Gamle sæt - Skriftlig Flashcards Preview

Modul 6 - Histologi > Gamle sæt - Skriftlig > Flashcards

Flashcards in Gamle sæt - Skriftlig Deck (156):
1

August 2009

Redegør for den lysmikroskopiske opbygning af glandula submandibularis

Gl. Submandibularis (underkæbespytkirtlen) er en lappedelt, forgrenet, tubuloacinøs, sero-mukøs kirtel. På overfladen findes en veludviklet bindevævskapsel, der deler kirtlen op i mindre lobuli.

 

Endestykkerne er sero-mukøse (overvejende serøse). De serøse endestykker kendetegnes ved en snæver lysning omgivet af celler med runde kerner samt et cytoplasma, der er kraftigt basofilt i cellens basale del og lyst eosinofilt i den apikale del, hvor synlige granula kan forekomme. Cellegrænserne er utydelige.

 

I de sero-mukøse områder af kirtlen, ligger de serøse celler som halvmåneformede kapper uden om de mukøse celler, der begrænser lysningen – danner ”von Ebnerske halvmåner”. De mukøse celler danner en vid lysning. Kernen er affladet og ligger basalt. Cytoplasma er lyst og blæret, og der er tydelige cellegrænser.

 

Gangsystemet inddeles i indskudsstykker, spytrør og udførselsgange. Indskudssstykkerne og spytrørerne ligger sammen med endestykkerne intralobulært, hvorimod udførselsgangene ligger interlobulært. Indskudsstykkerne består af et enlaget, lavt kubisk epithel. Spytrørerne består af cylindriske epithelceller med eosinofilt cytoplasmaet og en basal radiær stribning.

 

Udførselsgangene har først et enlaget cylinder epithel, der går over i pseudolagdelt epithel og slutter som flerlaget epithel ved udmunding i hovedudførselsgangen.

2

August 2011

Absorptive epitelceller (apikale enterocytter) i tynd- og tyktarm har en apikal og

basolateral celleoverflade. Angiv lokalisering apikal (A)/basolateral (B) for

følgende transportmolekyler

  • 1. GLUT
  • 2. Na+-glukose ko-transportør (SGLT) 
  • 3. B12 transportør 
  • 4. Na+-koblet aminosyretransportør 
  • 5. Na+-H+ udveksler (NHE) 
  • 6. Na+/K+-ATPase

1. GLUT Basolateral (også apikal men i mindre grad-er derfor ikke forkert

svar)

2. Na+-glukose ko-transportør (SGLT) APIKAL

3. B12 transportør Apikal

4. Na+-koblet aminosyretransportør Apikal

5. Na+-H+ udveksler (NHE) Apikal

6. Na+/K+-ATPase Basolateral

3

August 2011

Billedet viser HE-farvninger af de 3 store spytkirtler i munden.

A. Anfør for hvert billede (A-C) diagnose og kirteltype

Q image thumb

  • A: Glandula submandibularis – sero-mukøs
  • B: Glandula sublingualis – muko-serøs
  • C: Glandula parotis - serøs

4

August 2011

Billedet viser en immunhistokemisk farvning af en af spytkirtlerne. Ved farvningen visualiseres aktin (brun reaktion).

B. Angiv hvilken struktur den brune farve viser.

  • 1. Indskudsstykker
  • 2. Myoepitheliale celler
  • 3. Plasma celler
  • 4. Serøse halvmåner
  • 5. Skeletmuskulatur

C. Angiv funktionen af den farvede (brune) struktur

  • 1. Medvirker ved udtømning af spyt
  • 2. Gør spyttet hypotont
  • 3. Udskiller lysosomer
  • 4. Udskiller mukus
  • 5. Syntetiserer kollagen type I

Q image thumb

b. svar 2 – myoepitheliale celler

c. svar 1 - medvirker ved udtømning af spyt

5

August 2011

Opgave 19 - Lever

 

A. Angiv og benævn hvilken struktur (A-E) på billedet, der transporterer

exokrint sekret.

 

B. Angiv og benævn hvilken struktur (A-E) på billedet, der indeholder det

mest iltfattige blod.

 

C. Angiv (1-4) hvad der er særligt for de specielle kapillærer der findes

mellem rækkerne af hepatocytter

  • 1. Endothelcellerne er bundet tæt sammen med talrige tight junctions
  • 2. Imellem endothelcellerne findes fenestrationer beklædt med fine
  • filamenter
  • 3. Endothelcellerne danner talrige pinocytose vesikler
  • 4. Endothelcellerne har ingen underliggende basallamina

 

Q image thumb

a. Struktur B – galdegang

b. Struktur C – forgrening af vena portae

c. svar 4 – endothelcellerne i leversinusoidernes væg har ingen basallamina

6

August 2012

Definér nedenstående strukturer, og angiv i et skema, som det viste, deres
placering i tarmen.

  • plicae circulares
  • villi intestinales
  • Lieberkühnske krypter
  • Brunnerske kirtler
  • Peyerske plaques

Q image thumb

Plicae circulares: tværstillet slimhindefold der består af tunica mucosa og tela submucosa.

 

Villi intestinales: et fingerlignende fremspring af slimhinden (0,5 – 1,5 mm høj), der består af lamina epithelialis og lamina propria.

 

Lieberkühnske krypter: simple tubulære kirtler, der ligger mellem villi og strækker sig gennem næsten hele lamina propria til lamina muscularis mucosae.

 

Brunnerske kirtler: mukøse kritler, der frigiver et let basisk sekret. Primært beliggende i submucosa.

 

Peyerske plaques: Ansamlinger af lymfefollikler i lamina propria.

A image thumb
7

August 2012

Illustrationen og fotoet viser et kirtelrør fra corpus-fundus delen af ventriklen.

Benævn de markerede celler (1-5) og angiv deres funktion.

Q image thumb

1. mukøse halsceller: danner mucus til beskyttelse af slimhinden

2. parietal celler: producerer HCl og Intrinsic factor

3. stamceller: differentierer til de øvrige celletyper og kan erstatte disse

4. hoved celler: secernerer pepsinogen, der er et forstadie til pepsin

5: entero-endokrine celler: danner og frigiver hormoner (gastrin, somatostatin)

8

August 2013

Histologi – Appendix 

Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af appendix vermiformis.

Appendix har en tynd væg , lille lysning , ingen villi, lave Lieberkünske krypter og er præget af lymfoidt væv (follikler) med kimcentre. 

 

Tunica mucosa består af lamina epithelialis (enlaget cylinderepithel med børstesøm og få bægerceller); 

 

Lamina propria (løstvævet bindevæv med store lymfefollikler, der gennemtrænger lamina muscularis mucosae) og lamina muscularis mucosae (tund, glat muskulatur). 

 

Tela submucosa består af løst bindevæv med kar, nerver og nerveceller (plexus submucosus/Meissneri). 

 

Tunica muscularis (stratum circulare og stratum longitudinale - tynd glat muskulatur med nerveceller). Tunica serosa (mesothel og underliggende bindevæv).

 

I epithelet findes følgende celletyper: cylindriske celler, bægerceller, primitive celler, Paneth celler, argentaffine celler.

9

August 2013

OPGAVE 11  - Histologi-tyndtarm 

Angiv i et skema, som det viste, de celletyper, der forekommer i en tyndtarmskrypt i en tyndtarmskrypt (Lieberkühnsk krypt) samt deres formodede funktion.

Q image thumb

A image thumb
10

August 2013

Histologi – Pankreas 

A. Redegør for den lysmikroskopiske opbygning af de sekretoriske endestykker og udførselsgangsystemet i den exokrine del af pankreas. 

Acini er afrundede eller ovale og består af et enkelt lag pyramideformede epithelceller med runde, basofile kerner, der er lokaliseret basalt.

Den apikale del er fyldt med sekretgranula (zymogengranula) og er eosinofil.

Den basale del af cellen er basofil pga indholdet af RER.

 

Udførselsgangsystemet når ind i centrum af acini og afgrænses af centroacinære celler (fikseringsartefact). Går over i indskudsstykker, der har kubisk eller lavt cylindrisk epithel. Inskudsstykkerne tømmer sig i større interlobulære gange med et cylindrisk epithel.

Der forekommer ikke spytrør i pancreas som i mundspytkirtlerne. De interlobulære gange udmunder i de 2 hovedudførselsgange (ductus pancreaticus – Wirsungi og Ductus pancreaticus accessorius - Santorini), der er beklædt med énlaget, højt cylindrisk epithel, beklædt med bindevæv. 

11

August 2013

Histologi – Pankreas 

B. Beskriv hvorledes man lysmikroskopisk kan skelne pankreas fra glandula parotis. 

  • I pancreas findes de Langerhanske celleøer, der udgør den endokrine del  af kirtlen.
  • I den exokrine del forekommer de centroacinære celler samt indskudsstykker (der findes ingen spytrør i pancreas).
  • I glandula parotis findes både indskudsstykker og spytrør samt myoepitheliale celler.
  • I glandula parotis er forekomsten af fedtceller større end pancreas.

12

August 2015

OPGAVE 9 - Histologi-Tunica muscularis

Redegør for fordøjelseskanalens tunica muscularis fra begyndelsen af

oesophagus til afslutningen af colon.

Tunica muscularis er generelt arrangeret i et indre cirkulært og et ydre

longitudinelt lag af glatte muskelceller. Mellem muskellagene findes autonome

ganglieceller (plexus myentericus).

 

Afvigelser fra dette:

Oesophagus: Den øverste 1/3 består af tværstribet skeletmuskulatur – den

midterste 1/3 af både tværstribet skeletmuskulatur og glat muskulatur – den

nederste 1/3 af glat muskulatur (skiftet sker gradvist).

 

Ventrikel: Der findes et tredje lag muskulatur, som er placeret inderst og består af

skråtforløbende glatte muskelceller.

 

Tyktarm: På overfladen ses taeniae coli, der er tre fortykkelser af den

longitudinelt forløbende muskulatur.

13

August 2015

OPGAVE 10 - Histologi -Spytkirtler - udførselsgange

Redegør kort for den histologiske opbygning af udførselsgangsystemet i glandula submandibularis.

Q image thumb

Glandula submandibularis er en tubolo-acinøs blandet kirtel, der hos mennesket er overvejende serøs og derfor betegnes seromukøs. Den første del af udførselsgangsystemet betegnes indskudsstykker, som er beklædt med lavt kubisk epithel. Indskudsstykkerne er intralobulære og fortsætter i de ligeledes intralobulære spytrør, der har eosinofilt cylindrisk epithel.

 

I spytrørernes basale del kan der ved lysmikroskopi anes en parallel stribning vinkelret på basalmembranen (aflange mitochondrier). Fra spytrørerne ledes sekretet over i større interlobulære udførselsgange, der først har enlaget cylindereptihel, der overgår i pseudolagdelt epithel og til slut bliver flerlaget i hovedudførselsgangen (ductus submandibularis/Whartoni).

14

August 2016

OPGAVE 6 - Histologi – parietalcelle

 

A. Beskriv parietalcellen, som den fremtræder både lys- og

elektronmikroskopisk

Parietalceller findes i ventriklens corpus-fundus kirtler og i størst antal i

kirtlernes halsdel. De er store meget acidofile celler, der er afrundede med

runde centralt lokaliserede mørke kerner. Elektronmikroskopisk ses

mange mitochondrier samt intracellulære sekretoriske canaliculi med

talrige mikrovilli. Canaliculi omgiver kernen og udmunder sv.t. cellens

luminale overflade.

15

August 2016

OPGAVE 6 - Histologi – parietalcelle

 

B. Angiv parietalcellens funktion

De secernerer HCL samt intrinsic factor.

16

August 2016

OPGAVE 6 - Histologi – parietalcelle

 

C. Angiv hvordan der ultrastrukturelt vil kunne ses forskel på en stimuleret

og en ustimuleret parietalcelle.

I den stimulerede parietalcelle tiltager antal og højde af mikrovilli, hvilket

forøger overfladearealet af de sekretoriske canaliculi med op til 5 gange.

17

August 2016

Histologi – epithel

 

A. Angiv hvor nydannelsen af celler i lamina epithelialis sker i henholdsvis

ventrikel og tyndtarm og den omtrentlige levetid for de nydannede celler

Ventrikel: Isthmuspartiet. Overfladeepithelet har en turn-over tid på 3-4 dage. Kirtelepithelet betydeligt længere (ca 30 dage).

 

Tyndtarm: De Lieberkühnske krypter. Epithelcellerne har en levetid på 4-5 dage. Panethcellerne i bunden af krypterne udskiftes i løbet af ca 30 dage.

