Magtanvendelse Flashcards
(350 cards)
1
Q
Hvad skal magtanvendelse begrænses til?
A
Det absolut nødvendige.
Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej og kun anvendes, når det er strengt nødvendigt.
2
Q
Hvad må indgreb aldrig erstatte ifølge serviceloven § 124?
A
Omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Dette understreger vigtigheden af at tilbyde støtte og pleje frem for tvang.
3
Q
Under hvilke omstændigheder må magt anvendes?
A
For at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet.
Dette gælder også hensynet til andre i bo- eller dagtilbuddet.
4
Q
Hvad skal kommunen gøre før magtanvendelse?
A
Foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken.
Dette fremhæver vigtigheden af at søge samtykke og samarbejde.
5
Q
Hvad skal gøres, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige?
A
Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt.
Det er vigtigt at minimere indgrebet og tage hensyn til den berørte og andre tilstedeværende.
6
Q
Sandt eller falsk: Magtanvendelse må anvendes som første løsning.
A
Falsk.
Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej og kun anvendes, når det er nødvendigt.
7
Q
Hvilke paragrafer i serviceloven omhandler særlige døråbnere og låsning af døre?
A
§§ 125, 128 d, 128 e, 128 f
Disse paragrafer vedrører henholdsvis døråbnere, låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum, servicearealer og låger.
8
Q
Hvad skal kommunalbestyrelsen vurdere, hvis en forhåndsgodkendelse påvirker øvrige personer?
A
Om øvrige personer på tilbuddet bliver påvirket af indgrebet
Vurderingen skal tage højde for, om de øvrige personer skal anses som værende parter efter forvaltningsloven.
9
Q
Hvornår kan øvrige personer på tilbuddet anses som parter i sagen?
A
Hvis de har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen og dens udfald
Dette afhænger af en konkret vurdering baseret på de faktiske omstændigheder.
10
Q
Hvilke rettigheder får øvrige personer, hvis de får partstatus i sagen?
A
Ret til partshøring, klageadgang og partsaktindsigt
Disse rettigheder er forvaltningsretlige og gælder for personer, der anses som parter.
11
Q
Hvad skal kommunalbestyrelsen gøre, hvis en afgørelse har betydning for flere personer?
A
Foretage en afvejning af hensynet bag indgrebet over for hensynet til de øvrige parter
Dette er for at vurdere, hvilke hensyn der vægter tungest.
12
Q
Hvad er ændringen i bestemmelsen om husorden?
A
Det er nu præciseret, at husorden også skal være til gavn for fællesskabet
Ændringen er udelukkende en præcisering.
13
Q
Er § 123, stk. 2, en bindende bestemmelse?
A
Nej, Husorden er en vejledende bestemmelse
Dette ændres ikke med lovændringen.
14
Q
Kræver lovændringen, at tilbuddet fastsætter en husorden?
A
Nej, der er ikke krav om, at tilbuddet fastsætter en husorden eller opdaterer den nuværende husorden.
15
Q
Hvad kan husorden bruges til?
A
Som redskab til at komme i dialog omkring hensyntagen
Dette inkluderer hensyntagen til sig selv og andre.
16
Q
Hvad betyder ændringerne i § 124 b, stk. 2?
A
At personalet kan afværge en konflikt ved at stille sig mellem en person, der udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd, og en eller flere andre personer.
konfliktafværgelse
17
Q
Er konfliktafværgelse efter § 124 b, stk. 2, magtanvendelse?
A
Nej, det er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.
18
Q
Skal konfliktafværgelse efter § 124 b, stk. 2, registreres eller indberettes?
A
Nej, det skal ikke registreres eller indberettes.
19
Q
Hvad afhænger vurderingen af grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd af?
A
Det afhænger af en konkret og individuel vurdering.
20
Q
Fill-in-the-blank: Konfliktafværgelse efter § 124 b, stk. 2, er ligesom _______ ikke magtanvendelse.
A
[fysisk guidning]
21
Q
True/False: Konfliktafværgelse kræver altid registrering.
A
False
22
Q
Hvad er § 124 d, stk. 1 i relation til greb?
A
Muligheden for fastholdelse udvides til at løsne greb i en anden person eller dørhåndtag, hvis der er grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd.
Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2025.
23
Q
Hvornår træder ændringen i § 124 d, stk. 1 i kraft?
A
Den 1. januar 2025.
Dette gælder for den udvidede mulighed for at løsne greb.
24
Q
Hvad afhænger vurderingen af en persons adfærd i relation til greb af?
A
En konkret og individuel vurdering.
Vurderingen tager højde for om adfærden kan skabe utryghed for andre.
25
Hvilke faktorer kan indgå i vurderingen af grænseoverskridende adfærd?
Om adfærden kan forventes at skabe utryghed for andre, og tidligere erfaringer med truende eller voldsom adfærd.
## Footnote
Personalet kan tage hensyn til udtryk for frygt fra andre personer.
26
Sandt eller falsk: Lovændringen vedrørende greb gælder kun for fysiske overgreb.
Falsk.
## Footnote
Den gælder også for greb i dørhåndtag og lignende.
27
Fill in the blank: Lovændringen tillader personalet at løsne greb, hvis der er _______.
[grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd].
## Footnote
Dette refererer til adfærd, der kan være truende eller skabe frygt.
28
Hvad er betingelserne for anvendelse af fastholdelse?
Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage, hvis det er nødvendigt for at sikre andres tryghed, værdighed og sikkerhed.
## Footnote
Dette gælder når personen udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd.
29
Hvornår er en persons adfærd til fare?
Når der er risiko for, at personen selv eller andre kan komme til skade som følge af adfærden.
## Footnote
Vurderingen skal være konkret og individuel i hver situation.
30
Hvad kan indgå i vurderingen af en persons adfærd?
Personalets generelle kendskab til personen og dennes adfærd.
## Footnote
Det kan inkludere tidligere hændelser og feedback fra andre personer.
31
Hvordan vurderes grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd?
Det afhænger af en konkret og individuel vurdering, om adfærden kan forventes at skabe utryghed for andre.
## Footnote
Tidligere erfaringer med personens truende eller voldsom adfærd kan tages i betragtning.
32
Hvornår træder lovændringen i kraft?
Den 1. januar 2025.
## Footnote
Dette er datoen, hvor de nye betingelser for fastholdelse m.v. vil gælde.
33
Hvilken mulighed giver § 125?
Muligheden for at anvende særlige døråbnere.
34
Hvilken myndighed kan træffe afgørelse om brug af særlige døråbnere?
Kommunalbestyrelsen
35
Hvad er de specifikke steder, hvor særlige døråbnere kan anvendes?
* Ved bo- eller dagtilbuddets yderdøre
* Ved døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder
* Ved låger, der fungerer som udgang fra bo- eller dagtilbuddets udeareal
36
Hvad må foranstaltningen med særlige døråbnere ikke have karakter af?
En egentlig aflåsningsmekanisme
37
Hvordan skal den særlige døråbner fungere i forhold til beboernes færden?
Den må alene virke forsinkende i forhold til den pågældendes frie færden
38
Hvad skal opsættes for at sikre, at beboere får hjælp til at betjene den særlige døråbner?
En døralarm
39
Hvordan skal døralarmen hjælpe beboerne?
Den sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene døråbneren, får den nødvendige hjælp
40
Hvad er formålet med de særlige døråbnere?
At henlede personalets opmærksomhed på, at den pågældende er ved at gå ud ad døren
41
Hvad er formålet med at anvende stofseler?
At forhindre personskade i tilfælde af fald, uhensigtsmæssig siddestilling eller pludselige bevægelser.
## Footnote
Stofseler kan anvendes til forskellige hjælpemidler som kørestol, seng, stol eller toilet.
42
Hvilke situationer kan føre til anvendelse af stofseler?
* Fald
* Uhensigtsmæssig siddestilling
* Pludselige og ukontrollerbare bevægelser
## Footnote
Kommunalbestyrelsen vurderer risikoen i hver konkret situation.
43
Hvad er kravene for anvendelse af stofseler ifølge § 128?
Der skal være nærliggende risiko for, at en person er i fare for at lide personskade.
## Footnote
Vurderingen skal være konkret og individuel.
44
Hvordan er væsentlighedskriteriet for personskade ændret?
Det er blevet fjernet, så personskaden behøver ikke længere at være væsentlig.
## Footnote
Der skal dog stadig være nærliggende risiko for personskade.
45
Hvornår kan stofseler anvendes for at hjælpe en person?
Når det er absolut påkrævet for at udføre en handling, som ville være begrænset eller anstrengt uden stofsele.
## Footnote
Dette kan være i forbindelse med mobilitet eller daglige aktiviteter.
46
Hvilke hjælpemidler kan anvendes i stedet for stofseler?
* Bækkenbælte
* Sternumstøtte
* Neoprensandal til ankelbespænding
* Andre lignende hjælpemidler
## Footnote
Disse hjælpemidler skal fungere på en tilsvarende hensigtsmæssig måde som stofseler.
