Pensum - CKH - del 2 Flashcards Preview

CKH > Pensum - CKH - del 2 > Flashcards

Flashcards in Pensum - CKH - del 2 Deck (58):
1

Anderson, C. A., Lindsay, J. J., & Bushman, B. J. (1999). Research in the psychological laboratory: Truth or triviality? Current Directions in Psychological Science, 8, 3-9. [6 sider]


EMNE: 1. Klinisk og eksperimental Socialpsykologi – betydningen det eksperimentelle fokus på – Selv-Compassion
- Denne artikel undersøger den tese, at studier fra psykologiske laboratorier har lav ekstern validitet.
- Tidligere rationelle og empiriske undersøgelser af denne tese fandt mindre støtte til det.
- Der er taget en bredere empirisk tilgang i denne rapport.
A. Overensstemmelsen mellem laboratorium og felt blev sammenlignet på tværs af en bred vifte af domæner herunder bl.a. aggression, hjælp, ledelsesstil, social loafing (tab af motivation), troen på egne evner, depression og hukommelse.
B. Overensstemmelsen mellem laboratorie- og feltbaserede effektstørrelser ift. konceptuelt uafhængige og afhængige variabler var betydelig.
C. Kort sagt har det psykologiske laboratorium generelt produceret psykologiske sandheder, snarere end trivialiteter (betydeligheder).
- Disse data tyder endvidere på, at en lignende tese om at feltundersøgelser i psykologi generelt er lave på intern validitet også er falske.
- Nøgleord: Feltundersøgelser, eksperimentelle undersøgelser, validitet

2

Neff, K. (2003). Self-compassion: An alternative conceptualization of a healthy attitude toward oneself. Self and identity, 2(2), 85-101. (SUPPLERENDE)

- EMNE: Klinisk og eksperimental Socialpsykologi – betydningen det eksperimentelle fokus på – Selv-Compassion
- Denne artikel definerer og undersøger konstruktionen af selvmedfølelse.
- Selvmedfølelse medfører tre hovedkomponenter:
A. Selvhjertelighed: At være venlig og forstående for sig selv i tilfælde af smerte eller svigt frem for hård selvkritik
B. Fælles menneskelighed: Opfatte sine oplevelser som en del af det større menneskelig oplevelse snarere end at se dem som at adskilte og isolererede.
C. Mindfulness: Holde smertefulde tanker og følelser i en afbalanceret bevidsthed snarere end at overidentificere sig selv med dem.
- Selvmedfølelse er en følelsesmæssig positiv selvindstilling, der skal beskytte mod de negative konsekvenser af selv-dømmelse, isolation og rumination (såsom depression).
- På grund af sin ikke-evaluerende og sammenkoblede karakter bør den også modvirke tendenserne til narcissisme, selvcentrerethed og nedadgående social sammenligning, der har været forbundet med forsøg på at bevare selvværd.
- Forholdet til selvmedfølelse mod andre psykologiske konstruktioner undersøges, dets forbindelser til psykologisk funktion udforskes, og potentielle gruppedifferencer i selvmedfølelse diskuteres.
- Nøgleord: Selvmedfølelse, forebyggelse mod negative udfald

3

Mook, D. G. (1983). In defense of external invalidity. American Psychologist, 38, 379–387. [17 sider.]

- EMNE: 1. Klinisk og eksperimental Socialpsykologi – betydningen det eksperimentelle fokus på – Selv-Compassion
- Mange psykologiske undersøgelser er anklaget for "manglende generalisering til den virkelige verden" på grund af stikprøveforstyrrelser eller kunstig opsætning.
- Det argumenteres for i denne artikel, at sådanne "generaliseringer" ofte ikke er hensigten.
- I stedet for at lave forudsigelser om den virkelige verden fra laboratoriet, kan vi teste forudsigelser, der angiver, hvad der burde ske i laboratoriet.
- Vi kan endda se på "kunstige" resultater som interessante, fordi de viser, hvad der kan forekomme, selvom det måske sjældent gør det.
- Der hvor der faktisk foretages generaliseringer skyldes det at de tilføjer en force på grund af kunstigheden i en sample eller setting.
- En misplaceret bekymring omkring ekstern gyldighed kan føre os til at afskedige god forskning, hvor generalisering til det virkelige liv ikke er hensigten eller meningsfuldt.
- Nøgleord: Ekstern validitet, psykologiske undersøgelser.