18

August 2016

Histologi – epithel

 

B. Benævn de celletyper, der forekommer i epithelet i tyndtarmen og angiv

deres funktion.

B.

  • Enterocytter - absorptive celler
  • Bægerceller - secernerer mucin som virker beskyttende og smørende
  • Panethceller - secernerer lysosym (antibakterielt) og Zn+ og er fagocytotiske
  • Stamceller - diferentierer til andre celletyper
  • M-celler - udgør en del af MALT
  • Entero-endokrine celler -

Ifl Geneser er der 6 typer

  • 1. EC-celler (Enterokrommaffine): indeholder serotonin, der stimulerer gastrointestinal peristaltik
  • 2. D-celler (Somatostatin): hæmning af peristaltik
  • 3. G-celler (Gastrin): Gastrin stimulerer parietalcellernes saltsyre produktion og hovedcellernes pepsinogen-produktion.
  • 4. S-celler (sekretin): Stimulerer pancreas til sekretion af bikarbonat og vand, samt galdevejene til sekretion af bikarbonat.
  • 5. I-celler (Cholocystokinin): Stimulerer pancreas til sekretion af fordøjelsesenzymer og forstærker virkning af sekretin. Hæmmer tømning af ventriklen, kontraherer galdeblære og åbner sfinkter Oddi. Sekretion af Cholocystokinin stimuleres af peptider og aminosyrer i tyndtarmslumen.
  • 6. K-celler (Gastrisk inhibitoriske peptid-GIP): Inhiberende virkning på ventriklens motilitet. Stimulerer insulin sekretion.

19

August 2016

Histologi – pankreas

Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af pankreas, herunder en beskrivelse af de sekretoriske celler samt udførselsgangsystemet.

Pancreas er en tubulo-acinøs kirtel. Omkring kirtlen findes en tynd bindevævshinde, der sender tynde bindevævs-septa ind og opdeler kirtlen i lobuli. Pancreas består af både en exokrin og en endokrin del.

 

Acini er afrundede eller ovale og består af enkelt lag pyramideformede epithelceller med runde, basofile kerner, der er lokaliseret basalt. Den apikale del er fyldt med sekretgranula (zymogengranula) og er eosinofil.

 

Udførselsgangsystemet når ind i centrum af acini og afgrænses af centroacinære celler. Går over i indskudsstykke, der har kubisk eller lavt cylindrisk epithel. Inskudsstykkerne tømmer sig i større interlobulære gange med et cylindrisk epithel. (Der forekommer ikke spytrør i pancreas som i mundspytkirtlerne). De interlobulære gange udmunder i de 2 hovedudførselsgange (ductus pancreaticus – Wirsungi og Ductus pancreaticus accessorius - Santorini), der er beklædt med énlaget, højt cylindrisk epithel, beklædt med bindevæv.

 

Endokrine del I pancreas findes de Langerhanske celleøer, der udgør den endokrine del af kirtlen. I celleøerne findes 4 forskellige celletyper. Alfa-celler, der secernerer glukagon, udgør ca 20%, beta-cellerne, der secernerer insulin udgør ca 70%, Delta-celler der secernerer somatostatin udgør 5-10% og F-celler, der secernerer pankreatisk polypeptid udgør 1-2% af cellerne. Cellerne er i en HE-farvning lyst eosinofile og ret ensartede, og er mindre end de acinære celler.

20

August 2017

Histologi – Mamma

A.Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af udførselsgangsystemet i mamma.

Q image thumb

Gangsystemet starter ved de sekretoriske endestykker (alveoler) som

intralobulære gange (ductuli) med lavt cylindrisk til kubisk epithel. Et antal

af disse samler sig til en terminal ductus (denne udgør med tilhørende

lobulus den funktionelle enhed i mamma). De terminale ductus bliver til

interlobulære ductuli, der er beklædt med et enlaget cylindrisk epithel og

som samles i ductus lactiferus, der er beklædt med 2-laget epithel

(kubiske celler basalt, cylindriske superficielt). Ud for areola ses en

udvidelse af ductus lactiferus benævn sinus lactiferus. Ved udmunding

skifter epithelet til flerlaget pladeepithel. Mellem epithelet og

basalmembranen i alle udførselsgange og i alveolerne findes

myoepitheliale celler.

21

August 2017

Histologi – Mamma

B. Karakterisér en lobus.

b. En selvstændig kirteldel bestående af lobuli.

Hver lobus er omgivet af interlobulært bindevæv.

22

August 2017

Histologi – Mamma

C. Angiv sekretionsmåde for mammas sekret.

Apokrin sekretion (lipider). Merokrin sekretion (proteindelen). (para- og

transcellulær transport af vand og elektrolytter samt protein, kan også

nævnes).

23

August 2017

Histologi – Mamma

 

I bindevævet omkring alveolerne forekommer en celletype, hvis antal øges ved

laktation. Cellen beskrives lysmikroskopisk som oval med en excentrisk placeret

kerne, hvis kromatin danner et urskivelignende mønster.

D. Benævn denne celletype og anfør dens funktion.

Plasmacelle - syntetiserer og secernerer antistof (IgA) der udskilles med

modermælken

24

August 2017

Histologi – Lever

 

Figuren illustrerer 2 forskellige måder (A og B) at inddele leveren på.

Gør kort rede for de 2 strukturer.

Q image thumb

A illustrerer leverens mindste funktionelle enhed - en leveracinus. Den består af den mængde leverparenchym som er mellem 2 centralvener og har en terminal forgrening af a. hepatica, v. portae og galdegangssystemet (terminal ductulus) som akse.

 

B. illustrerer den strukturelle enhed eller den klassiske leverlobulus. Et sekssidet prisme med en centralvene i centrum og i hjørnerne Glissonske triader.

25

August 2017

Histologi – Tungen

Angiv om nedenstående udsagn er sande eller falske. Ved falsk udsagn, skal du

angive begrundelse.

  • A. Der forekommer smagsløg i alle typerne af tungens papiller.
  • B. Et smagsløg består ca. af 50 aflange celler.
  • C. Papillae fungiformes er placeret i et V foran sulcus terminalis bagtil på tungen.
  • D. Papillae filiformes er beklædt med et uforhornet epithel.
  • E. Tungens muskler (extrinsic og intrinsic) udvikles fra occipitale somitter.
  • F. Tungens muskulatur innerveres af n. facialis.
  • G. Tungepapillerne består af en bindevævskerne beklædt med et enlaget cylinderepithel.
  • H. Papillae vallatae forekommer i størst antal.
  • I. De von Ebnerske kirtler er serøse.
  • J. Den puklede overfalde bag sulcus terminalis skyldes lymfefollikler.

A. Falsk. smagsløg forekommer i 3 ud af 4 typer. Papillae filiformes har ikke smagsløg.

B. Sandt

C. Falsk. Det er papillae vallatae, der har denne placering

D. Falsk. Epithelet er forhornet og giver tungen dens grålige farve.

E. Sandt

F. Falsk. Tungens muskulatur innerveres af n. hypoglossus. (N. facialis sørger for tungens sensoriske innervation).

G. Falsk. Tungepapillerne er beklædt med flerlaget pladeepithel.

H. Falsk. Papillae filiformes forekommer i størst antal

I. Sandt

J. Sandt.

26

Januar 2010

A. Redegør for den lysmikroskopiske opbygning af glandula parotidea.

A. Glandula parotidea (ørespytkirtlen) er en forgrenet, serøs kirtel. På

overfladen findes en tyk bindevævskapsel, hvorfra der udgår

bindevævssepta, der deler kirtlen op i mindre lobuli. Endestykkerne er

acinære, serøse med snæver lysning. Cellerne har en rund, central

kerne, i cytoplamaet ses sekretgranula. Grænserne mellem cellerne er

utydelige. Basal basofili. Uden for de secernerende celler findes et lag af

myoepiteliale celler. Gangsystemet deles i indskudsstykker og spytrør

(begge intralobulære) samt udførselsgange (interlobulære).

Indskudsstykker: små rør med lavt, kubisk epithel

Spytrør: eosinofilt, cylinderepitel, hvor der i cellerne kan forekomme

basalstribning. Udførselsgang: énlaget cylinderepithel, der går over i

pseudolagdelt epithel og ender som flerlaget i hovedudførselsganen

(ductus parotideus)

27

Januar 2010

Angiv med kort begrundelse om nedenstående udsagn er sande eller falske

  • 1. Den vigtigste funktion af epithelet er sekretion
  • 2. Cellerne i epithelet holdes sammen af kontaktkomplekser, der er
  • lokaliseret i den apikale del af cellen.
  • 3. Cellerne markeret med X er bægerceller
  • 4. Cellerne markeret med Y er sandsynligvis lymfocytter
  • 5. Epithelet er énlaget cylinderepithel med cilier

Q image thumb

1. FALSK. Den primære funktion af epithelet er absorption

 

2. SANDT. Kontaktkomplekser bestående af zonula occludens, zonula

adhaerens og desmosomer er til stede i den apikale cel af cellerne og

hæfter naboceller sammen og forsegler tarmlumen fra intercellulærrummet

 

3. SANDT. Cellerne markeret med X er mucin-producerende bægerceller

 

4. SANDT. I det løse bindevæv i lamina propria, der strækker sig op i villi

findes mange lymfocytter.

 

5. FALSK. Dette er et énlaget cylinderepithel med mikrovilli, der danner en

børstesøm.

28

Jan 2011

Redegør kort for den lysmikroskopiske opbygning af appendix vermiformis

Q image thumb

Appendix har en tynd væg, lille lysning, ingen villi, lave Lieberkühnske krypter og er

præget af lymfoidt væv (follikler) med kimcentre. Tunica mucosa består af lamina

epithelialis (enlaget cylinderepithel med børstesøm og bægerceller); Lamina propria

(løstvævet bindevæv med store lymfefollikler, der gennemtrænger lamina muscularis

mucosae) og lamina muscularis mucosae (tund, glat muskulatur). Tela submucosa

består af løst bindevæv med kar og nerver. Tunica muscularis (stratum circulare og

stratum longitudinale - tynd glat muskulatur med nerveceller). Tunica serosa

(mesothel og underliggende bindevæv).

 

I epithelet findes følgende celletyper:

  • cylindriske absorptive celler
  • bægerceller
  • stamceller
  • Paneth celler
  • argentaffine celler

29

Januar 2011

A. Redegør for den lysmikroskopiske opbygning af de sekretoriske endestykker og udførselsgangsystemet i den exokrine del af pancreas.

Q image thumb

Acini er afrundede eller ovale og består af et enkelt lag pyramideformede epithelceller med runde, basofile kerner, der er lokaliseret basalt. Den apikale del er fyldt med sekretgranula (zymogengranula) og er eosinofil. Den basale del af cellen er basofil pga indholdet af RER.

 

Udførselsgangsystemet når ind i centrum af acini og afgrænses af centroacinære celler (fikseringsartefact). Går over i indskudsstykker, der har kubisk eller lavt cylindrisk epithel. Inskudsstykkerne tømmer sig i større interlobulære gange med et cylindrisk epithel. Der forekommer ikke spytrør i pancreas som i mundspytkirtlerne. De interlobulære gange udmunder i de 2 hovedudførselsgange (ductus pancreaticus – Wirsungi og Ductus pancreaticus accessorius - Santorini), der er beklædt med énlaget, højt cylindrisk epithel, beklædt med bindevæv.

30

Januar 2011

B. Angiv ved hvilken sekretionsform den exokrine kirtelcelle i pancreas afgiver fordøjelsesenzymer.

Q image thumb

merokrin sekretion, der er reguleret (exocytose)

31

Januar 2013

Angiv hvilken region det PAS-farvede snit på billedet stammer fra

  • 1. Brunnerske kirtler i duodenum
  • 2. Lieberkühnske krypter i jejunum
  • 3. Lieberkühnske krypter i colon
  • 4. Cardiakirtler i oesophagus
  • 5. Foveolae gastricae i ventriklen

Q image thumb

5 - Foveolae gastricae i ventriklen

32

Januar 2013

B. Angiv hvilken struktur den brune farve viser.

  • 1. Indskudsstykker
  • 2. Myoepitheliale celler
  • 3. Plasma celler
  • 4. Serøse halvmåner
  • 5. Skeletmuskulatur

 

C. Angiv funktionen af den farvede (brune) struktur

  • 1. Medvirker ved udtømning af spyt
  • 2. Gør spyttet hypotont
  • 3. Udskiller lysosomer
  • 4. Udskiller mukus
  • 5. Syntetiserer kollagen type I

Q image thumb

b. 2 - Myoepitheliale celler

c. 1 - Medvirker ved udtømning af spyt

33

Januar 2013

D. Benævn de markerede celler

  • 1. Bægerceller
  • 2. Enteroendokrine celler
  • 3. Stamceller
  • 4. Panethceller
  • 5. Parietalceller

 

E. Angiv hvad de markerede celler secernerer

  • 1. Fordøjelses enzymer
  • 2. Saltsyre
  • 3. lysozomale enzymer
  • 4. lysozym og defensiner
  • 5. peptid hormoner

Q image thumb

d. 4 - Paneth celler

e. 4 - lysozym og defensiner

34

Januar 2013

A. Beskriv kort den lysmikroskopiske opbygning af kirtelvævet i en lakterende mamma

Kirtelvævet ordnet i lobuli omgivet af interlobulært bindevæv med udførselsgange. De secernerende endestykker består af alveoler, hvis udseende varierer meget.

