Pensum - CKH Flashcards Preview

CKH > Pensum - CKH > Flashcards

Flashcards in Pensum - CKH Deck (57):
1

1. Adam, T.A. &, Epel E.S. (2007). Stress, eating and the reward system. Physiology & Behavior 91 449–458. [8 sider]

Stress og fedme
Adam & Epel mener, at vi har en tendens til at spise fedtholdig mad, når vi er stressede, og at denne ligesom stoffer kan aktivere hjernens belønningssystem, så vi risikerer at blive afhængige af at spise fedtholdig føde, som kan medføre fedme (ibid.).

Nøgleord: Stress, belønningssystem, overspisning, kortisol, fedme
I forhold til synopsis: Konsekvenserne for de unge der tidligt oplever stress

2

2. Adele, D. (2009). The interplay of biology and the environment broadly defined. Developmental Psychology, Vol 45(1), 1-8. [6 sider]

Sammenspil mellem biologi og miljø.

Hvis epigenetiske ændringer i forhold til miljøet optræder i germ cells (=kerneceller der skaber reproduktive celler, gametes), vil de kunne overføres til fremtidige generationer.

Forskel i måden mænd og kvinder reagerer på stress

Nøgleord: biolpgi, miljø, genpåvirkning.
Synopsis: forholdet mellem miljø og biologi.

3

3. Allen N.B.; Badcock P.B. (2006). Darwinian models of depression: a review of evolutionary accounts of mood and mood disorders. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry, 30:815-826. [10 sider]

Et evolutionistisk syn på depression, giver os mulighed for at forstå hvorfor vi får depression og dette kan medvirke til at forbedre behandlingsmulighederne. Depression har med andre ord muligvis en adaptiv funktion. Hvis det er tilfældet, vil depression også være gavnlig for mennesket, reproduktiv set.

. Tre emner gør sig gældende for at behandle dette; the conservation of resources (sparre på kræfterne til brug ved anden lejlighed), social competition and attachment theories of depression

Hvis mennesket mister muligheden for at deltage i det sociale liv med medmennesker går det fra en tilstand af mulighedssøgende, social-investerende strategi til en tilstand a risiko-aversion også kaldet depressiv tilstand.

Nøgleord: Evolution, depression og depressive tilstande, Darwin, social udelukkelse.
I forhold til synopsis: Kan bruges i forhold til Einars oplæg om hvorfor unge bliver stressede.


4

4. Baldursson, E.B & Pedersen, B.T. (2014). Klinisk Socialpsykologi, I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 21-45]. (s 24).

Cases med belysning ud fra nyere forskning indenfor den eksperimentelle socialpsykologi og/eller evolutionspsykologi.

Handler om:
- psyken består af flere systemer, nogle er indkapslet i individet mens andre i mellemmenneskelige relationer, herunder sociale strukturer fx grupper/organisationer.
- Individbegrebet bør erstattes med aktørbegrebet. Dette fordi vi som subjektet altid må forstås som individer der er indlejrede i nogle større subjekter (kollektiver) dvs. som en aktør, der er indlejret i en anden aktør, nemlig gruppen.
- Diagnostikken og udredning i form af helhedsorientering og modulær orientering ift. behandling.
- udredningen rettes mod at etablere et bredere og mere dynamisk forståelsesrum
- diagnositikken er mere afhængig af eksisterende teoretisk viden om psykiske fænomener.
- Analystisk (adskillelse og sondring) og syntetisk (samler tingene) - analytisk socialpsykologi
- at forstå hverdagslivet og forandringerne af dette


I forhold til synopsis: Evt. ift. Hvordan vi skal forstå unges situation

Nøgleord: Selvet, Klinisk socialpsykologi, evolution, legoklodser, hverdagslivets forandringer

5

Baldursson, E.B, (2014). Identitetssyndromets ætiologi og diagnostik. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 85-91]. (s 4).

- Selvet i dette kapitel er den del af personen, der vender indad – spørger; Hvem er jeg? Svaret på dette handler i høj grad om betydningsfulde og typisk længerevarende relationer til (få) andre. Hvis vi dominerer eller domineres vil de relationer få indflydelse på aktivering af forskellige selver. Identitet er den del af personen der overvejende vender udad og henviser til spørgsmålet Hvad kan jeg? Hvilken rolle og ansvar har jeg? Bliver dannet efter behov, er foranderlige og ofte overlappende.

Det som starter som en identitetsbelastning kan medføre en dysfunktion for selvet, hvis der er tale om en belastning der vedrører flere eller mere fundamentale identiteter, der varer over længere tid og hvor der ikke kan etableres hensigtsmæssigt svar gennem identitetsforvaltning.

Case med lis

- Sammenbruddets symptomer – identitet og stress; generelle sammenbrudssymptomer som afspejler, at psykens immunsystem er aktiveret, særligt symptomer med psykisk smerte, motivation, energiniveau, nedstemthed og tilbagetrækning. Ved længevarende stressbelastninger fremkommer ofte hukommelses- og opmærksomhedsproblemer. Og endelige berøres selvværd og selvrespekt som kan gå over i decideret depression.

Nøgleord: Selvet, identitet, psykiske forståelser, sammenbrud

6

6. Baldursson, E.B. (2014). Dissonansens nedstemthed. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 155-166]. (s 9 – omregnet til A4 sider).

- Fokus er dissonansens nedstemthed.
- problemstilling i behovet for kontrol.
- Synspunktet er at hvis en person oplever tab af kontrol, så repræsenterer det en trussel og derefter forsøges at genvinde kontrollen.
- kronisk stress kendetegnet ved skift fra proaktivt ydre til indre følelsesmæssigt fokus.
- Genvinde kontrol derved indre, illusorisk og uhensigtmæssigt fokus.
- vigtigt at skelne mellem stress og depression.
- depression: global forandring i humør
- stress: mere lokalt og fokuserede i humør
- forskellig ætiologi
- Mia - sygemeldt pga. angst og depression symptomer. Der er dog flere grunde til at antage at det er stress.

- I forhold til synopsis: Hvad længerevarende stress kan føre til + artikel.
- Nøgleord: Stress, depression, evolution, selvet, biologi.

7

7. Baldursson, E.B. (2009). Hyperstress s. 253-296 (Selv, evolution og psykologisk dysfunktion; Sindssygdom og normalpsykologi; Udredning, diagnostik og behandling; Diagnostikken - udfordringer og mysterier). København: Frydenlund. (36 sider).

diskussion af selv og identitet sat dagsordenen for den socialpsykologiske forskning
den samfundsmæssige udvikling og dens tendenser kan forklare nutidige psykologiske omstændigheder (p. 270).

Vi oplever psykologisk smerte, når der opstår konflikt mellem vores indre værdier og handlemuligheder (p. 276). Derfor har vi udviklet et system, der skal sikre vores sociale overlevelse. Vi udvikler del-selver (ansigt udadtil), som passer ind i forskellige sociale sammenhæng.

Psykologiske tilstande såsom angst og depression kan ses som en reaktion på tabet af ens personlige standpunkt (eget selvbillede).

Psykologiske tilstande kan opstå ved disse tre karakteristiske moderne omstændigheder:
- Vedvarende stressbelastning → svækket selvværd og hjerne- og følelsesforandringer
- Arbejdet er blevet et identitetsunderstøttende ståsted → færre ressourcer at trække på, når tingene går skævt. De enkelte del-selver er ikke længere så forskellige.
- Øget socialt forbundenhed i arbejdet → større krav om sociale kompetencer (p. 279f).
- Sindssygdom og normalpsykologi

Fokus på hjerneforskning, evolution og socialpsykologi for at kunne udvikle bedre behandlingsmuligheder og selvrelaterede psykiske lidelser.

- I forhold til synopsis: Kan forklare hvorfor unge føler stress!
- Nøgleord: Samfundsudvikling, psykiske lidelser, del-selver, stress

8

8. Baumeister, R. F., Gailliot, M., DeWall, C. N., & Oaten, M. (2006). Self‐Regulation and Personality: How Interventions Increase Regulatory Success, and How Depletion Moderates the Effects of Traits on Behavior. Journal of personality, 74(6), 1773-1802. (25 sider).

- Selvregulering er et meget adaptivt særpræget menneskeligt træk, der gør det muligt for folk at tilsidesætte og og ændre deres reaktioner, herunder ændre sig selv for at leve op til sociale og andre standarter.
- Nylig evidens tyder på at selvregulering ofte bruger en begrænset ressource, der ligner energy eller styrke og derved skaber en midlertidig tilstand for egoudtømning.
- Artiklen gennemgår de undersøgelser, der tyder på at regelmæssige øvelser indenfor selvregulering kan skabe brede forbedringer i selvregulering, som at styrke en muskel.
- Dette vil gøre folk mindre sårbare overfor ego-udtømning.

Idéen om ego-udtømning går på, at menneskets selvkontrol er som en muskel: Den bliver svagere, når man bruger den, men den bliver genskabt, så snart den får lov at hvile.

- Nøgleord: Selvregulering, selvkontrol, ego-udtømning
- I forhold til synopsis: Kan vi lære at håndtere stress på en mere hensigtsmæssig måde gennem træning af vores selv-regulering/kontrol, som træner vi en muskel?

9

9. Baumeister, R. F., Bratslavsky, E., Finkenauer, C., & Vohs, K. D. (2001). Bad is stronger than good. Review of general psychology, 5(4), 323. (40 sider).

- Artiklen undersøger, hvordan negative begivenheder og information overrumpler de positive. De kommer med et eksempel, hvor det at miste penge eller blive svigtet af en nær ven gør større indtryk på et individ end, hvis man vinder penge eller får en ny ven (p. 323). Dette fænomen bliver understøttet af en del forskning. Baumeister et al. giver en evolutionær forklaring på denne tendens. De skriver, at organismen har større chancer for at overleve og reproducere sig selv, hvis denne er særligt opmærksom på negative ting. Det er mindre farligt at overse de positive resultater end de negative (p. 325). Faktisk finder artiklen ingen områder, hvor positive begivenheder trumfer de negative. Selv et stærkt kerneselv kan blive motiveret af at undgå alt det, man ikke vil være.
- At det negative fylder mere hos et individ end det positive kan være med til, at individet regulerer sig selv, så vedkommende tilpasser sig miljøet. Denne tilpasning sikrer artens overlevelse. Hvis omgivelserne bare var behagelige for os, ville det ikke give anledning til, at vi ville søge efter flere fordele. Vi lærer af vores fejl, så negative begivenheder sikre også, at vi bliver klogere

- Nøgleord: Dårlig begivenheder vs. gode, motivation
- I forhold til synopsis: Vi er mere tiltrukket af de dårlige oplevelser – mere fokuseret på dem – kan det forklare hvorfor unge føler stress?

10

10. Dodhia, S., et al (2014). Modulation of resting-state amygdala-frontal functional connectivity by oxytocin in generalized social anxiety disorder (8 sider).

- Generaliseret angst  karakteriseret ved afvigende mønstre i amygdala-frontal forbindelse med social adfærd.

- Ved langvarig stress bliver amygdala overaktiveret over os, hvilket giver os uhensigtsmæssige reaktioner og følelser, Vi får svært ved at se andet end udfordringerne. Frygt og angst følelser aktiveres og udvikler sig.
- Samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala. I takt med dette øges udviklingen af frygt- og angst. Sammenligner man en virkelig stresset hjerne med en ikke stresset hjerne, er hippocampus skrumpet og amygdala vokset.

- Nøgleord: angst, amygdala, social adfærd, hjerneforandringer, biologi
- I forhold til synopsis: Kan også forstås ud fra en stress sammenhæng.


11

11. Chen, R., Liang, F. X., Moriya, J., Yamakawa, J., Sumino, H., Kanda, T., & Takahashi, T. (2008). Chronic fatigue syndrome and the central nervous system. Journal of International Medical Research, 36(5), 867-874. (7 sider).

- Der findes en omdiskuteret diagnose, der hedder kronisk træthedssyndrom – på engelsk Chronic fatigue syndrome (CFS). Diagnosen er omstridt, fordi man ikke kan blive enige om, hvorvidt der er tale om en somatisk sygdom eller en psykisk lidelse.
- Kronisk træthedssyndrom er sammensat tilstand bestående af en række symptomer, der ikke som sådan kan bevises videnskabeligt gennem lægeundersøgelse, laboratorieprøver, røntgen, skanninger og lignende.
- Derfor er det heller ikke lykkedes at finde en virkningsfuld behandling. Man ved ikke, om man skal behandle en psykisk lidelse eller en somatisk sygdom, og med hvad.
- Betegnelsen kronisk træthedssyndrom er knyttet til en egentlig psykiatrisk diagnose (neurasteni), men mange mener, at der rettelig er tale om en virus, en infektion, hormonelle ubalancer eller en neurologisk sygdom.
- I et moderne neurovidenskabeligt perspektiv er sondring mellem det somatiske og det psykiske mindre relevant, fordi man nu med sikkerhed ved, at en række neurobiologiske forstyrrelser i eksempelvis hjerne og nervesystem samt immunsystemet og det endokrine system, kan have deres oprindelse i tidlig stress forårsaget af chok, traume, tab og utryg tilknytning mellem et barn og dets nærmeste omsorgspersoner.
- Forskellige undersøgelser peger på, at kronisk træthedssyndrom kan være resultatet af en permanent aktiveret stressrespons, hvor man vedvarende oplever sig truet og i fare og som en konsekvens heraf befinder sig i en tilstand af hyperarousal med frygt.
- Man ved, at stress tidligt i livet, endda helt i tilbage i fosterstadiet, kan føre til en kaskade af somatiske og psykologiske dysfunktioner, som i vid udstrækning kan føres tilbage til et dysreguleret autonomt nervesystem, og en hjerne der på et alt for tidligt tidspunkt er blevet overvældet af frygt.
- Forbindelse mellem kronisk træthedssyndrom og det centrale nervesystem.

