Forelæsning 3 og 4 - Oligopoly: Collusive models - Kartel Flashcards Preview

Industriøkonomi > Forelæsning 3 og 4 - Oligopoly: Collusive models - Kartel > Flashcards

Flashcards in Forelæsning 3 og 4 - Oligopoly: Collusive models - Kartel Deck (22):
1

Forklar §6 i Konkurrenceloven: "Forbud"

Forklar også §6, stk 2.

§6:
Det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.

§6, stk. 2:
- At fastsætte købs- eller salgspriser,
- At begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer,
- At opdele markeder eller forsyningskilder.
- At to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelse af joint venture.
- At fastsætte bindende videresalgspriser.

2

Forklar §23 i Konkurrenceloven: "Straf"

Forklar §23, stk 3 også.

Man straffes med BØDE, hvis man forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §6, stk 1.

§23, stk 3. Straffen for den, der i strid med §6, stk 1, indgår kartelaftale kan straffes med FÆNGSEL i 1 år og 6 måneder (faktisk 6 år!)

3

Forklar §23 a. i Konkurrenceloven: "Straflempelse"

Man kan opnå straflempelse, hvis man henvender sig til myndighederne og fremlægger oplysninger om et kartel.

4

Forklar §23 b. i Konkurrenceloven: "Forlig"

Konkurrencemyndighederne kan afgøre, at sager kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og betaler.

5

Hvorfor er 'karteladfærd' et problem?

- Konkurrencen hæmmes, prisen stiger for forbrugerne.
- Karteller giver svagere innovation i samfundet og produktionsudvikling hæmmes
-

6

Hvad viser 'Prisoners dillamma' også kaldet "The simple cartel game"? Og forklar tit-for-tat-strategien.

Non-co-operative game:
Virk. tager beslutninger uafhængigt af hinanden

Nash' ligevægt: Der hvor ingen virk. kan forbedre deres pay-off: Deviate+Deviate = Nash ligevægt.

Tit-for-tat:
- Samarbejde og derefter lige-for-lige strategi.
- Spillerne lærer at samarbejde, hvis man ikke ved hvornår spillet slutter (Adfærd i en gråzone)

7

Hvad indebærer kartel medlemskab som strategi?

- Led i 'Risk Management', hvor man eliminere usikkerhed i markedet
- Udveksle informationer så fejlinvesteringer undgås
- Ønsket om "det stille liv på direktionsgangen"

8

Hvad viser Figure 8.1 Joint Profit Maximation in a three-firm cartel?

- De mindre virksomheder (dem med svagest viden og med mindst ressourver mv.) får mest ud af kartellet.

- De største virksomheder får mindst ud af kartellet.

9

Giv et eksempel på en kartelaftale?

- At man mødes i Supermarkedet og aftaler priser
- En mundtlig eller skriftlig aftale om prisfastsættelse
- Kan også være udveksling af information

10

Er det en god strategi at stå udenfor et kartel? (Figur 8.2)

Ja - Dem der står udenfor kartellet har en højere profit, fordi de producerer en større mængde.

Figur 8.2 viser, at med de omkostningsforhold, som vist i figuren, så kan det betale sig at stå udenfor kartellet.

11

Er karteller ustabile? Hvorfor?

Ja - Karteller er ustabile af natur.
- Kartel-medlemmerne reducere deres produktion for at få markedsprisen op (MC < p)

12

Hvad viser Figure 7.15 ('Prisoners dilemma')

Viser, at det kan betale sig at snyde i et kartel.

13

Hvad skal internt og eksterne være opfyldt for, at der naturligt kan være kartelstabilitet?

Intern kartelstabilitet:
Ingen gevinst ved at bryde ud

Ekstern kartelstabilitet:
Ingen gevinst ved at gå ind

14

Hvad skal karteller være i stand til?

Karteller skal være i stand til at hæve prisen på produktet.

Afsætningskurven skal være lodret.

15

Hvad øger sandsynligheden for at et kartel forbliver succesfuldt?

1) At sandsynligheden for at blive opdaget er lav.
(Det afhænger af antallet af deltager og antallet af aftagere af produktet)

2) Det skal være let at forme og håndhæve kartellet

16

Hvilke forhold fremmer karteldannelse?

- Markedsstrukturen overordnet
- Markedets geografiske omfang/udstrækning stort; men opdelt i segmenter
- Lav afsætningselasticitet
- Hvis der er lav produktdifferentiering
- Få substitutter

17

Hvilke forhold kan bl.a. stabilisere et kartel?

- Høj markedskoncentration, lavt antal virksomheder
- Høj produktgennemsigtighed tilstede, omgående viden om hinandens priser (open bidding)
- Få substitutter og konkurrenter
- Høje adgangsbarrierer til markedet, mindre trusler udefra.

18

Hvordan opstår et budkartel?

Budkarteller opstår når offentlige eller semi-offentlige virksomheder udbyder en opgave i licitation (udbud), men det kan også opstå ifm. at større private virksomheder lægger et projekt ud i licitation.

Karteller opstår her ved, at tilbudsgiverne koordinere deres bud, aftaler hvem der skal byde, hvem der skal byde mindst osv.
(Vinderen kan betale konkurrenter for ikke at byde ind, vinderen kan betale taberne, vinderen kan levere udkast tilbud til taberne)

19

Hvilke ikke-økonomiske faktorer kan fremme kartelstabilitet?

- Social homogenitet blandt direktørerne i branchen øger stabiliteten (direktører mødes i samme brancheforeninger)
- Gruppe homogenitet blandt direktørene, f.eks uddannelse kan øge stabilitet (ens for ståelse af markedet, ens syn på konkurrence blandt ledere)

20

Hvorfor kan brancheforeningers informationsudveksling være ulovlig og grundet hvilken paragraf?

En brancheforenings udveksling af informationer vil være forbudt efter §6, hvis udvekslingen har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.

21

Hvad kan en brancheforening lovligt gøre og hvad er en brancheforeningsformål?

- Henstille, vejlede, anbefale (hjælpe i bund og grund)
- Egentlig udveksling af information.

En brancheforening har til formål at fremme aktiviteter til fordel for medlemmerne.

22

Hvordan kan konkurrencemyndighederne i Danmark bekæmpe karteller?

- Kartel er forbudt, jf. §6 i KL.
- Konkurrencerådet kan foretage kontrolundersøgelser (razzia)
- Konkurrencemyndighederne kan give straffritagelse, jf. KL §23a og §23b