 

Epitelet i alveolerne varierer fra cylindriske til kubiske i forløbet af sekretionscyclus.

 

Under sekretionscyclus fyldes alveolens lumen med mælk og epitelet bliver derfor kubisk. Mellem epitelet og basalmembranen findes myoepiteliale celler.

35

Januar 2013

B. Angiv sekretionsmåde for mamma’s sekret

  • Apokrin sekretion (lipider).
  • Merokrin sekretion (proteindelen). 
  • Para- og transcellulær transport af vand og eletrolytter, samt protein kan også nævnes

36

Januar 2013

Angiv mindst 2 hormoner der regulerer sekretion fra den lakterende kirtel

  • Prolaktin
  • Oxytocin
  • (Insulin, væksthormon, østrogen kan også nævnes)

37

Januar 2016

a. Angiv hvilken kirtel der svarer til hver af markeringerne A-C og sammensætningen af sekretionsproduktet.

b. Benævn de markerede dele af udførselsgangsystemet 1-4 og angiv om stykket er intra- eller interlobulært.

c. I stykket markeret med 3 kan der forekomme et særligt lysmikroskopisk træk. Angiv dette og hvad der er grundlag for det.

Q image thumb

a)

A - glandula parotidea - rent serøs

B - glandula submandibularis - sero-mukøs

C - glandula dublingualis - muko-serøs

 

b)

1 - acinus (sekretorisk endestykke) - intralobulært

2 - indskudsstykke (intralobulært)

3 - spytrør (intralobulære)

4 - udførselsgang (interlobulære)

 

c)I spytrør (nr 3) kan der forekomme en parallel stribning vinkelret på basalmembranen - denne skyldes lange mitokondrier, der er orienteret vinkelret på basalmembranen.

38

Januar 2016

Beskriv hepatocyttens lys- og elektronmikroskopiske struktur samt den histologiske opbygning af væggen i en leversinusoide.

Det forventes at studenten som minimum nævner de fremhæevede ord i

sin besvarelse.

Svar: Hepatocytterne/levercellerne er store (20-35 μm) og polyhedrale (ofte 6-

kantede), og vender enten mod Disses rum eller mod en tilgrænsende

levercelle, med hvilken de danner et galdekapillær. Kernerne er centralt

placerede (de er lyse og varierende i størrelse (dog store) runde og med en

eller flere nucleoli). I Cytoplasmaet forekommer veludviklet rER, talrige

mitochondrier, veludviklet sER (afgiftning), Golgi-komplekser, Glykogen

og Lipid (udseende varierer med funktionstilstanden).

Sinusoiderne består af fenestrerede endothelceller. Der findes ingen

basallamina. På endothelet i sinusoidelumen findes Kupfferceller (residente

makrofager med mere afrundede kerner end de affladede endothelceller). Itoceller

er lokaliseret perisinusoidalt (Disses rum) hvorfra cytoplasmatiske

udløbere strækker sig ud og omkranser sinusoide epithelet).

 

Det perisinusoide rum (Disses rum) omgiver sinusoidevæggen som et snævert, perivaskulært

rum, der adskiller endothelcellerne fra levercellernes overflade. Rummet

indeholder intralobulære retikulære fibre, Ito-celler, fibroblaster samt plasma, der

siver ud gennem sinusoidevæggen. Heringske kanaler er meget korte kanaler

der leder galden fra galdekapillærerne i periferien af lobulus igennem

grænsepladen til de terminale interlobulære forgreninger af galdegangssystemet

(terminale ductuli). Lumen afgrænses delvist af leverceller og delvist af celler af

galdegangstype (kubisk epitel); forekomsten af begge celletyper omkring lumen

definerer en Heringsk kanal.

39

Januar 2016

a. Benævn de markerede celler A-D

b. Angiv deres funktion - herunder deres sekretionsprodukt/produkter (I-IV) samt deres lysmikroskopiske struktur.

c. I isthmus delen findes yderligere en celletype, der ikke er markeret. Benævn denne celletype og angiv dens funktion og lysmikroskopiske struktur.

Q image thumb

a. og b.

  • A. mukøse halsceller: danner (I) mucus til beskyttelse af slimhinden og stamcellerne – lavt, cylindriske med basal, ofte affladet kerne. Cytoplasmaet er lyst, eosinofilt.
  • B. parietal celler - producerer (II) HCl og Intrinsic factor – store og afrundede med meget acidofilt cytoplasma. Kernerne er lokaliseret centralt og runde og mørke (basofile).
  • C. hoved celler – secernerer (III) pepsinogen – cylindriske celler med basal basofili og apikale granula. Kernerne lokaliseret basalt.
  • D. entero-endokrine celler – danner og frigiver hormoner (gastrin, somatostatin) - I HE-farvede snit har disse celler ingen iøjnefaldende morfologiske træk. Cytoplasmaet er svagt farvet og kan i nogle tilfælde være kraftigt eosinofilt basalt for kernen, hvilket skyldes farvning af granula.

 

c. Endvidere findes stamceller –- differentierer til de øvrige celletyper og kan erstatte disse – lavt cylindriske til kubiske, uden granula eller andre specifikke bestanddele i cytoplasmaet.

40

Januar 2017

A. Benævn de markerede celler X og Y og angiv deres sekretionsprodukter.

B. Benævn det markerede område Z

C. Beskriv udførselsgangsystemet fra den exokrine pancreas.

Q image thumb

A.

  • X - Acinære celler - secernerer enzymer (bl.a trypsin, chymotrypsin, karboxypeptidaser, ribonuclease, deoxyribonuclease, pancreas amylase,pancreas lipase, cholesterolesterase)
  • Y - centroacinære celler - secernerer bikarbonat og vand.

B. Indskudsstykke

C. Indskudsstykket har kubisk eller lavt cylindrisk epithel. Inskudsstykkerne tømmer sig i større interlobulære gange med et cylindrisk epithel. Der forekommer ikke spytrør i pancreas som i mundspytkirtlerne. De interlobulære gange udmunder i de 2 hovedudførselsgange (ductus pancreaticus – Wirsungi og Ductus pancreaticus accessorius - Santorini), der er beklædt med énlaget, højt cylindrisk epithel, beklædt med bindevæv.

41

Januar 2017

A. Benævn de markerede strukturer (1-4)

Q image thumb

1. glandula parotidea

2. glandula submandibularis

3. gladula sublingualis

4. tonsilla palatinae

42

Januar 2017

B. Angiv i et skema som det viste, om udsagnene er Sandt (S) eller Falsk (F) for de enkelte strukturer

Q image thumb

A image thumb
43

Januar 2017

Beskriv kort hver af nedenstående strukturer og angiv i hvilke tarmafsnit (duodenum, jejunum, ileum, colon) de findes:

  • Brunnerske kirtler
  • Peyerske plaques
  • Plicae circulares
  • Villi intestinales
  • Lieberkühnske krypter

Brunnerske kirtler: mukøse kirtler, der primært er beliggende i tela submucosa. De har tubulære endestykker og frigiver et let basisk sekret. Er mest veludviklede i første tredjedel af duodenum.

 

Peyerske plaques: store aflange ansamlinger af lymfefollikler i lamina propria. De ligger altid modsat tilhæftningen af mesenteriet. Udgør en del af MALT. Findes hovedsageligt i ileum.

 

Plicae circulares: tværstillede slimhindefolder, der består af tunica mucosa og tela submucosa. Øger tarmens overfladeareal ca 3 gange. Findes ikke de første 4-5 cm af duodenum, er særligt veludviklede (høje) i jejunum og forsvinder gradvist i ileum.

 

Villi intestinales: er fingerlignende fremspring af slimhinden (0,5 – 1,5 mm høj), der består af lamina epithelialis og lamina propria. Hele tyndtarmen er tæt besat med villi, der øger overfladearealet ca 10 gange.

 

Lieberkühnske krypter: simple tubulære kirtler, der strækker sig gennem næsten hele lamina propria til lamina muscularis mucosae. Krypterne forekommer i hele tarmen og er i tyndtarmen placeret mellem villi. Det er 400 μm dybe fordybninger, der også bidrager til forøgelse af overfladearealet.

44

Januar 2018

A. Leveren opdeles klassisk i lobuli og placeringen af strukturer i leveren

relaterer sig til denne.

Angiv for hvert af nedenstående udsagn (1-5) om det er sandt eller falsk

  • 1. Den terminale forgrening af den portale vene er i midten af en lobulus
  • 2. Den portale triade ligger i det portale bindevæv udenfor lobulus, der er afgrænset af grænsepladen
  • 3. Blodet passerer fra periferien til centrum af lobulus
  • 4. Galde passerer fra hepatocytterne til centrum af lobulus
  • 5. Glykogen aflejres efter et måltid fra centrum til periferien af lobulus

A:

  • 1 – falsk
  • 2 – sandt
  • 3 – sandt
  • 4 – falsk
  • 5 – falsk

45

Januar 2018

Angiv for hvert af nedenstående udsagn (1-5) om det er sandt eller falsk

B. Om hepatocytter gælder følgende:

  • 1. De har et højt indhold af peroxisomer
  • 2. Overfladen mod galdekapillærer er beklædt med mikrovilli
  • 3. De er separeret fra sinusoide-endothelet ved Disses rum
  • 4. De kan indeholde store mængder glykogen
  • 5. De hviler på et stillads af retikulære fibre

B:

  • 1 – sandt
  • 2 – sandt
  • 3 – sandt
  • 4 – sandt
  • 5 – sandt

46

Januar 2018

Angiv for hvert af nedenstående udsagn (1-5) om det er sandt eller falsk

B. Om hepatocytter gælder følgende:

  • 1. Saltsyre produceres af hovedceller
  • 2. Enzymproducerende celler udskiller pepsinogen
  • 3. Tunica mucosa i corpusdelen er karakteriseret ved lange tubulære kirtler, der indeholder syreproducerende, enzymproducerende, mucinproducerende og neuroendokrine celler
  • 4. Tunica mucosa i pylorusdelen har relativt få syreproducerende celler i forhold til corpusdelen
  • 5. Enteroendokrine celler, der udskiller gastrin, er koncentreret i cardiadelen

C:

  • 1 – falsk
  • 2 – sandt
  • 3 – sandt
  • 4 – sandt
  • 5 - falsk

47

Januar 2018

Væggen i fordøjelseskanalen kan generelt inddeles i en række lag.

A. Benævn lagene fra lumen og ud.

Tunica mucosa

  • Lamina epithelialis
  • Lamina propria
  • Lamina muscularis mucosae

Tela submucosa
Tunica muscularis
Tunica adventitia eller tunica serosa

48

Januar 2018

Væggen i fordøjelseskanalen kan generelt inddeles i en række lag.

B. Angiv for følgende dele af fordøjelseskanalen (spiserør, mavesæk, tyndtarm, tyktarm) hvilke celler, der reagerer med de nedenfor nævnte farvemetoder

  • 1. PAS farvning (reagerer med kulhydratrige makromolekyler)
  • 2. Argentaffin farvning (reagerer med serotoninholdige celler)

1. PAS farvning – reagererer med mucin, der farves rødt. I spiserøret ses submucosakirtlerne og cardiakirtlerne. I ventriklen farves cellerne i overfladeepithelet grundet deres indhold af mucin. I kirtlerne farves de mukøse halsceller. I tyndtarmen og tyktarmen farves bægerceller. De brunnerske kirtler i duodenum vil ligeledes reagere med PAS-farvning.

 

2. Argentaffin farvning. Serotonin findes i enterokromaffine celler, der forekommer i hele tarmkanalen, men særlig mange i appendix.

