Kap 4 Lyttefærdigheder Flashcards
(119 cards)
1
Q
Hvad betyder det at lytte ifølge Nancy (2007)?
A
At strække øret
Dette refererer til den aktive proces af lytning, som kræver engagement.
2
Q
Hvad er konsekvensen af at fortælle sin historie til en uengageret lytter?
A
Det er dybt uinspirerende
En uengageret lytter kan få en historie til at dø ud.
3
Q
Hvordan kan en opmærksom lytter påvirke en fortælling?
A
Historien kan folde sig ud, forandre sig og få nye former og betydninger
Opmærksomhed kan føre til dybere refleksion og indsigt.
4
Q
Hvorfor er udviklingen af lyttefærdigheder vigtig for supervisoren?
A
Det er en væsentlig disciplin
Gode lyttefærdigheder hjælper med at forstå supervisandens dilemmaer.
5
Q
Hvad vil kapitlet beskrive i forhold til lyttevaner?
A
Tre typiske lyttevaner, der ikke altid er hjælpsomme
Disse vaner kan påvirke supervisionssamtalen negativt.
6
Q
Hvad er de syv ‘frekvenser’, der beskrives i kapitlet?
A
Brugbare lyttefærdigheder, som supervisor kan anvende
Disse frekvenser udvider lytterepertoiret.
7
Q
Hvordan lytter supervisoren i praksis?
A
Ved at skrue op og ned for forskellige frekvenser
Dette sker på forskellige tidspunkter under supervision.
8
Q
Hvordan bliver lytning ofte betragtet?
A
Som en simpel aktivitet
Enten lytter man, eller også lytter man ikke.
9
Q
Hvad betyder det, at lytning er selektiv?
A
Man opfanger aldrig alt, hvad der bliver sagt
Der er altid noget, der sorteres fra.
10
Q
Hvad gør vores øre i lytteprocessen?
A
Samler op og klipper fra
Dette er en naturlig del af hvordan vi bearbejder information.
11
Q
Hvad betyder det at lytte ifølge Nancy (2007)?
A
At strække øret
Dette refererer til den aktive proces af lytning, som kræver engagement.
12
Q
Hvad er konsekvensen af at fortælle sin historie til en uengageret lytter?
A
Det er dybt uinspirerende
En uengageret lytter kan få en historie til at dø ud.
13
Q
Hvordan kan en opmærksom lytter påvirke en fortælling?
A
Historien kan folde sig ud, forandre sig og få nye former og betydninger
Opmærksomhed kan føre til dybere refleksion og indsigt.
14
Q
Hvorfor er udviklingen af lyttefærdigheder vigtig for supervisoren?
A
Det er en væsentlig disciplin
Gode lyttefærdigheder hjælper med at forstå supervisandens dilemmaer.
15
Q
Hvad vil kapitlet beskrive i forhold til lyttevaner?
A
Tre typiske lyttevaner, der ikke altid er hjælpsomme
Disse vaner kan påvirke supervisionssamtalen negativt.
16
Q
Hvad er de syv ‘frekvenser’, der beskrives i kapitlet?
A
Brugbare lyttefærdigheder, som supervisor kan anvende
Disse frekvenser udvider lytterepertoiret.
17
Q
Hvordan lytter supervisoren i praksis?
A
Ved at skrue op og ned for forskellige frekvenser
Dette sker på forskellige tidspunkter under supervision.
18
Q
Hvordan bliver lytning ofte betragtet?
A
Som en simpel aktivitet
Enten lytter man, eller også lytter man ikke.
19
Q
Hvad betyder det, at lytning er selektiv?
A
Man opfanger aldrig alt, hvad der bliver sagt
Der er altid noget, der sorteres fra.
20
Q
Hvad gør vores øre i lytteprocessen?
A
Samler op og klipper fra
Dette er en naturlig del af hvordan vi bearbejder information.
21
Q
A
22
Q
Hvordan påvirker den sammenhæng, vi lytter i, vores forståelse af lyde?