4

Orne, M.T. (1962). On the social psychology of the psychological experiment: With particular reference to demand characteristics and their implications. American Psychologist, Vol 17(11), Nov [8 sider.]

- EMNE: 1. Klinisk og eksperimental Socialpsykologi – betydningen det eksperimentelle fokus på – Selv-Compassion
- ’demand characteristics’ – når forsøgspersoner tilpasser deres adfærd til hvad der er forventet ift. undersøgelsen.
- Dette studie peger på at disse karakteristikker til dels kan tage højde for nogle af de fund som normalvis tilskrives sensorisk deprivation (manglende sansepåvirkning).
- De har fundet lignende signifikante virkninger af disse karakteristikker ift. en stor del af resultaterne rapporteret ved hypnose.
- Det er meget sandsynligt at omhyggelig opmærksomhed på denne variable eller gruppe af variable vil resultere i nogle kontroverser vedrørende en række psykologiske fænomener såsom i motivation, læring og opfattelse.
- Sammenfattende foreslås det at emnet skal anerkendes som en aktiv deltager i eksperimenter.
- Det vil være meget givende at se psykologiske eksperimenter som en meget speciel form for social interaktion
- Subjektets adfærd i et eksperiment er et resultat af totaliteten af situationen, som omfatter eksperimentelle variable bliver undersøgt sammen med mindst et andet sæt af variable som er foreslået under overskriften ’demand characteristics’ i eksperimentelle situationer.
- Undersøgelsen af disse karakteristikker er ikke kun et spørgsmål om god eksperimentel teknik. Det er snarere et empirisk spørgsmål for at bestemme under hvilke omstændigheder disse karakteristikker påvirker fagets eksperimentelle adfærd væsentligt.
- Flere empiriske teknikker er blevet forslået til dette formål
A. Kontrollere variablerne kan føre til større reproducerbarhed og økologisk validitet af psykologiske eksperimenter.
B. En stigende forståelse af disse faktorer forbundet med den eksperimentelle kontekst kan føre til at den eksperimentelle metode i psykologi kan blive et mere effektivt værktøj til at forudsige adfærd i ikke eksperimentelle sammenhænge.
- Nøgleord: Eksperimentel psykologi, demand karakteristikker, social adfærd

5

Prentice, D. A., & Miller, D. T. (1992). When small effects are impressive. Psychological Bulletin, 112, 160-164. [4 sider.]

- EMNE: 1. Klinisk og eksperimental Socialpsykologi – betydningen det eksperimentelle fokus på – Selv-Compassion
- Effekt size bliver mere og mere populært målingsmetode i forhold til effekt, både i individuelle studier og meta analyser.
- Men, en stor effekt size er ikke den eneste måde at demonstrere at en effekt er vigtigt.
- Denne artikel beskriver to alternative metodiske strategier, hvor vigtigheden er hvor minimal manipulationen af en uafhængige variable er eller hvor vanskeligt det er at påvirke den afhængige variable, hvilket stadig vil frembringe en effekt.
- Disse metoder illustrerer betydningen af den uafhængige variable eller den psykologiske proces, selvom de ofte giver effekter, der er små i statistiske termer.
- Nøgleord: effekt sizes, metodiske strategier, den psykologiske proces.

6

Stone, G. L. (1984). Reaction: In defense of the “artificial.” Journal of Counseling Psychology, 31, 108–110. [3 sider.]

- EMNE: 1. Klinisk og eksperimental Socialpsykologi – betydningen det eksperimentelle fokus på – Selv-Compassion
- Meget af den analoge forskning er anklaget for at være kunstig.
- Denne artikel hævder at en direkte anvendelse af fundene ikke altid er en prioritet.
- En teoretiske forståelse kan være et legitimt mål, hvor ekstern validitet ikke er betydningsfuldt eller vigtigt.
- En bekymring omkring manglen på direkte anvendelse kan føre til at afskedige meget vigtig forskning.
- Nøgleord: Ekstern validitet, teoretisk forståelse som formål.

