Klima Flashcards

1
Q

Hvor meget stråling kommer ind og ud på jorden?

A

Ind 342 W/m2
Ud 100 W/m2

Net 242 W/m2

Venus
Ind 645 W/m2
Ud 515 W/m2
Net 130 W/m2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor stort et CO2 indholdet på Venus og Jorden?

A

96% på Venus

400 ppm - ca 0,02% på jorden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Faint young sun paradox

A

For 3.8 mia år siden skinnede solen kun med ca 70%, men jorden havde stadig flydende vand og liv

Dette skyldes de mange drivhusgasser tidligt i jordens historie
Methan og ammoniak

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad menes med snowball earth

A
  • globalt isdække to gange for 720 - 660 mio. år og 650 til 625 mio år siden
  • Man har fundet is-aflejringer på alle breddegrader
  • måske et resultat af is-albedo feedback

CO2 fra vulkaner er blevet fanget i atmosfæren, da det ikke kunne opløses i havet og har skabt et drivhus, der har varmet jorden op igen

dette har måske dannet miljøet der har skabt den kambriske eksplosion
- is smelter og livet vrimler ind i nye miljøer og udvikler sig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke pladetektoniske processer har påvirket Jordens klima gennem Fanerozoikum (sidste 542 mio. år) – og hvordan?

A

Jordens termostat

Mere pladetektonisk spredning = kraftigere vulkamisme = mere CO2

Kollision = hævning og forvitring = mindre CO2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv hvordan den kemiske forvitring påvirker klimaet

A

Silikatmineraler opløses af grundvand indeholdende karbonsyre

carbon atomerne ender i havet som organisk skabt SiO2 og calciumcarbonat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forklar mekanismen bag ”Jordens termostat”.

A

Der er to feedback-loops der bevirker at jordens temperatur er i balance, så der er flydende vand og betingelser for liv

Varmere temperatur = mere nedbør og vegetation = større forvitring = CO2 bliver fjernet = nedkøling

Koldere temperatur = mindre temperatur og vegetation = mindre forvitring = mere CO2 = opvarmning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan har jordens klima været i fanerzoikum

A

Jordens gennemsnitstemperatur har varieret mellem -5C og +15C ift Jordens
nuværende temperatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke processer kan forklare den generelle afkøling der har fundet sted gennem Kænozoikum (sidste 65 mio. år)?

A

Himalaya og det tibitanske plateau dannes for 10 mio år siden = øget forvitring = mindre CO2

Generelt mindre pladetektonisk aktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvornår opstod de nuværende iskapper på Antarktis og i Grønland?

A

For 34 mio. år siden kom der is på antarktis og iskappen blev dannet, men så forsvinder noget af det. Men så bliver den stor igen. De store iskapper blev først dannet for 3 mio år siden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor meget har Jordens gennemsnitstemperatur varieret gennem Fanerozoikum ift. Jordens nuværende gennemsnitstemperatur?

A

I Palæozoikum og Mesozoikum var der store udsving i jordens temperatur, men generelt varmere end nuværende temp. (15)

Temperaturen har været generelt nedadgående i Kænozoikum til under nuværende temp (-5)
I holocæn til sidst varmere igen til nuværende temperatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor meget har atmosfærens CO2-indhold varieret gennem Fanerozoikum?

A

Har fulgt temperaturen

På sit laveste før Holocæn omkring 200

På sit højeste for 400 mio år siden 2000 ppm (i Devon/Silur)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv nogle af de problemer der er forbundet med at rekonstruere Jordens gennemsnitstemperatur tilbage i Jordens historie

A

Nogle grafer viser gennemsnitstemperatur om sommeren i havet
eller så er det temperaturen for vinter periode der kan være afbildet på en graf

  • svært at sammenligne grafer

Målt lokale steder

Klimaet er kompleks, så en lokal temperatur giver ikke et klart billede for hele klimaet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forklar de tre baneparametre vi bruger til at definere Milankovitch-cyklicitet.