- Nøgleord: Kronisk træthedssyndrom, central nervesystem, biologi, stress
- Relation til pensum: Tidlig stress kan få langvarige konsekvenser.

12

12. Cosmides, L., & Tooby, J. (1992). Cognitive adaptations for social exchange.The adapted mind, 163-228. (31 sider).

- Teksten redegøre for eksperimentel forskning med hypotesen, at det menneskelige sind indeholder algoritmer (specialiserede mekanismer) der er designet til at ræsonnere om social exchange (social omstilling).
- Det menneskelige sind er komplekst og et produkt af evolutionen.
- De mekanismer der regulerer ræsonnering, læring og hukommelse menes at operere ensartet tværs over alle domæner.
- Ifølge evolutionære psykologiske tilgange til social kognition, vil sindet skulle indeholde organiserede systemer der er specialiserede til at løse forskellige problemer (social omstilling, trusler, partnerudvælgelse, etc.

- Nøgleord: Altruisme, Darwin, Inclusive fitness, game theory, naturlig selektion, cost/benefit, evolution
- I forhold til synopsis: Ikke relevant

13

13. Eibach, R.P., Libby, L.K., Gilovich, T.D. (2003). When change in the self is mistaken for change in the world. (14 sider).

- Teksten handler om hvornår ændringer i selvet forveksles med ændringer i verden.
- Perception er konstruktiv – det der perciperes eller opfattes er påvirket af den der perciperer, men også af de objekter der bliver perciperet.
- Forestillingerne om det objekt individet perciperer og analyserer kan opfattes forskelligt på forskellige tidspunkter, og dette kan få objektet til at fremstå anderleders, selvom det måske slet ikke har ændret sig.
- Egenskaberne ved miljøet og ved det perciperende individ ændres nogle gange samtidigt. I sådanne tilfælde vil en præcis vurdering af forandringen kræve, at man tager højde for sig selv, og ser sig selv i forandringerne.
- Ross (1989) mener, at uden en fremstående teori om selvforandring, vil mennesker tro, at den måde de er på nu, er den samme måde de var på i fortiden. Individer glemmer deres tidligere holdninger eller indstillinger, og husker dem som mere lig de holdninger og indstillinger de har i dag.
- Hvis man er uopmærksom på forandring i ens selv, så kan man ikke tage forandringen i betragtning, når man forsøger at forklare forandringen af ens perception – og derfor kan forandringen tillægges den eksterne verden. Dette kan måske forklares ud fra den automatiske antagelse, at forandringen ligger i det der ser ud til at være anerledes, altså verden.
- Som ’naive realister’ vil individer ofte tro, at de ser verden som den er, og altså ikke fortolket eller konstrueret af dem selv. Tekstens tese er, at både positive og negative forandringer i selvet kan være med til at (mis)fortolke verden.

- Nøgleord: Perception, Selvforståelse, udvikling, forandring af selvet

- I forhold til synopsis: Egenskaberne ved miljøet og ved det perciperende individ ændres nogle gange samtidigt. I sådanne tilfælde vil en præcis vurdering af forandringen kræve, at man tager højde for sig selv, og ser sig selv i forandringerne.  i forhold til stress – følelsen af at være mere stresset er ikke kun ses i lyset af miljøet og også ens egen opfattelse af stress.

14

14. Eisenberger, N. I., & Lieberman, M. D. (2004). Why rejection hurts: a common neural alarm system for physical and social pain. Trends in cognitive sciences, 8(7), 294-300. ( 6 sider).

- Overordnet redegør teksten for forskellige fund i henhold til fysisk og social smerte.
- Det menes, at fysisk og social smerte kan have overlappende neurale processer, i form af lignende neurale alarmsystemer.
- På mange sprog bliver social smerte sammenlignet med fysisk smerte, ex. Heartbreak.
- Stigende evidens peger på, at fysisk og social smerte overlapper i deres underliggende neurale kredsløb og ”computational processes”.
- En af de mest smertefulde oplevelser for mennesker, er de oplevelser der involverer at miste vigtige sociale bånd.
- Det menes, at de smertemekanismer der er involveret i at opdage/opfange og forhindre fysisk fare indgår i det sociale tilknytningssystem, der er med til at opfange og forhindre social separation.

- Nøgleord: Biologi, neuropsykologi, smerte, fysisk vs. psykisk smerte
- I forhold til synopsis: psykisk smerte kan føles som fysisk smerte – stress symptomer?

15

15. Gilbert, P. (2001). Evolutionary approaches to psychopathology: the role of natural defences. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry; 35:17–27. 9 pp. [9 sider]

- Da psykopatologi ofte involverer følelsen af tab eller trussel, vil det være oplagt at se på de evolutionære og naturlige forsvarsmekanismer der hænger sammen med tab og trussel.
- Artiklen redegøre for forskellige former for defensiv adfærd, og undersøger hvordan de er repræsenteret i forskellige psykopatologiske sygdomme.
- Når vi oplever tab eller trusler aktiveres det psyko-biologiske system (fight or flight).
- Evidens peger på, at mennesker med angst og depressive sygdomme har et bias eller en skævvridning i forhold til trussels-stimuli, og at denne bias er med til at trigge og vedholde sygdommen. Yderligere er der også evidens for, at trusler ofte bliver bearbejdet gennem ’fast processing systems’ i de limbiske områder, eksempelvis i amygdala.
- Denne form for bearbejdning kan associeres med forskellige kognitive forvrængninger, hvor man eksempelvis bruger en ’better safe than sorry’-strategi. Dette kan resultere i, at man overvurderer forskellige stimuli.
- Psykopatologi kan både vise sig i form af en særlig sensitivitet overfor trusler, men også som en aktiveret responsmekanisme. De forskellige forsvarsmekanismerne/defensive adfærd kan både bruges enkeltvis, men også i kombination med hinanden, eksempelvis kan flight og fight strategier være aktive på en gang.

- Men det at psykopatologi har underliggende adaptive mekanismer betyder ikke, at sygdommen i sig selv er adaptiv! Adaptive funktioner kan blive maladaptive.
- De fleste forsvarsmekanismer eller defensive adfærd er designet til at være kortvarige, men kan blive maladaptive, når de bliver ved med at være aktive, men i et ineffektivt stadie, hvor de egentlig burde ’slukkes’.

- Nøgleord: Psykopatologi, evolutions psykologi, forsvarsmekanismer, flight/fight

- I forhold til synopsis: Forsvarsmekanismer ved stress, amygdala ift. Stress




16

16. Gilbert, P. and Procter, S. (2006). Compassionate Mind Training for People with High Shame and Self-Criticism: Overview and Pilot Study of a Group Therapy Approach Clinical Psychology and Psychotherapy 13, 353–379. [24 sider]

- Compassionate mind training (CMT) blev udviklet til mennesker med stor skam og selvkritik, hvis problemer har tendens til at være kronisk, og som finder selvvarme og selvmodtagelse vanskelig og / eller skræmmende.
- Dette papir giver et kort overblik over:
o Skammens og selvkritikernes rolle i psykiske vanskeligheder
o Betydningen af at overveje forskellige typer af påvirkningssystemer (aktiverende versus beroligende)
o Teorien og terapiprocessen af CMT.
- I papiret undersøges patientens acceptabilitet, forståelse, evner til at udnytte og praktisere medfølelsesfokuserede processer og effektiviteten af CMT fra et ukontrolleret forsøg.
- Seks patienter, der deltog i et kognitivt adfærdsbaseret dagcenter for kroniske vanskeligheder, afsluttede 12 to-timers sessioner i medfølende sindstræning.
- De blev underrettet om, at dette var en del af et forskningsprogram for at se på CMT's proces og effektivitet, at blive aktive samarbejdspartnere samt rådgive forskerne om, hvad der var nyttigt og hvad der ikke var.
- Resultaterne viste signifikante reduktioner i depression, angst, selvkritik, skam, underlegenhed og underdanig adfærd.
- Der var også en betydelig stigning i deltagernes evne til at være selvdæmpende og fokusere på følelser af varme og beroligelse for selvet.
- Medfølende sindstræning kan være en nyttig tilføjelse til nogle patienter med kroniske vanskeligheder, især dem, der er traumatiske baggrunde, som måske mangler en følelse af indre varme eller evner at være selvkørende.
- Nøgleord: Medfølende sindstræning (CMT), kognitiv adfærdsterapi, skam, selvkritik.
- I forhold til synopsis: Kognitiv adfærdsterapi – kan dette have effekt ift. Unge med stress? (Ellers ingen relevans)

17

17. Gilbert, P. (2006). Old and new ideas on the evolution of mind and psychotherapy. Clinical Neuropsychiatry: Journal of Treatment Evaluation, 3, 139-53. (13 sider).

- Tanken om, at mennesker har forskellige medfødte motiver og måder at opbygge verden på er mange århundreder gamle.
- Den darwinske teori om forandring ved naturligt selektion gav en model, hvordan disse medfødte processer blev til.
- De fleste modeller af psykoterapi antager nu visse grader af medfødte evner, der kan fokusere på behov, motiver eller kognitive evner.
- Dette papir vil kort undersøge historien bag nogle af disse ideer, nyere teorier om udviklede psykologiske processer og hvad der kan drages af dem med hensyn til en bedre forståelse af psykopatologi og psykoterapiprocessen.
- Nøgleord: evolution, psykopatologi og psykoterapi, medfødte evner
- I forhold til synopsis: Ikke relevant

18

18. Grant, A. M. (2007). Relational job design and the motivation to make a prosocial difference. Academy of Management Review, 32(2), 393-417. (17 sider).

- Artiklen illustrerer hvordan arbejdskonteksten motiverer mennesker til at lave en positive forandring I andre menneskers liv.
- Der introduceres en model for relationelle job design til at beskrive hvordan jobs kan motivere til at lave pro-sociale ændringer og hvordan dette motiverer medarbejders handlinger og identitet.
- Individuelle forskelle i forhold til arbejdsopgavernes struktur ved jobs.
- Arkitekturen i jobs skaber motivationen for prosociale forandringer.
- Nøgleord: arbejde, motivation, jobdesign, prosociale forandringer, identitet
- I forhold til synopsis: uddannelsessystemet design skal måske ændres for at motivere unge på en anden måde end karakterræs – skabe positiv effekt på deres identitet og motivation.

19

19. Green, J.D., Pinter, B. and Sedikides, C., (2005). Mnemic neglect and self-threat: trait modifiability moderates self-protection. European Journal of Social Psychology, 35, (2), 225-235. (9 sider).

