Metabolisme - DM Flashcards
(121 cards)
Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger?
a. Tresiba, Lantus, Toujeo
b. Abasaglar, Humalog, Insulatard
c. Levemir, Lantus, Fiasp
d. Toujeo, Lantus, Actrapid
e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog
*a. Tresiba, Lantus, Toujeo
Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes?
a. Oral glukose belastning
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test
d. Insulin-hypoglykæmi test
e. Måltidstest
*b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
*c. Type 1 diabetes
Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved?
a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus
e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
*b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose?

a. Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
*d. Necrobiosis lipoidica
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulin-behandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten.
Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
e. Guillain-Barré syndrom
*a. Akut sensomotorisk polyneuropati
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
*b. Diabetisk gastroparese
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 18 mmol/l, og skal spise et måltid indeholdende 80 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 20 g/IE og en insulinfølsomhed på 4 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet?
a. Barnet skal have 5 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 7 IE Novorapid
d. Barnet skal have 8 IE Novorapid
e. Barnet skal have 9 IE Novorapid
*c. Barnet skal have 7 IE Novorapid
Hos børn og unge med type 1 diabetes findes en øget forekomst af andre autoimmune sygdomme, herunder cøliaki (glutenintolerans). Hvilket af nedenstående udsagn for børn og unge med type 1 diabetes er korrekt?
a. Cøliaki ses hos cirka halvdelen af alle patienter med type 1 diabetes
b. Børn og unge med type 1 diabetes starter profylaktisk gluten-fri diæt mhp. at forebygge udviklingen af cøliaki
c. Kun hos patienter med symptomer i form af mavesmerter, diarré eller væksthæmning undersøges for cøliaki antistoffer
d. Patienter med diabetes og cøliaki vil, når de bliver ældre, vokse fra deres glutenintolerans
e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.
*e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt hyppige vandladninger gennem 4-6 uger. Lægen måler et blodsukker på 28 mmol/l og forhøjede ketonstoffer. Der spørges ind til andre symptomer. Hvilket af nedenstående kliniske tegn er IKKE karakteristisk hos børn med nyopdaget diabetes?
a. Nocturi (natlig vandladning)
b. Mavesmerter/opkastning
c. Genital svampeinfektion
d. Påskyndet vejrtrækning
e. Påvirket højdevækst
*e. Påvirket højdevækst
En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid
*b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice.
Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme?
a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge.
b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset.
e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.
*c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom.Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen.Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)?

a. Ca. 4 patienter
b. Ca. 2 patienter
c. Ca. 150 patienter
d. Ca. 50 patienter
e. Ca. 25 patienter
*d. Ca. 50 patienter
En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2-gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være?

a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis
b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen
c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden
d. Omstilling til 4 gangs terapi
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
*e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs.
Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi?
a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs
b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM)
c. Reducere insulindosis med 10%
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
e. Give patienten kørselsforbud
*d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Tillægge insulinbehandling
e. Tillægge en GLP-1 analog
*a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt Ekg. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol.
Hvad vil du foretage dig herefter?
a. Hjemsende patienten, og seponere metformin
b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen
c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer
*d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for typr 2 diabetes?
a. Bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
*a. Bestemte etniske grupper
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
a. At tilhøre bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
*a. At tilhøre bestemte etniske grupper
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
*b. Diabetisk gastroparese
Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke?
a. Nefropati, neuropati, myopati
b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom
c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
*d. Nefropati, retinopati, neuropati
En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort. Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes?
a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1)
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri
d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis
e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer
*b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10. Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose
d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion
e. Ingen af ovennævnte
*b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?
a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
c. Metformin plus Januvia
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog
e. Degludec plus Glimepirid
*c. Metformin plus Januvia