7

Haslam, S A år (2010). A 100 years of certitude? Social psychology, the experimental method and the management of scientific uncertainty. British journal of social psychology vol.40 (1) s.1-21. [18 sider.]

- EMNE: 1. Klinisk og eksperimental Socialpsykologi – betydningen det eksperimentelle fokus på – Selv-Compassion
- I mindst 100 år er eksperimentel metode blevet anvendt til at tilføre videnskabelig kompromisløshed til processen om social psykologisk forskning.
- Mere specifikt har eksperimenter været anvendt til at reducere metodologisk usikkerhed omkring kausalforholdene mellem variabler.
- På denne måde har metoden vist sig særlig nyttig til at demonstrere virkningen af sociale kontekstuelle variabler udover individuelle forskelle.
- Problemer med metoden er imidlertid opstået, fordi eksperimenterne over tid har tendens til
A. At definere usikkerhed for snævert
B. At understrege usikkerhedsreduktion, men
C. At forsømme den lige så vigtige proces med usikkerhedsskabelse.
- Dette har bidraget til normaliseringen af socialpsykologi som videnskab, men også gjort disciplinen mere konservativ og omskrevet.
- Det hævdes, at eksperimenterne skal behandle bredere meta-teoretiske og politiske usikkerheder for at genopdage eksperimentets styrke som et redskab for revolutionær og progressiv videnskab.
- Nøgleord: Eksperimentel metode

8

Buhrmester, M. D., Blanton, H., & Swann, W. B. (2011) Implicit self-esteem: Nature, measurement, and a new way forward. Journal of Personality and Social Psychology. Vol. 100, No. 2, 365–385. [13 sider.]

- EMNE: 1. Klinisk og eksperimental Socialpsykologi – betydningen det eksperimentelle fokus på – Selv-Compassion
- At få indsigt i naturen og konsekvenserne af folks globale selvvurderinger (dvs. deres selvværd) har været svært.
- For næsten 2 årtier siden foreslog forskere, at sådanne vanskeligheder måske kunne løses ved udviklingen af en ny klasse af foranstaltninger, der var designet til at afdække implicit selvværd.
- I denne artikel vurderer vi konstruktiv gyldighed af de 2 mest almindelige foranstaltninger af implicit selvværd:
A. Implicit Association Test (IAT)
B. Name-Letter Test (NLT).
- Vores gennemgang indikerer, at forskningslitteraturen ikke har givet stærk eller konsekvent støtte til validiteten af nogen af disse måle metoder.
- Vi konkluderer, at begge tests er fattige, der bedre forstås som målestok af enten generaliseret implicit påvirkning (IAT) eller implicit egotisme (NLT).
- Vi foreslår dog, at der sikkert er aspekter af selvværd, som folk er uvillige eller ude af stand til at rapportere og foreslår en mere generel tilgang, der kan tillade forskere at undersøge disse uudtalte aspekter af selvværd
- Nøgleord: måling af selvværd, selvværdstest, ny general tilgang

9

Greenwald, Anthony (1980). The Totalitarian Ego. Fabrication and revision of personal history. Americal psychologist (16 sider.]