49

Januar 2018

A. Angiv de epitheltyper brystmælken passerer på sin vej fra alveole til papil.

A. Udførselsgangsystemet starter med intralobulære gange med lavt cylindrisk til kubisk epithel, dette tiltager i højden og bliver i de interlobulære gange til enlaget cylinderepithel. I ductus lactiferus bliver epithelet 2-laget kubisk og skifter ved udmundigen på papillen til flerlaget pladeepithel.

50

Januar 2018

B. Benævn den/de sekretionsmåder, hvorved mælken udskilles.

B. Lipiddelen af mælken udskilles ved apokrin sekretion – Proteindelen udskilles ved merokrin sekretion. Vand og salte ved sekretion fra apikale overflade og paracellulært.

51

Januar 2018

C. Benævn og beskriv kort den celletype, der er lokaliseret i relation til udførselsgange og alveoler og fremmer udskillelse af mælken.

D. Angiv et eksempel på et andet sted i fordøjelsessystemet, hvor celletypen i spørgsmål C også findes.

C. Mellem epithelet og basalmembranen i udførselsgangene og alveolerne findes myoepitheliale celler. Disse celler har lange forgrenede cytoplasmatiske udløbere, der indeholder aktinfilamenter som giver udløberne kontaktile egenskaber. Cellerne kan ved nervøst stimuli medvirke til udtømning af sekret.
 

D. De myoepitheliale celler forekommer i alle mundspytkirtlerne.

52

Januar 2012

Tunica muscularis

Beskriv fordøjelseskanalens tunica muscularis fra begyndelsen af oesophagus til afslutningen af colon.

Tunica muscularis er generelt arrangeret i et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag af glatte muskelceller. Mellem muskellagene findes autonome ganglieceller (plexus myentericus).

 

Afvigelser fra dette:

Oesophagus: Den øverste 1/3 består af tværstribet skeletmuskulatur – den midterste 1/3 af både tværstribet skeletmuskulatur og glat muskulatur – den nederste 1/3 af glat muskulatur (skiftet sker gradvist).

Ventrikel: Der findes et tredje lag muskulatur, som er placeret inderst og består af skråtforløbende glatte muskelceller.

Tyktarm: På overfladen sestaeniae coli, der er tre fortykkelser af den longitudinelt forløbende muskulatur

53

Januar 2012

Tungepapiller

Spørgsmålet er en del af billedet

Q image thumb

A image thumb
54

Januar 2012

A. I mavesækkens mukosa findes en gruppe store celler med stærkt eosinofilt cytoplasma og runde kerner. Angiv betegnelse for disse celler: 

  • 1. Hovedceller
  • 2. Enteroendokrine celler
  • 3. Paneth-celler
  • 4. Parietalceller
  • 5. Mukøse halsceller

a. 4 – Parietalceller

55

Januar 2012

B. Angiv hvorved ileum adskiller sig fra de andre dele af tyndtarmen

  • 1. Indeholder store mængder Peyerske plaques
  • 2. Indeholder Lieberkühnske krypter, men ikke villi
  • 3. Mangler de centrale chyluskar i hver villus
  • 4. Indeholder Brunnerske kirtler
  • 5. Syntetiserer et protein benævnt intrinsic factor, der binder vitamin B12

b. 1 – Peyerske plaques

56

Januar 2012

C. Basofile celler, der findes i bunden af corpus-funduskirtlernes kirtelrør, benævnes

  • 1. Absorptive celler
  • 2. Hovedceller
  • 3. Bægerceller
  • 4. Paneth-celler
  • 5. Parietalceller

c. 2 – Hovedceller

57

Januar 2012

D. Angiv hvilket indhold i hepatocytter der farves kraftigt med PAS (Perjodacid Schiff)-farvning

  • 1. Bilirubin
  • 2. Cholesterol
  • 3. Glycogen
  • 4. Ru endoplasmatisk retikulum
  • 5. Triglycerider

d. 3 - Glykogen

58

Juni 2009

Redegør kort for den lysmikroskopiske opbygning af den exokrine del af pancreas.

Pancreas er en tubulo-acinøs kirtel. Omkring kirtlen findes en tynd bindevævshinde, der sender tynde bindevævs-septa ind og opdeler kirtlen i lobuli. Pancreas består af både en exokrin og en endokrin del, men her bedes kun om beskrivelse af den exokrine del.

 

Acini er afrundede eller ovale og består af enkelt lag pyramideformede epithelceller med runde, basofile kerner, der er lokaliseret basalt. Den apikale del er fyldt med sekretgranula (zymogengranula) og er eosinofil.

 

Udførselsgangsystemet når ind i centrum af acini og afgrænses af centroacinære celler. Går over i indskudsstykke, der har kubisk eller lavt cylindrisk epithel. Inskudsstykkerne tømmer sig i større interlobulære gange med et cylindrisk epithel. Der forekommer ikke spytrør i pancreas som i mundspytkirtlerne. De interlobulære gange udmunder i de 2 hovedudførselsgange (ductus pancreaticus – Wirsungi og Ductus pancreaticus accessorius - Santorini), der er beklædt med énlaget, højt cylindrisk epithel, beklædt med bindevæv.

59

Juni 2009

Beskriv hvorledes man lysmikroskopisk kan skelne pancreas fra glandula parotis.

I pancreas findes de Langerhanske celleøer, der udgør den endokrine del af kirtlen. I den exokrine del forekommer de centroacinære celler samt indskudsstykker (der findes ingen spytrør i pancreas). I glandula parotis findes både indskudsstykker og spytrør samt myoepitheliale celler. I glandula parotis er forekomsten af fedtceller større end pancreas.

60

Juni 2009

 

Q image thumb

A image thumb
61

Juni 2009

Karakterisér en lobus.

Lobus:

  • En selvstændig kirteldel bestående af lobuli.
  • Hver lobus er omgivet af interlobært bindevæv.

62

Juni 2009

Benævn udførselsgangen fra en lobus.

Ductus lactiferus

63

Juni 2009

Definér processus axillaris (mammas hale).

Processus axillaris er den del af kirtlen der trænger gennem fascia axillaris op i axillen.

64

Juni 2009

Beskriv kort gll. areolares (de Montgomeriske kirtler), herunder sekret og sekretionsformer.

Gll. areolares findes i periferien af areola mammae; prominerer gennem huden som små knuder. De beskrives som apokrine svedkirtler. De secernerer et fedtholdigt sekret, der beskytter areola under laktation.

65

Juni 2009

Beskriv kort mammas bindevævsopbygning og angiv, hvorledes mamma er adskilt fra de underliggende muskelfascier.

Q image thumb

  • Mamma er opbygget af interlobært, interlobulært og intralobulært bindevæv.
  • Profundt for kirtelvævet findes en fortætning i bindevævet kaldet bundfascien.
  • Bundfascien er adskilt fra de underliggende musklers fascier ved løst bindevæv.
  • Mammas kirtelvæv skal være forskydeligt mod de underliggende muskler.

66

Juni 2011

 

Benævn lagene i duodenums væg. 

Q image thumb

Fra lumen: 

  • Tunica mucosa 
    • lamina epithelialis 
    • lamina proria 
    • lamina muscularis mucosae 
  • Tela submucosa 
  • Tunica muscularis 
  • Tunica serosa/adventitia 

67

Juni 2011

Gør rede for celletyperne, der findes i duodenums overfladeepithel. 

I lamina epithelialis forekommer følgende 6 celletyper: 

1. Absorptive celler: højt cylindriske, eosine celler med basalt stillet oval kerne og børstesøm. Absorption af nedbrudte forbindelser. 

2. Bægerceller: findes imellem de absorptive celler, secernerer mucin (PAS+) som virker beskyttende og smørende. 

3. Paneth-celler: findes i bunden af de Lieberkühnske krypter. Cellerne er pyramideformede med basal stillet kerne og lumen fyldt med acidofile sekretgranula.Secernerer lysosym (antibakterielt) og Zn+ og er fagocytotiske. 

4. Entero-endokrine celler: hyppigst i duodenums Lieberkühnske krypter. Er hormonproducerende og indeholder granula lokaliseret basalt for kernen.(Ifl Geneser er der 6 typer-kan studenten blot nogle af dem bør det give max) 

  • EC-celler (Enterokrommaffine): indeholder serotonin, der stimulerer gastrointestinal peristaltik. 
  • D-celler (Somatostatin): hæmning af peristaltik. 
  • G-celler (Gastrin): findes i et lille antal – Gastrin stimulerer parietalcellernes saltsyre produktion og hovedcellernes pepsinogen-produktion. 
  • S-celler (sekretin): Stimulerer pancreas til sekretion af bikarbonat og vand, samt galdevejene til sekretion af bikarbonat. 
  • I-celler (Cholocystokinin): Stimulerer pancreas til sekretion af fordøjelsesenzymer og forstærker virkning af sekretin. Hæmmer tømning af ventriklen, kontraherer galdeblære og åbner sfinkter Oddi. Sekretion af Cholocystokinin stimuleres af peptider og aminosyrer i tyndtarmslumen. 
  • K-celler (Gastrisk inhibitoriske peptid-GIP): Inhiberende virkning på ventriklens motilitet. Stimulerer insulin sekretion. 

5. Stamceller: findes i de Lieberkühnske krypter (i bunden) – differentiere til de andre celletyper. Mange kilder har stamcellerne enten på overgang mellem krypt og villus eller ca. 5-6 celler fra kryptens bund. 

6. M-celler: udgør en funktionel del af det slimhinde-associerede lymfoide væv (MALT). Findes udelukkende udfor hvor der ligger lymfefolikler i lamina propria, så det er vel svært at forvente viden om disse. Fagocyterende og professionelt antigen præsenterende (MHCII - positive) 

68

Juni 2011

Du er ansat på Anatomi og får muligheden for at fremstille nye mikroskoppræparater til histologisalen. Du udtager de markerede 3 vævsprøver fra spiserøret. 

 

Redegør for forskelle og ligheder i Oesophagus histologiske opbygning på de 3 steder.

Q image thumb

Spiserøret er beklædt med et uforhornet, flerlaget pladeepithel der ved overgangen til mavesækkens cardiaregion skifter brat til enlaget cylinderepithel – Dette skift vil man kunne se i prøve C. 

Spiserørets tunica muscularis skifter fra tværstribet skeletmuskulatur i øverste tredjedel (prøve A) til en blanding mellem skeletmuskulatur og glat muskulatur i midterste tredjedel (prøve B) for at ende med glat muskulatur i nederste tredjedel (prøve C). De mukøse kirtler i tela submukosa er stærkt forøget i prøve C (cardiakirtler).

69

Juni 2011

Beskriv kort mælkens sekretionsmekanismer i gl. mammaria. 

Kirtlen secernerer både væske, mælkeprotein og mælkefedt. 

Proteinet syntetiseres som andet protein i rER, via Golgi-apparatet hvor det modificeres og pakkes i vesikler. Vesiklerne afgives fra cellen ved exocytose, merokrin sekretion

Mælkefedtet syntetiseres i det endoplasmatiske reticulum, derefter lipiddråber som bliver synlige som større lipidvakuoler. De store lipiddråber afsnøres apikalt ind i lumen omgivet af et tyndt lag af cytoplasma og plasmalemma - apokrin sekretion

(Hvis den studerende også kan beskrive igangsætning af mælkesekretion via prolaktin, hvorledes sekretion opretholdes under amning og mælkenedløbsrefleks er det fint).

Væske, sukker og salte secerneres ved transcellulær transport som i andre epiteler – noget af væsken og nogle ioner nok også paracellulært gennem tight junctions.

70

Juni 2011

Beskriv kort den lysmikroskopiske opbygning af en lakterende mamma. 

Q image thumb

Den aktive brystkirtel; øget vækst af kirtelcellerne, reduktion af det intralobulære og interlobulære bindevæv. Cellerne i alveoler bliver større, cylindriske med store lipiddråber, og alveolerne får et lumen (Denne udvikling sker under graviditeten). 

Under laktation varierer udseende af alveolerne på grund af forskellig funktionstilstand. Sekretionscyklus bevirker at nogle alveoler er små og tomme, andre alveoler får et lumen og fyldes med mælk, et eosinofilt granulært materiale. Efterhånden som alveolen udspiles bliver epithelet lavere, mere kubisk. Fra åbningerne på papillae mammae går ductus lactiferi, der udvides til sinus lactifiri, over i mindre interlobulære gange, der ender i de secernerende alveoler

71

Juni 2012

Slimhinden i canalis analis frembyder flere karakteristika, som både er af klinisk interesse og spiller en rolle for kanalens funktion som kontinensorgan.