47
Under hvilke betingelser må stofseler anvendes?
Ved uhensigtsmæssig siddestilling, pludselige bevægelser og for at hjælpe en person, der ikke modsætter sig anvendelsen.
## Footnote
Anvendelsen skal være nødvendig for personens sikkerhed.
48
Hvad giver § 128 d kommunalbestyrelsen mulighed for?
At træffe afgørelse om midlertidig låsning eller sikring af døre til fælles opholdsrum
## Footnote
Det gælder, når en beboer har udvist grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd.
49
Under hvilke betingelser kan en dør mellem en beboers bolig og fælles opholdsrum låses?
Når beboeren gentagne gange har udvist grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd
## Footnote
Døren må ikke være til beboerens bolig, og beboeren skal have adgang til fællesarealet på anden vis.
50
Hvad skal kommunalbestyrelsen vurdere, når der træffes afgørelser efter § 128 d?
Om beboeren gentagne gange udviser chikanerende adfærd
## Footnote
Det inkluderer også beboerens oplevelse og fortolkning af tilværelsen.
51
Hvilke faktorer skal indgå i vurderingen af beboerens adfærd?
Beboerens tidligere adfærd og eventuelle tidligere episoder med vold, overgreb eller overfusninger
## Footnote
Dette er vigtigt for at forstå beboerens konfliktsituation med andre.
52
Fill in the blank: Kommunalbestyrelsen kan tillade, at døren til fælles opholdsrum __________.
låses eller på anden vis sikres
53
True or False: Beboeren kan ikke forlade botilbuddet, selvom døren til fælles opholdsrum er låst.
False
## Footnote
Beboeren skal stadig have mulighed for at forlade botilbuddet.
54
Hvad indføres der i § 128 e vedrørende døre til servicearealer og fælleskøkkener?
En bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan tillade brug af særlige døråbnere eller låse døre i en afgrænset periode.
## Footnote
Dette gælder når en person gentagne gange har udsat sig selv eller andre for fare eller forårsaget væsentlig ødelæggelse af genstande.
55
Hvad må en person ikke afskæres fra i forbindelse med låsning af døre til servicearealer?
At forlade bo- eller dagtilbuddet eller bevæge sig frit i tilbuddets øvrige arealer.
## Footnote
Personen må heller ikke afskæres fra mad og drikke.
56
Hvad afhænger personalets anvendelse af den kommunale afgørelse om 'fare' af?
At personalet vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv for fare.
## Footnote
Denne vurdering baseres på personalets kendskab til den pågældende.
57
Hvad skal der lægges vægt på, når afgørelsen træffes på baggrund af væsentlig ødelæggelse?
Hvor mange gange personen har forårsaget væsentlig ødelæggelse af genstande.
## Footnote
Der skal også foretages en væsentlighedsvurdering af omfanget og tyngden af de enkelte fortilfælde.
58
Hvilke faktorer indgår i vurderingen af ødelæggelsens væsentlighed?
* Ødelagte fysiske genstandes økonomiske værdi
* Ødelæggelsens omfang
## Footnote
Dette inkluderer også vurdering af affektionsværdien af materielle goder.
59
Hvad skal der tages højde for, hvis aflåsningen har til formål at hindre væsentlig ødelæggelse?
Den økonomiske værdi eller affektionsværdien af det materielle gode.
## Footnote
Indgrebet skal altid ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
60
Sandt eller falsk: Dyr er omfattet af tingsbegrebet i forbindelse med låsning af døre.
Sandt
## Footnote
Dyr betragtes som ting i denne sammenhæng.
61
Hvad er § 128 f i forhold til sikring af udearealer?
Det er en bestemmelse, der tillader kommunalbestyrelsen at låse eller sikre låger fra bo- eller dagtilbud, når der er risiko for fare for personer.
62
Hvad skal der altid være fra bo- eller dagtilbuddets udeareal?
Mindst én uaflåst låge eller dør.
63
Hvad er formålet med at låse eller sikre låger i bo- eller dagtilbud?
At forhindre, at en person forlader udearealet og udsætter sig selv eller andre for fare.
64
Hvilke faktorer skal kommunalbestyrelsen overveje ved vurdering af risiko?
Oplysninger om personens tidligere adfærd og episoder, hvor personen har forladt udearealet.
65
Sandt eller falsk: Kommunalbestyrelsen kan beslutte at sikre låger uden at tage hensyn til personens tidligere adfærd.
Falsk
66
Fill in the blank: Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at _______ eller på anden vis sikre låger i bo- eller dagtilbud.
[låse]
67
Hvad kan kommunalbestyrelsen indstille til Det Socialfaglige Nævn?
At træffe afgørelse om at tillade at låse eller på anden måde sikre skabe, skuffer m.v.
## Footnote
Dette gælder i helt særlige situationer vedrørende magtanvendelse over for borgere med handicap.
68
Under hvilke omstændigheder kan skabe og skuffer låses i en beboers bolig?
Når beboeren gentagne gange har anvendt genstande til at påføre sig selv eller andre væsentlig personskade eller forårsage væsentlig tingskade
## Footnote
Dette er en foranstaltning, der skal træffes i afgrænsede perioder.
69
Hvilken type afgørelse kan Det Socialfaglige Nævn træffe?
Afgørelse om at tillade sikkerhed af skabe og skuffer
## Footnote
Dette er i relation til magtanvendelse over for borgere med handicap.
70
Hvad skal sikres, når skabe og skuffer er aflåste?
At beboeren hurtigt får adgang til de aflåste skabe og skuffer efter anmodning
## Footnote
Adgangen skal ske under hensyn til foranstaltningens formål.
71
Fill in the blank: Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn om at tillade _______ af skabe og skuffer.
[låse eller på anden måde sikre]
72
True or False: Det Socialfaglige Nævn kan kun træffe afgørelse om magtanvendelse ved akutte situationer.
False
## Footnote
Afgørelser kan træffes i helt særlige situationer, ikke kun akutte.
73
Hvad kan kommunalbestyrelsen indstille til Det Socialfaglige Nævn?
At træffe afgørelse om at tillade åbning af en aflåst eller sikret yderdør i et botilbud
## Footnote
Dette gælder for en periode, der ikke må overstige 12 måneder.
74
Hvor længe må en yderdør i et botilbud være aflåst ifølge § 128 h?
Maksimalt 12 måneder
## Footnote
Perioden er begrænset til det absolut nødvendige.
75
Under hvilke omstændigheder kan en yderdør åbnes i et botilbud?
Når det er absolut nødvendigt for at undgå:
* Væsentlig og nærliggende risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig personskade
* Væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboeren eller andre
## Footnote
Dette omfatter både selvskade og risiko for andre.
76
Hvad er formålet med at åbne en aflåst dør i et botilbud?
At undgå væsentlig og nærliggende risiko for personskade eller sundhedsmæssig risiko
## Footnote
Dette kan inkludere situationer, hvor beboeren kan skade sig selv eller andre.
77
Sandt eller falsk: Kommunalbestyrelsen kan beslutte at åbne en dør uden at involvere Det Socialfaglige Nævn.
Falsk
## Footnote
Det Socialfaglige Nævn skal involveres i afgørelsen.
78
Hvad er grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse?
Respekten for individets integritet, uanset alder, modenhed og psykiske funktionsevne
## Footnote
Dette udgangspunkt gælder for både børn, unge og voksne.
79
Hvilke grundlæggende rettigheder har borgere, der modtager hjælp efter serviceloven?
* Ret til bevægelsesfrihed
* Ret til privatliv
* Ret til personlig integritet
## Footnote
Disse rettigheder følger af grundloven og internationale konventioner, fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
80
Hvad kan der opstå i det daglige arbejde med en borger?
Situationen, hvor medarbejdere må foretage handlinger, der er et indgreb i borgerens rettigheder
## Footnote
Disse indgreb kan være nødvendige af hensyn til borgerens eller andres sikkerhed.
81
Hvornår er det magtanvendelse?
Når borgeren ikke frivilligt medvirker til foranstaltningen
## Footnote
Dette kan eksempelvis være i situationer med personer med demens eller når de udviser uforsvarlig adfærd.
82
Hvad skal der ske med alle former for magtanvendelse?
De skal registreres og indberettes
## Footnote
Dette er vigtigt for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed.
83
Hvad er grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse?
Respekten for individets integritet uanset psykisk funktionsevne
## Footnote
Dette omfatter principperne om personlig friheds ukrænkelighed og retten til privatliv, som er lovfæstet i grundlovens § 71 og anerkendt i internationale konventioner.
84
Hvad er det overordnede formål med bestemmelserne om magtanvendelse efter serviceloven?
At øge retssikkerheden for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne
## Footnote
Dette gælder for personer, der ikke kan tage vare på sig selv eller give gyldigt samtykke.
85
Hvad omfatter begrebet frihedsberøvelse?
