Forelæsning 2 (omkostningskategorier, kapitel 2+3)

Question 1

Hvad hedder “penge ind og penge ud” ved periodiseringsprincippet?

Answer 1

Omsætning og omkostning.

Question 2

Hvad hedder “penge ind og penge ud” ved faktureringsprincippet (bruges når der skal laves regnskab)?

Answer 2

Indtægt og udgift.

Question 3

Hvad hedder “penge ind og penge ud” ved likviditetsbegrebet?

Answer 3

Indbetaling og udbetaling.

Question 4

Hvordan regner man ultimo lager?

Answer 4

Ultimo lager = primolager + periodens tilgang - periodens forbrug

Question 5

Hvad beslutter om en omkostning er relevant?

Answer 5

Det gør beslutningssituationen. En relevant omkostning er en omkostning der ændres som konsekvens af en given beslutning. Nogle gange er omkostningen fast, variabel, direkte afhængig af beslutningssituationen og andre gange er den indirekte.

Question 6

Hvad vil man gerne vide om omkostningerne i økonomistyring i forhold til regnskab?

Answer 6

Vi vil gerne vide HVAD man har bruge penge på, HVOR i virksomheden de er brugt, men til forskel for regnskab vil vi også gerne vide HVORFOR pengene er brugt, og hvad de er brugt på.

Question 7

Hvad er variable omkostninger?

Answer 7

Omkostningen der stiger proportionalt med aktiviteten (fx produktionsvolumen).

Question 8

Hvad er variable enhedsomkostninger?

Answer 8

Ressourceforbruget til at producere én enhed, udtrykt i monetære enheder.

Question 9

Hvad skal man være opmærksom på ved variable omkostninger?

Answer 9

Kapaciteten. Altså hvornår der udløses “nye” variable omkostninger.

Question 10

Hvad er en fast omkostning?

Answer 10

En fast omkostning er en omkostning der er uændret i forhold til ændringer i produktionsvolumen.

Question 11

Hvad skal man være påpasselig med i forhold til faste omkostninger?

Answer 11

Beregne faste omkostninger pr. enhed produceret, da der ingen matematisk logisk sammenhæng er mellem FO og produktionvolumen. Fast enhedsomkostning gælder kun ved den faste produktionsvolumen man netop beregner for.

Question 12

Hvad er kontante kapatitetsomkostninger (Discretionaty Fixed Costs?)

Answer 12

Omkostninger som vi afholder i hver periode (og altså betaler hele tiden år efter år). Det kan fx være forsikringer, vedligehold på maskiner (vedligehold er en fast omkostning men noget som vi betaler år efter år). Her kan man spare penge.

Question 13

Hvad er Aktiv relaterede kapacitetsomkostninger?

Answer 13

Det er afskrivninger og op/nedskrivninger af aktiver. Vi kan sjældent gøre noget ved disse kapacitetsomkostninger da vi ikke lave hurtige besparelser.

Question 14

Hvad er stykomkostninger?

Answer 14

Variable enhedsomkostninger. Omkostninger der varierer proportionalt med produktionsomfanget. Fx en bil = 4 hjul. 2 biler = 8 hjul.

Question 15

Hvad er kapacitetsomkostninger?

Answer 15

Omkostninger der er relateret til opretholdelse af en given produktion (fx en robot maler mange biler i en produktion).
Kapacitetsomkostninger er ofte faste indenfor et bestemt produktionsspænd og i et bestemt tidsrum .

Question 16

Hvilke 3 brede kategorier af produktionsomkostninger er der?

Answer 16

• Direct materials/direkte materialer.
• Direkte arbejdskraft / direct labour
• produktions overhead/manufacturing overhead (alle andre omkostninger ifbm. produktion)

Question 17

Hvad er sambestemte kapacitetsomkostninger?

Answer 17

Omkostninger der alene er anvendt til fremstilling af et indtægtssegment. Fx en sælger der kun betjener en kundegruppe eller et maskinanlæg der kun producerer en varegruppe.

Question 18

Hvad er sambestemte direkte kapacitetsomkostninger?

Answer 18

Omkostninger der indgår i en række indtægtssegmenter, men man kan måle ressourceanvendelsen til hver indtægtssegment. Fx en sælger der har 3 kundegrupper men hans arbejdstid kan måles pr. kundegruppe.

Question 19

Hvad er sambestemte indirekte kapacitetsomkostninger?