- Emne: 2. Selvets struktur og dynamik
- Denne artikel hævder at:
A. Ego eller selv er en organisation af viden
B. Ego er karakteriseret ved kognitive forstyrrelser påfaldende parallelt med totalitære informationskontrolstrategier
C. Disse totalitære-ego biases krydses for at bevare organisation i kognitive strukturer.
- Ego's kognitive forstyrrelser er
A. Egocentricitet (selv som fokus for viden)
B. "Beneffectance” (opfattelse af ansvar for ønsket, men ikke uønsket udfald)
C. Kognitiv konservatisme (modstand mod kognitiv forandring).
- Ud over evidens i nyere undersøgelser af normal menneskelig kognition, er disse tre biases fundet i aktiv funktion, højere niveauer af kognitiv organisering, bedst eksemplificeret af teoretiske paradigmer i videnskaben.
- Tesen om at egocentricitet, beneffektans og konservatisme handler for at bevare videns organisering, fører til et forslag om en intrapsykisk analogi i genetisk udvikling.
- Dette giver et alternativ til udbredte motiverende og informative fortolkninger af kognitive biases.
- Se også: http://biasandbelief.pbworks.com/w/page/6537228/Totalitarian%20Ego
A. Egocentricity: Remembering the past "as if it were a drama in which self was a leading player." E.g. interpreting others' actions as responses to your own; remembering your own contributions to a group effort better than others.
 Memory is necessarily self-centred in one sense because you see things from your own perspective.
 Egocentricity e.g. Illusion of Control, Paranoia (as an extreme case)
B. Beneffectance:
 "Beneffectance" = "Beneficience" + "Effectance" In other words, this means perceiving oneself as responsible for desirable outcomes but not responsible for undesirable ones, e.g. forgetting failures more easily than successes; remembering one's contribution to to a group effort to have been better than average (an example of superiority bias.
C. Conservatism: Meaning "resistance to cognitive change"
- Nøgleord: The totalian ego, kognitive biases I hukommelse

10

Baldursson, E.B, (2014). Organisatorisk stress og paranoia. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 201-207]. (s 6 - omregnet til A4 sider).

Baldursson, E.B, (2014). Organisatorisk stress og paranoia. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 201-207]. (s 6 - omregnet til A4 sider).
- Emne: 2. Selvets struktur og dynamik
- Fokus på organisatorisk stress og paranoia
- Baldursson introducerer begrebet: ”social paranoia”
A. En reaktion på en oplevelse af at blive overvåget eller udsat for kritisk og uvenlig vurdering.
B. Tilstanden medfører en form for hyper-opmærksomhed mod alle de forhold i miljøet, der kan udgøre en trussel.
- Udviklingen mod social paranoia er forbundet med to markante psykologiske processer.
A. Den første handler om hyperaktiv og følsom bearbejdning af sociale informationer.
 Her overfokuseres på enkeltstående sociale situationer.
 Alt hvad den anden part foretager opfattes som en målrettet, gennemtænkt og manipulerende stratetgi.
B. Den anden proces handler om hyperaktiv rumination, hvor den paranoide aktør uophørligt vurderer og revurderer tidligere interaktioner med den anden part. Den bestandige revurdering af fortiden indebærer samtidig hvileløse overvejelser om hvad der måtte kunne hænde fremover.
- Nøgleord: Organistorisk stress og paranoia, social paranoia, hyper-opmærksomhed

11

Bargh, J. & Morsella, E. 2009. Unconscious behavioural guidance systems. In C. Agnew, D. Carlston, W. Graziano & J. Kelly (eds.) Then a Miracle Occurs: Focusing on Behaviour in Social Psychological Theory and Research. New York: Oxford University Press, pp.89-118. [25 sider.]

MANGLER

12

Gilbert, Paul (1992). The Evolution of Social Power and its Role in Depression. I: Gilbert, Paul. Depression. The Evolution of Powerlessness 147-187. The Guildford Press. New York (39 sider.]

- Emne 2: Selvets struktur og dynamik
- Teori om at depression skyldes manglende kontrol over egen social plads.
- Despression er associeret med uønsket ændringer i ens relative sociale plads eller have en følelse af at optage en lav social plads.
- Ud fra et evolutionært perspektiv er spørgsmålene:
A. Hvorfor er social plads og hierarki så vigtigt for mennesker?
B. Hvad er de psyko-biologiske korrelationer med hierarki?
C. Hvordan er de involverede mekanismer og mønstre associeret med depression?
- Karen Horney mener, at mennesker har tre basale interpersonelle muligheder
A. De kan enten flytte sig mod hinanden
B. Væk fra hinanden
C. Mod hinanden
- Dertil tilføjes yderligere to muligheder
A. Evnen til at få andre til at flytte sig væk og/eller hæmme deres handlinger (fx true)
B. Evnen til at tiltrække andre og få dem til at flytte sig mod en (fx bejle)
- For at simplificere det er der en tiltrækning/hæmning dimension (link/space) i artsfælle forhold.
- Nøgleord: Social power, depression, hierarki, social plads

13

Kraus, MW., Chen, S., Keltner, D. (2011). The power to be me: Power elevates self-concept consistency and authenticity. Journal of Experimental Social Psychology 47 (2011) 974–980. [6 sider.]

