Kolik Flashcards Preview

MKR Store husdyr - Mie > Kolik > Flashcards

Flashcards in Kolik Deck (58)
Loading flashcards...
1

Nævn tre tilstande, som nogle gange kræver kirurgi, andre gange ikke gør

Nyre-milt båndshernie

Colonobstipation

Cecumobstipation

 

2

Hvilke kliniske symptomer indikerer at den kolikramte hest bør henvises til et hospital?

  • Svære smerter, vedvarende smerter, smerter der ikke svarer på behandling
  • Positiv ventrikelskylning
  • Dilaterede tyndtarmsslynger
  • Vedvarende høj elelr stigende hjertefrekvens
  • Tiltagende bugomfang
  • Specifik diagnose af kirurgisk tilstand eller tilstand der kræver intensiv behandling
  • Tegn på shock
  • Vedvarende ophørt tarmperistaltik og ingen afgang af fæces i over 24 timer
  • Ændringer i blod eller bughulepunktat (laktat, totalprotein, elektrolytter)
  • Andre (ejer bekymret, ønske om 2nd opinion)

3

Hvornår bør man ikke henvise til hospitalet?

Ved ruptur af ventrikel eller tarm

Hvis ejer økonomi ikke tillader videre behandling

4

Nævn nogle medicinske tilstande, der kræver henvisning

Proximal enteritis

Typhlocolitis

Peritonitis (obs. kan være sekundær tilstand)

5

Du har besluttet at henvise en kolikhest til hospitalet. Hvad skal du gøre ved den inden du sender den afsted?

Sikre at hesten er egnet til transport (men det har du overvejet inden du henviste den)

Evt. ilægge næsesvælgsonde til transport

Giv 1/4 flunixin (Finadyne) og evt. andre kortere tids virkende analgetika

Antibiose ved strangulation + peritonitis

Indlede væsketerapi (1 pose Ringers acetat = 5 L)

 

6

Nævn nogle kirurgiske tilstande, der kræver henvisning til hospital

  • Volvulus (tynd- og tyktarm)
  • Foramen epiploicum hernie
  • Strangulerende lipom eller andre strangulerende tilstande
  • Tyndtarmsobstipation
  • Dorsal dislokation af colon til højre
  • Infarcerende tilstande (tromboembolisk kolik)
  • Intussception
  • Inkarcineret hernie
  • Sjældne tilstande:
    • Enterolith ("sten" i maven)
    • Tricho- og phytobezoar (hårboller eller bolelr af unedbrydeligt fodermateriale)
    • Diagphragmahernie

7

Hvad er de hyppigste årsager til kolik?

Forstoppelse

Ukendt årsag

Strangulations ileus (Ileus = tarmen stopper, der er ingen peristaltik)

8

Hvilke grupper inddeler man koliktilstande i?

Obstruktioner

  • Simpel = okklusion af tarmlumen uden kompromittering af tarmvæggens cirkulation
  • Strangulerende obstruktion = okklusion af tarmlumen med kompromittering af tarmvæggens cirkulation
  • Non-strangulerende: Tarmvægsnekrose sfa. kompromitteret cirkulation
  • Funktionel obstruktion: passagehindring forårsaget af ændring i tarmmotiliteten uden tilstedeværelse af en egentlig obstruktion

Infektion/inflammation

  • Levende vævs reaktion på lokal beskadigelse

Ulcer

  • Læsion der går dybere end epithelets basalmembran

Ekstraenterale

 

9

Hvordan grad-inddeles kolik?

Vurderes ud fra visuel vurdering af smerte og respons på analgesi

I)  Ingen/mild

Skraber, kigger sig mod flanken, ligger ned længere tid end normalt, rejser sig/lægger sig.

God effekt af spasmolytica: Vetalgin

II)  Moderat

Sparker mod bugen, ruller sig, konstant urolig. Kan afledes.

Effekt af spasmolytica + opiater/lav dosis xylazin: metadon 3-5 ml/500 kg eller buthorphanol 1-2 ml/500 kg) og lavdosis xylazin 5-8 ml/500 kg.

III) Svær/Apati

Kaster sig uhæmmet, sved, ruller sig voldsomt. Kan ikke afledes.

