Hjertekredsløb

Question 1

Hvilke sygdomsmanifestationer er der indenfor hjertekredsløb?

Answer 1

Hjertemislyd.
Hjertearytmi.
Ødemer, pleural effusion og ascites.
Dæmpede hjertetoner.
Motionsintolerance.
Venestase og -puls.
Smertefulde perifere hævelser.
Forstørrede lymfeknuder.
Abnorm perifer puls.

Question 2

Hvad er det for nogle ting vi kigger på i amnamnesen?

Answer 2

Alder.
Laktationsstatus.
Race.
Anvendelse.
Andre sygdomme; træthed/forlænget restituion, næseflåd/-blod, ødemer, vægttab, respirationsvejslidelser.

Question 3

Hvilke ting tjekker vi, for at tjekke op på om det perifere kredsløb er funktionelt?

Answer 3

Vi tjekker:
Slimhinder.
Pulskvalitet.
Venestase/-puls.
Hudtemperatur.
Ødemer.
Næseflåd.

Question 4

Hvilke ting tjekker vi, for at tjekke op på om det centrale kredsløb er funktionelt?

Answer 4

Palpere hjetestødet (apex beat).

Lokalisation, om der er snurren og dets styrke.

Question 5

Hvad lytter vi efter ved auskulation?

Answer 5

Puls.
Hjertetoner, diastole og systole identificeres.
Rytme.
Mislyd.

Question 6

Hvad er hestes normale hvilepuls?

Answer 6

28 – 40 slag/min.

Question 7

Hvad er drøvtyggeres normale hvilepuls?

Answer 7

60 – 80 slag/min.

Question 8

Hvor mange og hvilke af de 4 hjertetoner kan normalt høres ved hest?

Answer 8

De kan normalt alle 4 høres.

Question 9

Hvad skal man være obs. på hvis pulsen er forhøjet uden anden kendt lidelse?

Answer 9

Hjerteproblemer.

Question 10

Hvor mange og hvilke af de 4 hjertetoner kan normalt høres ved kvæg?

Answer 10

1., 2. og 4. hjertetone kan normalt høres ved kvæg.

Hvis 3. hjertetone kan erkende, kan det være patologisk (højt venøst tryk).

Question 11

Hvor mange og hvilke af de 4 hjertetoner kan normalt høres ved får, ged og svin?

Answer 11

1. og 2. hjertetone kan normalt høres.

Question 12

Hvad er de hyppige årsager til funktionel mislyd?

Answer 12

Høj hastighed i aorta eller a. pulmonalis, høres over hjertebasis især hos væddeløbsheste.

Question 13

Hvad er de hyppige årsager til fysiologisk mislyd?

Answer 13

Ændringer i blodets viskositet; kolik, dehydrering, sepsis, elektrolytforskydninger, feber anæmi.

Question 14

Hvad er de hyppige årsager til patologisk mislyd?

Answer 14

Valvulære forandringer (degeneration, endokarditis, dilatation).
Hypertrofi af myokardiet.
Perikarditis.
Misdannelser.

Question 15

Hvilke to ting snakker man om når man snakker mislydens placering i hjertecyklus?

Answer 15

Om det ligger i systolen eller diastolen.

Diastoliske mislyde kan være meget lange

Question 16

Hvilken mislyd kan være længst, den der ligger i systolen eller diastolen?

Answer 16

Diastolen.

Question 17

Hvilke definitioner har vi på længden af en hjertemislyd?

Answer 17

Holo, pan, tidlig, midt, sen.

Funktionelle mislyde er kortvarige

Question 18

Hvilke af de tre forskellige typer af hjertemislydårsager (funktionel, fysiologisk, patologisk) er kortvarig?

Answer 18

Funktionel.

Question 19

Hvilken skala/definition anvender vi til at beskrive en hjertemislyds styrke?

Answer 19

Grad I – VI.

Question 20

Hvad står PMI for?

Answer 20

Point of maximum intensity (hvor høres mislyden tydeligst).