- Emne 2: Selvets struktur og dynamik
- Konsistens i selvbegrebet på tværs af sociale sammenhænge har været forbundet med forskellige positive resultater, herunder følelse af ægthed og velvære.
- Baseret på teorier om social magt (f.eks. Keltner, Gruenfeld & Anderson, 2003) forudsagde vi, at højmagtspersoner, der var disponeret for større kontrol over deres omgivelser og frihed til selvudfoldelse, ville udvise større selvkoncept-konsistens i forhold til deres lavmagtskolleger.
- Over tre undersøgelser viste målte/manipulerede højmagtsdeltagere forhøjet selvkoncept-konsistens i forhold til sammenhæng og konsistens i deres spontane selvbeskrivelser (studier 1 og 2) og mindre variabilitet i at rate sig selv på tværs af forskellige sammenhænge (undersøgelse 3), i forhold til ”low power” deltagere.
- Desuden forklarede ”high power” deltagernes tendens til at være mere konsekvente i deres selvkoncept, deres højere rapporter om ægthed i forhold til lavmagtsdeltagere (Study 3).
- Diskussionen fokuserer på konsekvenserne af disse resultater for sundhed og trivsel og for magtforskelle i andre kulturelle sammenhænge.
- Nøgleord: Social magt, selvkoncept, autentisitet

14

Bargh, J. & Morsella, E. 2009. Unconscious behavioural guidance systems. In C. Agnew, D. Carlston, W. Graziano & J. Kelly (eds.) Then a Miracle Occurs: Focusing on Behaviour in Social Psychological Theory and Research. New York: Oxford University Press, pp.89-118. [25 sider.]

Bargh, J. & Morsella, E. 2009. Unconscious behavioural guidance systems. In C. Agnew, D. Carlston, W. Graziano & J. Kelly (eds.) Then a Miracle Occurs: Focusing on Behaviour in Social Psychological Theory and Research. New York: Oxford University Press, pp.89-118. [25 sider.]
- Emne 2: Selvets struktur og dynamik
- Tidligere (tilbage i 1980'erne) blev opdagelser anset ubevidste processer som magiske og mystiske - hvis de blev troet på overhovedet.
- Bevidsthedsprocessen redegøre for, hvordan man går fra A til B (fx fra holdninger til adfærd eller fra en vidnende adfærd til egen tilskrivning af årsagen) og involverede selvrapporterende trin eller stadier, klare eller lette for alle at se.
- Men da de samme effekter begyndte at blive demonstreret uden bevidsthed eller bevidst involvering, var den underliggende proces usynlig og ret mystisk (især
- bevidsthed eller involvering, var den underliggende proces usynlig og ret mystisk (især
- for journal redaktører og korrekturlæsere af en eller anden årsag!).
- Heldigvis, i de efterfølgende tre årtier er vores forståelse af hvordan disse ubevidste eller automatiske processer opererer blevet forbedret hundrede gange.
- Disse virkninger ses ikke længere som mirakuløse: I dag er de lige så teoretiske som bevidst eller kontrollerede processer.
- Det anses ikke længere som guddommelige mirakler.
- Ubevidste processer har minimum to stadier:
A. Den umiddelbare automatiske aktivering af systemet gennem ekstern stimuli
B. Systemets effekt på adfærden
- Begge stadier er i stand til at operere ubevidst – uden nogen form for bevidst handling eller valg.
- De mentale systemer som er direkte og ubevidst aktiveret af ekstern stimuli er: perceptuel, evaluering, motivation og emotioner.
A. De betragtes som særskilte systemer, fordi de er mulige at skelne i mellem - de har forskellige funktioner, egenskaber og kvaliteter og er ikke reducerbare til hinanden
- Nøgleord: Ubevidst adfærd og processer,

15

Gailliot, M. T., & Baumeister, R. F. (2007). The physiology of willpower: Linking blood glucose to self-control. Personality and Social Psychology Review, 11(4), 303-322. (21 sider.]