A. Beskriv kort det makroskopiske udseende af slimhinden i canalis analis.

Q image thumb

I den øvre del af kanalen findes et antal længdeforløbende folder, columnae

anales,( som indeholder endegrenene fra a. rectalis superior og tilsvarende

vener). Foldernes nederste afsnit forenes ved halvmåneformede

slimhindefolder, valvulae anales. Ovenfor hver valvula findes en lille lomme,

sinus analis. ( heri munder slimkirtler, som strækker sig ind i kanalens væg).

Valvulae danner tilsammen en bugtet linie, linea pectinata. ( Linea pectinata

markerer en vigtig skillelinie mellem øvre og nedre del af kanalen, nemlig

udviklingen fra endoderm, cloaca eller ektoderm, proktodeum). Nedenfor linea

pectinata følger en intermediær zone, pecten, som danner overgang til den

perianale hud. Grænsen mellem pecten analis og huden markeres ved linea

anocutanea.

 

(Man kan angive hvilket epitel, der findes i de forskellige afsnit af

analkanalen, men der spørges ikke om det. Kranielt for linea pectinata enlaget

cylinderepitel. Flerlaget uforhornet pladeepitel svarende til pecten analis. Kaudalt

for linea anocutanea forhornet flerlaget pladeepitel).

72

Juni 2012

Spørgsmål står i billedet

Q image thumb

A illustrerer leverens mindste Funktionelle enhed - en leveracinus. Den består af den mængde leverparenchym som er mellem 2 centralvener og har en terminal forgrening af a. hepatica, v. Portae og galdegangssystemet (terminal ductulus) som akse.

 

B. illustrerer den strukturelle enhed eller den klassiske leverlobulus. En sekssidet prisme med en centralvene i centrum og i hjørnerne Glissonske triader

73

Juni 2012

1. Angiv hvilken celletype (A-E), der secernerer pepsinogen.
2. Angiv hvilken celletype (A-E), hvor gastrin øger overfladearealet af den apikale membran.
3. Angiv hvilken celletype (A-E), der indeholder Serotonin.
4. Angiv hvilken celletype (A-E), der secernerer en faktor, der er vigtig for absorptionen af B12-vitamin.
5. Angiv hvilken celletype (A-E), der har en meget høj aktivitet af carbonanhydrase og mange mitokondrier.

Q image thumb

1. C (hovedcelle)

2. A parietalcelle

3. B (enterokromaffin celle)

4. A (parietal celler - intrinsic factor)

5. A (parietalcelle)

74

Juni 2013

Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af colons væg.

Lagene er: tunica mucosa, tela submucosa, tunica muscularis og afhængig af stedet både tunica adventitia og tunica serosa.

Tunica mucosa har ikke villi, men Lieberkünske krypter er fremherskende. Epitelet er et enlaget cylinderepitel med bægerceller, stamceller og enteroendokrine celler.

  • Lamina propria består af et cellerigt bindevæv med solitære lymfefollikler
  • Lamina muscularis mucosae, indre cirkulært og ydre longitudinelt lag glat muskulatur

 

Tela submucosa består af løst bindevæv - ofte med store mængder fedt. I laget findes plexus submucosus.

 

Tunica muscularis har en anden opbygning, det longitudinelle lag danner tre flade longitudinelle bånd, taeniae coli. Der findes plexus myentericus og Cajals interstitielceller (pacemaker).

 

Tunica serosa: mesotel med et subserøst bindevæv; tunica adventitia bindevæv.

75

Juni 2013

Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af en papilla vallata.

Q image thumb

Papillae vallatae (circumvallatae) ligger på række foran den V-formede sulcus terminalis. Ved mennesket findes ca 10 vallate papiller, der forekommer nedsænkede i tungeoverfladen, idet de omgives af en circulær invagination, en fure, ”voldgrav eller smagsfure”. Furen er omgivet af en lav vold. Epitelet er uforhornet og på overfladen ind mod voldgraven findes smagsløg. I bunden af voldgraven udmunder serøse kirtler (von Ebnerske kirtler), hvis sekret ”vasker” smagsløgene.

 

Smagsløg er ovale lyse legemer fra basalmembran til smagsporen. Det består af ca 50 celler, der udgøres af 4 typer (basalceller, mørke celler, intermediære celler og lyse celler). Cellerne er ordnet som løgskæl med spidsen mod smagsporen.

76

Juni 2013

A. Angiv hvilken af nedenstående celletyper, der findes i det markerede område (de 2 piler peger på det samme område).

  • 1. Ito celler
  • 2. Kupffer celler
  • 3. makrofager
  • 4. fibroblaster
  • 5. Erythrocytter

Q image thumb

a - 1 (Ito celler)

77

Juni 2013

B. Angiv hvilken af nedenstående strukturer pilene markerer

  • 1. Serøst endestykke
  • 2. mukøst endestykke
  • 3. spytrør
  • 4. indskudsstykke
  • 5. von Ebnersk halvmåne

Q image thumb

b - 5 (von Ebnersk havmåne)

78

Juni 2013

C. Angiv hvilken substans cellerne i området markeret med X producerer

  • 1. Emalje
  • 2. Prædentin
  • 3. Dentin
  • 4. Pulpa
  • 5. Cement

Q image thumb

c - 1 (emalje)

79

Juni 2013

D. Angiv hvilken struktur pilen Y markerer

  • 1. Ydre emaljeepithel
  • 2. Indre emaljeepithel
  • 3. Stellate reticulum
  • 4. Tandpulpa
  • 5. Tandsæk

Q image thumb

d - 1 (Ydre emaljeepithel)

80

Juni 2013

E. Angiv hvilken substans cellerne i området markeret med Z producerer

  • 1. Emalje
  • 2. Dentin
  • 3. Cement
  • 4. Prædentin
  • 5. Pulpa

Q image thumb

e - 2 (Dentin)

81

Juni 2014

Beskriv

a) hepatocytten og

b) den histologiske opbygning af væggen i en leversinusoide samt

de celler og væskerum der knytter sig til sinusoiden

c) de intralobulære galdegange

Hepatocytterne/levercellerne er store (20-35 μm) og polyhedrale (ofte 6-

kantede), og vender enten mod Disses rum eller mod en tilgrænsende levercelle,

med hvilken de danner et galdekapillær. Kernerne er lyse og varierende i

størrelse (dog store) runde og centralt placerede med en eller flere nucleoli.

Cytoplasmaets udseende varierer med funktionstilstanden: veludviklet rER,

talrige mitochondrier, veludviklet sER (afgiftning), Golgi-komplekser, Glykogen og

Lipid. Sinusoiderne består af fenestrerede endothelceller. Der findes ingen

basallamina, hvorfor kun blodets formede elementer og større partikler

tilbageholdes. På endothelet i sinusoidelumen findes Kupfferceller (residente 

makrofager) med mere afrundede kerner end de affladede endothelceller. Itoceller

er lokaliseret perisinusoidalt (Disses rum) hvorfra cytoplasmatiske udløbere

strækker sig ud og omkranser sinusoide epithelet. Det perisinusoide rum (Disses

rum) omgiver sinusoidevæggen som et snævert, perivaskulært rum, der adskiller

endothelcellerne fra levercellernes overflade. Rummet indeholder intralobulære

retikulære fibre, Ito-celler, fibroblaster samt plasma, der siver ud gennem

sinusoidevæggen. Heringske kanaler er meget korte kanaler der leder galden

fra galdekapillærerne i periferien af lobulus igennem grænsepladen til de

terminale interlobulære forgreninger af galdegangssystemet (terminale ductuli).

Lumen afgrænses delvist af leverceller og delvist af celler af galdegangstype

(kubisk epitel); forekomsten af begge celletyper omkring lumen definerer en

Heringsk kanal.

82

Juni 2014

Beskriv den generelle lagdeling i spiserøret, samt forskelle og ligheder i den lysmikroskopiske opbygning af 3 vævsprøver fra spiserøret, der er udtaget i

  • Den øverste del
  • Den midterste del
  • Den nederste del (ved overgangen til ventriklen)

Spiserøret er beklædt med et uforhornet, flerlaget pladeepithel der ved

overgangen til mavesækkens cardiaregion skifter brat til enlaget cylinderepithel –

Dette skift vil man kunne se i prøven fra den nederste del.

Spiserørets tunica muscularis skifter fra tværstribet skeletmuskulatur i øverste

tredjedel til en blanding mellem skeletmuskulatur og glat muskulatur i midterste

tredjedel, for at ende med glat muskulatur i nederste tredjedel. De mukøse kirtler

i tela submucosa er stærkt forøget i prøven fra den nederste del (cardiakirtler).

83

Juni 2014

a. Angiv hvilke af nedenstående celletyper der ikke forekommer i epitelet i tyndtarmen

  • 1. Enteroendokrine celler
  • 2. M-celler
  • 3. Panethceller
  • 4. Parietalceller
  • 5. Ingen af ovenstående (alle de nævnte celletyper forekommer i tyndtarmsepitelet)

a - 4: Parietalceller

84

Juni 2014

b. Angiv hvilket af nedenstående udsagn om spytkirtlernes sekretoriske endestykker, der ikke er korrekt

  • 1. Endestykkerne er omgivet af myoepiteliale celler
  • 2. Grupper af serøse sekretoriske celler, der danner klaser omkring mukøse endestykker kaldes serøse halvmåner
  • 3. Cytoplasma i mukøse endestykker har et svampeagtigt udseende
  • 4. Serøse endestykker secernerer spyt indeholdende ptyalin
  • 5. Glandula submandibularis består primært af mukøse endestykker med serøse halvmåner

b - 5: Glandula submandibularis består primært af mukøse endestykker med serøse halvmåner

85

Juni 2014

c. Angiv hvilket af nedenstående udsagn om de Lieberkühnske krypter der ikke er korrekt

  • 1. I bunden af dem findes Paneth celler
  • 2. De findes mellem villi intestinales
  • 3. De er ca. 400 μm dybe
  • 4. De er simple tubulære kirtler
  • 5. De findes kun i tyndtarmen

c - 5: De findes kun i tyndtarmen

86

Juni 2014

d. Angiv hvilket af nedenstående udsagn vedrørende kar i Glissonske triader, der ikke er korrekt

  • 1. Transporterer galde væk fra hepatocytterne
  • 2. Transporterer deoxygeneret blod væk fra hepatocytterne
  • 3. Transporterer deoxygeneret blod til hepatocytterne
  • 4. Transporterer næringsholdigt blod til hepatocytterne
  • 5. Transporterer oxygeneret blod til hepatocytterne

d - 2: Transporterer deoxygeneret blod væk fra hepatocytterne

87

Juni 2014

e. Angiv hvilket af nedenstående udsagn om indskudsstykkerne i pancreas, der ikke er korrekt

  • 1. De sekretoriske acini tømmer deres sekret til dem
  • 2. Den første del er dannet af centroacinære celler
  • 3. De er beklædt med kubisk til lavt cylindrisk epitel
  • 4. De tømmer sig i interlobulære gange
  • 5. De modtager sekret fra ductus pancreaticus (Wirsungi)

e - 5: De modtager sekret fra ductus pancreaticus (Wirsungi)

88

Juni 2016

A. Beskriv – gerne suppleret med en skitse – den lysmikroskopiske opbygning af udførselsgangsystemet i mamma.

Gangsystemet starter ved de sekretoriske endestykker (alveoler) som

intralobulære gange (ductuli) med lavt cylindrisk til kubisk epithel. Et antal

af disse gange samler sig til en terminal ductus (denne udgør med

tilhørende lobulus den funktionelle enhed i mamma). De terminale ductus

bliver til interlobulære ductuli, der er beklædt med et enlaget cylindrisk

epithel og som samles i ductus lactiferus, der er beklædt med 2-laget

epithel (kubiske celler basalt, cylindriske superficielt). Ud for areola ses en

udvidelse af ductus lactiferus benævn sinus lactiferus. Ved udmunding

skifter epithelet til flerlaget pladeepithel. Mellem epithelet og

basalmembranen i alle udførselsgange og i alveolerne findes

myoepitheliale celler.

A image thumb
89

Juni 2016

Beskriv hvilke histologiske ændringer, der ses i mamma ved ophør af amning.

Når amningen ophører stopper mælkeproduktionen hurtigt, da den

hormonelle stimulation afbrydes. Sekretet i alveoler og gange

tilbageresorberes i løbet af få dage, hvorefter alveolerne falder sammen.

Epithelcellerne degenererer og fagocyteres af makrofager i det omgivende

bindevæv, og efterhånden reduceres kirtelvævet til nogel få ductuli i hver

lobulus. Parallelt med tilbagedannelsen af kritelvævet forøges mængden

af bindevæv og fedt, og mamma vender på denne måde tilbage til

hvilestadiet i løbet af nogel uger. Kirtlen forbliver dog mere veludviklet

med tydelig lobulering og flere alveoler med erkendeligt lumen efter

graviditet.