Ingen/kortvarig effekt af kraftig analgesi. (Høj dosis opiat +xylazin/(detomidin) + evt. fuld dosis potent NSAID)

 

Tommelfingerregl: Jo mere smerte - jo alvorligere lidelse

10

Hvordan undersøger man en kolikhest?

Tyk er det vigtigste, som man SKAL have med i kolikundersøgelsen!

Anamnese.

Inspektion.

  • Alment befindende.
  • Smerteadfærd eller tegn herpå.
  • Svedudbrud.
  • Abdominal distension.
  • Afgang af fæces?

TPR (temperatur, puls og respiration)

Kredsløb.

  • Tegnpådehydrering(hudtugorogindsunkneøjne).
  • Slimhinder (farve og fugtighed).
  • CRT (capillary refill time).
  • Perifer temperatur.

Abdominal auskultation og perkussionsauskultation.

Ventrikelskylning.

Rektalundersøgelse.

11

Hvordan kan koliktilstande forveksles med urinvejssygdomme?

De kan stå som om de skal tisse, fordi de strækker maven. Kan også være fordi blæren bliver trykket på hvis der er stor gasudspiling af tarmene.

12

Hvad er vigtigt at notere sig når man laver ventrikelskylning på en kolikhest?

Balance = volumen ud - volumen ind

  • negativ < 3-5 l
  • positiv > 3-5 l

Indhold:

  • Tilblanding (græs/kerner)
  • Lugt
  • Farve
    • Klar gul = galde refluks
    • Mørkegrøn = græs
    • Lys militær grøn = hø
    • Grå = kerner
    • Lysbrun-orange = blodig

Husk at det kan være svært at tømme ventriklen selvom den er fyldt!

13

Hvad er vigtig når man laver rektal undersøgelse?

SYSTEMATIK!

Man skal lave en systematisk fremgang man anvender hver gang, så man kommer rundt og mærke i alle 4 kvadranter

Ting der kan mærkes:

  • Aorta
  • Miltens kaudale rand.
  • Nyre-miltbånd.
  • Venstre nyres kaudale pol.
  • Colon descendens.
    • 2 taenier
  • Venstre lyskekanal
  • Blære/Uterus
  • Krøsroden.
  • Højre lyskekanal
  • Bugvæg
  • Basis coeci.
  • Coecums ventrale tænie
    • Den har 4 taenier i alt
  • Colon dorsale et ventrale sinisters kaudale del.
    • Colon dorsale sinister har 1 taenie
    • Colon dorsale dextrum har 3 taenier
    • Colon ventrale dextrum har 4 taenier
  • Flexura pelvina.

HUSK HUSK HUSK: Tjek om der er blod på handsken! Hvis der er, så har man lavet en rektal udrivning og det skal fikses med det samme!

14

Hvilke unormale fund kan gøres ved rektaludnersøgelse?

Unormale anatomiske forhold.

  • Stramme, ømme tænier, der evt. ligger forkert.
  • Tarm i nyremiltbåndsrummet.

Luftudspilede tarmafsnit.

  • Tyndtarmm
  • Stortarm
  • Blindtarm

Fortykkede eller indurerede tarmafnit.

Forandringer i peritoneum.

Forstørrede lymfeknuder.

Smertereaktion - pas på!

15

Hvilke områder hesten GI kanal er anatomisk prædisponerende for koliktilstande?

  • Lille ventrikel + kraftig sphinctermuskulatur
  • Langt mesenterie => Større mulighed for at det der hænger i mesenteriet kan dreje rundt
  • Indsnævringer:
    • Ostium ileocecale
    • Ostium caecocoleum
    • Flexura pelvina
    • Colon transversum
  • Løstliggende stortarm
  • Åbninger/hulrum:
    • Foramen epiploicum
    • Canalis inguinalis
    • Nyre-miltbåndsrummet

16

Kan man smertebehandle kolikheste med Finadyne? (Flunixin, NSAID)

Nej og ja: Finadyne kan kamouflere smerterne og de kliniske syptomer idet stoffet påvirker hele kredsløbet.

Hvis man vil give Finadyne, så må man max give 1/4 af dosis - så har man den smertedækkende effekt, men man får ikke kamoufleringen.