A
Den sammenhæng vi lytter i, samt det sprog og de begreber, vi har til rådighed, påvirker vores evne til at skelne mellem forskellige lyde.
Eksempler inkluderer en ornitologiinteresseret ven, der skelner mellem fuglesang, eller en mekaniker, der hører mislyde i en bil.
23
Q
Hvad betyder det for vores oplevelse af lyd, at vi har forskelligt kendskab?
A
Vores viden afgrænser, hvad vi kan høre, hvilket resulterer i en mindre nuanceret oplevelse af lyde.
Dette gælder både i hverdags samtaler og i supervisionsrummet.
24
Q
Hvordan former lytning vores spørgemuligheder i supervision?
A
Lytning former vores spørgemuligheder, fordi vi ikke kan spørge om noget, som øret ikke har fanget.
At udvide vores lyttereppertoire kan give os flere begreber at lytte med.
25
Hvad indebærer lytning i konteksten af supervision?
Lytning indebærer både opmærksomhed på det, der siges, og opmærksomhed på, hvad der kommunikeres parallelt med de talte ord.
## Footnote
Det inkluderer, hvordan det sagte siges, i hvilken sammenhæng det siges, og hvilke stemninger der følger med.
26
Hvad er typiske lyttevaner i en supervisionskontekst?
Typiske lyttevaner inkluderer at:
* Skabe mening og overblik for sig selv
* Tage stilling til, om man er enig eller uenig
* Vurdere, hvad der bør gøres eller tilbyde forståelser.
## Footnote
Disse vaner påvirker, hvordan supervisionssamtalen udvikler sig.
27
Hvad skaber en supervisor, når de beskriver deres udfordringer og dilemmaer?
En enkel og sammenhængende historie, der giver mening for dem selv
## Footnote
Dette meningsskabelse er relateret til de begreber og forståelser, supervisoren har til rådighed.
28
Hvilke faktorer præger en supervisors lyttevaner?
* De teorier, supervisoren aktuelt er optaget af
* De erfaringer og værdier, supervisoren bærer med sig
* De kulturelle diskurser og normer i samfundet og fagligt felt
## Footnote
Disse faktorer kan variere i betydning på forskellige tidspunkter.
29
Hvad kan have betydning for, hvad en supervisor hører i supervision?
Supervisorens egne erfaringer
## Footnote
Eksemplet med Torben illustrerer, hvordan personlige erfaringer kan påvirke lytning.
30
Hvad skete der med Torben sidste år?
Han gik helt ned med flaget på grund af stress
## Footnote
Dette var en skræmmende oplevelse for ham.
31
Hvilke symptomer nævner Torben i relation til supervision?
Symptomer på stress, som folk ikke tager alvorligt
## Footnote
Torben understreger vigtigheden af at sige fra over for urimelige arbejdsvilkår.
32
Hvad betyder 'stressfrekvens' i konteksten af Torbens lytning?
Det refererer til Torbens evne til at opfange stresssymptomer i andres fortællinger
## Footnote
Denne frekvens er påvirket af hans egne erfaringer og den aktuelle samfundsdebat om stress.
33
Hvad kan Torben konkludere, når nogen taler om stresssymptomer?
At han forstår sammenhængen mellem det fortalte og hans egne erfaringer
## Footnote
Dette kan føre til en hurtig og stærk forståelse af situationen.
34
Fill-in-the-blank: En supervisors lyttevaner kan være præget af _______.
[faktorer som teorier, erfaringer og kulturelle normer]
35
True/False: Torben ignorerede alle tegn på stress, før han gik ned med flaget.
True
## Footnote
Dette understreger, hvordan man kan overse advarselsignaler.
36
Hvad kan man blive grebet af, når man lytter til supervision?
Man kan blive grebet af, om man er enig eller uenig i det, der siges.
## Footnote
Dette kan påvirke ens evne til at lytte objektivt.
37
Hvorfor hører man tydeligere de formuleringer, man ikke er enige i?