Enhver form for indespærring eller internering, hvor et afgrænset område ikke må forlades uden tilladelse
## Footnote
Dette inkluderer aflåsning af områder, hvor den indespærrede ikke kan forlade området.
86
Hvornår er der tale om frihedsberøvelse i et botilbud?
Når en beboer, der ønsker at komme ud, i ord eller handling hindres i at forlade boligen
87
Hvilke konventioner beskytter den personlige frihed?
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s handicapkonvention
88
Hvad siger Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1?
Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed, og ingen må berøves friheden undtagen i visse tilfælde
89
Hvad er de tre minimumsbetingelser for lovlig frihedsberøvelse af personer, der er sindssyge?
* Personen må troværdigt fremtræde som sindssyg
* Den mentale forstyrrelse må retfærdiggøre frihedsberøvelsen
* Indespærring er kun lovlig så længe den mentale forstyrrelse varer
90
Hvad giver artikel 5, stk. 4, personer, der berøves friheden?
Ret til at indbringe sagen for en domstol for at få afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen
91
Hvad fastslår grundlovens § 71, stk. 2 om frihedsberøvelse?
Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i lov
92
Hvad er et eksempel på hjemmel til indgreb i den personlige frihed uden for strafferetsplejen?
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
93
Hvilke bestemmelser indeholder servicelovens kapitel 24-24 b?
En udtømmende opregning af former for frihedsberøvelse der lovligt kan iværksættes over for voksne
94
Hvad beskriver servicelovens kapitel 24 d?
Regulering af fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger over for personer anbragt i boform
95
Hvilken ret har enhver ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1?
Ret til respekt for sit privatliv og familieliv
96
Hvad kræves ifølge artikel 8, stk. 2, for indgreb fra offentlige myndigheder?
Indgreb skal ske i overensstemmelse med loven og være nødvendige i et demokratisk samfund
97
Hvad gælder for magtanvendelse ifølge serviceloven i forhold til artikel 8?
Magtanvendelsen vil ikke stride mod artikel 8, hvis betingelserne i serviceloven overholdes
98
Hvad skal der ske med indgreb i serviceloven?
De skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen
99
Hvad skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til?
Personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser
## Footnote
Dette gælder uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte.
100
Er det tilladt at yde hjælp ved brug af fysisk tvang?
Nej, hjælpen kan ikke ydes ved brug af fysisk tvang
## Footnote
Dette er en klar bestemmelse i loven.
101
Hvad er omsorgspligten?
En pligt for de sociale myndigheder til aktivt at undgå omsorgssvigt
## Footnote
Omsorgspligten er grundlaget for at yde nødvendig pleje og socialpædagogisk indsats.
102
Hvad bygger omsorgspligtens omfang og indhold på?
En afvejning af hensynene til den enkeltes behov for hjælp, selvbestemmelse, sociale tryghed og værdighed
103
Hvem er omfattet af omsorgspligten?
Borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på egen tilværelse
## Footnote
Dette gælder især dem, der ikke kan afgive det fornødne samtykke.
104
Hvad giver bestemmelsen om omsorgspligt grundlag for?
At sociale myndigheder kan yde bistand til personer, der ikke kan tage vare på deres egne interesser
105
Giver bestemmelsen om omsorgspligt ret til at anvende fysisk magt?
Nej, bestemmelsen giver ikke hjemmel til at anvende fysisk magt
106
Hvor findes reglerne om magtanvendelse?
I servicelovens afsnit VII
107
Hvad er nødvendigt for at anvende magt i omsorgsudøvelsen?
At der er hjemmel i servicelovens afsnit VII om magtanvendelse
## Footnote
Dette gælder ved behov for at undgå personskade eller for at varetage omsorg, sikkerhed eller værdighed.
108
Er omsorgspligt og magtanvendelsesreglerne forbundet?
Ja, de er nært forbundet
109
Hvad forpligter § 82 kommunerne til?
At yde hjælp til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på egne interesser
110
Er kommunerne forpligtet til opsøgende virksomhed ifølge § 82?
Nej, bestemmelsen forpligter ikke kommunerne til yderligere opsøgende virksomhed
111
Hvem omfatter pligten til at undgå omsorgssvigt?
Personer, for hvem det allerede er besluttet at yde en indsats efter servicelovens bestemmelser
112
Hvad indebærer princippet om den personlige friheds ukrænkelighed?
Hjælp efter serviceloven forudsætter, at den pågældende er indforstået med at modtage hjælpen.
## Footnote
Dette princip understreger vigtigheden af samtykke i sociale og sundhedsmæssige sammenhænge.
113
Hvad forudsætter gyldigheden af et samtykke?
Det skal foreligge inden handlingen udføres, og den pågældende skal forstå, hvad samtykket indebærer.
## Footnote
Det indebærer, at samtykke kræver en vis mental og fysisk tilstand.
114
Kan der opstilles en fast aldersgrænse for samtykke?
Nej, vurderingen af habilitet beror på en konkret vurdering af personens tilstand.
## Footnote
Det kræver en individuel vurdering af udvikling og dømmekraft.
115
Hvilke betingelser gælder for gyldigheden af et samtykke?
Samtykke må ikke være opnået ved tvang eller svig.
## Footnote
Gyldig samtykke kræver frivillighed.
116
Hvad er et udtrykkeligt samtykke?
Et klart udtryk for, at man er indforstået med handlingen, kan være skriftligt eller mundtligt.
## Footnote
Det skal kunne dokumenteres.
117
Hvad er et stiltiende samtykke?
Det er, når signaler og opførsel tolkes som samtykke.
## Footnote
Det kræver, at der er en klar indikation af accept.
118
Kan samtykke opnås ved passivitet?
Nej, passivitet må ikke forveksles med frivillig medvirken.
## Footnote
Passivitet kræver opmærksomhed på betingelserne for foranstaltninger.
119
Hvad gælder for flytning uden samtykke af personer med demens?
Der er en udvidet adgang til at anvende magt, hvis der foreligger passivitet.
## Footnote
Dette gælder under særlige regler for beslutning om magtanvendelse.
120
Hvad er pligten til at undgå omsorgssvigt?
Den gælder uanset om den pågældende samtykker.
## Footnote
Omsorg kan ydes mod vilje for at undgå skade.
121
Hvilke bestemmelser skal være opmærksomme på i serviceloven?
Bestemmelserne i §§ 130, 131, og 131 a.
## Footnote
Disse bestemmelser er centrale for magtanvendelse.
122
Hvad kræver § 130 i serviceloven?
Krav til oplysninger før kommunalbestyrelsen kan tillade magtanvendelse.
## Footnote
Dette sikrer, at beslutninger træffes på et informeret grundlag.
123
Hvad er det retlige udgangspunkt for indsats mod personer med nedsat funktionsevne?
Indsatsen kan kun iværksættes med borgerens samtykke.
## Footnote
Dette er i overensstemmelse med princippet om personlig friheds ukrænkelighed.
124
Hvad skal der ske, hvis en borger aktivt modsætter sig omsorgen?
Der skal foretages et konkret skøn over alternative måder at tilbyde omsorg på.
## Footnote
Det kan inkludere tildeling af en støtte- og kontaktperson.
125
Hvad skal kommunalbestyrelsen påse i forhold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne?
At der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af personens interesser
## Footnote
Dette inkluderer at overveje behovet for at anmode Familieretshuset om at beskikke en værge.
126
Hvem kan inddrages i beslutningsprocessen for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne?
* Ægtefælle
* Samboende
* Søskende
* Børn
* Værge
* Andre i nær kontakt
## Footnote
Disse personer skal have et nært tilknytningsforhold til den pågældende.
127
Hvad er vigtigt at sikre i tilrettelæggelsen af omsorgen for en person med nedsat psykisk funktionsevne?
At de pårørende inddrages uden at overtage personens egen selvbestemmelse
## Footnote
Dette skal ske for at få det bedst mulige grundlag for den hjælp, der skal gives.
128
Hvornår kan oplysninger om en persons forhold videregives til pårørende?
Kun under helt særlige omstændigheder, hvis personen ikke giver samtykke
## Footnote
Henvisninger til forvaltningslovens § 27, straffelovens § 152 og databeskyttelseslovens §§ 5-8.
129
Hvad skal kommunen overveje, hvis en person ikke kan give informeret samtykke?
At rette henvendelse til Familieretshuset om værgebeskikkelse
## Footnote
Dette er nødvendigt for at drøfte personlige og økonomiske oplysninger.
130
Hvad siger forvaltningslovens § 8 om bisiddere?
At parter i en sag har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre
## Footnote
Myndigheden skal vejlede om denne mulighed, men er ikke forpligtet til at sørge for en bisidder.
131
Hvad er bisidderens retter i relation til betaling?
Bisidderen har ikke krav på betaling
## Footnote
Dette gælder uanset kommunens formidling af bisidderens rolle.
132
Hvad skal kommunen overveje, hvis der er uenighed om interessevaretagelsen?
At bede Familieretshuset om at udpege en værge
## Footnote
Dette gælder især, hvis der ikke er mulighed for at udpege en bisidder.
