Mikrobiologi Flashcards Preview

Humanbiologi og Sygdomslære - Sygdomslære > Mikrobiologi > Flashcards

Flashcards in Mikrobiologi Deck (6):
1

Malaria (Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer, diagnostik, behandling, følgesygdomme, forebyggelse, prognose og byrde)

Forekomst: 250 mio tilfæde/året primært i trpotisk Afrika.

Patogenese: Inficeret myg stikker → inficerer leveren (nogle former kan ligge i dvale i leveren i flere år) → indvarerer de røde blodceller og deler sig mange gange → blodceller brister udskiller parasitten og giver malaria symptomer. VMO inficerer højst et par % af de røde blodceller, mens P. falciparum inficerer op til 30 %.

Ætiologi: Der er 4 forskellige malariaparasitter: P. falciparum og VMO-former (P. vivax, P. malariae og P. ovale ). VMO-formerne har normalt et godartet forløb.

Symptomer: Hovedsymptomet er feber. Infektionen ligner til forveksling influenza med feber, hovedpine, muskel- og ledsmerter. Senere i forløbet ses malariaanfald: kulderysten og perioder med høj feber. Cerebral malaria: bevidsthedssløring.

Diagnostik: Mikroskopi af en bloddråb: tre negative prøver med min. 12 timers mellemrum for at udelukke malaria. Hurtigtest baseret på påvisning af specifikke antigener.

Behandling: Der findes en række antibiotika og antiparisotære lægemidler. Klorokinfosfat er det mest anvendt si sub-Sahara Afrika, men kan kun anvendes til VMO former pga. resistens.

Følgesygdomme: Sjældent ved rettidig diagnostik og behandling. Cerebral malaria kan hos især børn give indlæringsproblemer, lammelser og høretab.

Forebyggelse: Beskytte sig mod myggestik: imprægneret myggenet, myggebalsam, beskyttende klæder.
Medicinsk beskyttelse. Tidlige diagnostik og behandling pga. parasittens livscyklus.

Prognose: Ubehandlet P. falciparum høj dødelighed, men ellers er malaria let at behandle og størstedelen bliver raske uden mén

Byrde: Ikke et samfundsmæssigt problem, men globalt set er malaria en stor byrde.

2

TB (Myobacterium tuberculosis) (Redegøre for sygdomsforløb, smitteveje og forebyggelse)

Sygdomsforløb: Tuberkulose (TB) er en infektionssygdom som forårsages af bakterier. TB er hyppigst i lungerne, men kan ramme andre organer og symptomer afhænger af hvilket organ der inficeres. Generelt har TB-patienter dog længerevarende feber, nattesved, vægttab og træthed. Ved lunge-TB ses normalt hoste og opspyt. For diagnosen aktiv TB skal bakterien påvises (f.eks. i ekspektoratet). Der findes en effektiv 4-stofs antibiotikabehandling

Smitteveje: Via dråbesmitte. Personer med TB i lungerne smitter ved hoste i perioden indtil sygdommen opdages. Tuberkulose er ikke særligt smitsom for raske personer,

Forebyggelse: Når der konstateres aktiv TB, skal patienten behandles og der skal foretages smitteopsporing. De nære kontakter skal også undersøges for smitte. Der findes en vaccination, denne er ikke ret effektiv, men anbefales til højendemiske lande.

3

Streptococcus pneumoniae (lungebetændelse) (Redegøre for sygdomsforløb, smitteveje og forebyggelse)

Sygdomsforløb: En akut betændelse i lungevævet og de små bronkier forårsaget af pneumokokker. Sygdom ses især hos mindre børn og ældre samt hos personer, hvor modstandskraften er svækket. Symptomer er feber, kulderystelser, hoste og smerter i thorax. Diagnosticeres ved lungestetoskopi og røgten evt. dyrkning. Behandles med antibiotika.

Smitteveje: Bakterierne kan spredes fra person til person ved nys, hoste eller ved direkte kontakt.

Forebyggelse: Vaccination af riskogrupper. Hygiejneforanstaltninger på hospitaler.

4

Influenzavirus (Redegøre for sygdomsforløb, smitteveje og forebyggelse)

Sygdomsforløb: Influenza er en virusinfektion, forårsaget af influenza A eller B virus. Symptomerne kommer efter en inkubationstid på 18-72 timer, feber, kulderystelser, hovedpine. Herefter hoste og halssmerter. Hvis behandling, så symptomatisk.

Smitteveje: Influenza smitter ved dråbeinfektion eller direkte kontakt. Den syge kan smitte allerede før symptomerne er begyndt og i de første tre til fire dage af sygdommen

Forebyggelse: God håndhygiejne. Vaccination af højrisikogrupper, denne skal fornys hvert år.

5

Akut gastroenteritis pga. rotavirus (Redegøre for sygdomsforløb, smitteveje og forebyggelse)

Sygdomsforløb: Defineres som øget fæcesudskillelse >3 gange/døgnet. Symptomer: opkastninger og diarré. Ofte selvlimiterende forløb. Rigelig indgift af væske for at forebygge og behandle dehydrering. Antibiotika kan gives – især til Expec som kan fører til bl.a. blærebetændelse.

Smitteveje: Fæces-oral. Person-til-person kontakt og muligvis dråbespredning udgør smittevejene.

Forebyggelse: God håndhygiejne. Vaccination.

6

Akut gastroenteritis pga. salmonella, Campylobacter, Yersinia og E. coli (Redegøre for sygdomsforløb, smitteveje og forebyggelse)

Sygdomsforløb: Defineres som øget fæcesudskillelse >3 gange/døgnet. Symptomer: opkastninger og diarré. Ofte selvlimiterende forløb. Der findes ingen specifik antiviral behandling. Rigelig indgift af væske for at forebygge og behandle dehydrering

Salmonella, Campylobacter, Yersinia og E. coli er zoonotiske bakterier. Zoonoser er infektioner, som naturligt overføres fra dyr til mennesker. Både bakterier, virus og parasitter kan optræde som zoonoser

Smitteveje: Salmonella: æg, fjerkræ, svine kød
Campylobacter: i forskellige dyrearter, specielt i fjerkræ, og i nogle tilfælde i vand
Yersinia: smitten stammer primært fra svinekød
E. coli: den ene type (ExPec) smitter fra egen tarm til urinvejene, mens de andre typer smitter primært fra person til person eller via drikke- og badevand, samt gennem fødevarer.

Forebyggelse: God fødevarehygiejne og toilethygiejne (for ExPec).