A

Jordaksens hældning: Mellem 22,1 og 24,5 grader hvilket ændrer på modtagelse af solens stråling mere lokalt
41.000 år

Jordaksens retning, har en effekt på årstiderne på jorden i forhold til de to poler
Hvilket vil sige at om mange får nordpolen vinter hvor vi typisk set har haft sommer (Juni, juli osv.)
23.000 år

Jordbanens form ændrer excentricitet
Dette har en effekt på den generelle indstråling fra solen over længere perioder og er en af grundene til at man får istider og mellemistider
100.000 eller 400.000 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke karakteristiske tidsskalaer definerer skiftet mellem istider og mellemistider over de sidste 2.6 mio. år – og hvad er MPT?

A

MPT er skiftet mellem at istidscyklusserne var 41.000 år til 100.000 år
- for 800.000 år siden

Perioden på 41.000 år er defineret af jordens hældning

Perioden på 100.000 er defineret af jordens bane om solen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvorfra kender vi istidernes rytme gennem Kvartæret?

A

Ilt-isotoper kan bruges til at rekonstruere fortidens klima
Tre naturlig forekommende ilt-isotoper
- Næsten kun ilt-16
- Forholdet mellem O18 og O16 afhænger af temperatur
- Undersøgte sammensætning af ilt-isotoper i calciumcarbonat
Undersøger også marine borekerner

-Kan også måles i regnvand
- Borer iskerner på Grønland og Antarktis
- På Grønland 125.000 år tilbage i tiden
- På Antarktis 860.000 år tilbage i tiden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor høj var atmosfærens koncentration af CO2 under hhv. istider og mellemistider over de sidste 800 kyr?

A

Over de sidste 800.000 år har CO2 varieret mellem 180 og 280 ppm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor var den ekstra CO2, der var i atmosfæren under mellemistiderne, under istiderne?

A

Under istiderne “gødes” havene med Fe og dette øger produktionen af kalkskalsdannende organismer –> co2 lagret i dybhavet.

I isen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke landskabsformer indikerer, at landområder tidligere har været dækket af is?

A

Skurestriber

Moræne landskab
- Når en ismasse kan bære en masse og samler alt op og som moræner (usorteret, store sten, sand, store blokke. Det er kun is der kan bære de store sten)

Kyllingehønen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvornår fandt den sidste istids maksimum sted – og hvor koldt var der ved polerne og globalt (sådan cirka)?

A

LGM

20.000 år siden

Noget af det koldeste jorden har været

Den globale gennemsnitstemperatur var ~6C
lavere end idag
Antarktis: 10-12C koldere
Nordamerika: op til 20C koldere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor meget højere/lavere var det globale havniveau (eustatiske havniveau) under den sidste istids maksimum?

A

For 20 kyr siden var det globale havniveau ~130 m lavere end idag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvornår fandt den sidste mellemistid (Eem) sted - og hvor højt/lavt var det globale havniveau i denne periode?

A

MIS5e (~120 ka):
Havniveau: 6-9 m lavere end i dag
Sommertemp: 3-5C varmere end i dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er Maunder Minimum

A

1645 til 1715
En periode med lav temperatur
Kaldes den lille istid

Periode med meget få solpletter

24
Q

Nævn nogle af de vigtigste drivhusgasser.

