiale og er typisk omgivet af et tæt bindevæv der er infiltreret med mononukleære leukocytter og PMNs.
- OBS: kan ikke diagnosticeres ved rtg.
Man skelner desuden mellem 2 typer af cyster:
- Bay cyster (”pocket cysts”): hænger sammen med roden og cystelumen er i åben forbindelse med den nekrotiske rodkanal
- Ægte cyster (”true cysts”): uafhængig af roden, men lokaliseret i det periapikale granulom
OBS: rodbehandling vil ikke kunne behandle ægte cyster, da disse ikke hænger sammen med apex. Dette kan derfor være årsag til manglende heling efter endodonti.
Hvad er en fistel?
En fistel er en forbindelse mellem en apikal abces og mundhulen (eller huden). Der er tale om et pusfyldt hulrum, og ved produktion af pus øges trykket i abcessen, og der ledes efter en vej, hvorved trykket kan lettes (mod overfladen).
Beskriv celullitits
= Akut apikal parodontitis med spredning.
Cellulitis = en symptomatisk ødematøs inflammation associeret med diffus spredning af invasive mikroorganismer gennem bindevævet og ”fascial planes”. Kendetegnet er diffus hævelse i ansigtet eller i cervikale væv (halsen). Cellulitis stammer fra apikale abcesser, som har penetreret knogle, hvorved pus fra abcessen kan spredes langs ansigtets strukturer (path of least resistance). Det kan være associeret med systemiske symptomer som feber og ubehag (s. 126 i endobogen)
Hvor stammer nervefibrene i pulpa fra?
Nervefibrene stammer fra n. trigeminus (n. maxillaris og mandibularis)
Hvilke typer af nervefibre findes i pulpa og beskriv disse
A-delta fibre
- 2-3 μm
- Myeliniserede 🡪 hurtig smerteledning
- Har en relativ lav tærskelværdi
- Reagerer på stimuli med hurtig skarp smerte, der forsvinder når stimuli fjernes (kulde, varme, tryk, toksiske påvirkninger)
C-fibre
- 0,25-2 μm
- Umyeliniserede 🡪 langsom ledningshastighed
- Højere tærskelværdi
- Giver en mere dyb og langvarig smerte (murrende smerter), der stimuleres af en mere profund pulpal inflammation
Sværere at lokalisere
Beskriv den kliniske undersøgelse ved tænder med endodontiske symptomer
- Inspektion (tjek for hævelse, caries, fyldninger, slid, frakturer, infraktioner, misfarvninger, okklusale interferenser, PA-status, fistel, mobilitet)
- Palpation
- Perkussion (OBS: sammenlign med ”sund tand”)
- Sensibilitetstest
- Røntgenundersøgelse
Angiv typer af vitalitetstest
Mekaniske:
- luftpåblæsning
- boretest
Termale:
- kuldetest
- varmetest
Elektriske:
- El-test
Beskriv varmetest og hvornår den bruges
Varmetest: (ofte ved mistanke om irreversibel pulpitis). Der lægges et tyndt lag vaseline på tanden og en gutta percha point opvarmes. Den varme point placeres på tanden, og hvis patienten reagerer, er det tegn på en vital pulpa (vær dog opmærksom på varigheden, da dette kan give pulpaskader). Dog vil man meget sjældent udføre denne test, da studier har vist, at den er meget upræcis til diagnostiske formål (s. 240 i bogen)