- Emne: 3. Viljestyrke og motivation
- Tidligere forskning tyder på, at selvkontrol er afhængig af en form for begrænset energikilde.
- Denne artikel foreslår at blodglukose er en vigtig del af energikilden til selvkontrol.
- Handlinger med selvkontrol nedbryder forholdsvis store mængder glucose.
- Selvreguleringsfejl er mere sandsynligt, når glukose er lav eller ikke kan mobiliseres effektivt til hjernen (dvs. når insulin er lav eller ufølsom).
- Gendannelse af glukose til et tilstrækkeligt niveau forbedrer typisk selvkontrollen.
- Talrige selvkontrols adfærd passer på dette mønster, herunder styring af opmærksomhed, regulering af følelser, rygestop, håndtering af stress, modstå impulsivitet og afstå fra kriminel og aggressiv adfærd.
- Alkohol reducerer glukose i hele hjernen og kroppen og på samme måde forringer mange former for selvkontrol.
- Desuden er selvreguleringsfejl mest sandsynligt i løbet af dagen, hvor glukose anvendes mindst effektivt.
- Selvkontrol fremstår således meget modtagelig for glucose.
- Selvkontrol har mange fordele i sociale og interpersonelle processer. Glukose kan derfor være relateret til en bred vifte af social adfærd.
- Nøgleord: Viljestyrke, blodglukose, selvkontrol

16

Gartner, L.; Sedikides, C.; Vevea, J. & Iuzzini, J.(2002) The "I," the "We," and the "When" a meta-analysis of motivational primacy in self-definition. Journal of Personality and Social Psychology, 83, (3), 574-591. [16 sider.]

- Emne: 3. Viljestyrke og motivation.
- Hvad er det primære motivationsgrundlag for selvdefinition?
- Forfatterne har meta-analytisk fremført 3 hypoteser
A. Det enkelte selv er motiveret primært
B. Det kollektive selv er motiveret primært
C. Ingen af de to selv er ikke iboende primært; i stedet afhænger motivationen af hvilket selv der bliver tilgængeligt gennem kontekstuelle funktioner
- Resultaterne identificerede det individuelle selv som den primære motivations basis for selvdefinitionen.
- Mennesker reagerer stærkere på trusler og forbedringer af individet end det kollektive selv.
- Derudover nægter folk lettere truende information og acceptere lettere at forbedre informationen, når den vedrører individet snarere end kollektivet selv, uanset kontekstuelle påvirkninger.
- Det individuelle selv er den psykologiske hjemmebase, et stabilt system der kan reagere fleksibelt på kontekstuelle påvirkninger.
- Nøgleord: Motivationsgrundlaget for selvdefinition

17

Jonason, P. K., & Tost, J. (2010). I just cannot control myself: The Dark Triad and self-control. Personality and Individual Differences, 49, 611-615. [4 sider.]

- Emne: 3. Viljestyrke og motivation
- På trods af den nylige undersøgelse af den mørke triade har dette arbejde været teoretisk.
- I to undersøgelser, i alt 358 deltagere, forsøger vi at placere den mørke triade inden for rammerne af Life History Theory ved at korrelere dem med tre selvkontrolforanstaltninger.
- Både psykopati (undersøgelse 1 og studie 2) og machiavellianisme (kun studie 2) var korreleret med lav selvkontrol, en tendens til at diskutere fremtidige konsekvenser og høje grad af opmærksomhedsunderskud.
- Narcissisme var ikke korreleret med selvkontrolforanstaltninger i begge undersøgelser.
- Resultaterne er i overensstemmelse med Life History Theory, idet disse to sæt psykologiske træk forventes at indgå i en hurtiglivsstrategi.
- Den mørke triade er et emne i psykologi, der fokuserer på tre personlighedstræk: narcissisme, machiavellianisme og psykopati.
- Anvendelse af udtrykket "mørk" indikerer, at mennesker, der besidder disse træk, har ondsindede kvaliteter.
- Life History Theory – evolutionær ramme.
- Nøgleord: the dark traid, selvkontrol, life history theory