- Teksten gennemgår et studie omhandlende Mnemic neglect.
- Noterne tager udgangspunkt i den generelle forståelse af fænomenet.
- Mnemic neglect er et udtryk der anvendes i socialpsykologi til at beskrive et mønster af selektiv forglemmelse, hvor visse selvbiografiske minder tilbagekaldes lettere, hvis de er i overensstemmelse med et positivt selv-concept.
- Denne model bestemmer, at hukommelsen er selvbeskyttende, hvis informationen er negativ, selv-referent og vedrører centrale karaktertræk.
- Der ses et dårlige hukommelsesgenkald, når det gælder truende (i modsætning til ikke-truende) feedback i forhold til en selv.
- God feedback og ikke-truende oplevelser er altså nemmere at genkalde.
- Det er uundgåeligt, at modtage kritisk feedback, der kan stride i mod ens eget positive selvbillede.
- Green et al. har udviklet en model til at forstå hvordan individer beskytter sig selv mod truende information og negativ feedback.
- Modellen ser self-concept som overvejende positivt.
- Self-concept er linsen hvorigennem ny information om selvet evalueres – ny feedback bliver tilknyttet den allerede eksisterende viden om selvet.
- Mnemic neglect model:
o Stage 1: Ny information sammenlignes med lagret, semantisk selv-viden og sandsynligheden for at udføre en adfærd evalueres
o Stage 2: Information linkes med relateret og specifik selv-viden (ex episodisk information
- Mnemic neglect vil opstå når feedback angår umodificerbare karaktertræk, men vil være fraværende når feedback angår modificerbare træk.
- Hvis et persontræk ikke kan ændres, vil negativ feedback både være truende for selvet, men vil også være ubrugeligt.
- Nøgleord: Mnemic neglect, selvconcept, selvbillede, arbejdshukommelse
- I forhold til synopsis: Ikke relevant

20

20. Hancock, P. A. and Weaver, J. L. (2005) 'On time distortion under stress', Theoretical Issues in Ergonomics Science, 6:2, 193 -211. [16 sider]

- Artiklen undersøger fænomenet tidsforvrængning.
- I situationer med ekstrem og livstruende stress opleves der ofte forvrængning/fordrejning af tid.
- Disse forvrængninger er kritiske, da de opstår på tidspunkter hvor selv den mindste variation i adfærd kan betyde liv eller død.
- Fænomenet opleves altså oftest i særligt opmærksomhedskrævende situationer.
- Eftersom adfærd er situeret og bedst kan observeres i konteksten, skaber det et dilemma i og med at mange begivenheder ikke kan belyses i en laboratorie-setting.
- Dette gør det også svært at undersøge tidsforvrængning, da det ofte opstår stressfulde situationer.
- En mindre farlig måde at opleve tidsforvrængning kan være når vi læser en god bog, og oplever at tiden flyver, men også i situationer hvor vi venter på en ambulance, og vi føler at tiden snegler sig afsted.
- Fænomenet er svært at undersøge, særligt fordi der er forskel på individers estimat af objektiv varighed – altså er der forskel i hvordan individer oplever begivenheder og hvor længe de varer.
- De faktorer der spiller ind på oplevelsen af tid, er ofte blevet inddelt i de der kommer fra miljøet og de der kommer fra individet.
- Clock-time er ikke repræsentativ for ’den virkelige tid’, det er blot en referencerate.
- Oplevet tid er karakteriseret af oplevelsen målt med verbale vurderinger.
- En måde at tilgå fænomenet er ved at samle data fra en masse der har oplevet en så stressende og truende oplevelse for dernæst at undersøge hvilke faktorer der er associeret med oplevelsen.
- De individer der har oplevet tidsforvrængning under stressfulde oplevelser redegør ofte for en af to muligheder:
o Alting opleves sløret, som om at begivenhederne er komprimeret.
o Alting opleves i slowmotion.
- Begge mønstrer referer til ’time-in-memory’ - når man genkalder begivenheder i stedet for den øjeblikkelige oplevelse. Den øjeblikkelige oplevelse refereres til som ’time-in-passing’.
- Nøgleord: Tidsforvrængning, akut stress, kritiske situationer, sløring/slowmotion
- I forhold til synopsis: Kritiske stressede situationer kan skabe en manglende realistisk fornemmelse af tid. Farligt i visse situationer.

21

21. Haselton, M. G., & Nettle, D. (2006). The paranoid optimist: An integrative evolutionary model of cognitive biases. Personality and social psychology Review, 10(1), 47-66. (19 sider).

- Artiklen undersøger den paranoide optimist, som på den ene side lever efter tankegangen "Hvo intet vover, intet vinder" og modsætningen "better safe than sorry"  Altså at man skal være en vovehals for at udrette noget, men samtidig være på den sikre side.
- Menneskets kognition indeholder en masse biases såsom undervurdering af tid, overvurdering af sammenhæng mellem billede af slange og ubehagelig stimuli samt positive illusioner om, at de vil få succes selvom de mærker modgang.
- Psykologer mener, at vores kognition bliver styret af en række simple procedurer, som er yderst effektive på mange områder men er tilbøjelige til at lave indbyrdes fejl. Fx kan vurderingsbiases sikre, at vi bevarer vores selvtillid eller subjektive lykkefølelse (p. 47).
- Artiklen argumenterer for, at biased systemer øger vores fitness betydelig mere end systemer uden biases ville gøre. Fx overvurderer mænd kvinders seksuelle hensigt, da dette øger deres chancer for reproduktion. Forskning viser, at al vurdering der indeholder et usikkerhedselement har fejl.
- EMT-teorien:
o Fire udfald, når man træffer et valg eller laver en vurdering:
 Sandt positiv: opfattelsen er sand, og individ tager denne til sig
 Sandt negativ: opfattelsen er falsk, og individet afviser denne
 Falsk positiv: opfattelsen er sand, og individet afviser denne
 Falsk negativ: opfattelsen er falsk, og individet tager denne til sig
- Der kan være flere og farligere konsekvenser ved at lave en falsk negativ-fejl (fx ved at overse en slange).
- Generelle biases:
o Auditivt passerende: Der opstår biases i vores perception af lyde, der stiger og falder i intensitet. Når lyden stiger i intensitet tror vi automatisk, at objektet bevæger sig hurtigere og nærmere os hurtigere end lyde, der falder i intensitet (f.eks. en ambulance). Falsk negativ: Man reagerer for sent på lyden, så man kommer til skade. Falsk positiv: Man reagerer for hurtigt på lyden (better safe than sorry).
o Allergi, hoste og angst: Biologiske og psykologiske forsvarssystemer bliver let vækket til live, og dette kan gøre, at vi reagerer på falske positiver.
o Undgåelse af bestemte fødevarer/græsenhed: Man undgår bestemte fødevarer af frygt for, at de kan være giftige. Også derfor gravide kvinder ikke kan udstå bestemte fødevarer, fordi de ikke vil skade fosteret.
o Overvurdering af egne evner: Folk kan helt urealistisk tro, at de har kontrol over deres eget liv og voter dem selv højere end hvad der er normalt. Optimisme kan sikre vores overlevelse.
- Det mest optimale er, at vi reagerer helt instinktivt på falsk positiv (eksempel med brandalarmen, better safe than sorry), da der er mindst konsekvenser ved dette. Ved at reagere på falsk negativ kan i sidste ende koste vores liv. Disse biases bliver ikke produceret af de samme kognitive mekanismer, men menes at blive produceret af samme evolutionære mekanismer - at minimere fejlomkostninger og øge vores fitness. EMT-modellen mener, at vores informationsbehandlingsstrategier kan være adaptive og reagerer på den verden, som vores forfædre engang levede i.
Nøgleord: EMT, kognitive mekanismer, fitness, biases

I forhold til synopsis: kognitive biases kan evt. føre til stress?

22

22. Heyman, J. & Ariely, D.(2004). Effort for Payment: A Tale of Two Markets. Psychological Science, Vol 15, (11), pp. 787-793. [6 sider]

- Artiklen diskuterer to typer af markeder, som påvirker forholdet mellem indsats og betaling på arbejdsmarkedet. De to typer markeder er: pengemarkedet og det sociale marked.
- Pengemarkedet er, hvor medarbejderen bliver betalt med penge for deres arbejdskraft, og hvor tankegangen er, at performance stiger i takt med lønstigningen.
- Det sociale marked er, hvor man får andet end penge som betaling for sin arbejdskraft (f.eks. gaver eller en tjeneste en anden gang) eller slet ingen betaling, og hvor tankegangen er, at personen arbejder hårdt ligegyldigt, hvad betalingen er.
- Heyman og Ariely gennemgår tre eksperimenter, som alle støtter deres hypoteser.
- Forholdet mellem kompensationsniveauet og arbejdsindsatsen er forskelligt, når man sammenligner pengemarkedet og det sociale marked.
- Indsatsen på pengemarkedet vil stige, når betalingen stiger (lønstigning = bedre performance), hvilket ikke gør sig gældende på det sociale marked.
- Resultaterne fra de tre eksperimenter er, at:
o Når betalingen var gaver (slik) eller når betalingen ikke blev nævnt, var motivet bag indsatsen altruistisk ufølsom overfor betalingens omfang
o Når betalingen var penge, var indsatsen sensitiv overfor betalingens omfang
o Når betalingen var slik, men man nævnte, hvad slikket havde kostet gik markedet fra socialt marked til pengemarked, hvor indsatsen afspejlede prisen


Nøgleord: Pengemarked, social marked, penges effekt, effektivitet

I forhold til synopsis: Ikke relevant

23

23. Hofmann, W., & Wilson, T. D. (2010). 11. Consciousness, introspection, and the adaptive unconscious. In Handbook of implicit social cognition: Measurement, theory, and applications (pp. 197-215). (11 sider).

- Adaptiv ubevidsthed (ubevidste mentale processer) menes at være nødvendig i vores hverdag. Ubevidst behandling (processing) sker, når vi mærker følelser, skal træffe beslutninger eller skal handle.
- LeDoux fandt i 1996 ud af, at menneskets affektive behandling af information også sker ubevidst. Stimuli skal behandles via high-road før den bliver bevidst (p. 198).
- Vores amygdala kan aktiveres uden fores bevidste opmærksomhed.
- Det viser sig også, at specifikke emotioner såsom skyldfølelse kan præge vores adfærd senere ganske ubevidst (p. 199).
- Vores bevidsthed er med til at give os en følelse af selv og agency. Den gør os også i stand til at switche mellem forskellige opgaver og fremkalde info eller minder fra vores langtidshukommelse.
- Tre zoner for bevidsthed:
o Ubevidst behandling, hvor vi handler ubevidst og ukontrolleret (f.eks. frygtrespons)
o Fænomenal bevidsthed, som overfører info fra ubevidst behandling til adgangsbevidstheden
o Adgangsbevidsthed, hvor vi både handler og taler ud fra (kontrolleret handling)
- Det kræves, at mennesket behandler information bevidst, når vedkommende befinder sig i ukendte situationer og ubevidst behandling ikke er nok. Uden bevidsthed overhovedet vil mennesket muligvis ikke have nogen følelse af selv.
- Nøgleord: Ledoux, hukommelse, adaptiv ubevidsthed.
- I forhold til synopsis: Ledoux - Highroad/lowroad  tidlige erfaringer med stress

24

24. Hofmann, S. G., Asmundson, G. J., & Beck, A. T. (2013). The science of cognitive therapy. Behavior Therapy, 44(2), 199-212. 11 sider

- Artiklen omhandler kognitiv terapi, dens filosofiske grundlag samt evidensen bag behandlingsformen.
- Kognitiv terapi udspringer af kritisk rationalisme (Karl Popper), hvor objektiv viden kommer via falsificering af hypoteser.
- Man arbejder derfor med klientens dysfunktionelle overbevisninger ved at falsificere klientens hypoteser. På denne måde bliver deres opfattelsessystem undersøgt og revideret, så de i sidste ende får det bedre.
- Modellen bag kognitiv terapi går på, at kognition former vores adfærd og emotioner, og at emotioner er stærke og bliver påvirket af perceptionen af begivenheder.
- Man ser negative emotioner og skadelig adfærd som produkt af dysfunktionelle tanker og kognitive forvrængninger, hvorfor det giver mening, at man arbejder på at få ændret disse, så de bliver mere hensigtsmæssige.
- Målet med terapien er ikke at få klienten til at tænke mere positivt eller få det emotionelle responser til at forsvinde. Målet er, at klienten lærer at tænke mere realistisk.
- Et studie har vist, at kognitiv terapi er yderst effektiv for unipolar depression, generaliseret angst, social fobi og PTSD, og medium effekt på kronisk smerte, somatiske sygdomme hos børn, fødselsdepression og vrede. Udover dette kunne det også tyde på, at behandlingen er effektiv ved personer ved OCD og bulimi.
- Man mener, at kognitiv terapi påvirker hjernestrukturen positivt, hvorfor selve terapien kan spores i hjernen. Man mener at have sporet, at problemløsning, affektreguleringsevnen og selvrefererende processer bliver forbedret.
- Kognitiv terapi viser sig at være yderst effektiv på ovennævnte psykiske lidelser/tilstande. Man arbejder med at få klientens tanker til at give mening ved at tilskrive dem andre betydninger, så klientens symptomer bliver mildere eller helt forsvinder.
- I forhold til synopsis: kognitiv adfærdsterapi, kognition, falsificering af hypoteser
- Nøgleord: Ikke relevant / kognitiv terapi ift. Stress effekt?