De 'støjende' formuleringer fanger ens opmærksomhed.
## Footnote
Dette kan føre til en skævhed i lytteprocessen.
38
Hvilke typer spørgsmål kan man stille, når man er uenig med en supervisand?
Kritiske eller strategiske spørgsmål.
## Footnote
Eksempler kunne være: 'Hvordan kan jeg medvirke til, at supervisanden ændrer sit synspunkt?'
39
Hvad kan der ske, når en supervisand udtrykker synspunkter, man deler?
Det kan være svært at 'komme på kanten af dem'.
## Footnote
Man kan undlade at stille spørgsmål, der udfordrer synspunkterne.
40
Hvilke kulturelt dominerende diskurser nævnes i teksten?
* 'Born har brug for at blive anerkendt.'
* 'Som pædagog skal man være professionel.'
* 'Ledelsen må tage ansvar.'
## Footnote
Disse udsagn kan påvirke ens lytteadfærd.
41
Hvad betyder det at nikke samtykkende som supervisor?
Det indikerer en enighed, som kan føre til, at man ikke udfordrer supervisandens forståelse.
## Footnote
Dette kan begrænse supervisionens dybde.
42
Hvilke overvejelser kan opstå, når flere aktører har modstridende beskrivelser?
* Hvem er jeg mest enig med?
* Hvem har ret, og hvem tager fejl?
* Hvilke beskrivelser er mere sammenhængende og legitime?
## Footnote
Disse spørgsmål kan føre til en dommerposition hos supervisoren.
43
Hvad er en risiko ved at lytte efter løsninger på problemer i supervision?
Man kan hurtigt tilbyde egne erfaringer uden at lytte grundigt.
## Footnote
Dette kan føre til manglende dybde i supervisionen.
44
Hvad bør en supervisor være opmærksom på, når der tales om problemer?
At lytte efter, hvad der kan eller bør gøres ved problemet.
## Footnote
Dette kan påvirke supervisionens retning og kvalitet.
45
Fill-in-the-blank: Når en supervisor lytter til en supervisand, kan der opstå en trang til at trække supervisanden over _______.
[ens eget perspektiv]
46
True/False: Det er altid let at stoppe op og stille spørgsmål til synspunkter, man er enig i.
False
## Footnote
Det kan være svært at udfordre synspunkter, man selv deler.
47
Hvad kan man blive grebet af, når man lytter til supervision?
Man kan blive grebet af, om man er enig eller uenig i det, der siges.
## Footnote
Dette kan påvirke ens evne til at lytte objektivt.
48
Hvorfor hører man tydeligere de formuleringer, man ikke er enige i?
De 'støjende' formuleringer fanger ens opmærksomhed.
## Footnote
Dette kan føre til en skævhed i lytteprocessen.
49
Hvilke typer spørgsmål kan man stille, når man er uenig med en supervisand?
Kritiske eller strategiske spørgsmål.
## Footnote
Eksempler kunne være: 'Hvordan kan jeg medvirke til, at supervisanden ændrer sit synspunkt?'
50
Hvad kan der ske, når en supervisand udtrykker synspunkter, man deler?
Det kan være svært at 'komme på kanten af dem'.
## Footnote
Man kan undlade at stille spørgsmål, der udfordrer synspunkterne.
51
Hvilke kulturelt dominerende diskurser nævnes i teksten?
* 'Born har brug for at blive anerkendt.'
* 'Som pædagog skal man være professionel.'
* 'Ledelsen må tage ansvar.'
## Footnote
Disse udsagn kan påvirke ens lytteadfærd.
52
Hvad betyder det at nikke samtykkende som supervisor?
Det indikerer en enighed, som kan føre til, at man ikke udfordrer supervisandens forståelse.
## Footnote
Dette kan begrænse supervisionens dybde.
53
Hvilke overvejelser kan opstå, når flere aktører har modstridende beskrivelser?
* Hvem er jeg mest enig med?
* Hvem har ret, og hvem tager fejl?