133
Hvilke beføjelser har nærtstående/pårørende ifølge retssikkerhedsloven?
De har ikke legale beføjelser til at klage på borgers vegne over kommunens afgørelse
## Footnote
Dog kan de klage over magtanvendelse ifølge servicelovens § 133, stk. 3, og § 134, stk. 3.
134
Hvad skal kommunen sikre sig inden afgørelse om hjælp og støtte til borgere?
At borgeren er i stand til at varetage sine interesser
## Footnote
Henvisning til Ankestyrelsens principafgørelse 60-17.
135
Hvad er formålet med bestemmelserne i § 124?
At begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige
## Footnote
Indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
136
Hvornår må magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten anvendes?
For at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet
## Footnote
Dette gælder også hensynet til andre i bo- eller dagtilbuddet.
137
Hvad skal kommunen gøre forud for magtanvendelse?
Foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
138
Hvordan skal magtanvendelse stå i forhold til det, der søges opnået?
Det skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået.
139
Hvad skal der gøres, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige?
Disse skal anvendes.
140
Hvordan skal magtanvendelse udøves?
Så skånsomt og kortvarigt som muligt
## Footnote
Med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende.
141
Magtanvendelse må ikke forvolde _______.
Unødig krænkelse eller ulempe.
142
Hvad er det overordnede formål med bestemmelserne om magtanvendelse i serviceloven?
At begrænse magtanvendelse mest muligt.
## Footnote
Dette er fastsat i § 124, stk. 1.
143
Hvilke betingelser skal en lovligt iværksat foranstaltning opfylde?
* Generelle betingelser
* Betingelser for de enkelte foranstaltninger
* Betingelser fra sagsbehandlingsreglerne.
## Footnote
De generelle betingelser er fastsat i §§ 124, 124 a, 136 og 136 b.
144
Hvad er mindsteindgrebsprincippet?
Den mindst indgribende foranstaltning skal altid gå forud for den mere indgribende.
## Footnote
Dette er angivet i § 124, stk. 4.
145
Hvem kan anvende magt efter servicelovens afsnit VII?
Udelukkende personale, der er ansat til at varetage omsorgen for borgerne.
## Footnote
Pedeller, rengøringspersonale o. lign. kan ikke anvende reglerne.
146
Hvad skal sikres i omsorgen for personer med nedsat psykisk funktionsevne?
Respekten for det enkelte menneskes værdighed.
## Footnote
Omsorgen skal ikke være baseret på personalets holdninger og rutiner.
147
Hvad er et eksempel på en situation, hvor magtanvendelse ikke må anvendes?
Når der kan opnås det ønskede resultat gennem personlig omsorg eller socialpædagogisk bistand.
## Footnote
Fastholdelse må ikke benyttes som alternativ til beroligende initiativer.
148
Hvad skal der være forud for iværksættelse af en foranstaltning?
Forsøgt at opnå vedkommendes frivillige medvirken.
## Footnote
Dette er fastsat i § 124, stk. 3.
149
Hvad betyder 'hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet'?
At beboerne eller brugerne kan deltage i fælles aktiviteter sammen.
## Footnote
Aktiviteter kan inkludere almindeligt samvær og spisning.
150
Hvad skal magtanvendelse sikre ifølge § 124, stk. 2?
* Personens omsorg
* Værdighed
* Tryghed
* Hensynet til fællesskabet eller andre.
## Footnote
Disse hensyn skal altid tages i betragtning ved anvendelse af magt.
151
Fill in the blank: Magtanvendelse må aldrig træde i stedet for _______.
[personlig omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand]
152
True or False: Magtanvendelse kan bruges som generel retningslinje i en handleplan.
False.
## Footnote
Det er ikke lovligt at fastsætte retningslinjer for magtanvendelse generelt.
153
Hvad er en forudsætning for at iværksætte foranstaltninger efter §§ 124 b-129 a, 136 a og 136 c-136 f?
Der skal foreligge den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne
## Footnote
Jf. §§ 124 a, 136 og 136 b
154
Hvad har kommunalbestyrelsen ansvar for i forhold til borgerens hjælp?
At sikre helhedsorienteret hjælp og støtte baseret på en konkret og individuel vurdering af behov
## Footnote
Dette inkluderer korrekt og fyldestgørende udredning af borgerens ressourcer, udfordringer og funktionsevne.
155
Hvad skal kommunalbestyrelsen referere til ved afgørelse om støttetilbud?
En udredning eller anden baggrund for afgørelsen, baseret på dokumentation for borgerens psykiske funktionsevne.
156
Hvad kan den nødvendige faglige dokumentation bestå af?
* Lægefaglig dokumentation
* Sygeplejefaglig dokumentation
* Socialpædagogisk dokumentation
* Psykologisk dokumentation
## Footnote
Dokumentationen skal vise, at indgrebet er forsvarligt og nødvendigt.
157
Hvad er det overordnede kriterium for at være omfattet af servicelovens magtanvendelsesregler?
Der skal foreligge en betydelig og varig nedsættelse af den psykiske funktionsevne.
158
Hvad skal der foretages for at vurdere en persons funktionsnedsættelse?
Et individuelt og fagligt forsvarligt skøn over graden af funktionsnedsættelse og dens følger.
159
Hvad medfører en tidligere stillet diagnose i forhold til magtanvendelse?
Det medfører ikke automatisk, at indgreb i selvbestemmelsesretten er berettiget.
160
Hvad er en undtagelse til, hvornår magtanvendelse kan iværksættes?
Magtanvendelse kan ikke iværksættes, før det ikke længere skønnes formålstjenligt at forsøge at opnå samarbejde.
161
Hvad skal der gøres, hvis en beboer udviser truende adfærd?
Der skal først gøres forebyggende tiltag, før det er lovligt at gribe ind med magtanvendelse.
162
Hvad er vigtigt at registrere ifølge § 136?
Alle indgreb skal registreres for at synliggøre og finde metoder til at undgå brug af magt.
163
Hvad indebærer kravene om den nødvendige faglige dokumentation i forhold til § 135 a?
De sociale myndigheder skal udarbejde en plan for borgere, der har været anvendt magtanvendelse overfor.
164
Hvad er nødvendigt for at iværksætte foranstaltning efter § 136 f?
Der skal foreligge speciallægefaglig dokumentation for den pågældendes psykiske funktionsnedsættelse.
165
Hvad er konsekvenserne af en forbigående forvirringstilstand i forhold til magtanvendelse?
Reglerne om magtanvendelse omfatter ikke personer med forbigående forvirringstilstand.
166
Hvad skal der tages hensyn til ved samtykke til optagelse i særlige botilbud?
Der kræves en klar forståelse hos den pågældende af foranstaltningen.
167
Hvad kan føre til manglende evne til at give informeret samtykke?
* Borgeren kan ikke tage stilling til spørgsmålet
* Borgeren forholder sig passivt
* Borgeren udtrykker ikke et klart ja eller nej.
168
Hvad skal beslutningsgrundlaget indeholde for kommunalbestyrelsen og Familieretshuset?
Overvejelser om hvornår magtanvendelse må iværksættes og metoder til at undgå det.
169
Hvad er mindsteindgrebsprincippet?
Et indgreb skal være absolut nødvendigt og den mindst indgribende, men samtidig tilstrækkelig.
## Footnote
Refererer til § 124, stk. 4 i lovgivningen.
170
Hvad indebærer proportionalitetsprincippet i forbindelse med magtanvendelse?
Anvendelsen af magtanvendelse skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået.
## Footnote
Dette gælder også for den tidsmæssige udstrækning af indgrebet, jf. § 124, stk. 5.
171
Hvornår bør man søge årsagen til truende eller voldelig adfærd hos en borger?
Når en borger ofte er truende eller voldelig over for andre i bestemte situationer, som f.eks. ved spisning.
## Footnote
Det kan indebære at spise alene med borgeren for at forebygge situationen.
172
Hvor gælder princippet om at vælge den mindst indgribende foranstaltning?
Generelt, men især i reglerne om magtanvendelse i servicelovens afsnit VII.
173
Hvad er et eksempel på en mindre indgribende løsning for en beboer med demens?
Udstyring med en tryghedsskabende velfærdsteknologisk løsning.
## Footnote
Dette er mindre indgribende end fastholdelse/tilbageholdelse.
174
Kan man lovligt tilbageholde en beboer, der ønsker at forlade sin bolig?
Nej, man kan som udgangspunkt ikke lovligt tilbageholde en beboer, der udtrykker dette ønske.
## Footnote
Se vejledningens afsnit IV om strafferetlige foranstaltninger.
175
Hvornår kan en flytning til et særligt botilbud gennemføres uden samtykke?
Kun hvis faren for personskade ikke kan fjernes på anden og mindre indgribende måde.
176
Hvordan kan faren for personskade mindskes for en person med handicap i eget hjem?
Ved at hjemmeplejen dagligt medbringer og giver livsvigtig medicin.