25

25. Huber II, J. T. The Physiology of Psychotherapy: Past, Present, and Future. (5 sider).

- Artiklen forsøger at undersøge psykoterapiens fysiologi og historie, samt redegøre for mentale sygdommes biologi (særligt med fokus på spejlneuroner).
- Psykoterapiens fysiologi er yderst relevant at undersøge den dag i dag.
- Eftersom psykoterapi indebærer sundhedsfremme og selv-afsløring vil denne interventionsform være fordelagtig i mange forskellige tilfælde.
- Psykoterapien må kunne navigere balanceret mellem det ubevidste og det bevidste, men også mellem dårlige fysiske tilstande og positive fysiske tilstande.
- Helt indtil slutningen af det 20. Århundrede havde mange psykologer ignoreret de neurofysiologiske aspekter af psykoterapeutisk praksis.
- I behandling af en patients problem, vil psykoterapien udrede de indre konflikter mellem de evolutionsforankrede id impulser og superegoets bundethed for at fremme tolerancen for disse gennem det selvbevidste ego.
- De forskellige dele i hjernen regulerer forskellige dele af det menneskelige sind. I psykoterapi bliver er det særligt ”the dorsolateral circuit” der spiller en rolle for de verbale psykoterapeutiske interventioner, fordi den del af hjernen har en uundværlig og integreret indflydelse på de eksekutive funktioner, højereordnet logisk tænkning, problemløsning osv.
- Ved deprimerede patienter ser man eksempelvis ofte en ubalanceret reduktion i blodcirkulationen i det højre dorsolaterale prefrontale cortex og i det inferior parietal cortex, og psykoterapi vil her direkte kunne påvirke blodtilførelsen.
- Teksten giver flere eksempler på effektiv behandling af psykiske lidelser bl.a.:
- MRI og SPECT har vist at psykoterapi for depression øger densiteten af serotonin transporterne.
- Kognitiv adfærds terapi har vist at kunne normalisere skjoldbruskkirtelens niveau af hormonet thyroxine (T4) i deprimerede patienter.
- Derudover redegør teksten også for flere psykiske lidelsers biologiske grundlag.
- Spejlneuronerne gør det muligt for terapeuten på en empatisk måde at opleve patientens maladaptive emotionelle tilstand. Samtidig forsøger terapeuten af afbalancere patientens tilstand gennem bevidst aktivering af patientens spejlneurons system (mirror neuron system, MNS).
- MNS er placeret i ”the fronto-parietal circuit, pre-motor cortex, and superior-temporal sulcus of the brain”.
- Følelser spredes via et trådløst netværk af spejlneuroner, som er bittesmå dele af hjernen, der giver os mulighed for at leve os ind i andre og forstå, hvad de føler. Når du ser nogen gabe, bliver spejlneuronerne aktiveret, hvilket gør, at du selv gaber, og det samme gælder, når du ser nogen smile.
- Men det er ikke bare smil og gab, der smitter. Negativitet, stress og usikkerhed smitter også. Forskere fra University of California fandt ud af, at hvis en person i din nærhed er angst og meget udtryksfuld - enten verbalt eller ikke-verbalt – er der en stor sandsynlighed for, at du også oplever disse følelser, som negativt påvirker din hjernes ydeevne.
- Nøgleord: Spejlneuroner, kognitiv adfærdsterapi, psykoterapi
- I forhold til synopsis: Spejlneuroner – kan de unge smitte hinanden med stress?

26

26. Kennedy, J.A., Anderson C., More, D.A. (2011). Social Reactions to Overconfidence: Do the Costs of Overconfidence Outweigh the Benefits? Working Paper Series, Institute for Research on Labor and Employment, UC Berkeley. (30 sider).

- Forskning indikerer, at mange mennesker overvurderer deres egen performance, deres sociale færdigheder og fysiske talenter.
- Overvurderingen fastholdes også i situationer hvor der er meget på spil, og hvor individerne har incitament til at vurdere deres evner mere præcist. Men hvorfor denne overvurdering? En forklaring kan være, at overvurderingen af ens evner og selv, kan være en social fordel – denne ’social-functional’-tese redegør for, overvurderingen bunder i at denne selvtillid producerer status-relaterede fordele, såsom lederskab, indflydelse osv.
- Forskning viser endvidere, at denne overvurderede selvtillid (i form af fejlagtigt at tro, at man er bedre end andre) medførte højere social status.
- På gruppeniveau fandt forskningen også, at gruppemedlemmer gav ’overconfident’ individer en højere social status, fordi de blev anset for at have en højere ’task ability’.
- Men at være overconfident kan også tænkes, at udgøre en social risiko, og vise sig ikke at være fordelagtig, særligt i tilfælde, hvor den overvurderede selvtillid afsløres og afstraffes af gruppen  Alligevel er der grund til at antage, at grupper ikke afstraffer individer med overvurderet selvtillid.
- En af antagelserne herfor er, at overconfidence skaber positive opfattelser fra gruppens resterende medlemmer. Altså vil de positive opfattelser vare ved, selvom et individ med overvurderet selvtillid afsløres. Gruppen ser altså stadig positivt på individet.
- Hvis overvurderet selvtillid giver individet 2 status point, så længe den ikke er afsløret, men giver minus 3 point, når den bliver afsløret, så vil den overvurderet selvtillid have en nettoværdi på -1. Omkostningerne vil være for store.
- Hvis overvurderet selvtillid giver 2 status point, så længe den ikke er afsløret, og man kun mister 1 point, når den bliver opdaget, så vil overvurderet selvtillid have en nettoværdi på +1, her vil fordelene opveje omkostningerne.
- Artiklens tre gennemgåede studier viser alle, at overvurderet selvtillid har en positiv nettoværdi.
- Nøgleord: Overvurderet selvtillid, grupper, fordele
- I forhold til synopsis: Ikke umiddelbar relevans

27

27. Kortea, S. M.; Koolhaas, J. M.; Wingfield, J.C. & McEwen B. S. (2005). The Darwinian concept of stress benefits of allostasis and costs of allostatic load and the trade-offs in health and disease. Neuroscience and Biobehavioral Reviews 29. 3–38. [33 sider]

- Hvorfor får vi de stressrelaterede sygdomme, vi gør? Hvorfor har nogle mennesker opblussen af autoimmun sygdom, mens andre lider af melankolsk depression i en stressende periode i deres liv?
- I den foreliggende gennemgang vil mulige forklaringer blive givet ved anvendelse af forskellige niveauer af analyse.
- For det første forklarer vi i evolutionære termer, hvorfor forskellige organismer vedtager forskellige adfærdsmæssige strategier til at klare stress.
- Det er blevet klart, at naturligt valg opretholder en balance mellem forskellige træk, der bevarer gener for høj aggression (hawks) og lav aggression (doves) i en befolkning.
- Eksistensen af disse personlighedstyper (Hawks-Doves) er udbredt i dyreriget, ikke kun mellem mænd og kvinder, men også inden for samme køn på tværs af arter.
- For det andet gives nærliggende (kausal) forklaringer til de forskellige stressresponser og hvordan de virker.
- Hawks and Doves er forskellige i underliggende fysiologi, og disse forskelle er forbundet med deres respektive adfærdsmæssige strategier
o F.eks. modtagne Hawks foretrækker fortrinsvis kamp-fly-responsen, når man etablerer et nyt territorium eller forsvarer et eksisterende område, mens forsigtige duer viser fryse-hide-responsen for at tilpasse sig trusler i deres omgivelse.
- Adaptive processer, som aktivt opretholder stabilitet gennem ændring (allostase) afhænger således af personlighedstypen og de tilhørende stressresponser.
- For det tredje beskriver vi, hvordan ekspressionen af de forskellige stressresponser kan resultere i særlige fordele for organismen.
- For det fjerde diskuterer vi, hvordan fordelene ved allostase og omkostningerne ved tilpasning (allostatisk belastning) fører til forskellige kompromiser inden for sundhed og sygdom og derved styrker et darwinistisk stressbegreb. Samlet set giver dette en forklaring på, hvorfor enkeltpersoner kan afvige i deres sårbarhed over for forskellige stressrelaterede sygdomme, og hvordan dette vedrører antallet af personlighedsformer, især aggressive hawks og ikke-aggressive duer i en befolkning.
- En konceptuel ramme præsenteres, der viser, at hawker på grund af ineffektiv styring af allostase mediatorer er mere tilbøjelige til at være voldelige, for at udvikle impulskontrolforstyrrelser, hypertension, hjertearytmi, pludselig død, atypisk depression, kronisk træthedstilstand og betændelse. I modsætning hertil er duer, som følge af større frigivelse af allostase-mediatorer (overskud) mere modtagelige for angstlidelser, metaboliske syndromer, melankolisk depression, psykotiske tilstande og infektion.
- Nøgleord: Allostase, stress, psykisk sygdomme, evolution, duer/høg, personlighedstræk og stress responser
- I forhold til synopsis: Allerede anvendt. Vi reagerer forskelligt på stress. Stress har evolutionær fordel men kan være en ulempe

28

28. Krueger J.I., Acevedo M., and Robbins J.M. (2006). Self as Sample. I: Fiedler, Klaus (Ed); Juslin, Peter (Ed), Information sampling and adaptive cognition, (pp. 353-372). New York, NY, US: Cambridge University Press. (17 sider)

- Selv de mest intelligente og informerede bedømmelser og beslutningstagere har vist sig at være udsat for fejl og forstyrrelser med potentielt alvorlige konsekvenser.
- Tidligere videnskabelige forsøg på at forklare årsagerne til forkerte beslutninger har hovedsagelig fokuseret på mangler i kognitiv behandling af de givne oplysninger.
- Den nylige undersøgelse, der blev gennemgået i nutidens volumen, giver et interessant alternativ til overvejelse.
- Input af miljø kan være biased, mens kognitiv behandling ofte er upartiske og bemærkelsesværdigt nøjagtige.
- self-selection bias opstår i en situation, hvor enkeltpersoner vælger sig ind i en gruppe, hvilket skaber unormale eller uønskede forhold i gruppen.
- Obs: ikke fundet tekst – kun referat af bog.
- Nøgleord: Adaptiv kognition, informationssøgning.
- I forhold til synopsis: Ikke relevant.

29

29. Kurzban, R., & Aktipis, C. A. (2007). Modularity and the social mind: Are psychologists too self-ish? Personality and Social Psychology Review, 11, 131-149. [17 sider]

- Et modulært syn på sindet indebærer, at der ikke er noget ensartet "selv" og at sindet består af et sæt informativt indkapslede systemer, hvoraf mange har funktioner forbundet med at navigere en iboende tvetydig og konkurrencedygtig social verden  delselver.
- Det foreslås at der er et sæt kognitive mekanismer - en social kognitiv grænseflade (SCI) - designet til strategisk manipulation af andres repræsentationer af ens egenskaber, evner og perspektiver.
- Selvom de begrænses af plausibilitet, er disse mekanismer ikke nødvendigvis designet til at maksimere nøjagtigheden eller at opretholde sammenhæng med andre indkapslede repræsentationssystemer.
- Modulvinklen er en nyttig ramme for at tale om flere fænomener, der tidligere blev diskuteret under selvbetegnelsen.
- Selvet som flere moduler (del-selver) til at kunne navigere i samfundet
- Nøgleord: evolutionær psykologi, selv / identitet, selvpræsentation, social kognition
- Synopsis: Kan evt. relateres til samfundet og stress – vi skal have flere del-selver for at tilpasse os verden.

30

30. Lieberman, M. D. (2007). Social cognitive neuroscience: a review of core processes. Annu. Rev. Psychol., 58, 259-289.. [29 sider]

- Teksten omhandler 4 brede forskningsområder af socialkognitiv neurovidenskab nemlig “forstå andre”, “forstå sig selv”, “kontrollere sig selv” og “de processer der forekommer i grænsefladen mellem selv og andre”. Derudover belyses to kerne-processerings-sondringer, som er essentielle i forståelse af social-psykologisk teori nemlig ”automatisk” versus ”kontrollerede” processer samt ”internt fokuserede processer”, som fokuserer på egne eller andres mentale interiør og ”eksternt fokuserede processer”, som fokuserer på egne eller andres synlige funktioner og aktioner/handlinger. Denne sidste sondring er fremkommet i forbindelse med undersøgelser af socialkognitiv neurovidenskab. Socialkognitiv neurovidenskab kan således trække på såvel som bidrage til social-psykologisk teori.
- I den forgangne tid er der opstået en stor interesse for socialkognitiv neurovidenskab og dermed korrelationer mellem biologi og sociale processer – særligt pga. neuroimaging.
- Automatiske processer kædes sammen med dele af hjernen som amygdala, basal ganglia, ventromedial præfrontal kortex m.fl. De kontrollerede processer kædes sammen med flere forskellige dele af præfrontal kortex. Den anden sondring (internt og eksternt oplevelser af tanker, følelser osv.) fortolkes sensoriske modaliteter og opleves som en del af den materialistiske verden.