90

Juni 2016

A. Angiv hvilken af nedenstående strukturer, der bidrager til den væsentligste forøgelse af tyndtarms-epithelets overfladeareal

  • 1. mikrovilli
  • 2. villi
  • 3. plicae circulares
  • 4. Lieberkühnske krypter
  • 5. plicae gastricae

a. svar 1 - mikrovilli

91

Juni 2016

B. Du bliver bedt om, at undersøge vævsbiopsier fra tarmen for mulige patologiske forandringer. Biopsierne er ikke mærkede, men du finder submucosa kirtler i én af prøverne og kan derfor konkludere at vævet stammer fra

  • 1. duodenum
  • 2. jejuneum
  • 3. ileum
  • 4. colon
  • 5. rectum

b. svar 1 - duodenum

92

Juni 2016

C. I mavesækkens mucosa findes store celler med et intenst eosinofilt cytoplasma og runde, centralt lokaliserede kerner. Angiv hvilken af nedenstående celletyper, der er tale om

  • 1. hovedceller
  • 2. enteroendokrine celler
  • 3. panethceller
  • 4. parietalceller
  • 5. bægerceller

c. svar 4 - parietalceller

93

Juni 2016

D. Angiv hvilken af nedenstående tungepapiller, der har en tynd tilspidset ende

  • 1. papillae circumvallata
  • 2. papillae filiformes
  • 3. papillae foliatae
  • 4. papillae fungiformes
  • 5. papillae vermiformis

d. svar 2 - papillae filiformes

94

Juni 2016

E. Angiv hvilken af nedenstående exokrine kirtler, der ikke har mukøse endestykker

  • 1. submucosa kirtler i læben
  • 2. kirtler i bindevævet omkring tonsilla palatinae
  • 3. glandula parotidea
  • 4. glandula sublingualis
  • 5. glandula submandibularis

e. svar 3 - glandulae parotidea

Ikke sikkert! Åben sættet selv og vurdér.

95

Juni 2016

F. Angiv i hvilket af nedenstående afsnit af fordøjelseskanalen, der findes skeletmuskulatur

  • 1. duodenum
  • 2. esophagus
  • 3. jejunum
  • 4. tyktarmen
  • 5. mavesækken

f. svar 2 - oesophagus

96

Juni 2016

G. Angiv hvilken af nedenstående celletyper, der forekommer i bunden af glandulae gastricae og kan kendes på basal basofili

  • 1. absorptive celler
  • 2. hovedceller
  • 3. bægerceller
  • 4. Panethceller
  • 5. Parietalceller

g. svar 2 - hoved celler

97

Juni 2016

H. Angiv hvad der adskiller ileum fra tyndtarmens andre afsnit

  • 1. den indeholder en stor mængde Peyerske plaques
  • 2. den har Lieberkühnske krypter men ingen villi
  • 3. den indeholder ikke centrale chyluskar
  • 4. den indeholder Brunnerske kirtler
  • 5. den syntetiserer proteinet intrinsic factor

h. svar 1 - peyerske plaques

98

Juni 2016

I. Angiv hvilken af nedenstående celletyper, der udskiller lysosym, der er et antibakterielt enzym

  • 1. enterocytter
  • 2. enteroendokrine celler
  • 3. bægerceller
  • 4. Panethceller
  • 5. Parietalceller

i. svar 4 - paneth celler

99

Juni 2016

J. Angiv hvilket ultrastrukturelt træk, der er karakteristisk for de acinære celler i pancreas

  • 1. de har mange apikale mikrovilli
  • 2. de har apikalt placerede sekretgranula
  • 3. de har basalt placerede mitochondrier, der omkranses af folder af plasma membranen
  • 4. de har mitochondrier med tubulære cristae
  • 5. de indeholder talrige lipid dråber

j. svar 2 - apikalt lokaliserede sekretgranula

100

Juni 2016

Beskriv den histologiske opbygning af væggen i colon

Lagene er: tunica mucosa, tunica muscularis og afhængig af stedet tunica

adventitia eller tunica serosa.

Tunica mucosa har ikke villi, men der findes talrige Lieberkünske krypter,

der er dybe.

Epitelet er et enlaget cylinderepitel med bægerceller, stamceller og

enteroendokrine celler.

 

Lamina propria består af et cellerigt bindevæv med solitære lymfefollikler

 

Lamina muscularis mucosae, indre cirkulært og ydre longitudinelt lag glat

muskulatur

 

Tunica muscularis består af et indre lag cirkulært glat muskulatur samt et

ydre longitudinelle lag, der danner tre flade longitudinelle bånd, taeniae

coli. Der findes plexus myentericus og Cajals interstitielceller (pacemaker)

 

Tunica serosa: mesotel med et subserøst bindevæv; tunica adventitia

bindevæv.

101

Juni 2016

Angiv forskellen på betegnelserne tunica serosa og tunica adventitia

tunica serosa - slimhinde, serøs hinde. Betegnelsen bruges de steder, der

er beklædt med bughinde (peritoneum)

 

 

tunica adventitia - noget, der kommer til udefra. Betegnelsen bruges hvor

det yderste lag er bindevæv (uden bughinde)

102

Juni 2016

Redegør for, hvilke afsnit af colon, der er beklædt med hhv. tunica serosa og tunica adventitia

colon ascendens - tunica adventitia bagtil og serosa fortil, bortset fra

nederste 4-5 cm, der sammen med caecum er beklædt med tunica

serosa; Colon transversum - tunica serosa; colon descendens - adventitia

bagtil, hvor den hæfter til bugvæggen, tunica serosa fortil; Colon

sigmoideum - tunica serosa

103

Juni 2017

1. Benævn strukturen markeret med E.

2. Benævn strukturen markeret med J.

3. Angiv hvilken struktur, der er fagocyteret.

Q image thumb

1. Erythrocyt

2. Disses rum

3. C - en erythrocyt, der er fagocyteret af en Kupffercelle

104

Juni 2017

 

105

Juni 2017

4. Angiv hvilken struktur, der jævnligt forekommer dobbelt i leverceller.

5. Angiv hvilken struktur, der er cellekernen i en fagocytotisk celle.

6. Angiv hvilken struktur, der afgrænser et irregulært vaskulært rum.

Q image thumb

4. I - hepatocyttens cellekerne

5. D - cellekerne i Kupffercelle

6. F - endothelcelle (sinusoide)

106

Juni 2017

7. Angiv hvilken struktur, der også kaldes et modificeret kapillær.

8. Angiv i hvilket område, der findes celler, som er i stand til at oplagre vitamin A.

9. Benævn strukturerne markeret med H.

10. Benævn strukturerne markeret med G.

Q image thumb

7. A - sinusoide

8. J - Ito celler i Disses rum

9. Glykogenkorn

10. Lipid

107

Juni 2017

A. En patient oplever stigende problemer med caries efter at have modtaget stråleterapi som behandling mod cancer i kæben. Angiv hvilken struktur, der formentlig er påvirket med nedsat funktion som følge.

  • 1. Tandpulpaen
  • 2. Tungemuskulaturen
  • 3. Spytkirtlerne
  • 4. Sensoriske nerver
  • 5. Smagsløgene

A. 3 - Spytkirtlerne

108

Juni 2017

B. Angiv hvilken struktur, der ikke indeholder kollagen.

  • 1. Tandens cement
  • 2. Tandpulpa
  • 3. Dentin
  • 4. Emalje
  • 5. Rodhinden (desmodontium)

B. 4 - Emalje

109

Juni 2017

C. Angiv hvilken af tungens papiller, der er associeret med de von Ebnerske kirtler (serøse kirtler).

  • 1. Papillae filiformes
  • 2. Papillae foliatae
  • 3. Papillae fungiformes
  • 4. Papillae parotidea
  • 5. Papillae vallatae

C. 5 - Papillae vallatae

110

Juni 2017

D. Angiv hvilken del af udførselsgangsystemet fra spytkirtlerne, der er beklædt med et enlaget cylinderepithel og indeholder mange mitochondrier, der er placeret mellem indfoldninger af den basale cellemembran.

  • 1. Mukøse endestykker
  • 2. Serøse endestykker
  • 3. Indskudsstykker
  • 4. Spytrør
  • 5. Interlobulære udførselsgange

D. 4 - Spytrør

111

Juni 2017

E. Angiv hvad der adskiller Ileum fra de andre dele af tyndtarmen.

  • 1. Den har Lieberkühnske krypter men ingen villi
  • 2. Den indeholder ikke den type lymfekar, som betegnes centrale chyluskar
  • 3. Den indeholder en stor mængde Peyerske plaques
  • 4. Den indeholder Brunnerske kirtler
  • 5. Den syntetiserer proteinet Intrinsic factor

E. 3 - Den indeholder en stor mængde Peyerske plaques

112

Juni 2017

F. Angiv benævnelsen for de basofile celler, der findes i bunden af glandulae gastricae

  • 1. Absorptive celler
  • 2. Bægerceller
  • 3. Paneth celler
  • 4. Parietalceller
  • 5. Hovedceller

F. 5 - Hovedceller

113

Juni 2017

G. Den apikale del af de acinære celler i pancreas farves kraftigt med eosin. Angiv hvilken substans i cellerne, der er årsag til den kraftige farvning.

  • 1. Akkumulationer af ru endoplasmatisk retikulum
  • 2. Glykogen
  • 3. Lipid
  • 4. HCl
  • 5. Zymogen granula

G. 5 - Zymogen granula

114

Juni 2017

H. Galdecanaliculi er omkranset af en vandtæt barriere dannet af tight junction mellem celler. Angiv mellem hvilke celler disse junction findes.

  • 1. Endothelceller i de portale venoler
  • 2. Endothelceller i de hepatiske sinusoider
  • 3. Endothelceller i de centrale vener
  • 4. Hepatocytter
  • 5. Kubiske epithelceller i galdegangene

H. 4 - Hepatocytter

115

Juni 2017

I. Angiv i hvilken del af fordøjelseskanalen, der er størst forekomst af bægerceller.

  • 1. Colon
  • 2. Jejunum
  • 3. Duodenum
  • 4. Ventriklen
  • 5. Oesophagus

I. 1 - colon

116

Juni 2017

J. Angiv hvilken af nedenstående strukturer, der bidrager til den største forøgelse af overfladearealet af tyndtarmens epithel.

  • 1. Plicae gastricae
  • 2. Plicae circulares
  • 3. Villi
  • 4. Mikrovilli
  • 5. Lieberkühnske krypter

J. 4 - Mikrovilli

117

Juni 2017

Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af galdeblærens væg.

Q image thumb

Tunica mucosa:

  • Lamina epithelialis: enlaget højt cylinderepithel beklædt med talrige korte mikrovilli
  • Lamina propria: løst bindevæv med små blodkar, lymfefollikler og mukøse kirtler

 

Galdeblæren har ikke lamina muscularis mucosae og tela submucosa.

 

Tunica muscularis: tynd, bundter af glatte muskelceller, der løber i forskellige retninger.

 

Tunica serosa (adventitia): et subserøst tykt lag tæt bindevæv beklædt med mesothel, bortset fra det sted hvor væggen er hæftet til hepar (adventitia).

118

August 2010

  • A. Strukturen markeret med X er en mukøs acinus
  • B. Strukturen markeret med Y er et indskudsstykke
  • C. Strukturen markeret med Z er en samling myoepitheliale celler
  • D. Billedet viser Glandula submandibularis
  • E. Bindevævskapslen omkring det viste organ er meget ringe udviklet, men selve kirtlen er fint lobuleret.

Q image thumb

  • A. Sandt - Spytkirtlerne er sammensat af en blanding af serøse og mukøse endestykker. Det markerede acinus er dannet af mukøse celler.
  • B. Falsk – Strukturen ”Y” er et spytrør. De meget små indskudstykker ses vanskeligt i lysmikroskopet
  • C. Falsk – Den markerede struktur er en serøs halvmåne (von Ebnersk halvmåne). De myoepitheliale celler (kurvceller) er lokaliseret mellem de sekretoriske celler og basalmembranen.
  • D. Sandt – Glandula submandibularis er en blandet kirtel (overvejende serøs).
  • E. Falsk – Omkring glandula submandibularis findes en veludviklet bindevævskapsel og bindevævsstromaet i kirtlen er også veludviklet. (Det nævnte udsagn er gældende for glandula sublingualis).