* Hvilke beskrivelser er mere sammenhængende og legitime?
## Footnote
Disse spørgsmål kan føre til en dommerposition hos supervisoren.
54
Hvad er en risiko ved at lytte efter løsninger på problemer i supervision?
Man kan hurtigt tilbyde egne erfaringer uden at lytte grundigt.
## Footnote
Dette kan føre til manglende dybde i supervisionen.
55
Hvad bør en supervisor være opmærksom på, når der tales om problemer?
At lytte efter, hvad der kan eller bør gøres ved problemet.
## Footnote
Dette kan påvirke supervisionens retning og kvalitet.
56
Fill-in-the-blank: Når en supervisor lytter til en supervisand, kan der opstå en trang til at trække supervisanden over _______.
[ens eget perspektiv]
57
True/False: Det er altid let at stoppe op og stille spørgsmål til synspunkter, man er enig i.
False
## Footnote
Det kan være svært at udfordre synspunkter, man selv deler.
58
Hvad kalder vi de tre typiske Iyttevaner?
Vanelytning
## Footnote
Vanelytning refererer til de sædvanlige lyttevaner, som ikke altid er tilstrækkelige i supervision.
59
Hvad er formålet med at lede efter andre frekvenser i lytning?
At undersøge, nuancere og udvide det, der fortælles
## Footnote
Dette indebærer at finde spor i det fortalte, der kan lede i nye retninger.
60
Hvor mange forskellige lyttefrekvenser præsenteres i teksten?
Syv
## Footnote
Disse frekvenser er ikke udtømmende, men forslag til brug i supervision.
61
Hvad er tanken bag at bruge lyttefrekvenser i supervision?
At overveje særlige lyttefrekvenser, der kunne være brugbare for supervisor
## Footnote
Dette kan hjælpe med at justere lyttefrekvenserne under supervisionen.
62
Hvad tager lyttefrekvenserne afsæt i?
Idéen om dekonstruktion
## Footnote
Dette refererer til en praktisk omsætning af dekonstruerende lytning.
63
Hvad kaldes det, når man lytter meget tæt til teksten?
Tekstnær lytning
## Footnote
Dette indebærer at fokusere på det, der faktisk bliver sagt.
64
Hvad refererer til 'ansatser til andre historier' i lytning?
Det at identificere alternative fortællinger i det, der bliver sagt
## Footnote
Dette kan åbne for nye perspektiver i supervision.
65
Hvad er implicitte forklaringsmodeller?
Modeller der ikke er direkte nævnt, men som kan udledes fra det fortalte
## Footnote
Disse kan give indsigt i dybere forståelse af situationen.
66
Hvad betyder faktasprog i konteksten af lytning?
Brug af objektive fakta og informationer i samtalen
## Footnote
Dette kan hjælpe med at holde diskussionen fokuseret og konkret.
67
Hvad refererer til det fraværende, men implicitte i lytning?
At opdage det, der ikke bliver sagt, men som har betydning
## Footnote
Dette kan være kritisk for at forstå hele konteksten.
68
Hvad indebærer 'tøvende og søgende sprog' i lytning?
At være åben for usikkerhed og søge efter mening
## Footnote
Dette kan være nyttigt i supervision for at fremme refleksion.
69
Hvad betyder stillingtagen til andre historier i lytning?
At tage stilling til og anerkende alternative narrativer
## Footnote
Dette kan berige supervisionens dynamik og forståelse.
70
Hvad indeholder de fleste problemfortællinger?
Små sprækker til andre historier
## Footnote
Disse kan være situationer, initiativer, erfaringer eller handlinger, der skjuler sig i de dominerende fortællinger.
71
Hvad kan sprækkerne i problemfortællinger antyde?
Andre historier
## Footnote
Disse historier kan være skjulte eller forsvindende i forhold til de umiddelbare fortællinger.
72
Hvilket kapitel refereres der til i teksten?