Answer 19

Omkostninger der indgår i en tækkeindtægtssegmenter, men som vi modsat de direkte kapacitetsomkostninger, ikke kan /vil måle ressourceanvendelsen pr. indtægtssegment.

Question 20

Hvilke typer af omkostninger er der i forhold til formålet med en aktivitet?

Answer 20

• Omkostningsobjekt (cost objekt)
• Direke omkostninger
• Indirekte omkostninger.

Question 21

Hvad er et omkostningsobjekt?

Answer 21

Det som vi henfører omkostninger til, fx produktgruppe, enkelt produkt, kunde eller kundegruppe. Det er altså noget som vi gerne vil vide hvad koster.

Question 22

Hvad er direkte omkostninger?

Answer 22

Omkostninger vi direkte kan henføre til omkostningsobjektet. Det kan vi kun hvis art, sted og formål er kendt (altså hvad, hvor og hvorfor).

Question 23

Hvad er indirekte omkostninger?

Answer 23

En omkostning vi ikke direkte kan henføre til et omkostningsobjekt.

Question 24

Hvad kan være bestemmende for om en omkostning er direkte eller indirekte?

Answer 24

Om en omkostning er direkte eller indirekte i forhold til et omkostningsobjekt er relateret til mængden af registreringer vi laver i virksomheden. Hvis ikke det giver værdi at registrere vil vi blot behandle omkostningen som direkte. Men hvis vi registrerer kan vi behandle omkostningen som direkte fordi vi kender art, sted og formål.

Question 25

Hvilke forskellige omkostningsforløb er der?

Answer 25

• Blandede omkostninger
• Springvis variable omk (step variable)
• Meromkostning (differential cost)
• Offeromkostning (opportunity cost)
• Afholdt omkostning (sunk cost)

Question 26

Hvad er blandede omkostninger (mixed costs)?

Answer 26

Omkostninger der både indeholder faste og variable omk.
Her starter man kurven ved de faste omkostninger som fx er den faste afgift på el, vand og varme, som så derefter stiger variabelt med forbruget.

Question 27

Hvad er udfordringen i forhold til blandede omkostninger?

Answer 27

At holde den faste og variable del af omkostningen adskildt. Der skal altså både registreres faste og variable omkostninger i vores system så vi kan få fuld indsigt i de blandede omkostninger.

Question 28

Hvad er springvis variable omkostninger (step variable)?

Answer 28

Kommer ud af det faktum at mennesker og maskiner kommer i faste størrelser. Mennesker arbejder 37 timer i ugen. Så hvis man skal ansætte en medarbejder mere skal man finde 37 timers arbejde til den nye medarbejder eller har man ledig kapacitet.
Så ligeså snart vi køber en ekstra maskine eller medarbejder skal vi betale hele omkostninger uanset hvor meget vi bruger af kapaciteten).

Question 29

Hvad er meromkostning (differential cost)?

Answer 29

Når vi ønsker at øge vores aktivitetsniveau fra et til et andet så er det relevant at vide om det kan betale sig.
merprofit = meromkostning - meromsætning.

Question 30

Hvad er afholdte omkostninger (sunk cost)?

Answer 30

Omkostninger man ikke kan gøre noget ved. De er afholdte og kan ikke ændres og derfor skal de ikke indregnes i kalkulationer. De skal altså ignoreres når der skal træffes en beslutning.

Question 31

Hvad er en offeromkostning (opportunity cost)? Og hvordan regner man offeromkostningen?

Answer 31

Det tabte overskud fra en anden anvendelse af virksomhedens ressourcer fremfor den aktuelle anvendelse.

Question 32

Hvad er dækningsbidrag?

Answer 32

Omsætning - variable omkostninger.

Dækningsbidraget skal dække vores faste omkostninger.

Question 33

Hvad er DB pr. enhed?

Answer 33

Salgspris pr. styk - variable enhedsomkostninger.

Question 34

Hvordan optimerer vi virkosmheden på kort sigt vha. DB?

Answer 34

Ved at skabe det størst mulige DB inden for de rammer vi har til rådighed.

Question 35

Skal man altid acceptere et positivt dækningsbidrag og fortsætte produktionen, hvorfor?

Answer 35

Nej det skal man ikke, selvom DB er positivt er det ikke altid nok til at dække de faste omkostninger og derved skaber det et negativt resultat, men på kort sigt er det bedre at det dækker en del af de faste faste omkostninger end at man stopper produktionen og slet ikke dækker de faste omkostninger.