- Nøgleord: Kerneprocesser, Sociale verden, selvregulering, forstå sig selv og andre
- I forhold til synopsis: Skal læses igen for at finde relevans

31

31. Leary, M. R.; Maddux, J. E. (1987). Progress toward a viable interface between social and clinical-counseling psychology. American Psychologist, Vol 42(10), 904-911. [5 sider]

- Artiklen undersøger den historiske relation mellem social psykologi og klinisk rådgivning/klinisk psykologi (clinical-counseling psychology)
- Staats (1983) redegjorde for, at psykologien led af splittelse. Psykologer havde tendens til at specialisere sig snævert, og ignorere arbejde i andre områder af psykologien – også de områder, der var relaterede til deres eget. Splittelsen ses også i forbindelse med social psykologi og klinisk rådgivning/klinisk psykologi.
- Professionel klinisk, rådgivende psykologi som vi kender i dag eksisterede ikke i det tidlige 20. Århundrede. Forståelsen af, og modeller for abnormal adfærd udvikledes med rødder i personligheds teorier og psykiatrien.
- De tidlige socialpsykologer ’lånte’ gerne af disse ’kliniske’ teorier, men rettede ikke megen opmærksomhed mod forskningen af psykologiske problemer og deres behandling.
- Social psykologi  Klinisk rådgivende psykologi
o I efterkrigstiden fokuserede socialpsykologien på grundlæggende forskning, og havde ikke meget interesse i relevante kliniske emne - Samtidig blev der indenfor den kliniske retning fokuseret mere på klinisk psykologisk træning, end der blev på forskning.
- Fokus på kvantitative metoder  Fokus på kvalitative metoder
o Eksperimentel social psykologi, med indre værdi. Naturalistisk forskning med høj ydre og økologisk værdi.
o Flere forskere har gennem tiden redegjort for de mange fordele, ved at kombinere de to retninger. Bl.a. kan de forskellige modeller og forståelser give nye måder at anskue psykologien på, i både social psykologien og den kliniske psykologi.
- Artiklen arbejder med forskellige antagelser, der kan underbygge fordelene med at kombinere de forskellige retningers styrker:

- Nøgleord: Historisk overblik, klinisk psykologi, social psykologi
- I forhold til synopsis: ikke relevant

32

32. Miller, A. H., Maletic, V., & Raison, C. L. (2009). Inflammation and its discontents: the role of cytokines in the pathophysiology of major depression. Biological psychiatry, 65(9), 732-741.. [9 sider]

- Faktum at betændelsestilstande og inflammation er til stede ved mange sygdomme.
- Ved svær depression måler man også inflammatoriske tilstande.
- Vi ved når den tilstand går i gang, påvirker den alle domæner.
- Mht. depression går den ind og påvirker neurotransmitterne, stofskifte, neuroindokrine system og lignende.
- Det er en interessant vej at gå - for hvis den inflammatoriske tilstand er meget høj, vil der være en modstand mod behandling, idet det påvirker humøret og synet på fremtiden.
- Omvendt ved man at behandling har en positiv respons.
- Ved at måle inflammationen kan man se hvor påvirket kroppen er af den depressive tilstand.
- Nøgleord: Inflammatoriske tilstande vs. psykisk sygdomme, depression
- I forhold til synopsis: Krop og psykes sammenspil – stress kan føre til svær depression – ny måde at anskue behandling på.

33

33. McNally, R. J. (2001). On Wakefield’s harmful dysfunction analysis of mental disorder. Behaviour Research and Therapy 39. 309–314. [7 sider]

- Wakefields ”skadelig dysfunktions analyse af psykisk lidelse” er blandt de strengeste og tankevækkende forsøg på at løse alvorlige konceptuelle problemer, der besidder grundlaget for unormal psykologi.
- Ifølge Wakefield er uorden et hybridbegreb, der omfatter en faktuel komponent, der specificerer forringelse i en naturligt valgt funktion og en værdikomponent, der angiver den resulterende skade.
- Det er imidlertid uklart, om en evolutionær fortolkning af dysfunktion er enten gennemførlig eller nødvendig.
- En ikke-historisk årsags sammenhængende analyse af psykologisk funktion kan muliggøre opskrivning af lidelse (forudsat at der opstår skader).
- Desuden virker disfunktionskomponenten selv hybrid, der omfatter både en faktuel påstand om tilstanden af en mekanisme og en normativ påstand, der indebærer, at mekanismen ikke virker som den burde være.
- Om mentale sygdomme er biologiske eller ej er irrelevant for hvordan de skal behandles af samfundet – det vigtigste er om personen er til skade for sig selv eller ej.
- Mentale sygdomme bør kaldes  skadelige dysfunktioner – unormal adfærd der kræver psykologisk eller psykiatrisk intervention.
o Nogle dele er biologiske/adfærdsmæssige system virker ikke rigtigt (dysfunktionen)
o Dysfunktionen kan risikere at skade andre personer eller selve personer (eller begge)
- Forbindelse mellem biologiske facts og sociale værdier.
- Nøgleord: psykisk sygdomme, skadelig dysfunktion, biologi, sociale værdier
- I forhold til synopsis: Stress som en dysfunktion? Kan skade individ og være dyrt for samfundet.

34

34. Moons W.G.; Eisenberger N. I, Taylor S. E. (2009). Anger and fear responses to stress have different biological profiles. Brain Behav Immun. 2010 Feb; 24 (2) :215-9. [4 sider]

- Artiklen er kritisk over for antagelsen om, at fysiologiske reaktioner på trusler og stressfulde begivenheder viser sig at være meget ens, hvis ikke nærmest identiske.
- I stedet er Moons et al. tilhængere af den funktionelle stressmodel, hvor antagelsen er, at stressresponser er adaptivt tilpasset til at handle ud fra særlige stressfaktorer.
- Artiklen undersøger, om to negative men forskellige emotioner, vrede og frygt, er associeret med forskellige biologiske responser til en akut stressfaktor.
- Udover HPA-aksen kan immunsystemets responser ligeledes blive aktiveret. En af disse responser kan være fremkaldelsen af sygeadfærd, som f.eks. social tilbagetrækning. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem emotionen vrede og kortisoludskillese, men der er ingen sammenhæng mellem kortisoludskillelse og nedtrykthed (p. 215). Dette kan skyldes, at vrede er associeret med styrke, lav risiko og selvsikkerhed. Når man er vred og evt. skal konfrontere nogle, har man ikke brug for at trække sig tilbage socialt. Frygt er derimod associeret med usikkerhed og svaghed. Her er det måske en fordel, hvis personen trækker sig tilbage.
- Vrede og frygt bør associeres med to forskellige fysiologiske responssystemer. Moons et al. har kun forsket i vrede og frygt, men de afviser ikke, at andre emotioner ligeledes kan have forskellige responser.
- Nøgleord: Biologiske processer, vrede, frygt, stressresponser
- I forhold til synopsis: Forskellige stressresponser ved vrede og frygt – stress er adaptivt tilpasset

35

35. Nesse. R. (1998). Emotional disorders in evolutionary perspective. British Journal of Medical Psychology (1998), 71, 397-415. [16 sider]

- For at forstå følelsesmæssige lidelser kræver det forståelse af deres evolutionære oprindelse og funktioner af normale følelser.
- De er særlige stater, der er formet ved naturlig udvælgelse for at tilpasse forskellige aspekter af organismen på måder, der har tendens til at give en selektiv fordel i lyset af de adaptive udfordringer, der er karakteristiske for en bestemt slags situation.
- De er designet til at maksimere reproduktiv succes, ikke lykke.
- Negative følelser som angst og lavt humør er ikke lidelser, men som evnen til smerte udviklede sig forsvar.
- Overdreven angst eller lavt humør er unormalt, men vi vil ikke have tillid til, hvad der er for stort, indtil vi forstår deres funktioner bedre, end vi gør.
- Emotionelle lidelser opstår ofte fra sociale følelser på grund af konflikterne forbundet med det sociale liv og på grund af de strategiske fordele ved at demonstrere forpligtelser til at følge op på trusler og løfter.
- En evolutionær forståelse af individer i forhold til deres forholdsstrategier og de sociale følelser giver et godt løfte til psykoterapeuter.
- Nøgleord: Evolution, emotional dysfunction, socialt liv
- I forhold til synopsis: Stress kan opstå som følge af det sociale liv de unge har nu.

36

36. Nesse, R.M. (2004). Natural selection and the elusiveness of happiness. Philosophical Transactions of the Royal Society, Biological Sciences, Vol. 359, 1333 -1347. (12 sider)

- Søgen efter lykke er udvidet fra et fokus på at lindre lidelse og også overveje, hvordan man skal fremme lykke.
- Men begge tilgange er endnu ikke gennemført i en evolutionær ramme ift. De situationer der formede evnen til lykke og sorg.
- På grund af dette har vægten kun været på ulemperne med negative stater og fordelene ved positive følelser
- Forsømmelse af 'diagonal psykologi', som også tager højde for farerne ved uberettigede positive følelser og fordelene ved negative følelser i visse situationer.
- De situationer, der opstår i målrettet situationer, indeholder adaptive udfordringer, der har formet domæne-generelle positive og negative følelser, der blev delvist differentieret af naturlig udvælgelse til at klare de mere specifikke situationer, der opstår i forfølgelsen af forskellige slags mål.
- I kulturer hvor store sociale grupper giver anledning til specialiserede og konkurrencedygtige sociale roller, kan depression være mere udbredt fordi reguleringssystemerne skubbes langt ud over de grænser, som de blev designet til.
- Forskning på det evolutionære område for positive og negative følelser er nødvendigt at give et fundament for kloge beslutninger om brugen af ny humør-manipulerende teknologi.
- Nøgleord: Evolution, sorg, glæde, adaptive funktioner, naturlig selektion
- I forhold til synopsis: Relevant ift samfundsperspektivet  konkurrencesamfund – reguleringssystemet skubbes ud over grænserne de er designet til.

37

37. Panksepp, J., Moskal, J., Panksepp, J. B. & Kroes, R. (2002). Comparative approaches in evolutionary psychology: Molecular neuroscience meets the mind. Neuroendocrinology Letters 23 (Suppl. 4), 105–15. [8 sider]

- Ligesom vi undersøger dyr og finder ud af hvorfor de reagerer som de gør og hvilke påvirkninger der sker - må der være nogle af de samme reaktionsmønstre hos mennesket.
- En struktur som er muligt at genskrive.
- Hvad er det stress gør ved immunforsvar, neurorale strukturer, hjernen osv. Der mangler forskning omkring dette.
- Evolutionære psykologer overser ofte et væld af oplysninger, der eksisterer mellem det nærliggende genotypiske niveau og det ultimative fænotypiske niveau.
- Denne almindeligt ignorerede niveau af biologisk organisation er den igangværende aktivitet af neurobiologiske systemer.
- I dette papir uddybes tidlige argumenter vedrørende strategiske svagheder i den evolutionære psykologi ved at fremsætte et fundamentelt synspunkt, der fokuserer på ligheder i hjerne, adfærd og forskellige grundlæggende psykologiske træk på tværs af pattedyrsarter.
- En sådan tilgang giver potentialet til at forbinde den voksende disciplin i den evolutionære psykologi med dens overordnede videnskabelige discipliner som biokemi, fysiologi, molekylær genetik, udviklingsbiologi og neurovidenskabelig analyse af dyreadfærd.
- Vi detaljerer et eksempel på dette gennem vores forestående arbejde ved hjælp af gen microarray teknologi til at karakterisere genekspression mønstre hos rotter under aggressive og legende sociale interaktioner.
- Gennem fokus på funktionelle homologier og den eksperimentelle analyse af konserverede, subkortiske følelsesmæssige og motiverende hjerne systemer, kan neuroevolutionær psykobiologi afsløre gamle træk af det menneskelige sind, der stadig deles med andre dyr.
- Krav vedrørende udviklede, entydigt menneskelige, psykologiske konstruktioner bør begrænses af de strenge bevisstandarder, der er rutinemæssige i andre videnskaber.
- Nøgleord: Forholdet mellem biologi og evolution, pattedyrs træk
- Synopsis: Stressreaktion set i evolutionær perspektiv. Hvad er det stress gør ved immunforsvar, neurorale strukturer, hjernen osv. Der mangler forskning.

38

38. Petersen, R. C. (2004). Mild cognitive impairment as a diagnostic entity. Journal of Internal Medicine; 256: 183–194. [10 sider

- Mild cognitive impairment (MCI)
- Alzheimers disease (AD)
- Flere studier har vist en stigning i udvikling af demens og Alzheimers i MCI-personer. Samtidig ses også flere specifikke indikatorer for udviklingen.
- MCI’s kliniske subtyper menes at kunne bredde og inkludere prodromale (medicinsk betegnelse = et forvarsel om en begivenhed) former af demens.
- Det kognitive spektrum spænder fra normal aldring til Alzheimers.
- Højest sandsynligt er der en overgangszone mellem normal aldring og den kliniske diagnosticeringen af tidlig Alzheimers. Overgangszonen er blevet beskrevet ud fra forskellige termer, eksempelvis Mild cognitive impairment (MCI), dementia prodome, idolated memory impairment, incipient dementia etc.
- Diagnosticeringen af Alzheimers kan kun udføres gennem en neuropatologisk bekræftelse.
- MCI menes at kunne identificere de individer der vil udvikle Alzheimers på et tidligere tidspunkt. I forhold til figuren ovenover ses et overlap i begge ender ad MCI-rubrikken. Overlappet indikerer, at skellet mellem normal aldring og MCI kan være hårfin.
- MCI referer til en gruppe af individer, der har nogen del af kognitiv svækkelse men af utilstrækkelig omfang til at udgøre demens. Den typiske MCI-patient vil have forringet hukommelse i forhold til aldersgruppen, men vil være relativt intakt på andre kognitive domæner.
- Et studie fra Frankrig har vist, at MCI er en god prædikater for udviklingen af Alzheimers, men at MCI kan være ustabil over tid. Dog vil de fleste med MCI udvikle demens, oftest Alzheimers.
- Nøgleord: Alzeimers, demens, tidlig påvisning
- I forhold til synopsis: Ikke relevans

39

39. Pedersen, B.T. (2014). Invasion fra et andet system og det stressrelaterede sammenbrud. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 61-84]. (s 23).