## Footnote
Dette kan kombineres med en hensigtsmæssig indretning af hjemmet.
177
Hvad bør man generelt tilstræbe i forhold til adfærdsmønstre, der giver anledning til magtanvendelse?
At finde årsagerne til adfærdsmønstrene for at kunne ændre rutiner og undgå magtanvendelse.
178
Hvad skal personalet vurdere i forhold til indgreb?
Den skade eller ulempe, som indgrebet kan medføre for den person, det anvendes over for.
## Footnote
Dette inkluderer både fysiske og psykiske skader.
179
Hvordan skal magtanvendelse finde sted, hvis det er nødvendigt?
Så skånsomt og kortvarigt som muligt med hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende.
## Footnote
Henviser til § 124, stk. 5.
180
Hvad indgår i afvejningen, når magtanvendelse er nødvendig?
Hensynet til, at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe mod hverken den pågældende eller andre tilstedeværende.
181
Hvad er grundlaget for at indskrænke en persons frihed?
Det kan ske på grundlag af et skøn om, at friheden vil være til ubodelig skade eller gene for personen selv eller andre
## Footnote
Dette skøn kan involvere vurdering af både den enkeltes sikkerhed og behovet for hjælp.
182
Hvad beror stillingtagen til indgreb i personlig frihed på?
En løbende afvejning af hensynet til den enkeltes selvbestemmelse og hensynet til, at personen ikke skader sig selv eller omgivelserne
## Footnote
Der skal også tages højde for, at der kan ydes hjælp, der er tilpasset den enkeltes behov.
183
Hvad er formålet med indgreb i den personlige frihed?
At sikre omsorgen for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser
## Footnote
Dette indebærer også at undgå fejlvurdering af personens evner.
184
Hvad kan fejlvurdering af en persons evner føre til?
Det kan føre til, at personen skader sig selv eller andre, eller at der sker en unødvendig uselvstændiggørelse
## Footnote
Fejlvurdering kan være både negativ og positiv.
185
Hvilke behov har personer med nedsat psykisk funktionsevne?
De har samme grundlæggende behov, rettigheder og pligter som alle andre mennesker, men ofte behov for hjælp i dagligdagen
## Footnote
Dette inkluderer støtte til at leve et værdigt liv.
186
Hvad er en vigtig del af arbejdet med mennesker i omsorgssektoren?
At balancere mellem at respektere den enkeltes frihed og selvbestemmelse samt at yde omsorg
## Footnote
Dette kan skabe dilemmaer for personalet.
187
Hvordan kan læring bidrage til forebyggelse af magtanvendelse?
Læring og refleksion over forholdene før, under og efter magtanvendelse kan hjælpe med at forebygge eller begrænse magtanvendelse
## Footnote
Dette kan inkludere opfølgning på magtanvendelse i personalemøder.
188
Hvad skal personalet gøre før de anvender magt?
De skal altid forsøge at opnå det ønskede med en socialpædagogisk indsats
## Footnote
Dette er i overensstemmelse med § 124, stk. 3.
189
Hvad er det overordnede formål med hjælpen til mennesker med nedsat psykisk funktionsevne?
At øge det enkelte menneskes muligheder for at leve et værdigt liv
## Footnote
Dette indebærer at sikre, at rammerne for deres liv ikke indsnævres unødigt.
190
Hvad er der behov for diskussion omkring i forhold til omsorg?
Hvornår der er pligt til at yde omsorg over for mennesker, som ikke kan tage vare på sig selv
## Footnote
Diskussionen er vigtig for at sikre værdigt liv for disse mennesker.
191
Hvad er et grundlæggende behov for alle mennesker?
At blive oplevet og behandlet på en værdig måde
## Footnote
Dette behov kan ofte tilsidesættes i visse situationer, som f.eks. at blive kørt halvnøgent gennem et bofællesskab.
192
Hvad er nedværdigende behandling?
Nedværdigende behandling er ikke et enkelt og entydigt begreb, men de fleste har en klar fornemmelse af, hvad de kan acceptere eller ikke vil have
## Footnote
Det kan inkludere handlinger som at have uhindret adgang til ens private område.
193
Hvilken grundregel bør man følge for at undgå nedværdigende behandling?
Man bør aldrig udsætte andre for noget, man ikke selv ville bryde sig om at blive udsat for
## Footnote
Denne regel kan hjælpe med at indskrænke mulighederne for at begå fejl.
194
Hvad afgør, om en situation føles værdig?
Den måde, situationen opleves af den enkelte
## Footnote
Det er ikke nok, at en medarbejder mener at handle værdigt, hvis borgeren opfatter det anderledes.
195
Hvad skal man have kendskab til for at vurdere en situation korrekt?
Kendskab til borgeren og deres følelser og holdninger
## Footnote
Dette kan hjælpe med at forstå, hvordan man bedst håndterer situationen.
196
Hvordan bør man omgås voksne med nedsat psykisk funktionsevne?
Som voksne mennesker uanset funktionsniveau
## Footnote
Dette sikrer gensidig værdighed og respekt.
197
Hvad er vigtigt for personer med nedsat psykisk funktionsevne i forhold til deres omgivelser?
Tryghed og værdighed
## Footnote
Der kan være behov for socialpædagogisk, omsorgs- og plejemæssig indsats.
198
Hvad kan hjælpe medarbejdere med at forstå borgere med nedsat psykisk funktionsevne bedre?
Kendskab til deres tidligere liv, vaner og samspil med familie og venner
## Footnote
En livshistorie i form af et hæfte eller en bog kan være en nyttig referenceramme.
199
Hvilke tiltag kan personalet tage for at betrygge borgere?
Tiltale med navn, sørge for øjenkontakt og langsomme bevægelser
## Footnote
Vurdering af disse tiltag er vigtig, da de kan være konfliktoptrappende for nogle borgere.
200
Hvorfor er fysisk kontakt og god tid vigtig?
Det påvirker den enkeltes sindsstemning og kan hjælpe med at undgå indgreb i selvbestemmelsesretten
## Footnote
Dette understøtter et samarbejdende dagligliv.
201
Hvad har enhver ret til at give udtryk for?
Sine følelser og frustrationer
202
Hvornår er det uhensigtsmæssigt at give udtryk for følelser?
Når det bringer andre i fare og tvinger omgivelserne til at handle med magt
203
Hvad består den socialpædagogiske indsats primært i?
At forebygge konfliktsituationer
204
Hvad er en grundregel for konfliktopståen?
Der er altid en årsag til, at en konflikt opstår
205
Hvor kan årsagen til en konflikt ofte ligge?
I samspillet mellem personen og omgivelserne eller i brist i kommunikationen
206
Hvad sker der ofte, når kommunikationen svigter?
Aggressionens sprog bliver tilbage
207
Hvad er vold ofte et udtryk for?
Personens afmagt, frustration og fortvivlelse
208
Nævn nogle dagligdags faktorer, der kan medføre konflikter.
* At der handles hen over hovedet på en
* At der stilles for store krav
* At man ikke forstår, hvad der sker
* At man skal bo sammen med mennesker, man ikke selv har valgt
209
Hvad kræves af medarbejderen i forbindelse med konflikthåndtering?
Respekt og interesse for personens bevæggrunde samt åbenhed og lydhørhed
210
Hvordan kan personer med nedsat psykisk funktionsevne udtrykke deres ønsker?
På måder uden verbalt sprog
211
Hvad kan ofte føre til affektudbrud og brug af magt?
At man har tvunget personen ind i uønskede situationer eller handlinger
212
Hvilke evner er vigtige for medarbejdere i konfliktsituationer?
* At kommunikere
* At tolke signaler
* Faglig viden om metoder til kompensation for funktionsnedsættelsen
213
Hvilke overvejelser kan personale gøre sig, før de beslutter, hvordan de vil handle?
Man kan overveje forskellige handlemuligheder og tydeliggøre egne meninger om, hvad der bør gøres.
## Footnote
Dette indebærer at undersøge, om beslutningerne er baseret på den pågældendes behov eller ens egne behov.
214
Hvad er vigtigt at overveje ved handlemuligheder?
Det er vigtigt ikke at låse sig fast på, hvilke handlemuligheder man har.
## Footnote
Dette åbner op for flere muligheder og fleksibilitet i beslutningstagningen.
215
Hvordan kan man afgøre, om det er den pågældendes behov eller ens eget behov, der vurderes?
Man kan undersøge, om situationen vurderes ud fra ens egne tærskler eller om det er et reelt problem.
## Footnote
Et eksempel kunne være renlighed, hvor man skal overveje, om ens egne standarder overskrides.
216
Hvad bygger magtanvendelsesreglerne på?
De bygger på princippet om, at socialpædagogiske virkemidler og omsorgs- og plejemæssig indsats går forud for enhver form for magt.
## Footnote
Dette understreger vigtigheden af frivillighed i samarbejdet.
217
Hvad er en generel betingelse for magtanvendelse?