119

August 2010

A. Beskriv den histologiske opbygning af galdekapillæret samt de

intralobulære galdegange

Galdekapillærerne, canaliculi biliferi, har en diameter på ca. 1 μm og er de
mindste begyndelsesdele af galdevejssystemet. De er lokaliseret intralobulært
mellem levercellerne, med et enkelt galdekapillær placeret centralt mellem 2
tilgrænsende leverceller. Elektronmikroskopisk dannes galdekapillærets væg af
de tilgrænsende levercellers overflader. Cytoplasmaet lige under plasmalemma
er fortættet af filamentøst materiale, og celleoverfladen sender korte mikrovilli ud
i lumen af galdekapillæret. Lumen i galdekapillærerne forsegles fra det øvrige
intercellulærrum ved okkluderende kontakter (zonulae occludentes) mellem
levercellemembranerne langs kanterne af galdekapillæret.

 

Heringske kanaler leder galden fra galdekapillærerne i periferien af lobulus igennem grænsepladen til de terminale interlobulære forgreninger af galdegangssystemet (terminale ductuli). Lumen afgrænses delvist af leverceller og delvist af celler af galdegangstype (kubisk epitel); forekomsten af begge celletyper omkring lumen definerer en Heringsk kanal.

120

August 2010

B. Beskriv den histologiske opbygning af galdeblærens væg

Tunica mucosa: Karakteristisk stærk foldet ved tom galdeblære, højden

afhænger af fyldningsgraden

  • Lamina epithelialis: Enlaget cylinderepithel, mikrovilli, lyst eosinofilt cytoplasma med ovale, basalt stillede kerner
  • Lamina propria: Løst bindevæv, spredte mukøse celler
  • Lamina muscularis mucosa: laget mangler

Tela submucosa: laget mangler

Tunica muscularis: Tynd, bundter af forskellig orienterede, glatte muskelceller

Tunica serosa: med underliggende tykt, subserøst lag.

121

2014 - August - Reeksamen

A. Beskriv kort den lysmikroskopiske opbygning af kirtelvævet i en lakterende

mamma

 

Kirtelvævet ordnet i lobuli omgivet af interlobulært bindevæv med udførselsgange. De secernerende endestykker består af alveoler, hvis udseende varierer meget. Epitelet i alveolerne varierer fra cylindriske til kubiske i forløbet af sekretionscyclus. Under sekretionscyclus fyldes alveolens lumen med mælk og epitelet bliver derfor kubisk. Mellem epitelet og basalmembranen findes myo-epiteliale celler.

122

2014 - August - Reeksamen

Karakteriser en lobus

En selvstændig kirteldel bestående af lobuli. Hver lobus er omgivet af interlobulært bindevæv.

123

2014 - August - Reeksamen

Angiv sekretionsmåde for mamma’s sekret

Apokrin sekretion (lipider). Merokrin sekretion (proteindelen). (para- og transcellulær transport af vand og elektrolytter samt protein, kan også nævnes).

124

2014 - August - Reeksamen

Benævn udførselsgangen fra en lobus

Ductus lactiferus

125

2014 - August - Reeksamen

Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af tungens 4 typer papiller

Q image thumb

Tungepapillerne består af en bindevævskerne beklædt med flerlaget pladeepitel. 3 af de 4 typer har forekomst af smagsløg.

 

1) Papillae vallatae/circumvallatae (8 – 12 stk) placeret i et V foran sulcus terminalis bagtil på tungen. Disse papiller er nedsænkede i overfladen da de omgives af en cirkulær invagination. Der dannes en smagsfure (voldgrav). Epitelet er uforhornet og ud mod voldgraven findes talrige smagsløg. Serøse kirtler (von Ebnerske kirtler) udmunder i voldgravens bund. Et smagsløg ses som ovale lyse legemer, der strækker sig fra basalmembranen til smagsporen på epiteloverfladen. Et smagsløg består af 50 aflange celler ordnet som løgskæl der konvergerer med spidsen mod smagsfuren.

 

2) Papillae foliatae er placeret bagtil på tungens siderand. Papillerne er bladformede og indeholder talrige smagsløg.

 

3) Papillae filliforme er trådformede og talrige. De er 2-3 mm lange og beklædt med et forhornet epitel, der giver tungen den grålige farve.

 

4) Papillae fungiformes. Disse papiller er svampeformede og forekomme enkeltvis (spredt mellem de filiforme papiller). Papillens bindevævskerne er rig på kar, epithelet er tyndt pga. mindre forhorning, så papillerne er røde. På papiltoppen findes enkelte smagsløg.

126

2014 - August - Reeksamen

Redegør kort for den lysmikroskopiske opbygning af den exokrine del af pancreas.

Pancreas er en tubulo-acinøs kirtel. Omkring kirtlen findes en tynd

bindevævshinde, der sender tynde bindevævs-septa ind og opdeler kirtlen

i lobuli. Pancreas består af både en exokrin og en endokrin del, men her

bedes kun om beskrivelse af den exokrine del.

 

Acini er afrundede eller ovale og består af enkelt lag

pyramideformede epithelceller med runde, basofile kerner, der er

lokaliseret basalt. Den apikale del er fyldt med sekretgranula

(zymogengranula) og er eosinofil.

 

Udførselsgangsystemet når ind i centrum af acini og afgrænses

af centroacinære celler. Går over i indskudsstykke, der har kubisk

eller lavt cylindrisk epithel. Inskudsstykkerne tømmer sig i større

interlobulære gange med et cylindrisk epithel. Der forekommer ikke

spytrør i pancreas som i mundspytkirtlerne. De interlobulære gange

udmunder i de 2 hovedudførselsgange (ductus pancreaticus –

Wirsungi og Ductus pancreaticus accessorius - Santorini), der er

beklædt med énlaget, højt cylindrisk epithel, beklædt med

bindevæv.

127

2014 - August - Reeksamen

Beskriv hvorledes man lysmikroskopisk kan skelne pancreas fra glandula parotis.

I pancreas findes de Langerhanske celleøer, der udgør den endokrine del

af kirtlen. I den exokrine del forekommer de centroacinære celler samt

indskudsstykker (der findes ingen spytrør i pancreas). I glandula parotis

findes både indskudsstykker og spytrør samt myoepitheliale celler. I glandula parotis er forekomsten af fedtceller større end pancreas.

128

Januar 2009

Angiv de strukturer, der danner slimhindens relief i jejunum, og angiv hvilke af tarmvæggens lag, der indgår i hver af disse.

Plicae circulares og villus (villi intestinales). I plicae circulares indgår tunica mucosa og tela submucosa. I en villus indgår lamina epithelialis og lamina propria.

129

Januar 2009

Angiv de celletyper der forekommer i en tyndtarmskrypt (Lieberkühnsk krypt) og angiv for hver celletype deres formodede funktion

Enlaget cylinder epithel – overvejende sekretorisk men også absorptive celler.

  • Bægerceller – mucinsekretion (slim);
  • Panethceller – sekretion af lysozym (antibakterielt);
  • Entero-endokrine celler:
    • EC-celler – overordnet hormonsyntese og sekretion, feks. serotonin 
    • D-celler – somatostatin 
    • G-celler – Gastrin,
    • S celler- sekretion,
    • I-celler - CCK
  • Stamceller
  • M-celler – mucosa-associated-lymphoid-tissue (MALT)

130

Januar 2009

Beskriv hvordan man mikroskopisk kan skelne tyktarmen fra tyndtarmen.

I tyktarmen findes ingen villi intestinales men mange ligestillede krypter med mange bægerceller, mitoser og paneth-celler.

131

Januar 2014

 

Q image thumb

Vævsprøven stammer fra ventriklens pars pylorica . Væggen inddeles i:

Tunica mucosa bestående af:

  • lamina epithelialis: Højt enlaget cylinderepithel. Slimsecernerende overfladeepithel samt pylorus kirtler. Disse er simple, tubulære kirtler, der er ret forgrenede og stærkt snoede. De indeholder enteroendokrine celler, stamceller og mukøse celler.
  • lamina propria: Løst, meget cellerigt retikulært bindevæv - indeholder mange lymfocytter og plasmaceller.
  • lamina muscularis mucosae: Veludviklet, bestående af indre cirkulært og ydre longitudinelt lag af glatte muskelceller. Fra inderste lag strækker sig glatte muskelceller op mellem kirtlerne.

Tela submucosa: Løst bindevæv med kar og nerver. Forekomst af ganglieceller (plexus submucosus)

Tunica muscularis: Består af 3 lag.

  • Ydre longitudinelt, mellemste cirkulært samt indre, skråt forløbende.
  • Forekomst af ganglieceller (plexus myentericus).

Tunica serosa: Mesothel og submesothelialt bindevæv.

132

Januar 2014

Benævn strukturen samt de delelementer, der indgår i denne.

Q image thumb

Glissonsk/portal triade bestående af

  • v. portae-gren (v. interlobularis);
  • a.hepatica-gren (a. interlobularis)
  • samt galdegang.
  • Ofter ses desuden fraførende lymfekar.

133

Januar 2014

Beskriv hvordan man lysmikroskopisk skelner mellem de enkelte delelementer i strukturen.

Q image thumb

De kan skelnes da

  • arterien har tyk væg, lille lumen, enlaget epithel (endothel);
  • venen har tynd væg og langt større lumen, enlaget epithel (endothel) 
  • galdegangen har enlaget kubisk til cylindrisk epithel

 

Du skal altså kunne se, at den markerede struktur er en Glissonsk triade, hvori der indgår en arterie, vene og galdegang.

134

Januar 2014

Angiv blodets forløb til, igennem og fra organet.

Q image thumb

Leveren har både venøs og arteriel blodforsyning:

Venøst blod: (nærings-rigt og ilt-fattigt)

  • v. porta → interlobulær vene → terminale grene → indløbsvenoler gennem grænseplade → sinusoider → v. centralis → indskudsvene → vv. hepaticae → v. cava inferior

Arterielt blod: (ilt-rigt)

  • a. hepatica → interlobulær arterie → kapillærplekser omkring galdegange → indløbsvenoler → sinusoiderne → v. centralis → indskudsvene → v. hepatica → v. cava inferior.

135

Januar 2014

Angiv i hvilken del af fordøjelseskanalen, der findes tværstribet skeletmuskulatur.

  • 1. Duodenum
  • 2. Oesophagus
  • 3. Jejunum
  • 4. Tyktarmen
  • 5. Ventriklen

2. Oesophagus er korrekt

136

Januar 2014

Angiv hvilke celler i fordøjelsessystemet, der producerer cholecystokinin

(CCK).

  • 1. Hovedceller i ventriklen
  • 2. Enteroendokrineceller i jejunum
  • 3. Ganglieceller i plexus myentericus
  • 4. Bægerceller i tyktarmen
  • 5. Paneth celler i duodenum

2. CCK produceres af de enteroendokrine celler i tarmen (I-celler).

137

138

Januar 2014

Benævn de basofile celler, der findes i bunden af corpus/fundus-delens glandulae gastricae.

  • 1. Absorptive celler
  • 2. Hovedceller
  • 3. Bægerceller
  • 4. Paneth celler
  • 5. Parietal celler

2. Hovedceller

139

Januar 2014

Den apikale del af de acinære celler i pancreas farves lyserøde med

eosin. Angiv hvad der er årsagen til farvbarheden.

  • 1. Akkumuleret ru endoplasmatisk retikulum (RER)
  • 2. Glycogen
  • 3. Lipid
  • 4. HCl
  • 5. Forstadier til fordøjelsesenzymer

5. Forstadier til fordøjelsesenzymer (zymogengranula)

140

Januar 2014

Hepatocytter farver kraftigt ved en Perjodsyre-Schiff (PAS)-farvning. Angiv hvad der er årsag til farvbarheden.