17

Hvilke parakliniske undersøgelser kan man lave på en kolikhest i praksis?

Blodprøve:

  • Hæmatokrit.
  • Plasmaprotein.
  • SBE (Standard Base Excess).
  • Ionstatus (Na+, K+, Ca++, Cl-)
  • Laktat.
  • Glukose.

Bughulepunktat

  • Makroskopisk vurdering:
    • Volumen
    • Lugt
    • Transparens
    • Farve
    • Sediment
    • Protein
  • Mikroskopisk (ikke mens du står ude i praksis, skal laves i lab):
    • Baggrund
    • Leukocyttal
    • Diff. tælling
    • Cellemorfologi

Fæcesundersøgelse

  • Makroskopisk vurdering af tilblanding, farve, lugt og konsistens
  • Sandprøve

18

Hvilke paraklinisk undersøgelse kan man foretage på klinik/hospital?

  • Endoskopi/gastroskopi
  • Ultralydsundersøgelse
  • Fæcesanalyse:
    • Sand
    • parasitter
    • Bakterier
    • Blod
  • Biopsier
    • Lever
    • Rektum
  • Absorptionstest
  • Eksplorativ laparotomi
  • Laparoskopi

19

Hvilke typer af simple obstruktioner kan forekomme?

Stortarmsfortoppelse (den mest hyppige)

Blindtarmsforstoppelse

Blindtarmstympani

Ormeforstoppelse

Tyndtarmsforstoppelse - evt. kirurgisk tilstand!

Meconiumforstoppelse

Sandforstoppelse

20

Hvad er typiske kliniske fund, behandling og prognose for simple tyndtarmsobstruktioner?

Typiske fund:

  • Moderat kolikuro
  • Auskultation:
    • ophørt peristaltik, OBS spasmer
  • Moderat kredsløbspåvirkning pga smerte/dehydrering
  • Ventrikelskylning: positiv => obhobning af væske i ventriklen
  • Rektalfund:
    • Udspilede tyndtarmsslynger
  • Bughulepunktat:
    • Forhøjet proteinindhold sent i forløbet
  • Generelt/anamnese: langsom udvikling i løbet af 10-48 timer

Behandling:

  • Dekompression af ventriklen (tøm den!)
  • Væsketerapi
  • Analgetika
  • Evt. operation

Prognose:

  • Overlevelsesraten falder hurtigt med varigheden af symptomer

 

 

21

Hvilke faktorer er risikofaktorer i forbindelse med stortarmsforstoppelser?

  • Krybbebidning (men måske mere i forbindelse med strangulationer
  • Foderændringer
  • Antal timer på stald (ændring i dette)
  • Ændret motion
  • Ikke nok vand?
  • Mangelfuld antiparasitær behandling
  • Transport inden for de sidste 24 timer

22

Hvad er patogenesen bag stortarmsforstoppelser? (colon obstipation)

Nedsat/ændret motilitet i colon

=> dehydrering af tarmindholdet

=> akkumulation af tarmindhold

=> Distension af tarmen (=> smerte!)

=> yderligere nedsat motilitet => yderligere akkumulation af tarmindhold

 

Det bliver altså værre og værre.

23

Hvilke kliniske og parakliniske fund ses ved colon forstoppelser?

  • Ophørt ædelyst
  • Nedsat elelr ophørt defækation (få tørre knolde)
  • Kolikuro: mild til moderat
  • Normal temp
  • Puls normal - let forøget (under 50)
  • Respiration normal - let forøget
  • Kredsløb normalt
    • CRT < 2 sek
    • Slimhinder lyserøde og fugtige
  • Normal hydrering - let dehydrering

Ventrikelskylning: Negativ (oftest) og uden galdetilblanding

Rektal US: Ofte en palperbar fast forstoppelse (for det meste i flexura pelvina)

Bughulepunktat: Strågult, transparent, normal protein

  • OBS: hvis tarmen er meget udvidet, kan man komme til at trykke mælkekateret op i tarmen og så får man tarmindhold ud i stedet for bughulevæske.

 

24

Bonuskort: Hvad er forskellen på coprostase og obstipation?