Question 21

Ved hvilken “grad” bliver hjertemislyden let at høre?

Answer 21

Ved grad III, og kan høres videre op til grad VI.

Question 22

Ved hvilke grader kan man både høre hjertemislyden, og palpere snurren?

Answer 22

Ved grad V og VI.

Question 23

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved hjertemislyde?

Answer 23

Anamnese: Alder, varighed, udvikling, motionsintolerance.
Klinisk undersøgelse: auskulation af hjerte og lunger. Beskriv mislyd(e) og udbredelse. Undersøg perifere kredsløb (venestase, -puls, pulsstyrke).
Blodundersøgelse: Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A), iltmætning, hjertemuskel enzymer.
Ultralydsscanning af hjertet: Hjertemorfologi og funktion. Hjerteklappers funktion, misdannelse, perikardiet evalueres.
EKG: Arytmi.
Ultralyd og røntgen af thorax: Væske i thorax sam evt. lungeødem.

Question 24

Hvilken årsag til diastolisk mislyd er relevant?

Answer 24

Aorta insufficiens.

Question 25

Hvad er definitionen på en hjertearytmi?

Answer 25

Abnorm hjertefrekvens, rytme eller ledningsmønster.

Question 26

Hvilke årsager er normalt forekommende hjertearytmier?

Answer 26

Anden grads AV-blok. Sinus arytmi. Sinus bradykardi. Sinoatrialblok.

Question 27

Hvad er de patofysiologiske mekanismer til hjertearytmi?

Answer 27

Abnorm impulsdannelse eller ledning af impulserne gennem myokardiet ofte pga. lokale forandring i ionkanalerne. Ændringer i det autonome nervesystem: Tachy- eller bradykardi. Ektopiske områder: Tilfældige arytmier der enten stammer fra forkamrene (supraventrikulære) eller ventriklerne (ventrikulære). Re-entry: En impuls kører ”i ring” (tilfældigt eller ordnet).

Question 28

Hvad er hyppige årsager til hjertearytmi?