Målet skal altid søges nået gennem frivillighed, før der skrides til magtanvendelse.
## Footnote
Dette indebærer at forsøge at opnå samarbejde gennem personlig omsorg eller socialpædagogisk bistand.
218
Er det lovligt at anvende magt, hvis der er mulighed for at nå målet gennem omsorg eller bistand?
Nej, magtanvendelse kan ikke lovligt sættes i værk, hvis det ønskede samarbejde kan opnås gennem andre midler.
## Footnote
Dette gælder særligt i socialpædagogiske kontekster.
219
Hvordan påvirker boligens indretning borgerens orienteringsevne?
Boligens indretning har betydning for, om borgeren kan orientere sig og dermed føle sig tryg.
220
Hvad er vigtigt for nogle borgere i forhold til boligens indretning?
Boligen skal være indrettet så overskueligt og enkelt som muligt, herunder farvevalg.
221
Hvad er afgørende for beboeren i boligen?
Beboeren skal føle sig hjemme i boligen.
222
Hvilke typer boliger nævnes som hensigtsmæssige for borgere?
Bofællesskaber eller boenheder med tilknyttede fællesarealer og servicearealer med personale.
223
Hvordan kan indretning og beliggenhed påvirke borgerens liv?
Det kan påvirke muligheden for at leve et selvstændigt og selvvalgt liv og behovet for tryghedsskabende velfærdsteknologi.
224
Hvad er målet med indretning i forhold til borgere med demens?
At forebygge, at borgere med demens forlader plejehjemmet og kommer til skade.
225
Hvilke tiltag er blevet forsøgt for at hjælpe beboere med demens?
Særligt farvevalg og placering af planter for at undgå forvildelse.
226
Hvilke positive erfaringer er der med aktivitetstilbud på plejehjem?
At beskæftige den enkelte beboer og etablere overskuelige fysiske rammer.
227
Hvad kan overskuelige fysiske rammer forhindre hos beboere med demens?
At de bliver rastløse eller modløse.
228
Hvad skal der henvises til for mere information om demensindretning?
Bekendtgørelse nr. 1113 af 29. september 2017 og SBI-anvisning om plejeboliger for personer med demens.
229
Hvad forbyder straffeloven i forhold til handlinger over for andre mennesker?
Bestemmelserne i straffeloven forbyder personer, herunder offentligt plejepersonale, at foretage bestemte handlinger over for andre mennesker.
## Footnote
Dette gælder især for borgere omfattet af §§ 124 a, 136 og 136 b.
230
Hvad er straffelovens § 261, stk. 1?
Den, der berøver en anden friheden, kan straffes med fængsel i indtil 4 år.
## Footnote
Betingelserne for nødret eller nødværge kan gøre sådanne indgreb straffrie.
231
Hvornår kan nødværge og nødret anvendes?
I helt særlige tilfælde, selvom der ikke er hjemmel i servicelovens magtanvendelsesregler.
## Footnote
Nødværge og nødret er ekstraordinær hjemmel til brug i ekstraordinære situationer.
232
Hvad er kravene for handlinger i nødværge ifølge straffeloven § 13?
* Handlingerne skal være nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb
* Handlingerne må ikke åbenbart gå ud over, hvad der er forsvarligt under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning.
233
Hvad er forskellen mellem blufærdighedskrænkende udtalelser og beføling?
Blufærdighedskrænkende udtalelser vil næppe kunne medføre en nødværgereaktion, mens blufærdighedskrænkelse ved beføling kan medføre straffrihed, hvis betingelserne for nødværge er opfyldt.
234
Hvad er proportionalitetskravet i nødværge?
Der skal være forholdsmæssighed mellem angrebet og afværgehandlingen, så ikke ethvert angreb kan gøre enhver handling straffri.
## Footnote
Afværgehandlingen må ikke gå åbenbart ud over, hvad der er forsvarligt.
235
Hvornår kan nødret anvendes ifølge straffeloven § 14?
Når en ellers strafbar handling er nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
236
Hvad er en grundsætning om nødret?
Nød til en vis grad bryder alle love.
## Footnote
Nødret er kun aktuel, når nødværge ikke finder anvendelse.
237
Hvilke situationer kan nødret finde anvendelse i?
* Truende integritetskrænkelser
* Legemsskade
* Skade på fysiske genstande
* Akut sygdom
* Tekniske svigt
* Naturbegivenheder som oversvømmelse eller tordenvejr.
238
Hvad er kravet for forskel mellem truende skade og den handling, der afværger?
Der skal være en væsentlig forskel mellem den truende skade og den ellers strafbare handling, der afværger faren.
239
Hvad er forskellen på nødværge og nødret i forhold til angreb?
I nødretssituationer kan handlinger rettes mod andre end den, der angriber, mens nødværge kun kan rettes mod angriberen selv.
240
Hvad gælder for exces i nødværge ifølge straffeloven § 13, stk. 2?
Man kan blive straffri, hvis man overskrider grænserne for nødværge som følge af skræk eller ophidselse.
## Footnote
Dette gælder ikke i nødretssituationer.
241
Hvad kan lederen af et bo- eller dagtilbud fastsætte ifølge serviceloven § 123?
En vejledende husorden, der angiver regler og retningslinjer for ophold på fællesarealer
## Footnote
Fællesarealerne anvendes til fælles aktiviteter for beboerne og omfatter ikke beboerens egen bolig.
242
Hvem skal inddrages i udarbejdelsen af en husorden?
Beboerne i bo- eller dagtilbuddet og deres pårørende
## Footnote
Beboeren skal inddrages i det omfang, det kan lade sig gøre under hensyn til beboerens funktionsnedsættelse.
243
Hvad skal personer, der opholder sig i bo- eller dagtilbuddet, gøres bekendt med?
Husordenen
## Footnote
Dette sikrer, at personerne kan indrette sig efter husordenen.
244
Hvilke boformer er ikke omfattet af servicelovens § 123?
Almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2
## Footnote
Disse er reguleret af almenboliglovens § 40.
245
Hvad indeholder reglerne i en husorden efter almenboligloven normalt?
Regler for beboernes adfærd og anvendelse af boligerne og fællesarealer
## Footnote
Disse regler udgør grundlæggende leveregler for et velfungerende beboerfællesskab.
246
Hvad er karakteren af husordener efter § 123?
Vejledende
## Footnote
De kan ikke danne grundlag for magtanvendelse eller indgreb i selvbestemmelsesretten.
247
Hvad skal overholdes ved fastsættelse af husordener?
Proportionalitetsprincippet
## Footnote
Reglerne må ikke indsnævre den personlige frihed eller privatlivets fred uforholdsmæssigt.
248
Hvad kan fysisk guidning anvendes til ifølge serviceloven § 124 b?
For at sikre tryghed og trivsel for personer i bo- og dagtilbud
## Footnote
Fysisk guidning kan også anvendes for at forhindre grænseoverskridende adfærd.
249
Må fysisk guidning indebære fastholdelse?
Nej
## Footnote
Hvis en person gør modstand, skal personalet stoppe guidningen.
250
Hvad er afværgehjælp ifølge serviceloven § 124 c?
Kortvarig fastholdelse eller føring af en person væk for at afværge væsentlig ødelæggelse
## Footnote
Dette kan anvendes akut uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen.
251
Hvornår kan afværgehjælp anvendes?
Når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats
## Footnote
Principperne om proportionalitet og skånsomhed skal overholdes.
252
Hvad skal registreres og indberettes ved anvendelse af afværgehjælp?
Anvendelse af afværgehjælp skal registreres og indberettes til personalelederen
## Footnote
Indberetningen skal videresendes til kommunalbestyrelsen og tilsynet.
253
Hvad er et eksempel på noget, der kan reguleres i en husorden?
Regler om at holde fællesarealerne ryddelige
## Footnote
F.eks. at beboerne skal tage deres egne ting med tilbage til deres værelse.
254
Hvad kan ikke reguleres i en husorden?
Regler om at personalet må åbne beboernes post uden samtykke
## Footnote
Dette er et indgreb i grundlovssikrede rettigheder.
255
Hvad skal der gøres, hvis en beboer gør modstand under fysisk guidning?
Personalet skal stoppe guidningen
## Footnote
Hvis der er behov for fastholdelse, skal betingelserne for fysisk magtanvendelse være opfyldt.
256
Hvad er en betingelse for at anvende afværgehjælp?
Der skal være tale om væsentlig ødelæggelse af fysiske genstande af betydelig økonomisk værdi
## Footnote
Indgrebet skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
257
Hvad skal registreres og indberettes til personalelederen ved anvendelse af afværgehjælp?
Anvendelse af afværgehjælp
## Footnote
Indberetningen skal videresendes til kommunalbestyrelsen og til tilsynet, jf. § 135 a.
258
Hvem kan klage over personalets anvendelse af reglerne om afværgehjælp?
Kommunalbestyrelsen
## Footnote
Klagen kan indgives efter § 133, stk. 1 og 3.