  • 1. Galde pigment
  • 2. Cholesterol
  • 3. Glykogen
  • 4. Ru endoplasmatisk retikulum (rER)
  • 5. Triglycerider

3. Glykogen

141

Januar 2015

 

Q image thumb

  • Enterocytter - Absorptive celler
  • Bægerceller - secernerer mucin som virker beskyttende og smørende.
  • Panethceller- secernerer lysosym (antibakterielt) og Zn+ og er fagocytotiske
  • Stamceller – Deler sig og differentierer til de andre celletyper
  • M-celler - Udgør en funktionel del af det slimhinde-associerede lymfoide væv (MALT).
  • Entero-endokrine celler - Er hormonproducerende. Ifl Geneser er der 6 typer men OK for opgaven at nævne enten den overordnede type, eller specifikke typer (feks D-celler):
    • 1. EC-celler (Enterokrommaffine): indeholder serotonin, der stimulerer gastrointestinal peristaltik
    • 2. D-celler (Somatostatin): hæmning af peristaltik
    • 3. G-celler (Gastrin): Gastrin stimulerer parietalcellernes saltsyre produktion og hovedcellernes pepsinogen-produktion.
    • 4. S-celler (sekretin): Stimulerer pancreas til sekretion af bikarbonat og vand, samt galdevejene til sekretion af bikarbonat.
    • 5. I-celler (Cholocystokinin): Stimulerer pancreas til sekretion af fordøjelsesenzymer og forstærker virkning af sekretin. Hæmmer tømning af ventriklen, kontraherer galdeblære og åbner sfinkter Oddi. Sekretion af Cholocystokinin stimuleres af peptider og aminosyrer i tyndtarmslumen.
    • 6. K-celler (Gastrisk inhibitoriske peptid-GIP): (Inhiberende virkning på ventriklens motilitet). Stimulerer insulin sekretion
    • 7. L-celler (GLP-1)

142

Januar 2015

Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af udførselsgangsystemet i mamma.

Q image thumb

Gangsystemet begynder efter de sekretoriske endestykker (alveoler) som

intralobulære gange (ductuli) med lavt cylindrisk til kubisk epithel. Et antal

af disse samler sig til en terminal ductus (denne udgør med tilhørende

lobulus den funktionelle enhed i mamma). De terminale ductus bliver til

interlobulære ductuli, der er beklædt med et enlaget cylindrisk epithel og

som samles i ductus lactiferus, der er beklædt med 2-laget epithel

(kubiske celler basalt, cylindriske superficielt). Ud for areola ses en

udvidelse af ductus lactiferus benævn sinus lactiferus. Ved udmunding

skifter epithelet til flerlaget pladeepithel. Mellem epithelet og

basalmembranen i alle udførselsgange og i alveolerne findes

myoepitheliale celler.

143

Januar 2015

I bindevævet omkring alveolerne forekommer en celletype, hvis antal øges ved

laktation. Cellen beskrives lysmikroskopisk som oval med en excentrisk placeret

kerne, hvis kromatin danner et urskivelignende mønster. Der kan forekomme

negativ Golgi farvning tæt på kernen, der hvor Golgi apparatet udelukker

udbredelsen af RER.

B. Benævn denne celletype og anfør dens funktion.

plasmacelle - syntetiserer og secernerer antistof (IgA) der udskilles med modermælken (transcytose gennem alveole eller gang-celler).

144

Januar 2015

Beskriv kort den lysmikroskopiske opbygning af tonsilla palatina.

Omkring tonsillen findes en bindevævskapsel, som sender septa ind i

tonsillen. Epithelet på overfladen af tonsillerne er et flerlaget uforhornet

pladeepitel. Dette danner 10-20 dybe indsænkninger (fossulae tonsillae), førende

ned i tonsilkrypter. Omkring krypterne findes lymfoidt væv ordnet i follikler (med

kimcentre) og mellemliggende diffust lymfoidt væv. I bindevævet udenfor

kapslen, men i relation til tonsillen forekommer en del små mukøse kirtler, hvis

udførselsgange tømmer sig på den frie tonsiloverflade.

145

Juni 2010

Beskriv hepatocytten og den histologiske opbygning af væggen i en leversinusoide.

Hepatocytterne/levercellerne er store (20-35 μm) og polyhedrale (ofte 6-

kantede), og vender enten mod Disses rum eller mod en tilgrænsende levercelle, med hvilken de danner et galdekapillær. Kernerne er lyse og

varierende i størrelse (dog store) runde og centralt placerede med en eller

flere nucleoli. Cytoplasmaets udseende varierer med funktionstilstanden:

veludviklet rER, talrige mitochondrier, veludviklet sER (afgiftning), Golgikomplekser,

Glykogen og Lipid. Sinusoiderne består af fenestrerede

endothelceller. Der findes ingen basallamina, hvorfor kun blodets formede

elementer og større partikler tilbageholdes. På endothelet i

sinusoidelumen findes Kupfferceller (residente makrofager) med mere

afrundede kerner end de affladede endothelceller. Ito-celler er lokaliseret

perisinusoidalt (Disses rum) hvorfra cytoplasmatiske udløbere strækker

sig ud og omkranser sinusoide epithelet. Det perisinusoide rum (Disses

rum) omgiver sinusoidevæggen omgiver sinusoidevæggen som et

snævert, pevivaskulært rum, der adskiller endothelcellerne fra

levercellernes overflade. Rummet indeholder intralobulære retikulære

fibre, Ito-celler, fibroblaster samt plasma, der siver ud gennem

sinusoidevæggen.

146

Juni 2010

Definér leverens mindste ”strukturelle” og ”funktionelle” enhed.

Den strukturelle enhed er den klassiske leverlobulus, en sekssidet prisme

med en centralvene i centrum og i hjørnerne ses Glissonske triader.

 

Leveracinus er leverens mindste funktionelle enhed, den består af den

mængde leverparenchym som er mellem 2 centralvener og har en

terminal forgrening af a. hepatica, v. Potae og galdegangssystemet,

terminal ductulus,som akse. I en acinus vil cellerne nærmest aksen

modtage blod der er mere iltmættet og rigt på næringsstoffer end cellerne

mere perifert, hvilket afspejler sig I regerationsevnen.

147

Juni 2010

Angiv med kort begrundelse om nedenstående udsagn er Sande eller Falske

  • A.Strukturen markeret med X er en Langerhansk Ø
  • B. Et elektronmikroskopisk billede af cellerne i området Y vil vise celler med
  • et stort indhold af glat endoplasmatisk retikulum (sER)
  • C. Cellerne der secernerer insulin er arrangeret i periferien af området X
  • D. Sekretion af hormoner fra strukturen X sker via udførselsgange
  • E. Cellerne i området markeret med Y producerer Glukagon

Q image thumb

  • A. Sandt – De Langerhanske øer er grupper af endokrine celler og udgør totalt ca 1% af cellerne i pancreas.
  • B. Falsk - Området Y markerer den exokrine del af pancreas bestående af acinære celler. Disse acinære celler, har som protein-producerende celler et højt indhold af ru endoplasmatisk retikulum (rER). Cellerne producerer store mængder fordøjelsesenzymer, der sendes til den gastrointestinale tragt.
  • C. Falsk – de insulinproducerende celler findes jævnt fordelt i hele celle-øen. De benævnes B-celler (beta-celler) og udgør omkring 70% af cellerne i øen. A-cellerne, der producerer Glukagon, er derimod lokaliseret perifert i øerne.
  • D. Falsk – De Langerhanske øer er endokrine kirtler, der defineres som kirtler, der producerer hormoner og afgiver disse direkte til blodet. Hver ø har et netværk af små fenestrerede kapillærer hvortil hormonerne frigives.
  • E. Falsk – dette er acinære celler, der er en del af den exokrine pancreas som producerer bugspyt. Glukagon produceres ligesom Insulin i de Langerhanske celle-øer.

 

(NB! delmål – beskrive de Langerhanske celle-øers opbygning og funktion)

148

Juni 2010

Angiv de strukturer, der danner slimhindens relief i ventriklen.

Slimhinden er tyk, blød og orange når den er frisk. Dens relief dannes af 3 strukturer:

  • 1. Plicae gastricae – længdeforløbende folder, der forsvinder når mavesækken fyldes.
  • 2. Areae gastricae – små felter (få mm) adskilt af lave furer.
  • 3. Foveolae gastricae – små tragtformede fordybninger i tunica mucosae. Glandula gastricae munder i foveolae’s bund

149

Juni 2010

B. Angiv de celletyper, der forekommer i corpus-fundus kirtlerne og angiv for hver celletype

  • • deres lokalisering i kirtlen
  • • deres funktion (sekretionsprodukt)
  • • de lysmikroskopiske karakteristika i en HE-farvning

  • mukøse halsceller: lokaliserer i halsdelen - danner mucus til beskyttelse af slimhinden – lavt, cylindriske med basal, ofte affladet kerne. Cytoplasmaet er lyst, eosinofilt.
  • • parietal celler – forekommer mest i halsdelen - producerer HCl og Intrinsic factor – store og afrundede med meget acidofilt cytoplasma. Kernerne er lokaliseret centralt og runde og mørke (basofile).
  • • hoved celler - lokaliseret i bunden/hovedet – secernerer pepsinogen cylindriske celler med basal basofili og apikale granula. Kernerne lokaliseret basalt.
  • • entero-endokrine celler – lokaliseret basalt - danner og frigiver hormoner (gastrin, somatostatin) - I HE-farvede snit har disse celler ingen iøjnefaldende morfologiske træk. Cytoplasmaet er svagt farvet og kan i nogle tilfælde være kraftigt eosinofilt basalt for kernen, hvilket skyldes farvning af granula.
  • • stamceller – lokaliseret i isthmus/øvre del - differentierer til de øvrige celletyper og kan erstatte disse – lavt cylindriske til kubiske, uden granula eller andre specifikke bestanddele i cytoplasmaet.

150

Juni 2015

Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af galdeblærens væg.

Q image thumb

Tunica mucosa:

  • Lamina epithelialis: enlaget højt cylinderepithel beklædt med talrige korte mikrovilli.
  • Lamina propria: løst bindevæv med små blodkar, lymfefollikler og mukøse kirtler
  • Galdeblæren har ikke lamina muscularis mucosae og tela submucosa.

Tunica muscularis: tynd, bundter af glatte muskelceller, der løber i forskellige

retninger.

Tunica serosa: subserøst tæt bindevæv, laget er tykt,

mesothel, bortset fra det sted hvor væggen er hæftet til hepar.

151

Juni 2015

Beskriv opbygningen af en villus fra tyndtarmen

En villus er en fingerlignende udposning af slimhinden (0,5 – 1,5 mm høj)
med en kerne af løst, karholdigt bindevæv (tilhørende lamina propria).
Den epitheliale overflade af en villus består af cylinderformede absorptive celler
(enterocytter) der alle har udposninger af deres apikale overflade – derved dannes
en ”børstesøm” af mikrovilli der er ca. 1 μm bred. Spredt mellem de absorptive
celler findes bægerceller. Centralt i villus findes et længdeforløbende lymfekar (det
centrale chyluskar), der begynder blindt i toppen af hver villus.
Lamina muscularis mucosae består i tyndtarmen af 2 lag. Fra det indre cirkulære lag
afgår spinkle strøg af glatte muskelceller, der danner et longitudinelt bundt i den
centrale del af villi (skaber bevægelse af villi, hvorved bla indhold af kapillærer og
chyluskar presses ud).

152

Juni 2015

En 37-årig kvinde bliver undersøgt for hyperglykæmi. Man får mistanke
om en neuroendokrin tumor i pancreas (ø-celle tumor).

Angiv hvilket af følgende resultater, der vil bekræfte diagnosen tumor udgået fra A(α)- celle.

  • 1. Forhøjede værdier af insulin og proinsulin i serum
  • 2. Forhøjede værdier af C-peptid i serum
  • 3. Forhøjede værdier af glukose i serum
  • 4. Forhøjede værdier af glukagon i serum
  • 5. Forhøjede værdier af somatostatin i serum

Svar: 4 (Forhøjede værdier af glukagon i serum)

153

Juni 2015

Angiv hvilken komponent, der udgør hovedparten af det organiske materiale i tandens fuldt mineraliserede dentin:

  • 1. Dentin sialoprotein
  • 2. Type IV kollagen
  • 3. Type I kollagen
  • 4. Hydroxyapatit
  • 5. Laktate

Svar: 3

154

Juni 2015

Ved en sammenligning af præparater med tværsnit af forskellige regioner af fordøjelseskanalen, vil den største forekomst af lymfefollikler forekomme i et præparat fra:

  • 1. Appendix vermiformis
  • 2. Jejunum
  • 3. Duodenum
  • 4. Caecum
  • 5. Ileum

Svar: 1

155

Juni 2015

Angiv hvilken af følgende celletyper fra leveren, der er antigenpræsenterende og betragtes som del af det mononuklære fagocytotiske system.

  • 1. Hepatocytter
  • 2. Vaskulære endothel celler
  • 3. Cholangiocyt (epithelcelle, der beklæder galdekapillæret)
  • 4. Kupffercelle
  • 5. Itö celle

Svar: 4

156

Juni 2015

Angiv i hvilken af følgende kirtler, de mest proximale celler i udførselsgangsystemet normalt findes i centrum af det sekretoriske endestykke

  • 1. Glandulae submandibularis
  • 2. Brunnerske kirtler i duodenum
  • 3. Leveren
  • 4. Glandulae parotidea
  • 5. Pancreas

Svar: 5