Answer 28

``` Feber. Elektrolytforstyrrelser. Metaboliske forstyrrelser. Hypoxæmi. Kolik og mavetarmlidelser. Klapinsufficiens. Myokarditis. ```

Question 29

Hvad er den diagnostiske framgangsmåde ved hjertearytmier?

Answer 29

Er arytmien primær eller sekundær til anden lidelse? Anamnese: Behandlet med f.eks vanddrivende, bicarbonat før løb, motionsintollerance, kollaps, feber, kolik, diarré. Klinisk undersøgelse: Grundig auskulation af hjrete og lunger, undersøg det perifere kredsløb (venepuls, -stase, ødemer, slimhinder). EKG. Evt. ultralydsscanninger af hjerte. Blodundersøgelser: Infektion (hvideblodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A), iltmætning (blodgas analyser). Elektrolytter (Na, K, Cl, Ca, Mg, P) og hjertemuskel enzymer. Urin undersøges for elektrolyttab.

Question 30

Hvad er definitionen på ødem? Og hvad hedder ødemer i henholdsvis bug- og brysthulen?

Answer 30

Ødem er unormal ansamling af væske i interstitiel rum. | Hvis det ansamles i bughulen taler vi om ascites, og er de i thorax kalder vi det pleural effusion eller hydrothorax.

Question 31

Hvad er de patofysiologiske mekanismer for ødem, pleural effusion og ascites?

Answer 31

Ødem opstår på grund af forskydninger i ligevægt mellem kapillær permeabilitet og de kræfter som holder på væske: Stigning i intravaskulær hydrostatisk tryk. Fald i det intravaskulære kolloidosmotiske tryk. Karvæggens permeabilitet og funktion nedsættes. Nedsat lymfedrænage.

Question 32

Nævn nogle årsager som kan føre til ødem grundet stigning i det intravaskulære hydrostatiske tryk:

Answer 32

Kongestiv hjertesvigt, venøse tromber, obstruktion af vener i lever pga. leverlidelser, tumorer i medastinum.

Question 33

Nævn nogle årsager som kan føre til ødem grundet fald i det intravaskulære kolloidosmotiske tryk:

Answer 33

Proteintab som følge af tarm- og nyresygdomme, nedsat produktion af proteiner som følge af leversygdomme eller afmagring, overhydrering ved intravenøs væskebehandling.

Question 34

Hvilke hyppige årsager er der til ødem, pleural effusion og ascites?

Answer 34

Gastrointestinale lidelser, f.eks parasitter, malabsorption, inflammation. Leverlidelser (især kvæg). Vasculitis pga. EVA, ehrlichiose, infektiøs anæmi, purpura hemorrhagica. Hjertelidelser, f.eks. kongestiv hjertesvigt, klapinsufficiens, endokarditis (især kvæg), myokarditis, misdannelser, perikarditis (især kvæg). Nyrelidelser (især kvæg). Lymfangitis.

Question 35

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde for ødem, pleural effusion og ascites?

Answer 35

Anamnese: Parasitprofylakse, fodring, flokproblem, feber, ødelyst, fæceskonsistens. Klinisk undersøgelse: Palper ødem, mærkes som dejagtig hævelse (tegn på inflammation?), perifer kredsløb inkl. slimhinder, venestase, venepuls, pulskvalitet i arterier, auskulter hjerte og lunger. Blodundersøgelser: Infektion (hvide blodlegemer, fibronogen, serum amyloid A), plasma protein, albumin, lever enzymer (GGT, ASAT), nyreværdier (urea, creatinin, elektrolytter), antistoffer for equine viral ateritis virus (EVA). EKG og hjertescanning: Arytmier eller nedsat hjertefunktion. Pleura og/eller peritonealvæske undersøges for infektion. Virus isolation (EVA). Glucose absorptionstest: Hvis der er proteintab kan tarmens absorptionsevne undersøges vha. glucose absorptionstest.

Question 36

Hvornår siger man at der er venepuls (karakteriseret ved v. jugularis)?

Answer 36

Når der er venepuls i mere end nederste 3. af v. jugularis.

Question 37

Hvad skal man være opmærksom på ift. hovedholdning ifb. med tjek af venepuls?

Answer 37

Halsen skal holdes vandret. | Hvis hoved/hals er sænket, kan falsk venepuls erkendes.

Question 38

Forklar hvordan venepulsbølgen er tredelt:

Answer 38

A-bølge: Atriekontraktion. C-bølge: Tidlig systole, hvor trikuspidalklapperne buler op i atriet. V-bølge: Fyldning af atrierne mod de lukkede trikusspidalklapper i slutsystolen.

Question 39

Hvad er den patofysiologiske mekanisme til venepuls?

Answer 39

Abnorm venepuls og oftest også venestase opstår ved øget modstand under fyldning af højre ventrikel.

Question 40

Hvad er årsagerne til venepuls og venestase?

Answer 40

Højresidigt hjertesvigt. Kardiomyopati (hos visse kvægracer). Pulmonal hypertension (cor pulmonale, RAO). Trikuspidal insufficiens, f.eks. endokarditis eller erhvervet. Atrieflimmer. Perikarditis (især hos kvæg). Mediastinale tumorer, udfyldninger, abscesser.

Question 41

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved venepuls og venestase?

Answer 41

Anamnese: Fokuser på luftvejslidelser, højdesyge, magnet ilægning hos kvæg, bovin leukose i besætning. Klinisk undersøgelse: Grundig auskulation af hjerte (arytmi, misylyd). Er der tachykardi, tachypnø? Blodundersøgelser: Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A). Antistoffer for euine viral ateritis virus (EVA), bovin leukose (BLV, vitamin E og selen (kvæg mistænkt for kardiomyopati). Thorax røntgen: Tumorer i mediastinum, lungelidelser, fremmedelegeme. EKG: arytmi primært supraventrikulære. Hjertescanning af kraniale thorax: Mediastinale tumorer.