KAPITEL 4 LYTTEFÆRDIGHEDER I SUPERVISION/1
## Footnote
Dette kan indikere et fokus på lyttefærdigheder i konteksten af supervision.
73
Hvad er betydningen af undtagelser fra problemhistorier?
Undtagelser fra problemhistorier refererer til situationer, hvor der er forskelle eller spor, der peger i andre retninger end de dominerende historier.
## Footnote
Begrebet er baseret på idéen om, at problemer ikke er faste eller statiske.
74
Hvad er unikke hændelser?
Unikke hændelser er små eksempler på succeser eller fremskridt, der kan findes i en problemfyldt situation.
## Footnote
Dette begreb hjælper med at fokusere på positive aspekter, selv i vanskelige omstændigheder.
75
Hvordan kan supervisorens lytning påvirke supervisanden?
Supervisorens fokus på unikke hændelser kan føre til, at supervisanden ikke genkender sig selv i situationen, hvis det bliver for distanceret fra deres oplevelse.
## Footnote
Det er vigtigt for supervisoren at finde en balance mellem at fremhæve positive modhistorier og at anerkende supervisandens følelser.
76
Hvad er en vigtig del af supervisorens rolle?
En vigtig del af supervisorens rolle er at fange små spor, der afviger fra det dominerende plot, ikke kun modsætninger.
## Footnote
Dette kan inkludere små hverdagsmomenter, hvor problemer kunne være opstået, men hvor der blev gjort noget for at forhindre dem.
77
Fill in the blank: Supervisorens begejstring for positive modhistorier kan føre til, at _______ ikke helt tager supervisorens fremhævninger til sig.
supervisanden
78
Hvad er formålet med at opfange positive modhistorier?
Formålet er at finde indgange til mere nuancerede fortællinger, der kan give en mere kompleks forståelse af situationen.
## Footnote
Dette kan hjælpe med at undgå en ensidig opfattelse af problemer.
79
True or False: Problemer er statiske og uforanderlige.
False
80
Hvilken type spor skal supervisorer være opmærksomme på?
Supervisorer skal være opmærksomme på små spor, der blot afviger en smule fra det dominerende plot.
## Footnote
Disse spor kan give indsigt i alternative løsninger og perspektiver.
81
Fill in the blank: Det handler ikke om at få øre på 'mirakler', men derimod om _______.
små hverdagsagtige spor
82
Hvad kan være en konsekvens af at overse små spor i supervision?
At overse små spor kan føre til en begrænset forståelse af supervisandens situation og problemer.
## Footnote
Det kan resultere i, at supervisanden føler sig misforstået eller undervurderet.
83
Hvad er supervisorens opgave i relation til forandringer?
At give det, der måske allerede er i gang, vægt ved at undersøge det sammen med supervisanden
## Footnote
Supervisoren skal ikke skabe forandringer, men støtte det, der allerede er i gang.
84
Hvordan skal supervisoren stille spørgsmål til supervisanden?
Nysgerrigt til det, hun hører supervisanden sige
## Footnote
Det er vigtigt at undgå at påpege og heppe på afvigelsers betydningsfuldhed.
85
Hvad betyder det, at ord og udtryk er 'fortællingen her og nu'?
Det betyder, at de ord og udtryk, supervisanden bruger, ikke er tilfældigt valgt
## Footnote
Supervisoren skal lytte nøje efter og notere sig disse ord for senere at kunne vende tilbage til dem.
86
Hvorfor er det vigtigt for supervisoren at bruge de samme ord som supervisanden?
For at kunne undersøge betydningen af ordene for supervisanden og deres relation til andre ord
## Footnote
Hvis supervisoren ændrer betydningen for meget, kan det føre til misforståelser.
87
Hvad kan der ske, hvis supervisoren ændrer betydningen af ordet 'rystet'?
Supervisanden kan føle sig koblet af, dårlig til at udtrykke sig eller misforstået
## Footnote
Eksempler på ændringer kunne være at bruge ord som 'chokeret' eller 'bange'.