- Artiklen omhandler en case om en kvinde, Lis, der if. hende selv er gået ned med stress og har som følge af dette sagt sit job op som pædagog for folkeskoleelever med indlæringsvanskeligheder. Lis kommer selv med følgende forklaringer, når hun skal forklare sin situation:
- Belastning 1: Ingen støtte og opbakning fra ledelsens side. Hun ser kritisk på organisationen, da hun har følt, at hun har skulle klare de svære situationer alene. Der har ikke været mulighed for, at Lis fik nogen form for supervision.
- Belastning 2: Der har været stor udskiftning blandt hendes elever, hvilket har betydet, at Lis skulle være opstillingsparat og skulle etablere nye relationer meget hurtigt.
- Belastning 3: Kæmpe konflikt og uenighed med ny kollega, der kom til for 1 ½ år siden. Kollegaen har 30 års erfaring på normalområdet, men ingen erfaring med specialklassebørn. De er kæmpe uenighed omkring vægtningen af det faglige og pædagogiske niveau.
- Udover disse tre fortællinger fortæller Lis, at hun føler, at hun står meget alene med disse problemer, idet hun ikke føler, at hun kan snakke med kollegaerne om det. Lis er udover dette meget plaget af en skyld- og skamfølelse over, at hun har været sygemeldt á to omgange og nu har set sig nødsaget til at sige sin stilling op.
- Grundproblemstillingen i Lis' situation er, at hun har to fortællinger. Den ene er organisatorisk (manglende supervision), og dette har if. Lis selv medført udbrændthed hos Lis, hvor løsningen er at gøre brug af en undvigelsesstrategi (sige jobbet op). Den anden fortælling er det dårlige samarbejde med den nye kollega, og at Lis ikke kan stole på sin fornemmelse for og fortolkning af kollegaen.

Pointen er, at man skal se klientens problem fra flere vinkler både med organisatoriske briller og fra individet selv.
- I forhold til synopsis: Individ og organisation, klinisk psykologi
- Nøgleord: man skal se problemet hos de unge ud fra flere perspektiver.

40

40. Pedersen, B.T. (2014). Den defensive organisation i forandring - aktørernes identitetskrise. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 127-153]. (s 27).

- Omhandler en case om Mia, som er sygemeldt med stress efter længerevarende stressbelastninger.

- Fokus på idenitet og identitetforvaltning, væsentlig aspekt ved psykisk sammenbruds patologi og ætiologi.

- Casen illustrerer mangfoldelighed af forpligtelser og rettigheder som ofte er etableret til menneskets identitet

- de forskellige identiteter er står i et dialektisk forhold til hinanden.

- Hendes sammenbruds forløb er sammenspillet mellem de forskellige roller og deres identitetskomponenter.

Mia var et menneske som befandt sig i en alvorlig og altomfattende identitetskrise. I forsøget på at forsvare identiteten sker der en identitetstransformation. Transformationen handler om, at hendes identitetsrekonstruktion blev orienterer mod en væren i nuet eller i nærværet, og altså uden reference til fortiden eller fremtide

- Præsentation af analyse og fortolkningsstrategi; casen er velegnet til at illustrere hvordan et aspekt i et sammenbrudsforløb udspringer af samspillet mellem forskellige roller og dertil knyttede identitetskomponenter.
- Stress og stressprocessen er derfor ofte forbundet både med en fremmedhed i forhold til egen krop og psyke og en fremmedhed i forhold til det fællesskab som individet identificerer sig med og igennem.
- Baumeister (1986) skelner mellem den ydre kontekst og det indre selv. Han pointerer. At dette skal repræsenterer for forskellige, men dialektisk forbundne syn på det samme fænomen.
- Det indre selv; når det menneske beskriver sig som værende i splid, splittet, disharmonisk og modsætningsfuldt, så er personens integritet alvorligt truet.

- Den ydre kontekst; roller og funktioner står i et komplementaritetsforhold til hinanden. Det handler her om at få identificeret roller og identiteter i organisationen og det handler om at få identificeret miljøets karakter som en social-psykologisk og organisatorisk entitet/enhed og Mias egen ditto.
- Udforske forskellige fortællespor.
- Et aspekt ved sammenbruddets forløb har sine rødder i samspillet mellem forskellige roller og de dertil knyttede identitetskomponenter.
- Mias rolledomæner og lederens rolledomæner.
- I organisationer, der er præget af dysfunktionelle mekanismer, illegitime forvaltninger af magten og af organisatoriske roller og hermed destruktive og defekte rollestrukturer, opstår der ofte tilpasningsstrategier, som kan anskues som forsøg på at kompensere for disse mangler og dysfunktioner og at mindske de frustrationer og belastninger det giver.
- Den terapeutiske samtale bevirker, at der samtidig sker en bevægelse fra klientens umiddelbare selvforståelse mod de mere uigennemskuelige og slørede virkelighedsfornemmelser. Menneskers meningstydning ændrer fokus i og under et stresssammenbrud – den får et mere eksistentielt fokus, hvem er jeg. Stresssammenbruddet i sig selv konfronterer den enkelte med disse eksistentielle spørgsmål.
- Nøgleord: Stresssammenbrud, klinisk psykologi, case, identitetstab, organisation
- I forhold til synopsis: Stress konsekvenser - Stress og stressprocessen er derfor ofte forbundet både med en fremmedhed i forhold til egen krop og psyke og en fremmedhed i forhold til det fællesskab som individet identificerer sig med og igennem.

41

41. Pedersen, B.T. (2012). Aktørfokuseret forandringsforståelse og metode. I E.B. Baldursson, B.T. Pedersen & M.B. Kristensen (Red.), Realistisk Metode i Psykologien - Bind I: Metodens Logik, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 145-163]. (s 18).

- Teksten omhandler problemer i modsætningsfyldte fænomener, individ-samfund og struktur-aktør.
- Anvendelse af sammensat og situeret aktørbegreb med fokus på et blik opad og nedad.
- Opad diskuteres sociale omstændigheder ud fra aktørens standpunkt
- nedad forstås aktørens delbestemmelser ud fra aktørens egenskaber.
- Det sociale reduceres til en verden af interaktioner.
- Individet fremstår i forskellige skikkelser afhængig af den sociale konstellation.
- Individualitet er et socialt fænomen – og grupper som aktører kan have individualitetstræk i kombinationer eller samspil med andre grupper, som så også kan have individualitetstræk.
- Vi antager, at ”individets gruppe” og ”gruppens individ” er to dialektiske aspekter af en social verden – hvilket giver kilde til indsigt. Dermed også sagt at der til hvert niveau hører dialektiske udfordringer.
- Marx og subjektet; sociale fænomeners dynamik og konstituerende elementer kan forklares med begreberne struktur-aktør/subjekt-objekt som en dobbeltakse. Dvs., mennesker skaber deres historie, uanset hvor mennesker handler gør de det indenfor givne rammer og mennesket kan være i form af klasser, organisationer, grupper eller enkeltpersoner. Denne definition gør det muligt at se individet som ramme eller afsæt for flere aktører. Dette begrænser muligheden for at gennemtrænge sociale fænomener.
- Bhaskars transformative model; et moderne alternativ til interaktionismen i form af en transformationel model som kan bruges til beskrivelse af samfund-person-forbindelsen. Samfund og individ er som udgangspunkt to modpoler, men modpolerne er ifølge Bhaskar struktur-aktør dimensionen. Samfundet anskues som grundlaget for menneskelige aktiviteter samtidig med, at samfundet vedvarende reproduceres og transformeres igennem menneskelig aktivitet. Dette indebærer, at et fokus på struktur også indebærer fokus på subjekt og omvendt. Der skal her skelnes mellem den forståelse af en aktør, der kan bestemmes ud fra strukturen og den struktur, der kan bestemmes ud fra aktøren.
- Det sociale som stratifikation: Gouldner påpeger, at betydningen sociale rolle- og magtstrukturer udgøres af den samfundsmæssige og institutionelle orden – fænomener udfolder sig inden for rammerne af en historisk og institutionelt konstitueret strukturel virkelighed. Strukturelle eksistensvilkår skal altså identificeres. Alle menneskelige aktiviteter og handlinger forudsætter en given samfundsmæssig virkelighed og denne eksisterer kun i kraft af menneskelige aktiviteter og handlinger. Menneskers fornuft, motivation, intentioner og formål er forankret i forud eksisterende forestillings- og forståelsessystemer.
- Den sociale bevidsthed; Ovenstående bevirker ikke, at mennesket er bevidste om deres påvirkning af rammerne. Samfundsmæssige fænomener virke ofte uden aktører er bevidste om deres eksistens.
- Den sociale forståelses ontologi; ethvert socialt system (grupper eller arbejdsorganisationer) er karakteriseret ved en magt-, rolle- og statusstratifikation – dette vil alt andet lige bevirke opståen af interessekonflikter. Dette for betydning for aktørernes anskuelse af og perception af den sociale eller organisatoriske virkelighed. Indenfor gruppemedlemmer vil der opstå både ligheder og forskelligheder i gruppemedlemmernes perceptioner, beretninger og fortællinger. Til trods for at de er indlejret i samme sociale og organisatoriske virkelighed.
- Forskningsperceptionens dilemma; idet mennesket er det direkte observerbare opfatter vi individet som det primære og gruppen som de sekundære. Det er ifølge Cooley paradoksalt, at undersøgelse af en gruppe baseres på gruppemedlemmernes individuelle beretninger om gruppen. Hvordan kan dette valideres? Durkheim pointerer, at gruppen handler helt anderledes end enkelte gruppemedlemmer ville gøre, hvis de var isolerede. Et individ kan i en og samme gruppe bidrage til flere forskellige aktørdimensioner.
- Aktørbaseret relationsbegreb; forskelle på individer i grupper, er både udtryk for vertikale og horisontale sociale systemer i gruppen og samtidig en reaktion på gruppens behov for en vis grad af forskellighed.
- Gruppen som aktør; gruppen er ikke summe af individer, men udgør en ny, selvstændig organisatorisk enhed som karakteriseres ved sin egen magt- og rollestratifikation. Medlemmerne har et fælles mål og gør, at medlemmerne optræder fælles og forenet i en organisatorisk kontekst de er indlejret i. Gruppen arbejder hen imod konformitet i et normbaseret, kognitivt og perceptuelt kollektiv.
- Individ og gruppe;
- Når individet er en del af en gruppe som skal undersøges gælder, at forsvars- og identitetsbevarende metoder som benyttes. Og dette skal tages højde for når man forsøger at finde ”sandheden” omkring begivenheder og processer.
- Alle gruppemedlemmers syn på ”sagen” skal inddrages og tilsammen udgør de alle det grundlag som skal undersøges.
- Lavstatus og prestigefyldte arbejder har sammen essentielle problemstillinger. Prestigefyldte erhverv har det med at benægte og tilsløre skyggesiderne af deres arbejde – modsat med lavstatus arbejderne.
- Man skal derfor være opmærksom på ikke at stole blindt på, at det individerne fortæller er sandt – der er en hvis form for selvbedrag i disse fortællinger. Hughes.
- Selvbedrag er oftest set i rolle-til-rolle-relationer ud fra snævre udvekslings eller bytteværdi relationer. Individet har i sin primærgruppe den mest komplette og fuldstændige oplevelse af sige selv som en større social enhed. Individet kan sættes i en position hvor det påtvinges en adfærd, som strider imod dets personlige værdighed og som har uforenelige inkonsistente og modsætningsfyldte fordringer i de roller som individet er indlejret i.
- Aktørbegrebet skal forvaltes ud fra en dobbeltstrategi; forskellige aktørbegreber afhængigt af hvilke sociale fænomener der fokuseres på. Aktørbegrebet er ikke kun set i forhold til den verden han agerer i men også i de sociale systemer som han er en del af. Og, aktørbegrebet skal også ses i forhold til indre systemer der har betydning for hans egenskaber som igen har indflydelse på den forskningsmetoder der anvendes.
- Hvert individ er et bud på et perspektiv i forhold til gruppen – ved sammenkædning er medlemmernes forskellige perspektiver er det noget, som kan anlægges de øvrige perspektiver. Dvs., gruppens samlede perspektiv får indflydelse på den enkeltes perspektiv.
- Summa summarum: der argumenteres for, at der eksisterer et kontinuitetsbryd mellem det psykiske og det sociale. Dette paradoks ophæves i det øjeblik, at aktøren ses som et system, der skal forstås i kombination af enkeltdelene og den dynamik, der opstår i samspillet mellem dem og deres verden.
- Nøgleord: Aktørbegrebet, grupper, sociale verden, individ.
- I forhold til synopsis: måske i forhold til hvornår unge bliver påvirket af stress.

42

42. Pronin E., Lin D.Y., Ross L. (2002). The Bias Blind Spot: Perceptions of Bias in Self Versus Others. Pers Soc Psychol Bull; 28; 369. (10 sider).

