Lunger, Det respiratoriske system Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Sygdomslære > Lunger, Det respiratoriske system > Flashcards

Flashcards in Lunger, Det respiratoriske system Deck (4):
1

Astma (Redegøre for definition, forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer og fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, forebyggelse, prognose samt byrde for patient og samfund)

Definition: Kronisk inflammatorisk sygdom i de nedre luftveje karakteriseret ved vekslende grader af luftvejsobstruktion med hoste og pibende vejrtrækning. Luftvejsobstruktionen er i de tidlige, lette stadier af sygdommen fuldstændig reversibel.

Forekomst: 7-11% af befolkningen (folkesygdom). Mange børn og unge rammes.

Patogenese: Kronisk inflammationstilstand i de små luftveje, hvorved der ses en øget følsomhed i de glatte muskelceller, som lettere kontraheres end hos lungeraske. Fortykket muskulatur ses også. Luftvejene bliver hyperreagerende (så fx anstrengelser, allergener, mados, osv. kan give anledning til et akut anfald). Infiltration af inflammatoriske celler og dermed inflammation af bronkieslimhinden er karakteristisk. Inflammatoriske forandringer forårsager ødem, bronkiekonstriktion, øget sekretion og sekretpropper samt remodellering af luftvejene.

Ætiologi: Multifaktoriel. Især genetik og eksposition spiller en væsentlige rolle. Overvægt, miljøfaktorer (partikler og allegener), nedsat fysisk aktivitet og rygning. Atopikere (dem der har haft børneeksem) har særlig høj risiko for at udvikle astma.

Symptomer og fund: Åndenød, hoste, pibende og hvæsende vejrtrækning, forværring om natten, ved anstrengelse eller ved allergen- eller irritantpåvirkning. Periodevist – varierende.

Diagnostik: Lungefunktionsundersøgelse med fx spirometer. Ved testen måles in- og ekspirationsvolumen af luft. FEV1/FVC vil være mindre en 0,7 og peakflowet vil være nedsat. FVC (forcerede vitalkapacitet) er den maksimale mængde luft, der kan eksspireres med maksimal kraft efter en maksimal inspiration, men FEV1 er den maksimale mængde luft, der kan eksspireres i det første sekund.

Følgesygdomme: Risiko for udvikling af irreversibelt nedsat lungefunktion.

Behandling: Inhalationssteoid (glukokortikoid) som dæmper den kroniske inflammation og anfaldsbehandling i form af bronkodilaterende stoffer. Man bygger på med tungere og tungere behandling afhængig af sværhedsgrad, fx langtidsvirkende bronkodilatator og binyrebarkhormon som tablet. Astmaskoler.

Forebyggelse: Identifikation af sygdommen i tidligt stadium. Undgå agens.

Prognose: Prognosen er almindeligvis god, men sygdommen forsvinder desværre kun spontant hos 1-2% om året.

Byrde for patient og samfund: Flere sygedage og dårligere livskvalitet end raske. 1,1 mia. i direkte omkostninger (medicin og sundhedsydelser).

2

KOL - Kronisk obstruktiv lungesygdom (Redegøre for definition, forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer og fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, forebyggelse, prognose samt byrde for patient og samfund)

Definition: Langsomt progredierende obstruktiv nedsættelse af lungefunktionen (FEV1/FVC

3

Pneumoni (Redegøre for definition, forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer og fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, forebyggelse, prognose samt byrde for patient og samfund)

Definition: Akut betændelse af lungevævet og de små bronkier forårsaget af et infektiøst agens.

Forekomst: Ca. 60.000-70.000 tilfælde om året. Ca. 8000 årlige tilfælde af hospitalserhvervet (nosokomiel) pneumoni.

Patogenese: Mikroorganismer kan trænge ind i lungevævet på flere måder, fx ved direkte inhalering eller via transport med blodet fra andre primære infektionssteder. Normalt er respirationsvejene beskyttet af en række resistensfaktorer, og mikroorganismer vil opfanges på slimhinden i luftvejene og i bronkierne vil fimrehårene (cilierne) kunne transportere mikroorganismerne ud af luftvejene igen. Hosterefleksen. Lykkedes det alligevel bakterier at etablere sig i luftvejene, vil der komme ophobning af betændelsesceller i alveolerne (de luftfyldte hulrum), hvilket medfører slimproduktion og irritation. Patienten får som følge af slimdannelsen hoste og ekspektoration (opspytning fra luftvejene). Alveolevæggene svulmer op pga. øget blodgennemstrømning og bliver fortykkede, hvorved iltning af blodet vanskeliggøres.

Ætiologi: I ca. halvdelen af tilfældene er det ikke muligt at påvise et specifikt agens som årsag. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) er langt den hyppigste årsag. Bred vifte af virus, bakterier og svampe. Får man en lungebetændelse på hospitalet kan det være en lang række forskellige bakterier (fx gramnegative bakterier).