Obstipation er det primære og coprostasen er sekundær. Obstipation er årsagen til sygdommen.

Coprostase er hvis der er en anden tilstand der påvirker tarmene til at gå i stå, og så ophobes fæces/bolus i tarmen.

25

Nævn terapi og prognose for colon forstoppelser

Terapi:

  • Faste med vand ad libitum
  • Smerteterapi; OBS! Finadyne kan maskere shocksymptomer
  • Væsketerapi, ofte PO (via sonde)
    • Elektrolytvand
  • Laksantia (motilitetsstimulerende)
  • Modulation af tarmindhold
    • Parafinolie, 5-6 L
    • Epsomsalt (trækker vand ind i tarmlumen
    • Ved sandforstoppelse: "HUSK" (psyllium) = frøloppeskaller (effekt ikke dokumenteret)
  • Ved ekstreme tilfælde kan kirurgi være nødvendigt

Prognose:

Generelt god, men i fremskredne tilfælde, hvor krirugi er nødvendig kan prognosen være reserveret pga. risiko for tarmruptur under operationen.

26

Hvad er den mest hyppige blindtarmslidelse?

Blindtarmsforstoppelse.

27

Hos hvilke aldergrupper ses blindtarmsforstoppelse hyppigst?

ældre heste

28

Hvordan stilles diagnosen blindtarmsforstoppelse?

Ved rektal US:

Man mærker stor fyldt blindtarm.

Den bliver fyldt i apex af cecum, lukker af for ileum. Men det kan heller ikke komme i colon.

 

 

29

Hvad er terapien for blindtarmsforstoppelse og overlevelsesraten for denne?

Samme som colonforstoppelse;

  • Faste med vand ad libitum
  • Smerteterapi; OBS! Finadyne kan maskere shocksymptomer
  • Væsketerapi, ofte PO (via sonde)
    • Elektrolytvand
  • Laksantia (motilitetsstimulerende)
  • Modulation af tarmindhold
    • MEN IKKE OLIE!
      • Olie kan shunte lige igennem, fordi udgangen til colon sidder lige ved siden af indgangen fra ileum.
      • Bedre med væske og epsom salt.
    • Epsomsalt (trækker vand ind i tarmlumen
    • Ved sandforstoppelse: "HUSK" (psyllium) = loppefrøskaller (effekt ikke dokumenteret)
  • Ved ekstreme tilfælde kan kirurgi være nødvendigt

Overlevelsesrater:

  • Medicinsk: 90 %
  • Kirurgisk: 70-85 %

30

Hvad er ætiologien og symptomer for cacum tympani?

Ætiologi

  • Primær pga kraftig gas produktion eller reduceret caecum mortilitet
  • Sekundær pga obstruktion aboralt for caecum

Symptomer

  • Let til svær forøget puls
  • Kraftig smerte kan ses
  • Steelband ved auskultation
  • Rektalt mærkes dilateret caecum (spændte taenier)
    • kan forveksles med colon torsion, men ved steelband i højre side kan man være ret sikker på at det er en caecum tympani

31

Hvad er terapien for caecum tympani?

Dekompression af caecum - findes flere meninger om dette;

  • Trokarisering
    • klipning + desinfektion over området hvor man hører steelband
    • Lokalanæstesi
    • Hudincision på ca 1 cm
    • 12-14 g venekateter eller militær trokar med en længde på over 10 cm
      • Når du står på hestens højre side med siden til og kigger mod dens hovede, skal trokaret føres ind i retning mod din venstre albue - det skal bankes ind!
    • Efter evakuering: injektion af 5 ml streptocillin eller lign under retraktion

Diskussion om man fjerner udløsende årsag. Nogle gange kommer det igen og nogle gange ikke. Vær sikker på at det er cæcum! Kan være Right Dorsal Displacement hvor colon descendens ligger oppe.

 

32

Hvorfor kan sandforstoppelser nogle gange give diarre?

Fordi de ofte er i caecum, hvor vand og olie kan shunte forbi og til forveksling ligne diarre

33

Hvordan behandles sandforstoppelser?

Med loppefrøskaller. Virkning ukendt, man mener de mangler noget i foderet.