- Pronin et al. undersøger menneskets tendens til at tro, at det opfatter verden, som den er
- Mennesket er af den overbevisning, at det kan tilsidesætte fordomme, ideologier og gruppehistorik og opfatte verden på en objektiv måde.
- Vi er måske bevidste om, at tidligere erfaringer kan påvirke vores opfattelser, men vi mener, at disse erfaringer giver værdifuld indsigt og ikke er en bias, som tager ejerskab over vores egne meninger.
- Artiklen undersøger, hvordan mennesket er hurtig til at give andre skylden, når de andre ikke er enige i ens egen opfattelse. "De andre er subjektive".
- Vi er derfor meget opmærksomme på, hvordan andre bliver påvirket af biases men er "blinde", når vi skal vurdere os selv.
- Mennesket rater generelt sig selv som bedre end gennemsnittet, når det omhandler specifikke færdigheder men også når det gælder evnen til at forholde sig objektivt til omverdenen.
- Når mennesket skal rate sig selv i forhold til sin gruppe (i dette tilfælde klassekammeraterne), forholder vedkommende selv ifølge sig selv mere objektivt til omverdenen end klassekammeraterne, men når det gælder evnen til at tale foran mange mennesker eller evnen til at planlægge frem i tiden, rater man typisk sig selv som værende dårligere end de andre.
- Artiklen forklarer dette ved, at vi tager afstand fra biases, der ikke er socialt acceptable (f.eks. lade sig styre af fordomme) og ikke har noget imod at identificere os med biases, der er socialt acceptable (f.eks. frygt for at tale offentligt).
- Selvom forsøgsdeltagerne i sidste del af et forsøg fik at vide, at det er ganske normalt at vote sig selv højere end gennemsnittet, ville størstedelen stadig mene, at de var bedre end gennemsnittet (de vil ikke indrømme, at de ikke er objektive).
- Nøgleord: selvvurdering, subjektivitet, rate sig selv bedre i en gruppe, biases
- I forhold til synopsis: Ikke relevant.

43

43. Rector, N. A. (2013). Acceptance and commitment therapy: Empirical considerations. Behavior therapy, 44(2), 213-217. 4 sider

- Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en af de mest empirisk validerede metoder til behandling af en række psykiatriske tilstande.
- CBT blev først introduceret til behandling af depression og udviklingen skete som et videnskabeligt framework der inkluderede følgende:
o systematisk klinisk observation
o definition og psykometrisk operationalisering af kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige sammensætninger
o laboratorisk undersøgelse af operationaliseret lidelses-specifikke processer
o udvikling af en omfangsrig CBT behandling
o progression fra tidlig ukontrolleret kliniske studier til large-scales randomiserede og kontrollerede studier af de lidelses-specifikke interventioner
o undersøgelse af lidelses-specifikke mediatorer af forandring i CBT behandling
o åbenhed for at forbedre CBT
- CBT-behandling integrerer forskellige teoretiske og kliniske elementer og inkluderer bl.a.:
o Mindfulness-Based Stress Reduction (MSBR)
o Dialectical Behavioral Therapy (DBT)
o Mindfullness-Based Cognitive Therapy (MBCT)
o Meta-Cognitive Therapy (MCT)
o Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
o Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
- ACT er en adfærdsterapi der beskæftiger sig med accept, mindfulness og kognitiv desarmering for at forbedre psykologisk fleksibilitet og udnytte adfærdsændringer i retning af nogle værdifulde mål.
- Desarmering og andre ACT-kliniske strategier kan reducere depressionens egenskaber i akutte faser.
- ACT har rødder i funktionel kontekstualisme, der forsøger at integrere kognition og sprog i et adfærdsmæssigt analytisk struktur. ACT er opstået på baggrund ad Relational Frame Thory (RFT), der fokuserer på hvordan sprog påvirker emotion, kognition og adfærd.
- Med ACT er man interesseret i at forstå hvordan psykopatologi er forårsaget af tendensen til at blive rodet ind i en af kognition, at tage tanker bogstaveligt, og forblive i en tilstand af problemløsning.
- Målet med ACT er ikke at ændre kognitioner eller symptomer som ved CBT. Målet er at lære at blive mindful og acceptere kognitionerne og symptomerne og tilstræbe ønsket adfærd.
- Mindfullness-Based Cognitive Therapy (MBCT)
- MBCT beskæftiger sig med mindfulness-træning og har vist at reducere depressiv tilbagefald, og lader desuden til at kunne bruges i den akutte fase af depression
- ACT vs. MBCT
o Med ACT og MBCT lærer man nye måder at være opmærksom og relatere til oplevelser på.
o I MBCT bruger man decentrerings-strategier for at reducere kognitiv reaktivitet, mens man i ACT bruger desarmerings-teknikker for at forbedre den psykologiske fleksibilitet.
- Nøgleord: Kognitiv adfærdsterapi, behandling af psykiske lidelser.
- I forhold til synopsis: Ikke relevant.

44

44. Schacter, D. L. The Seven Sins of Memory - Insights From Psychology and Cognitive Neuroscience. American Psychologist Vol. 54. No. 3, 182-203. [19 sider]

- Selvom det ofte er pålideligt, er menneskelig hukommelse også fejlbar.
- Denne artikel undersøger, hvordan og hvorfor hukommelsen kan få os til problemer. D
- et foreslås, at hukommelseens misdeeds kan klassificeres i 7 grundlæggende "synder":
o transience, fravær, blokering, misattribution, suggestibility, bias og persistence.
- De tre første synder involverer forskellige former for at glemme
- De næste tre henviser til forskellige former for forvrængninger
- Den sidste synd vedrører påtrængende minder, der er vanskelige at glemme.
- Evidens er gennemgået for hver af de 7 synder fra relevante sektorer af psykologi (kognitiv, social og klinisk) og fra kognitive neurovidenskabsstudier, der omfatter patienter med hjerneskade eller benytter nyligt udviklede neuro-imaging teknikker.
- Selv om de 7 synder kan synes at afspejle mangler i systemdesign, argumenteres det i stedet for at de er biprodukter af ellers adaptive funktioner i hukommelsen.
- Nøgleord: hukommelse, biases, hjerneskade, 7 biases ”synder”
- I forhold til synopsis: Ikke relevant.

45

45. Schwabe, L. & Wolf, O. T. (2009). Stress Prompts Habit Behavior in Humans. The Journal of Neuroscience, June 3, • 29(22):7191–7198. [6 sider]

- Artiklen undersøger om stress koordinerer målrettede og vanlige processer inden for instrumentel læring.
- Instrumental læring refererer til den proces, hvor individer lærer, hvilken adfærd, der medfører en specifik konsekvens.
- Instrumental adfærd bliver kontrolleret af to systemer: et målrettet system (S-R-model) og et vanesystem.
- Man tester om forsøgsdeltageren træffer logiske beslutninger eller træffer beslutning efter, hvad de har valgt før (vaneadfærd).
- Læring er i starten målrettet, men efter noget træning bliver den vanemæssig. Forskning viser, at individer, der er blevet udsat for stress fortsætter med at handle på samme måde, selvom udfaldet faktisk er blevet devalueret tidligere.
- Målrettet læring er medieret af præfrontal cortex, der har mange glukortikoid-receptorer, hvilket menes at medføre en sensitivitet overfor stress.
- Når vi bliver udsat for stress, bliver den målrettede læring svækket. Det betyder, at vi i stedet for at handle rationelt handler vanemæssigt, selvom svaret er indlysende. Man mener, at det er kortisol, der er skyld i denne svækkelse, idet den påvirker præfrontal cortex negativt.
- Nøgleord: vane adfærd vs. målrettet adfærd, stress respons
- I forhold til synopsis: Reaktion på langvarig stress – vane i stedet for målrettet adfærd.

46

46. Sedikides, C.; Gregg, A. P.; Hart, C. M. (2007). The importance of being modest. I Sedikides, C. (Ed); Spencer, S. J. (Ed). The self, Frontiers of social psychology (pp. 163-184). New York, NY, US: Psychology Press. [19 sider]

- Obs: Kan ikke finde tekst

47

47. Sedikides, C., Green, J.D., Pinter, B.B. (2004). Self-Protective Memory. The self and memory. I Denise R. (Ed); Lampinen, James M. (Ed); Behrend, Douglas A. (Ed), The self and memory, Studies in self and identity (pp. 161-179). New York, NY, US: Psychology Press. (15 sider)

- Grundlæggende spørgsmål i adfærdsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale videnskab vedrører den intrapersonelle og interpersonelle kan med spørgsmålet "hvem er jeg?"
- Dette problem afspejles i sådan forskningstemaer som selvdefinition, identitetssøgning, selvkundskab, søge efter identitet, selvsøgning, identitetssøgning, symbolsk selvstændig færdiggørelse og selvfortolkning.
- I dette kapitel, vil vi vedtage udtrykket selvdefinition, givet dette udtryk har haft udbredt brug i social- og personlighedspsykologi som for sent.
- Hvad vil folk gerne vide om sig selv? Hvilke oplysninger vil de sandsynligvis acceptere eller afvise?
- For præcis, hvilken slags af selvdefinition stræber folk og hvilket land af selvkendelsevil de gemme i deres hukommelse?
- Epistemiske og pragmatiske grunde foreslår at folk stræber efter, eller i det mindste bør stræbe efter, en selvdefinition. Det er præcist, afbalanceret og sandfærdigt.
- Epistemiske grunde  Selverkendelse, som den højeste menneskelige dyd og værdi. Som metode til at opnå sandfærdig viden om selvet, og han også bevogtet mod den ukritiske godkendelse af ønskeligt information.
- Det er vigtigt at søge efter en præcis selvdefinition har pragmatiske fordele. En sådan definition oplyser og styrer individuel i valg af miljøer, der matcher hende eller hans evner, herunder passende stillinger i faglig og social hierarkier.
- Selvdefinition sker gennem hele livet – en dynamisk proces og kontekstuel proces.
- I tidlig ungdom udvælger man information strategisk for at skærme selvet mod negativ information. At undgå negativitet er ekstremt magtfuldt.
o Ekstremt robust – mennesket er hypersensitivt overfor negativt feedback at de vil undgå feedback som ellers er harmløst.
o Intolerance overfor negativ feedback.
- Nøgleord: Selvet, hukommelse, selverkendelse/selvdefinition
- I forhold til synopsis: Ikke relevant.

48

48. Stanovich, K. E., (2013). How to think straight about psychology. Pearson. Kap 1-9 (s. 1-150; omregnet til 165 sider)

- Håndbog for psykologistuderende
- Hvordan tænker man om psykologi
- Nøgleord: Kritisk tænkning, videnskab, validitet, håndbog psykologi
- I forhold til synopsis: Ikke relevant.

49

49. Szechtman, H. & Woody, E. (2004). Obsessive-Compulsive Disorder as a Disturbance of Security Motivation. Psychological Review, Vol 111(1), Jan, 111-127. (16 sider).

- Forfatterne antyder, at symptomerne på obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) på trods af deres tilsyneladende nonrationalitet har det, der kan betegnes som en epistemisk oprindelse
- Det vil sige, at de stammer fra en manglende evne til at generere den normale "følelsesbevidsthed", der ellers ville signal opgave færdiggørelse og afslutte udtrykket af et sikkerhed motiverende system.
- Forfatterne sammenligner deres satiety-signal konstruktion, som de betegner yedasentience til forskellige andre sanser af følelsen af at vide og angive, hvorfor OCD-lignende symptomer ville stamme fra det unormale fravær af en sådan terminator følelse.
- Derudover fremmer de en foreløbig neuropsykologisk model for at forklare dens underlag.
- Den foreslåede model integrerer mange tidligere forskellige observationer og begreber om OCD og indgår det inden for den bredere forståelse af normal motivation.
- Nøgleord: OCD, sikkerhedsmotivation, følelsesbevidsthed
- I forhold til synopsis: Ikke relevant.

50

50. Tracy, J. L., & Robins, R. W. (2008). The automaticity of emotion recognition.Emotion, 8(1), 81. (14 sider).

- Teksten omhandler automatikken ved følelsesgenkendelse. Det undersøges om mennesket ligeså effektivt genkender følelsen efter overvejelse som ved først umiddelbare indtryk. Og ligeledes ved kognitiv belastning.
- Overvejelse forbedrede præcisionen i nogle tilfælde, men forbedringen var relativ lille.
- Mange studier har undersøgt emotionsgenkendelse ved ansigtsudtryk. Man har testet for modsætningsfyldte positive og negative emotioner såsom glad/vred, og de testede personer har ikke været under tidspres. I indeværende undersøgelse skal testpersonerne skelne mellem flere forskellige versioner af positive og negativer følelser og samtidig være under tidspres – de skal bestemme sig så hurtigt som muligt.
- Der testes for Ekmans basale emotioner, som er de mere grundlæggende universelle emotioner samt for 3 selvbevidste emotioner forlegenhed, stolthed og skam. Testpersonerne blev testet 3 gange – første gang skulle de beslutte sig hurtigst muligt, anden gang skulle de tage sig tid til at overveje og dernæst beslutte sig og tredje gang blev de forstyrret under beslutningen.
- Nøgleord: Genkendelse af emotioner, Ekmans universelle ansigtsudtryk, tidspres
- Relation til synopsis: Ikke umiddelbar relevans.