Symptomer og fund: Pludselig feber, kulderystelser og alment ubehag. Først tør hoste, opspyt og åndenød. Smerter i thorax ved dyb vejrtrækning.

Diagnostik: Stetoskopi over lungerne, hvor der findes en dæmpning og rallelyd. Evt. røntgenundersøgelse, hvor der kan ses et infiltrat (fortætning). Blodprøver, da en del pneumokokpneumonier medfører bakteriæmi (bakterier i blodet). Ekspektorat kan sendes til dyrkningsundersøgelser (hvis mistanke om hospitalssmitte).

Følgesygdomme: Kan medføre pleurit (betændelse i lungehinderne), pleuraekssudat (væskeansamling i lungehinderne) og lungeabsces (byld i lungerne). Hvis bakterierne spreder sig fra lungevævet til blodet, kan der opstå livsfarlig sepsistilstand.

Behandling: Antibiotika. Lungefysioterapi i form af applicering af modtryk mod udånding kan hjælpe med at få renset luftvejene for sekret (udåndingen foregår mod modstand, hvilket løsner sekretet).

Forebyggelse: Hos personer med anden grundsygdom, fx dysreguleret diabetes, er risikoen forøget. Optimal behandling af grundsygdom er Mobiliser patienten hurtigst muligt efter operation.

Prognose: 7. hyppigste dødsårsag, hvilket skyldes hyppigheden og at det er en ledsagesygdom til andre alvorlige lidelser.

Byrde for patient og samfund: Estimeret af ca. 15.000 årligt indlægges i DK. Stor belastning af sundhedsvæsenet. Mange sygemeldinger.

4

Lungetumorer (Redegøre for definition, forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer og fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, forebyggelse, prognose samt byrde for patient og samfund)

Definition: Sygdom der opstår i lungevævet eller luftvejene (bronkierne).

Forekomst: Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer hos både mænd og kvinder. 4.200 nye tilfælde om året. Faldende tendens blandt mænd.

Patogenese: Ikke angivet.

Ætiologi: Mere end 90% skyldes rygning. Storryger har 20 gange øget risiko i forhold til en ikkeryger. Passiv rygning og luftforurening, asbest eksponering, radon og røntgenbestråling.

Symptomer og fund: Vedvarende hoste, opspyt (evt. med blod i ekspektoratet), hyppige lungebetændelser (sekretet stadser op pga. tumor og giver dermed et godt miljø for infektioner), vejrtrækningsbesvær, hæshed og smerter i brystet er alarmsymptomer. Almene symptomer omfatter vægttab og træthed.

Diagnostik: CT-scanning af brysthulen og det øverste af bughulen. Biopsi ved fx bronkoskopi (kikkertundersøgelse).
Al udredning og beslutning om behandling laves af det multidisciplinære team.

Følgesygdomme: Sekundære lungetumorer er ikke en følgesygdom, blot værd at huske på! Alt blod der løber forbi en cancer et sted i kroppen, skal igennem lungerne og kan derfor sætte sig fast i det fine kapillærnetværk i lungerne. Derfor ser man mange fjernmetastaser i lungerne (sekundære tumorer).

Behandling: På baggrund ad biopsien inddeles lungekræft i småcellet og ikke-småcellet lungekræft.
Ikke-småcellet: 90% af alle primære lungetumorer er ikke-småcellet. Operation (fx lobektomi eller pneumonektomi) med eller uden kemoterapi (operation kan kun tilbydes til ca. 1/5 af patienterne med ikke-småcellet lungekræft). Hvis operation ikke er mulig, kan en kombination af kemo og strålebehandling benyttes. Ofte lindrende behandling ved fremskreden sygdom. Målrettet biologisk behandling består i, at tumorvævet undersøges, således at man kan afgøre, hvilke patienter der skal have kemo og hvem der skal have gefitinib (stof der virker ved stoppe vækstsignalernes vej ind i kræftcellen).
Småcellet: kemoterapi og strålebehandling. På diagnosetidspunktet har småcellet lungekræft som regel spredt sig uden for lungerne, og derfor bruges operation normalt ikke. Hvis der ikke er metastaser bortset fra til de nærmeste lymfeknuder er det muligt at give patienten strålebehandling, kort efter at kemoterapien er afsluttet. Gives enten 22 strålebehandlinger over en periode på fire uger og to dage eller 30 strålebehandlinger (to behandlinger dagligt) i løbet af tre uger. Mange tilbydes strålebehandling af hjernen for at forebygge metastaser, idet hjernemetastaser opstår hos op i mod halvdelen af patienter med lungekræft.

Forebyggelse: Rygestop.

Prognose: Meget kritisk sygdom. 5 års-overlevelsen er kun 11%.

Byrde for patient og samfund: Høj dødelighed og store omkostninger forbundet med behandling.