A

CO2
Vandamp
Methan

25
Beskriv udviklingen af atmosfærens indhold af CO2 gennem Holocæn (sidste 11.700 år) – samt hvor vi kender den fra.
Stigende indhold af CO2 Flader ud mellem 12.000 år siden og 6.000 år siden Vi kender det pga iskerner, trækerner
26
Hvad menes der med ”The Holocene temperature conundrum”?
CO2 flader ud mellem 10.000 år siden og 6.000 år siden Temperatur og CO2 indholdet følges ad det ses at for ca 12.000 år siden følges temperaturen CO2 indholdet ikke længere Skyldes nok at landbrug blev opfundet
27
Beskriv udviklingen i Jordens gennemsnitstemperatur i den ”instrumentelle” periode (sidste 140 år).
Steget ca 1 grader C 14 grader ca
28
Hvordan ved vi, at opvarmningen over de sidste ca. 60 år ikke skyldes ændringer i Solens aktivitet?
Fra midt 20. århundrede er der ikke længere sammenhæng mellem temp. og solaktivitet stigning i solaktivitet vil betyde opvarmning i både troposfæren og stratosfæren Stigning i solaktivitet => opvarmning af både troposfære og stratosfære Afkølingen af stratosfæren forudsagt af klimamodeller
29
Hvor på Jorden har opvarmningen været størst over de sidste ca. 50 år?
Nord på omkring Arktis Især varmere nord på, bl.a. pga. vind og vejr
30
Hvad betyder begrebet ”Jordens klima-sensitivitet” – og ca. hvor stor er den?
Et mål for, hvordan den globale gennemsnitstemperatur reagerer på et øget indhold af drivhusgasser hvis man fordobler mængden af CO2 i atmosfæren vil temp. stige med ca 3 C 1,2 C direkte fra CO2 feedback med vand + 1,2 C feedback med sne 0,6 C I alt + 3,0 C
31
Forklar hvad der menes med ”Shared Socioeconomic Pathways (SSPs)”
- Shared Socioeconomic Pathways er scenarier for samfundsøkonomiske globale ændringer frem til 2100 - De bruges til at fremstille scenarier for drivhusgasudledninger for forskning og for tilrettelæggelsen af forskellige klimapolitikker - Det er i forhold til hvilket beslutninger og resultater de globale lande sammen gør. Den estimerer det fremtidige CO2 indhold af atmosfæren på baggrund af de forskellige forudsætninger der kan ske. Fx. at vi reducerer vores CO2 udslip med det samme, eller hvad der sker hvis det bliver ved, og hvordan klimaet kommer til at blive påvirket konsekvent.
32
Hvad menes der med ”climate tipping points” – og hvorfor er de vigtige?
- Inden for klimaforskning er et vippepunkt en kritisk tærskel, som hvis den overskrides medfører store og ofte uafvendelige klimaforandringer - Mulige vippepunkter forekommer mange steder i klimasystemet, fx i økosystemer, iskapper og cirkulationsmønstre i verdenshave og atmosfære. - Koralrev i Australien forsvinder - Amazonasskoven uddør
33
Beskriv nogle af de generelle klimaforandringer der er forbundet med opvarmningen over de sidste 50 år (hvad har ændret sig udover temperaturen i atmosfæren).
Syreregn, forsurning af havet Ekstrem vejr Havstandene stiger, Bangladesh Dyrene uddør Mindre nødbør nogle steder (Mali) Mere nedbør andre steder (Sudan) Flere mere voldsommer naturkatastrofer som skovbrænde i Californien
34
Hvor meget energi modtager Jorden i gennemsnit fra Solen (fordelt over hele Jordens areal) – og hvilken bølgelængde har denne indstråling?
340 W/m2 Synligt lys omkring 500 nanometer X-rays with a wavelength of 2 nanometers to radio waves with a wavelength of 10 meters
35
Hvad ville Jordens gennemsnitstemperatur være uden drivhusgasser?
-18 C
36
Hvorfor er der kun meget lidt UV-stråling ved Jordens overflade?
Meget UV-stråling bliver absorberet i Stratosfæren af Ozonlaget
37
Beskriv hvordan Coriolis-kraften virker.
Jorden roterer hvilket betyder at hvis man bevæger sig direkte op eller ned, vil ens faktiske bevægelse være afbøjet Bevæger man sig nord på fra ækvator vil man gå mod højre Bevæger man sig syd på fra ækvator vil man gå mod venstre
38