34

Hvad er de kliniske fund og terapien for forstoppelser i colon descendens?

  • Uspecifikke koliksymptomer
  • Protraheret kolikforløb
  • Ingen gødningsafgang
  • Ofte ikke positiv ventrikelskylning
  • Rektalfund – Kakkelovnsrør

Behandling:

  • Olie/væske
  • Sjældent kirurgi

35

Hvilke strangulerende obstruktioner kan forekomme hos hest?

Interne hernier

  • Nyre-miltbåndshernie (ikke så alvorlig)
  • Strangulation i oment defejter
  • Foramen epiploicum hernie (sjældne)
  • Diaphragma hernie

Fejllejringer:

  • Colonvolvulus
  • Right dorsal displacement

Incarcereret umbilical-/inguinalhernie (kan strangulere, vigtigt relation til kolik hos voksne hingste)

Tyndtarmsinvagination (sjældne)

Strangulation omkring et pendulerende lipom (ses hos ældre heste)

36

Hvad er de mest almindelige specifikke fund ved rektalundersøgelse der kan indikere strangulerende obstruktioner?

Stenotiske tyndtarmsslynger. Føles som cykelslanger. Der ophobes gas i de tyndtarmsslynger der ligger FØR obstruktionen.

Tentativ diagnose kan laves ud fra cykelslangerne. Føles som ballondyr.
Lav en fejende bevægelse henover for at mærke det.

37

Hvad er kliniske symptomer og fund ved strangulerende obstruktioner?

Symptomer:

  • Kraftig-rabiat kolikuro, OBS apati
  • Fremadskridende tegn på kredsløbsinsufficiens

Fund:

  • Auskultation: ophørt peristaltik
  • Perkussionsauskultation: tympani
  • Rektalfund: cykelslanger
  • Ventrikelskylning: ophbning af væske i ventriklen
  • Bughulepunktat: rødfarvet efter centrifugering

Hurtig udvikling i løbet af få timer: colon torsion perakut!!!

38

Hvordan behandles strangulerende obstruktioner?

Analgetika

Dekompression

Væsketerapi

OPERATION!!!

  • Dyrt (30.000-60.000 for OP+ rekonvalescens terapien)
  • Lang rekonvalescenstid (måneder)

Terapien iværksættes ofte for sent

39

Hvordan er prognosen for strangulerende obstruktioner?

Mange kommer tilbage til arbejde efter operation, dog med lang rekonvalescenstid.

40

Hvilke faktorer er risikofaktorer for colon volvolus?

Højdrægtighed.

Nyligt overstået foling.

Mangelfuld eller ændret motion.

Mangelfuld antiparasitær behandling.

Transport inden for de sidste 24 timer.

41

Hvad er den patofysiologiske konsekvens af colon volvolus?

Drejning > 270°

  • Passage hindring.

Drejning > 360°

  • Kompromittering af blodtilførslen
  • Irreversible skader efter 3-4 timer.
  • Tab af den mukosale barrierefunktion.
  • Toksæmi.
  • Shock.
  • Død.

42

Hvad er de kliniske og parakliniske fund ved colon volvolus?

Meget hurtigt forløb! Hvis man er 100 % sikker på at det er det, så kan man næsten ligeså godt aflive dem i praksis.

  • Anamnese: perakut forløb.
  • Ædelyst: ophørt.
  • Defækation: ophørt.
  • Kolikuro: moderat – voldsom ofte med svedudbrud.
  • Abdominal distension.
  • Rektaltemperatur: normal – nedsat (shock).
  • Pulsfrekvens: moderat - kraftigt forøget (> 60).
  • Respirationsfrekvens: forøget.
  • Kredsløb:
    • CRT > 2 sek.
    • Slimhinder røde / cyanotiske / toksiske.
    • Nedsat perifer temperatur
  • Hydreringsgrad: moderat - højgradig dehydrering.

    • Ht: > 45 %

    • Pp: > 80 g/l – senere i forløbet kan ses hypoproteinæmi som følge af tab af protein til bughulen.

  • Auskultation:

    • Kraftigt nedsat – ophørt peristaltik.

    • Steelband.

  • Ventrikelskylning: Ofte negativ.