88
Hvad var supervisandens udsagn om at tale med medarbejderne?
At det er svært at få talt med medarbejderne om, at de ikke tager ansvar
## Footnote
Dette viser en udfordring i kommunikationen mellem supervisanden og medarbejderne.
89
Hvad er supervisorns reaktion på supervisandens udsagn om at være bange for konflikter?
At spørge, hvad der gør supervisanden bange for at tage konflikten med dem
## Footnote
Dette kan skabe misforståelse, da supervisanden ikke føler sig bange for konflikter.
90
Hvad er en vigtig lyttefærdighed i supervision?
At indfange og forstå de specifikke ord og vendinger, supervisanden bruger
## Footnote
Dette kræver aktiv lytning og opmærksomhed.
91
Sandt eller falsk: Supervisoren skal centrere sig selv under supervision?
Falsk
## Footnote
Supervisorens rolle er at støtte supervisanden, ikke at centrere sig selv.
92
Hvad er supervisorens opgave i relation til forandringer?
At give det, der måske allerede er i gang, vægt ved at undersøge det sammen med supervisanden
## Footnote
Supervisoren skal ikke skabe forandringer, men støtte det, der allerede er i gang.
93
Hvordan skal supervisoren stille spørgsmål til supervisanden?
Nysgerrigt til det, hun hører supervisanden sige
## Footnote
Det er vigtigt at undgå at påpege og heppe på afvigelsers betydningsfuldhed.
94
Hvad betyder det, at ord og udtryk er 'fortællingen her og nu'?
Det betyder, at de ord og udtryk, supervisanden bruger, ikke er tilfældigt valgt
## Footnote
Supervisoren skal lytte nøje efter og notere sig disse ord for senere at kunne vende tilbage til dem.
95
Hvorfor er det vigtigt for supervisoren at bruge de samme ord som supervisanden?
For at kunne undersøge betydningen af ordene for supervisanden og deres relation til andre ord
## Footnote
Hvis supervisoren ændrer betydningen for meget, kan det føre til misforståelser.
96
Hvad kan der ske, hvis supervisoren ændrer betydningen af ordet 'rystet'?
Supervisanden kan føle sig koblet af, dårlig til at udtrykke sig eller misforstået
## Footnote
Eksempler på ændringer kunne være at bruge ord som 'chokeret' eller 'bange'.
97
Hvad var supervisandens udsagn om at tale med medarbejderne?
At det er svært at få talt med medarbejderne om, at de ikke tager ansvar
## Footnote
Dette viser en udfordring i kommunikationen mellem supervisanden og medarbejderne.
98
Hvad er supervisorns reaktion på supervisandens udsagn om at være bange for konflikter?
At spørge, hvad der gør supervisanden bange for at tage konflikten med dem
## Footnote
Dette kan skabe misforståelse, da supervisanden ikke føler sig bange for konflikter.
99
Hvad er en vigtig lyttefærdighed i supervision?
At indfange og forstå de specifikke ord og vendinger, supervisanden bruger
## Footnote
Dette kræver aktiv lytning og opmærksomhed.
100
Sandt eller falsk: Supervisoren skal centrere sig selv under supervision?
Falsk
## Footnote
Supervisorens rolle er at støtte supervisanden, ikke at centrere sig selv.
101
Hvad kan det betyde for en supervisor at tilbyde andre formuleringer?
Det kan være brugbart og bidrage til at supervisoren er opmærksom på supervisanden
## Footnote
At tilbyde alternative ord og vendinger kan hjælpe med at skabe en bedre forståelse i kommunikationen.
102
Hvad er dekonstruerende lytning?
En metode, hvor supervisoren lytter for at undersøge forståelser om sammenhænge
## Footnote
Det kan inkludere sammenhænge mellem begivenheder, handlinger, følelser og tanker.
103
Hvad kan en supervisand føle, hvis et møde går 'af sporet'?
Frustration og tab af styring
## Footnote
Dette kan føre til, at supervisanden ønsker at undgå, at det sker igen.