259
Under hvilke omstændigheder kan personalet fastholde en person ifølge serviceloven?
Når personen udviser en adfærd, der er til fare for sig selv eller andre
## Footnote
§ 124 d, stk. 1.
260
Hvad kan personer, der er blevet fastholdt, gøre ifølge § 124 d, stk. 2?
Begære indgrebet indbragt for retten
## Footnote
Dette gælder efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
261
Hvem kan indgive en begæring om indgreb, hvis den berørte person ikke kan selv?
En pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant
## Footnote
§ 124 d, stk. 3.
262
Hvordan skal fastholdelse m.v. registreres?
Det skal registreres og indberettes til personalelederen
## Footnote
Indberetningen skal videresendes til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. § 135 a.
263
Hvad er betingelsen for at kunne fastholde en person?
Personalet skal først have forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats
## Footnote
Fastholdelsen skal være så kortvarig som muligt.
264
Hvad menes med 'fastholdelse' i denne kontekst?
At personalet kan holde en borger fysisk fast for at forhindre eller afværge fare
## Footnote
Dette kan ske i akutte situationer.
265
Hvad menes med 'tilbageholdelse'?
At personalet kan holde en borger fysisk tilbage for at forhindre eller afværge fare
## Footnote
Dette gælder også i akutte situationer.
266
Hvad menes med 'føren tilbage til boligen'?
At personalet kan føre en borger tilbage til egen bolig for at forhindre eller afværge fare
## Footnote
Dette gælder hvis borgeren ikke bor på botilbud.
267
Hvad kræves for at vurdere, om en persons adfærd er til fare for dem selv eller andre?
En konkret og individuel vurdering i den enkelte situation
## Footnote
Det afhænger af de specifikke omstændigheder.
268
Hvad kan der ske, hvis indgreb har karakter af frihedsberøvelse?
Personer kan begære indgrebet indbragt for retten
## Footnote
Dette gælder efter retsplejelovens kapitel 43 a.
269
Hvad er der i § 136 d vedrørende fastholdelse?
En videre adgang til at fastholde m.v. for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne
## Footnote
Dette gælder specielt for demens eller anden erhvervet mental svækkelse.
270
Hvad kan kommunalbestyrelsen beslutte ifølge § 125 i serviceloven?
At anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode
## Footnote
Dette sker når der er nærliggende risiko for væsentlig personskade
271
Hvilke betingelser skal være opfyldt for at anvende særlige døråbnere?
* Nærliggende risiko for væsentlig personskade
* Absolut påkrævet for at afværge risikoen
* Øvrige muligheder skal være forgæves forsøgt
## Footnote
Betingelserne er angivet i § 125, stk. 1
272
Hvad menes der med særlige døråbnere?
Dobbelt dørgreb, dobbelttryk for døråbning og lignende, der vanskeliggør, at visse borgere forlader bo- eller dagtilbuddet
## Footnote
De må ikke fungere som aflåsningsmekanisme
273
Hvad skal der opsættes, hvis der anvendes særlige døråbnere?
En døralarm
## Footnote
Dette sikrer, at beboere, der ikke kan betjene døråbneren, får nødvendig hjælp
274
Hvor lang tid gælder kommunalbestyrelsens afgørelse om særlige døråbnere?
12 måneder
## Footnote
Afgørelsen skal reevalueres ved ændringer i borgerens situation
275
Hvad indebærer den første betingelse i § 125, stk. 1, nr. 1?
At der er nærliggende risiko for væsentlig personskade, som kan forudsiges med overvejende sandsynlighed
## Footnote
Dette kræver konkret viden om borgerens adfærd
276
Hvad kan eksempler på personskade være?
* At blive påkørt af køretøjer
* At falde i vand
* At falde fra højder
* At blive påvirket af ekstreme vejrforhold
## Footnote
Dette inkluderer skader der kan opstå ved at forlade bo- eller dagtilbuddet
277
Hvad indebærer den anden betingelse i § 125, stk. 1, nr. 2?
At forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet at anvende særlige døråbnere
## Footnote
Særlige døråbnere må ikke anvendes, hvis risikoen kan afværges på mindre indgribende måder
278
Hvilke alternativer kan anvendes i stedet for særlige døråbnere?
* Farvevalg
* Placering af planter
* Aktivitetstilbud
* Overskuelige fysiske rammer
## Footnote
Disse metoder har vist positive resultater, især for borgere med demens
279
Hvad er kravene til registrering af anvendelse af særlige døråbnere?
Anvendelsen skal registreres og indberettes til personalelederen
## Footnote
Personalelederen skal videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og tilsynet
280
Hvad kan kommunalbestyrelsen beslutte ifølge § 128?
At anvende fastspænding med stofseler for at hindre fald
## Footnote
Dette gælder ved nærliggende risiko for væsentlig personskade
281
Hvad er formålet med at anvende stofseler?
At beskytte mod skade som følge af fald
## Footnote
Selerne kan placeres over brystet, om livet eller over benene
282
Hvad må stofseler ikke anvendes til?
At sikre korrekt siddestilling
## Footnote
Alternativer som siddepuder kan anvendes til dette formål
283
Hvad er ikke tilladt ifølge § 128?
At spænde fast for at forhindre mobiliteten
## Footnote
Dette gælder især når en person er utryg eller aggressiv
284
Hvad er formålet med at anvende stofseler?
At forhindre borgeren i at gå og dermed undgå fald og personskade
## Footnote
Stofseler kan kun anvendes, når der er nærliggende risiko for væsentlig personskade.
285
Hvornår kan stofseler ikke anvendes?
Når risikoen kan afværges ved mindre indgribende metoder
## Footnote
Eksempler på mindre indgribende metoder inkluderer antiglidepuder.
286
Hvad kræves for at godkende brugen af stofseler?
Dokumentation for, at stofselen er absolut påkrævet for at afværge nærliggende risiko for væsentlig personskade
## Footnote
Der skal være konkret viden om risikoen for fald.
287
Hvad er væsentlig personskade?
Brækkede lemmer, kraniebrud, hjernerystelse, tabte eller løse tænder
## Footnote
Mindre forstuvninger betragtes ikke som væsentlig personskade.
288
Hvad skal vurderes, hvis en borger har brug for stofsele om natten?
Om der er nærliggende risiko for væsentlig personskade og om det er absolut nødvendigt at anvende stofsele
## Footnote
Der skal også overvejes alternativer som beroligelse.
289
Hvornår er der tale om magtanvendelse ved brug af hjelme?
Når der benyttes fysisk magt til at give borgeren hjelmen på
## Footnote
Hvis borgeren selv kan tage hjelmen af, er der ikke tale om magtanvendelse.
290
Hvad er mindsteindgrebsprincippet?
Beskyttelsesmidler må ikke anvendes, hvis risikoen kan afværges med mindre indgribende metoder
## Footnote
Dette gælder også for stofseler.
291
Hvilke foranstaltninger kan anvendes for borgere med dårlig balance?
Gelændere, sengehest eller madras tæt ved gulvet
## Footnote
Disse metoder kan forhindre fald uden brug af stofseler.
292
Hvad skal kommunalbestyrelsens afgørelse indeholde vedrørende stofseler?
Oplysninger om, for hvilken periode beskyttelsesmidler kan anvendes
## Footnote
Der skal også ske en løbende vurdering af behovet.
293
Hvor ofte skal anvendelsen af stofseler revurderes?
Senest 18 måneder efter kommunalbestyrelsens afgørelse
## Footnote
Dette er fastsat i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1.
294
Hvad skal registreres ved anvendelse af stofseler?
Brugen skal registreres og indberettes til personalelederen
## Footnote
Indberetningen skal også sendes til kommunalbestyrelsen og tilsynet.
295
Hvad kan kommunalbestyrelsens afgørelse om stofseler påklages til?
Ankestyrelsen
## Footnote
Dette er reguleret i § 133, stk. 2 og 3.
296
Hvornår kan der ikke gives tilladelse til brug af stofsele?
Hvis der ikke er dokumentation for nærliggende risiko for væsentlig personskade
## Footnote
Der skal også være afprøvet alternativer.
297
Hvad kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om ifølge Serviceloven § 128 c?
At låse eller sikre yderdøre eller vinduer til en beboers egen bolig i en afgrænset periode
## Footnote
Dette kan gøres når der er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og udsætte sig selv eller andre for fare.
298
Hvad må kommunalbestyrelsen ikke omfatte ved låsning ifølge stk. 2?
Aflåsning af døre til botilbuddets indendørs fællesarealer
## Footnote
Dette sikrer, at fællesområderne forbliver tilgængelige for beboerne.
299
Hvor mange uaflåste døre skal der altid være i beboerens egen bolig?
Mindst én uaflåst dør
## Footnote
Dette er for at sikre beboerens frie færden og brandsikkerheden.
300
Hvilke genstande kan anvendes til aflåsning eller sikring?
Dørlåse og hasper
## Footnote
Disse genstande er typiske for at sikre yderdøre og vinduer.