Beskriv atmosfærens overordnede cirkulationsmønster.
Der er konvektionsceller, der på en stille jord ville der være en cirkulation i hver hemosfære På en roterende jord er konventionscellerne deformerede Vindene på jorden er afbøjet pga corioliskraften Der er højtryks og lavtryksceller, der afbøjer vinden
39
Hvad hedder de tre overordnede konvektionsceller mellem ækvator og polerne - og hvordan opstår de?
Store cirkulationer er formet mellem ækvator og 30 grader nord og syd Tre celler dannes pr hemosfære pga coriolis effekten Hadley, Ferrel og Polar
40
Hvorfor falder der så meget regn ved ækvator mens der er tørt i subtroperne?
Det ligger i et højtryksområde Skubber skyerne væk - ingen regn og store temperatur skift
41
Hvad er en jetstrøm og hvordan opstår den?
En jetstrøm er en hurtig luftstrøm Den dannes når der er stor temperaturforskel i for forskellige vinde, der mødes Over polarfronten og heste breddegraderne mødes disse luftstrømme med forskellige temperaturer Dette skaber en horisontal trykgradient over jorden Polar jet stream 7-11 km over jorden Subtropisk jet stream 9-14 km over jorden
42
Hvilke steder er der skabt temperatur abnormali pga af havet
Varmt (England, Skandinavien, Island) Nogle steder på Antarktis Koldt Grønland - Sibirien/Mogoliet - Øst Canada - Anarktis
43
Hvorfor er vandstrømmene vigtige for klimaet
Oceanerne har en stor varmekapacitet Oceanerne “absorberer og afgiver” energi fra solen Oceanerne bestemmer klimasystemets “tidsskala”
44
Beskriv Ekman-spiralen og hvordan den opstår.
Vinklen for strømmen i havet påvirkes af vinden og coriolis Strømmen afbøjes 45 grader i forhold til vinden Dybere nede afbøjes strømmen mere
45
Beskriv hvordan en nordgående vind langs Sydamerikas vestkyst kan skabe ”upwelling.”
Vinden bliver afbøjet mod vest, derfor sker der en upwelling når man er på den sydlige halvkugle
46
Hvilken retning skal vinden bevæge sig for at skabe en downwelling på den nordlige halvkugle
Nord ved vestkyster
47
Hvilken retning skal vinden bevæge sig for at skabe en downwelling på den sydlige halvkugle
Syd på vestkysten
48
Hvad bestemmer vandets vægt
Temperatur og salinitet
49
Hvor stor en del af havvand er salt ca
3,5%
50
Ved hvilken temperatur er hhv. ferskvand og saltvand tungest?
Ferskvand er tungest ved 4 grader og saltvand er tungest ved frysepunktet
51
Hvad kendetegner hhv. en haloklin, thermoklin og pycnoklin?
Springlag = vandlag i søer + hav, der skiller overfladevand og bundvand med forskelle i temp. og saltindhold (og dermed massefylde) Haloklin = saltspringlag Adskiller overfladevand og bundvand med forskelle i saltholdighed Mindre saltholdigt vand = lettere vand = ligger øverst Termoklin = temperaturspringlag Adskiller varmt overfladevand fra koldt bundvand Varmt vand = lettere end koldt = svært at blande de to vandlag Først når temp. falder i det øverste vandlag, nærmer massefylden sig bundvandets, så lagene kan blandes og føre frisk vand med ilt til bunden Pycnoklin = massefylde-springlag Adskiller let vand fra tungt Betinget af temperatur- og salinitetsændringer (aka ændringer i saltindhold)
52
Beskriv den termohaline cirkulation og hvad der driver den.
Forskelle i temperatur, vægt og saltindhold Tungt koldt vand ved Grønland hiver varmere lettere vand med op fra Golf-strømmen
53
Beskriv den termohaline cirkulation og hvad der driver den.
Forskelle i temperatur, vægt og saltindhold Tungt koldt vand ved Grønland hiver varmere lettere vand med op fra Golf-strømmen
54
Hvor på Jorden findes der dybvandsdannelse?
(overflade havet bliver tungt og flader til bunds) To steder nord på - omkring Grønland To stedet syd på - omkring Antarktis
55
Hvilke mindre udsving har der været i gennemsnitstemperaturen de sidste 2.000 år
Den varme periode i middelalderen (900 - 1100) Den lille istid (1400-1800)