104
Hvad ligger implicit i supervisandens beskrivelse af et problem?
Forklaringsmodeller, der definerer, hvad problemet er
## Footnote
Disse modeller kan begrænse mulighederne for at håndtere problemet.
105
Hvordan kan supervisoren hjælpe supervisanden med at forstå problemet?
Ved at stille spørgsmål, der udfordrer supervisandens antagelser
## Footnote
For eksempel kan supervisoren spørge om, hvorvidt det kun er supervisandens styring, der påvirker mødet.
106
Fill-in-the-blank: En supervisor skal være opmærksom på _______ i supervisandens sprog.
[sproglige glidninger og forandringer]
107
True or False: En supervisor bør altid holde fast i sine egne forslag, uanset supervisandens respons.
False
## Footnote
Det er vigtigt at forlade forslag, hvis supervisanden ikke kobler sig på dem.
108
Hvilke elementer kan være involveret i de sammenhænge, som dekonstruerende lytning undersøger?
* Begivenheder
* Handlinger
* Følelser
* Tanker
## Footnote
Disse elementer kan være afgørende for at forstå supervisandens oplevelser.
109
Hvad kan en supervisor spørge, hvis en supervisand føler, at styringen af et møde er årsagen til problemer?
Om det kun er supervisandens styring, der førte til problemerne
## Footnote
Dette kan åbne for nye perspektiver og mulige løsninger.
110
Fill-in-the-blank: En supervisor kan hjælpe med at undersøge de _______ i supervisandens beskrivelse af et problem.
[forståelser]
111
Hvad kan en supervisor opnå ved at udfordre supervisandens forståelser?
At åbne for nye muligheder
## Footnote
Dette kan føre til alternative tilgange til problemløsning.
112
Hvad kan faktasproget gøre ved vores opfattelse af historie?
Det kan få os til at acceptere historiens interne logik og opfatte udlægningen som historiens rette sammenhæng
## Footnote
Faktasproget kan skabe illusionen af objektivitet og sandhed i beskrivelsen af historiske begivenheder.
113
Hvad indebærer faktasproget i faglig kultur?
Der kan være en vis prestige i det faktiske, neutrale sprog
## Footnote
Referencer til Brinkmann 2011 indikerer, at faktasprog ofte anvendes i supervision.
114
Giv eksempler på formuleringer, der kan være typiske for faktasproget.
* Der er ingen tvivl om ...
* Han viser tydeligt ...
* Der er klart brug for ...
## Footnote
Disse formuleringer kan indikere en fastlåst opfattelse af virkeligheden.
115
Hvordan kan nutidsformuleringen 'er' påvirke vores opfattelse?
Det kan få nu-tid til at fremstå som al-tid uden nuancer
## Footnote
Nevers 2015 påpeger, at dette kan føre til en forenklet og misvisende beskrivelse af forhold.
116
Hvad kan en supervisor glemme, når de bruger faktasprog?
At en beskrivelse netop er en beskrivelse, som foretages af en beskriver
## Footnote
Maturana & Varela 1987 understreger vigtigheden af at anerkende subjektiviteten i beskrivelser.
117
Hvad betyder begrebet 'det fraværende, men implicitte'?
Det refererer til det, der ikke er sagt, men som er implicit til stede i det sagte
## Footnote
Michael White 2000 udviklede dette begreb med inspiration fra Jacques Derrida.
118
Hvordan kan lytning til det fraværende, men implicitte hjælpe en supervisor?
Det kan hjælpe med at lytte efter, hvad udsagnet skiller sig ud fra, i stedet for hvad det afspejler
## Footnote
Dette kan give dybere indsigt i elevers følelser og oplevelser.
119
Hvad kan en lærer signalere, når de siger: 'Jeg føler mig som sådan en dårlig underviser'?
At de også kender til noget, der adskiller sig fra dårlig undervisning
## Footnote
Dette indikerer, at der er en standard, som læreren sammenligner sig selv med.