  • Rektalundersøgelse:

    • Voldsom gasudspiling.

    • Stramme, ømme og/eller fejllejrede tænier.

  • Bughulepunktat:

    • Hæmolyse.

    • Transparent - skyet.

    • Øget proteinindhold.

  • Blodkemi:

    • Laktat: serumlaktat koncentrationen stiger i takt med skadens progression.

43

Hvad er behandling og prognose for colon volvolus?

Intensiv shockterapi
• Væske/colloider.
• Vassopressive farmaka.
• Antiendotoksæmisk behandling.

Kræver operation ASAP!

Dog stadig reserveret til dårlig prognose

Hvis laktat kommer over 6 mmol/L er der under 5 % overlevelse

44

Hvordan er forløbet for nyremiltbåndshernie og right dorsal displacement?

(ved ikke hvordan jeg skal formulere det?)

Symptomer: intermitterende

Behandling: I starten behandler man medicinsk

  • phenylephrin - skrumper milt
  • Longering
  • væskebehandling

I første omgang skal hesten ikke på hospitalet, men man skal følge tilstanden nøje, da det kan udvikle sig til en form for colon torsion

45

Hvad er de rektale fund ved right dorsal displacement?

Colon er drejet og dislokeret henover caecum. Så ligger nu til højre, hvor den burde ligge til venstre.

46

Hvordan kan man kende forskel på nyremiltbåndshernie og colon forstoppelse?

Nyre-miltbåndshernie:

  • Dorsale colon sinistre ryger op i nyremiltbåndet og hiver den ventrale med sig. Så den ventrale vil ligge øverst
  • De klasker ovenpå hinanden og så kan det ikke komme videre.
  • Den bliver tungere og falder ned og kan forveksles med flx. pelvina forstoppelse.

Colon forstoppelse:

  • Forskellen er at man kan “spille basket” (drible) med en forstoppelse, men hvis man gør det med et nyremiltbåndshernie, så bliver tænien stram op mod ryggen.

47

Hvad er ætiologien bag tromboembolisk kolik?

Strongylus vulgaris

48

Hvordan er livscyklus for strongylus vulgaris i forbindelse med sygdomsudvikling i hest?

6 måneders præpatens periode:

• 1 uge: Migrerer igennem tarm og ud i arterier efter ca. 1 uge

• 14 dage-3 mdr: Udvikler sig til voksne larver I A. mes. Cranialis

• 4 mdr: Migrerer tilbage til tarm (caecum + colon)

• 5-6 mdr: Ægudskillelse til faeces

49

Hvad er patofysiologien bag tromboembolisk kolik?

Larver i arterier medfører verminøs arteritis

  • Ru intima
  • Aneurismer
  • Inflammation
  • Thrombe dannelse

=> Fasthæftning af trombe materiale

=> Lokal ischæmi og infarkt I tarmvæggen

  • Apex af Caecum
  • Flexura pelvina
  • Colon generelt

50

Hvad er symptomerne for tromboembolisk kolik?

giver en langsom form for kolik udvikling med feber og suspekt bughulepunktat.

Stille kolik med feber.Husk det i praksis.

 

Kolik varer over 24 timer

Stille kolik: milde eller ingen symptomer

God effekt af analgesi

Normalt kredsløb

Negativ ventrikelskylning

Ingen abdominal distension

Nogle får dog nedsat fæcesafgang

Rektalfund: Nogle gange kan hård masse palperes, som kan være smertefuld

Bughulepunktat: Peritonitis

Blod: Øget lactat og SAA

 

51

Hvordan behandles trombeembolisk kolik?

Operation.

Kan være svært at finde ud af hvornår den skal opereres;

  • venter man for længe, kan det føre til diffus peritonitis, ruptut og død
  • Går man ind for tidligt, vil området med trombose se levende ud, og man misser derfor det område som skal fjernes.

Generelt: Heste der ikke responderer på initiel behandling for peritonitis, skal tilbydes operation, så man kan opnå en diagnose og udføre tarmresektion.

52

Hvad er EGUS?