301
Hvilke typer tilbud gælder bestemmelsen for?
Bo- og dagtilbud, herunder almene plejeboliger og botilbudslignende boformer
## Footnote
Dette omfatter institutioner for personer med særlige behov.
302
Hvad beror vurderingen af risikoen for at beboeren vil forlade sin bolig på?
En konkret og individuel vurdering
## Footnote
Dette indebærer at analysere hver enkelt beboers situation.
303
Hvornår kan bestemmelsen om aflåsning anvendes?
Når personalet forgæves har forsøgt socialpædagogisk indsats
## Footnote
Aflåsning skal være så kortvarig som muligt.
304
Hvilke døre kan ikke aflåses ifølge bestemmelsen?
Døren mellem beboerens egen bolig og botilbuddets fællesarealer
## Footnote
Dette sikrer adgang til fælles faciliteter.
305
Hvordan defineres beboerens egen bolig?
Som borgerens selvstændige bolig til boligformål
## Footnote
Dette inkluderer eget toilet, bad og evt. køkken.
306
Hvad skal plejepersonalet være opmærksom på i løbet af de 12 måneder?
Ændringer i borgerens situation, herunder funktionsevne
## Footnote
Hvis betingelserne for dørlåsning ikke længere er til stede, skal aflåsning ophøre.
307
Hvor lang tid gælder kommunalbestyrelsens afgørelse om dørlåsning?
12 måneder
## Footnote
Dette er fastsat i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
308
Hvad skal registreres og indberettes ifølge reglerne?
Dørlåsning
## Footnote
Indberetningen skal sendes til personalelederen og videre til kommunalbestyrelsen.
309
Hvem kan kommunalbestyrelsens afgørelse om dørlåsning påklages til?
Ankestyrelsen
## Footnote
Dette kan gøres i henhold til § 133, stk. 2 og 3.
310
Hvad er en forudsætning for gyldigt samtykke?
At vedkommende er habil i forhold til det, vedkommende har samtykket i.
## Footnote
Habilitet vurderes ud fra personens fysiske og psykiske tilstand.
311
Hvordan vurderes en persons habilitet?
Gennem en konkret vurdering af personens fysiske og psykiske tilstand samt udvikling og dømmekraft.
## Footnote
Vurderingen skal tage højde for, om personen har tilstrækkelig forståelse for betydningen af egne og andres handlinger.
312
Hvad kræves for at give udtrykkeligt samtykke?
At der klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling (mundtligt eller skriftligt).
## Footnote
Udtrykkeligt samtykke kan være både mundtligt og skriftligt.
313
Hvad er stiltiende samtykke?
Når signaler og opførsel tolkes som samtykke, men samtykke ikke kan opnås ved passivitet.
## Footnote
Stiltiende samtykke kræver aktiv kommunikation af accept, ikke blot fravær af modstand.
314
Skal samtykke erklæringer fornyes, og hvad siger lovgivningen?
Der fremgår ingen tidshorisont på samtykkeerklæringer i lovtekst eller vejledning.
## Footnote
Samtykke skal vurderes i forhold til den konkrete handling, men der er ikke specifikke krav til, hvor ofte det skal fornyes.
315
Hvad er udgangspunktet for indsatser ifølge vejledningen om magtanvendelse?
Princippet om den personlige friheds ukrænkelighed.
## Footnote
Dette princip indebærer, at hjælp som udgangspunkt forudsætter, at borgeren er indforstået med at modtage hjælpen.
316
Hvornår er gyldigheden af et samtykke gældende?
Når samtykket foreligger inden den handling eller undladelse, der er givet samtykke til, udføres.
## Footnote
Gyldigheden afhænger også af, at vedkommende forstår, hvad samtykket indebærer.
317
Hvad sker der, hvis borgeren modsætter sig en handling efter at have givet samtykke?
Der foreligger ikke et udtrykkeligt samtykke længere.
## Footnote
Samtykke er kun gyldigt, så længe borgeren fortsat samtykker.
318
Hvilke indgreb kan anvendes uden samtykke fra borgeren?
Særlige døråbnere, stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi, låsning og sikring af døre og vinduer, flytning, kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer.
## Footnote
Disse indgreb kræver kommunens afgørelse og forhåndsgodkendelse.
319
Hvad kræver indgreb i selvbestemmelsesretten?
Indgrebet skal indberettes og registreres.
## Footnote
Dette er en del af proceduren for at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed.
320
Hvornår kan en adfærd vurderes til at være meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende?
Når en persons adfærd er til fare for sig selv eller andre, eller når adfærden skaber utryghed for andre personer.
321
Hvad kan personalet gøre, hvis en persons adfærd er meget grænseoverskridende?
Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre personen tilbage til egen bolig eller et andet opholdsrum.
322
Hvornår er en persons adfærd til fare?
Når der er risiko for, at personen selv eller andre kan komme til skade som følge af adfærden.
323
Hvad afhænger vurderingen af en persons adfærd af?
Af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation.
324
Hvad vil personalet kunne lægge vægt på i vurderingen af en persons adfærd?
Personalets generelle kendskab til personen og dennes adfærd.
325
Hvilke forhold skal vurderes for at afgøre, om adfærden er grænseoverskridende?
Om adfærden konkret kan forventes at skabe utryghed for andre personer.
326
Hvad ændres i forhold til betingelserne for fastholdelse?
Betingelserne udvides til også at gælde for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens.
327
Hvornår træder lovændringen i kraft?
1. januar 2025.
328
Hvad gælder indtil 1. januar 2025 vedrørende fastholdelse?
Gældende lovgivning ift. fastholdelse, som kun er muligt når personen udviser adfærd, der er til fare for sig selv eller andre.
329
Hvad er § 124 d. i handicapområdet vedrørende fastholdelse?
Muligt alene når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre.
330
Hvad er § 136 d. i demensområdet vedrørende fastholdelse?
Muligt også ved grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd.
331
Hvad er forskellen på føring af en person og fysisk guidning?
Føring af en person involverer fastholdelse eller tilbageholdelse, mens fysisk guidning har til formål at skabe tryghed og trivsel for borgeren.
332
Hvilke love relaterer sig til fastholdelse og fysisk guidning?
SEL §124 d for fastholdelse og SEL §124 b for fysisk guidning.
333
Hvornår kan der være tale om fastholdelse af en person?
Når personen er til fare for sig selv eller andre.
334
Hvad er formålet med fysisk guidning?
At skabe tryghed og trivsel for borgeren.
335
Fill in the blank: Christoffer bor sammen med Matias og seks andre i et ______.
[bofællesskab for voksne med udviklingshæmning]
336
Hvad elsker Christoffer at lave?
Kaffe.
337
Hvorfor går Christoffer ind til Matias?
For at få noget kaffe.
338
Hvad gør Matias, da Christoffer beder om kaffe?
Han protesterer højlydt.
339
Hvad gør personalet, da de hører Matias' protester?
De kommer til for at hjælpe.
340
Hvordan reagerer Christoffer, da Matias ikke vil give ham kaffe?
Han råber højere og højere.
341
Hvad gør personalet for at hjælpe Christoffer?
De lægger en hånd på hans arm og beder ham følge med ud.
342
Hvad sker der, efter personalet guider Christoffer?
Han går med personalet ud i fællesrummet og får en kop kaffe.
343
Hvad betyder ændringerne i magtanvendelsesreglerne?
Personalet kan afværge en konflikt ved at stille sig mellem en person med grænseoverskridende adfærd og andre.
## Footnote
Dette inkluderer fysisk guidning som en metode til at håndtere konflikter.
344
Er konfliktafværgelse magtanvendelse?
Nej, konfliktafværgelse er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.
## Footnote
Dette gælder ifølge § 124 b, stk. 2.
345
Skal konfliktafværgelse registreres?
Nej, det skal ikke registreres eller indberettes.
## Footnote
Dette skyldes, at det ikke betragtes som magtanvendelse.
346
Hvad afhænger vurderingen af grænseoverskridende adfærd af?
En konkret og individuel vurdering.
## Footnote
Det er nødvendigt at vurdere, om adfærden er grænseoverskridende eller konfliktskabende.
347
Hvordan udføres en fysisk guidning i praksis?
Forbundet med samtykke, socialpædagogisk indsats og må ikke indeholde fastholdelse.
## Footnote
Det er vigtigt at sikre borgerens tryghed og værdighed.
348
Hvad skal medarbejderen gøre, hvis borgeren gør modstand under fysisk guidning?
Medarbejderen skal stoppe guidningen.
## Footnote
Dette er en vigtig del af at respektere borgerens selvbestemmelsesret.
349
Hvornår kan fysisk guidning anvendes?
For at sikre borgerens tryghed og værdighed eller for at beskytte andre.
## Footnote
Det skal være i situationer med grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd.
350
Hvordan betragtes fysisk guidning, hvis reglerne er iagttaget?
Som omsorg og ikke som magtanvendelse.
## Footnote
Dette understreger, at korrekt håndtering er afgørende.