51

51. Twenge, J. M.; Konrath, S.; Foster, J. D.; Campbell, W. K. ; Bushman, B. J. (2008). Egos inflating over time: A cross-temporal meta-analysis of the Narcissistic Personality Inventory. Journal of Personality, Vol 76(4), Aug, 875-902. [25 sider]

- En kryds-temporal metaanalyse viste, at narcissisme niveauer er steget over generationerne.
- I 85 prøver af amerikanske universitetsstuderende, der gennemførte den nøjagtige valg narkotiske personlighedsopgørelse (NPI) fra 40-punktet mellem 1979 og 2006 (i alt n = 16.475).
- Gennemsnitlige narcissismescorer var signifikant korreleret med dataindsamlingsår, når de blev vægtet af stikprøvestørrelse (beta = .53, p

52

52. Van Vugt, M. & Hart, C. M. (2004) Social identity as social glue: the origins of group loyalty. Journal of Personality and Social Psychology, 86, (4), 585-598.[11 sider]

- Teksten omhandler 3 eksperimenter, som skal undersøge hvorledes rollen “social identitet” spiller ind, når man vil opfostre gruppeloyalitet. Gruppeloyalitet ses som i det tilfælde, hvor en person vælger at blive i sin nuværende gruppe til trods for, at en exit vil kunne medfører bedre og mere attraktive resultater. Resultatet og konklusionen blev, at en høj grad af identitet med gruppen medfører gruppeloyalitet, når individet har indtrykket, at netop han/hun gør en forskel for og i gruppen. Det vil siger, at hvis et individ har en udpræget social identitet forbundet med gruppens fungerer dette som en lim, der sikrer at gruppen ikke kollapser – den sociale identitet virker som stabilisator.
- Der findes to årsager til, at grupper ikke fungerer og to forhold, som kan ødelægge en gruppe – hvis gruppemedlemmer er free riders og dermed ikke bidrager til gruppens arbejde og hvis gruppemedlemmer forlader gruppen til forhold for et bedre tilbud i anden gruppe.
- Hvad medvirker til, at grupper holder sammen? Traditionelt set har man kigget på cost benefit analyser. Endvidere siges, at såfremt et individ identificere sig med gruppen, vil vedkommende bekymre sig om gruppen og foretage handlinger for at beskytte gruppen. Hvorfor er dette tilfældet?
- Grupper er dynamiske og ændrer sig i takt med individerne, opgaverne og redskaberne såvel som med konteksten og systemerne i konteksten. Teori om dynamiske grupper indikerer, at grupper har tre funktioner a. færdiggøre gruppeopgaver, b. opfylde medlemmernes behov og c. opretholde og vedligeholde systemintegritet. Den sidstnævnte kommer netop i spil, når udefrakommende trusler mødes – her skal gruppen være i stand til at modstå fx lukrative tilbud der bevirker at medlemmer springer fra.
- Gruppeloyaliteten hos den enkelte er vigtig for systemintegriteten. Loyalitet er kompleks og består af emotive, kognitive og adfærdsmæssige elementer. Antageligvis er graden af identifikation med gruppen determinerende for graden af loyalitet.
- Nøgleord: Gruppeloyalitet, social identitet
- I forhold til synopsis: Ikke relevant

53

53. Varga, S. (2011): Defining mental disorder. Exploring the ‘natural function’ approach. Philosophy, Ethics, and Humanities in Medicine. 6:1. [9 sider]

- På grund af flere socio-politiske faktorer synes mange psykiatere kun at være en strengt objektiv definition af mental lidelse, uden værdikomponenter, virkelig acceptabel.
- I dette papir undersøges en variant af en sådan objektivistisk tilgang til at definere metalforstyrrelse, naturfunktionsobjektivisme.
- Proponenter for denne tilgang gør brug af begrebet naturlig funktion for at nå en værdifri definition af mental lidelse.
- Undersøgelsen af Christopher Boors 'biostatistiske' naturkundestruktur (1) vil blive fulgt en undersøgelse af
- Jerome Wakefield (2) 'hybrid naturalism' tilgang til naturlige funktioner.
- I tredje del vil jeg undersøge to forslag, der sætter spørgsmålstegn ved hele forsøget på at definere psykisk lidelse (3).
- Jeg vil konkludere med, at selv om konti for naturfunktionsobjektivisme ikke giver baggrund for en pålidelig definition af psykisk lidelse, er der ingen tvingende grund til at konkludere, at en definition ikke kan nås.
- Nøgleord:
- I forhold til synopsis:

54

54. Vohs, K. D., Baumeister, R. F., & Schmeichel, B. J. (2012). Motivation, personal beliefs, and limited resources all contribute to self-control. Journal of Experimental Social Psychology, 48(4), 943-947. (5 sider).

- Hvilke effekter har motivation og tro på selvkontrol? Vi testede dette spørgsmål ved hjælp af en begrænset ressource paradigme, som generelt har fundet ud af, at folk viser dårlig selvkontrol efter forudgående selvstyring.
- Nylige resultater har antydet, at motivation og selv tro på ubegrænset viljestyrke kan gøre personer immun mod egoudarmning. Vi replikerede disse resultater, men viste også, at de er begrænset til tilfælde af mild udtømning.
- Når udtømningen er omfattende, forsvandt virkningerne af motivation og subjektiv tro og i ét tilfælde vendes.
- Efter at have udført kun én selvkontrolopgave, var det typiske mønster af selvreguleringshæmning forbedret blandt folk, der blev opfordret til at betragte viljestyrke som ubegrænset (eksperiment 1) eller motiveret af opgave betydning (eksperiment 2). Disse manipuleringer undlod at forbedre præstationen blandt alvorligt
- udtømte personer, der havde udført flere selvkontrolopgaver.
- Disse resultater integrerer ideer om begrænset ressourcer, motivation og overbevisning i forståelsen af selvkontrollens karakter over tid.
- Nøgleord:
- I forhold til synopsis:

55

55. Wakefield, J. C. (1992). The Concept of Mental Disorder On the Boundary Between Biological Facts and Social Values. American Psychological Association. Vol. 47, No. 3. 373-388. [13 sider]

- Selv om begrebet mental lidelse er grundlæggende for teori og praksis inden for psykisk sundhed, findes der ikke enighed om og en tilstrækkelig analyse af dette begreb eksisterer i øjeblikket.
- Jeg hævder, at en lidelse er en skadelig dysfunktion, hvor skadelig er et værditerm baseret på sociale normer, og dysfunktion er et videnskabeligt begreb, der henviser til, at en mental mekanisme ikke har udført en naturlig funktion, som den blev udviklet af evolutionen.
- Begrebet uorden kombinerer således værdi og videnskabelige komponenter.
- Seks andre konti af lidelse vurderes, herunder den skeptiske antipsykiatriske opfattelse, værdimetoden, lidelsen som uanset fagpersoner behandler, to videnskabelige tilgange (statistisk afvigelse og biologisk ulempe) og den operationelle definition af lidelse som "uforudsigelig lidelse eller handicap" i revideret tredje udgave af Diagnostisk og Statistisk Manual of Mental Disorders (American Psychiatric Association, 1987).
- Den skadelige dysfunktionsanalyse er vist at undgå problemerne, samtidig med at man bevare indsigterne i disse andre tilgange.
- Nøgleord: Skadelig dysfunktion, mentale lidelser
- I forhold til synopsis: Læs igen

56

56. Wilson, T.D., & Gilbert.D.T. (2008). Explaining away a model of affective adaptation. Perspectives on Psychological Science 3(5): 370-386. [14 sider]

- Artiklen gennemgår tidligere forklaringer af affektiv adaption og redegør for en ny teoretisk tilgang til samme.
- Når vi oplever og reagerer på en intens følelsesmæssig stimuli eller oplevelse, vil intensiteten blive svagere over tid – man gennemgår affektiv adaption.
- Affektiv adaption = de psykologiske processer der medfører at affektive reaktioner bliver svagere efter eksponering af en eller flere stimuli.
- Wilson og Gilbert mener, at mennesker deltager i, og har affektive reaktioner til situationer/begivenheder der er relevante for selvet (=self-relevant), men dårligt forstået. Adaptionen foregår, når man forsøger at forklare/bortforklare situationerne – altså situationerne går fra at være ekstraordinære der fanger opmærksomheden, til ordinære der ikke fanger opmærksomheden.
- Ekstraordinært  Almindeligt
o Begrebet adaption er blevet brugt på mange måder og i mange situationer. I artiklen arbejdes der med følgende definition:
o Affektiv adaption involverer at reaktionen svækkes efter at være blevet eksponeret for en eller flere stimuli.
o Processerne der indgår er højest sandsynligt mere kognitive, end hvad der gør sig gældende for sensory adaption.
o De affektive stimuli man tilpasser sig er ofte komplekse psykologiske situationer/begivenheder end objektive egenskaber ved miljøet.
o Affektiv adaption involverer højest sandsynligt højere ordnede mentale processer.
- Tre principper:
- Principperne koger viden fra årtiers forskning ned til noget håndgribeligt, men der findes ikke en teori der integrerer dem. Samtidig vil ingen af principperne alene kunne udgøre en fuld forklaring af et fænomen.
- Antagonism principle
o Affektive reaktioner aftager fordi de trigger automatiske og bevidste processer der modvirker dem.
- Reference point principle
o Situationer/begivenheder ændrer deres referencepunkt hvor efterfølgende situationer bliver sammenlignet.
- Attention principle
o Situationer/begivenheder har større følelsesmæssige påvirkninger når man er opmærksom på dem.
o De følelsesmæssige påvirkninger dæmpes når efterfølgende begivenheder fanger opmærksomheden i stedet.
o Efter en emotionel situation vil man ofte engagere sig i aktiviteter der producerer konkurrerende emotioner, så man derved bliver distraheret fra, og koncentrerer sig om noget andet end begivenheden der udløste den første emotionelle reaktion.

- Situationer/begivenheder vil aldrig forekomme præcis på samme måde som før. Jo mere de ligner noget man har oplevet før, jo nemmere er det at forstå og forklare – og jo mindre intens er den affektive reaktion.
- Tilpasning vil tage længere tid for nogle situationer/begivenheder. Man vil have svært ved at tilpasse sig, hvis man ikke ved hvorfor situationen opstod.
- Når negative begivenheder sker, vil mennesker iværksætte en række strategier, for at minimere de emotionelle effekter der udløses af begivenheden – det ’psykologiske immunforsvar’ igangsættes.
- De der bedst kommer sig over traumer eller tab af nærtstående, er de mennesker der formår at finde mening i begivenheden.
- Selv en negativ forklaring kan være bedre end ingen forklaring.
- Jo hurtigere man når til en forståelse af negative oplevelser eller begivenheder, jo hurtigere kan komme sig over dem.
- Nøgleord: tilpasning, adaption, forståelse, affektive reaktioner, perception, psykologisk immunforsvar
- I forhold til synopsis: Skal læses igen for at finde relevans.

57

57. Zemack-Rugar, Y., Bettman, J. R., & Fitzsimons, G. J. (2007). The effects of nonconsciously priming emotion concepts on behavior. Journal of personality and social psychology, 93(6), 927. (11 sider)

- Artiklen viser, at specifikke emotionskoncepter kan blive ubevidst aktiveret, vedblive utilgængelige for bevidstheden og fortsat påvirke adfærden på en emotionsspecifik måde.
- Endvidere redegør artiklen for to sæt á to eksperimenter – fire studier i alt.
- Hvert sæt undersøger i første studie tilfredsstillelse (indulging) og hjælp, mens sættets andet studie forsøger at replikere de fund der blev gjort i det første eksperiment.
- Noterne gennemgår artiklens vigtigste pointer
- Zemack-Rugar, Bettman og Fitzsimons har i deres forskning forsøgt ubevidst at aktivere en række emotions-specifikke adfærd, ved at bruge tillægsord der repræsenterer to specifikke emotioner. Tillægsordne bliver vist i glimt.
- Forsøgsdeltagerne ved ikke, at de bliver primet, men alligevel udviser de en adfærd, der er konsistent med den emotion der er primet. Zemack-Rugar, Bettman og Fitzsimons argumenterer for, at denne effekt træder frem, fordi der aktiveres et emotions-specifikt skemata eller koncept. Disse skemata eller koncepter kan sammenlignes med et neuralt netværk, hvor minder, motivationer og adfærd er linket til emotioner, og som aktiveres hver gang en emotion bliver bevidst eller subjektivt oplevet.
- Som et resultat af dette link mener Zemack-Rugar, Bettman og Fitzsimons, at emotions skemataerne eller koncepterne kan aktiveres udenfor ens bevidste opmærksomhed.
- Aktiveringen af specifikke emotioner forårsager en aktivering af de emotionsspecifikke bindinger der medfører en stigning af den emotionsspecifikke adfærd
- Nøgleord: Emotioner, priming, skemata, emotionspecifikadfærd.
- I forhold til synopsis: Evt. tidlige erfaringer kan trigge emotioner ubevidst senere. Ellers ikke umiddelbart relevant.