Equine Gastric Ulce Syndrome

Dækker over en række specifikke lidelser

Risikofaktorer kan være:

  • Stress
  • NSAID
  • Hård træning - varighed og intensitet
  • Kolik
  • Opstalding
  • Måltidsfodring
  • Race
  • Temperament

53

Hvad er patogenese bag EGUS og hvordan stilles diagnosen?

Patogenese:

  • Vides ikke præcist, men menes at ære HCl-, pepsin-, galdesyre- og fedtsyre-medieret epithelskade
    • Fordi ventriklens pH falder markant mellem måltider
  • De fleste læsioner sidder i ventriklens hvide del og er mest udtalt i området nær margo plicatus langs curvatura minor

Diagnose:

  • Anamnese
  • Kliniks US
  • Gastroskopi
  • Respons på behandling

54

Hvad er de kliniske og parakliniske symptomer ved EGUS (vetrikelulcer)

Ofte uspecifikke symptomer.

  • Nedsat præstation.
  • Vægttab.
  • Nedstemthed.
  • Nedsat ædelyst.
  • Kolikuro: mild - moderat. Kan evt. ses i relation til fodring.

Som regel normale blodværdier og -biokemi.

55

Hvordan behandler man EGUS (ventrikelulcer)?

Syre suppression:

  • Protonpumpeinhibiorer:
    • omeprazole, lanzoprazole (bruges både terapeutisk og præventivt)
    • H2-receptor antagonister: cimetidine; ranitidine.

Antacider:

  • Aluminum- og magnesiumhydroxid.

Mucosaprotektanter:

  • Sucralfat

56

Hvilke er de hyppigst anvendte farmaka til smertedækning af kolikheste?

  • NSAID.
    • Metamizol (Vetalgin, Buscopan compositas).
    • Flunixin (Finadyne).
  • Opiater.
    • Butorfanol (Torbugesic).
    • Metadon.
  • Alfa2-agonister
    • Xylazin (Narcoxyl, Rompun).
    • Detomidin (Domosedan).
  • Spasmolytica
  • Butylscopolamin (Buscopan, Buscopan compositas)

57

Hvilken strategi anvendes ved smertedækning af kolikheste?

Strategi: Start altid med spasmoanalgesi – benyt trinvis mere potente analgetika hvis smerterne fortsætter

Trin 1:

  • Vetalgin eller Buscopan comp.
    • Varighed ca. 1 t.

Trin 2:

  • Lav dosis af potente NSAID og/eller xylazin + methadon
    • Varighed ca. 1-4 timer
  • Evt. fuld dosis potent NSAID hvis klar diagnose
    • Varighed ca. 8-12 timer

Trin 3:

  • Buthorphanol + evt. xylazin/(detomidin) + evt. fuld dosis potent NSAID
    • Varighed ca 1 time
    • Overvej hospitalisering

 

Giv ikke høj dosis af potente analgetika dosis i første injektion

58

Hvilke terapeutiske muligheder har man generelt ved kolik, udover smertedækning?

Smørende / fæcesblødgørende behandling:

  • Mineralsk olie.
  • Overhydrering med isoton polyionisk væske i.v. / p.o.
  • Saltpulver (magnesiumsulfat, natriumsulfat).

Motilitetsstimulerende midler.

  • Lidokaindrop.
  • Metoclopramid.
  • Cisaprid.
  • Neostigmin (CAVE! Tarmruptur).
  • Foder.

Diarréstoppende midler

Antibiotika.

  • Antibiotikabehandling er kontroversielt i behandlingen af gastrointestinale lidelser (særligt diarrè), men kan være indiceret.
  • Antibiotikabehandling bør iværksættes på baggrund af / opfølges af dyrkning og resistensbestemmelse.

Antiulcerative midler.

  • Syre suppression:
    • Protonpumpeinhibiorer: omeprazole, lanzoprazole (bruges både terapeutisk og præventivt).
    • H2-receptor antagonister: cimetidine; ranitidine.
  • Antacider:
    • Aluminum- og magnesiumhydroxid.
  • Mucosaprotektanter:
    • Sucralfat

Kirurgi:

  • Laparotomi/celiotomi.
    • Eksplorativ laparotomi (diagnostisk).
  • Enterotomi.
  • Tarmresektion.
  • Tarmanastomose.