18

Nettle, D. & Penke, L. 2010 Personality: bridging the literatures from human psychology and behavioural ecology. Phil. Trans. R. Soc. B 365, 4043–4050. [6 sider.]

- Emne: 5 – personlighed og selvdynamikker
- Begrebet personlighed er begyndt at tiltrække stor interesse for i adfærdsmæssige sammenhæng.
- Men der er også en stor og moden litteratur om personlighed indenfor human psykologien.
- Disse to arbejdsgrupper har udviklet sig selvstændigt og har i dag meget lidt reference til hinanden.
- Denne tekst har to hovedformål:
A. At finde adfærdsmæssige sammenhænge med de vigtige ideer og spørgsmål, der findes i human / personlighedspsykologiens litteratur.
B. At undersøge hvordan ideer fra adfærdspsykologisk litteratur kan hjælpe med at fremme forskningen i personlighedspsykologi.
- Vi foreslår et stærkt potentiale for konvergens mellem de to litteraturer i nær fremtid.
- Fælles temaer i denne fremtidige ensartede videnskab om personlighed omhandler opfattelsen af personlighedstræk som reaktionsnormer, vigtigheden af direkte måling af adfærd, undersøgelse af både umiddelbar og ultimative forklaringer til personlighedsvariation og en interesse for indvirkningen på personlighedens variation ift. overlevelse og reproduktiv succes.
- Nøgleord: personlighed, adfærdspsykologi

19

Reale, D., Dingemanse, N. J., Kazem, A. J. N. & Wright, J. 2010 Evolutionary and ecological approaches to the study of personality. Phil. Trans. R. Soc. B 365, 3937–3946. [10 sider.]

- Emne: 5 – personlighed og selvdynamikker
- Denne introduktion er til evolutionære og økologiske tilgange til undersøgelse af personlighed
- Den giver et overblik over konceptuelle, teoretiske og metodologiske fremskridt inden for forskning på dyre personligheder i løbet af det sidste årti, og placerer bidragene til undersøgelse af personlighed.
- Teksten har tre hovedmål:
A. For det første har vi til formål at samle teoretikere til at bidrage til udvikling af modeller, der giver adaptive forklaringer til dyreperspektiv, der kan lede empirikere og stimulere udveksling af ideer mellem de to forskergrupper.
B. For det andet, sigtes der på at stimulere krydsning mellem forskellige videnskabelige områder, der studerer personlighed, nemlig adfærdsmæssig økologi, psykologi, genomik, kvantitativ genetik, neuroendokrinologi og udviklingsbiologi.
C. For det tredje har vi til formål at fremme anvendelsen af en evolutionær ramme til undersøgelsen af personlighed.
- Nøgleord: Personlighed, evolutionær tilgange, adfærdspsykologi, biologi

20

Sturman, E. D., Flett, G. L., Hewitt, P. L., & Rudolph, S. G. (2009). Dimensions of perfectionism and self-worth contingencies in depression. Journal of Rational-Emotive & Cognitive-Behavior Therapy, 27, 213-231. [17 sider.]

- Emne: 5 – personlighed og selvdynamikker
- Denne artikel undersøger kontigent selvværd i forhold til perfektionisme og depression.
- Det blev antaget, at perfektionisme er forbundet med depression, fordi perfektionister baserer deres selvværd på at være succesfulde og på behovet for aktivt at arbejde hen imod deres mål.
- En stikprøve på 170 kvindelige universitetsstuderende gennemførte målinger af betinget selvværd, perfektionisme træk, perfektionisme kognitioner og depressive symptomer.
- Strukturel ligningsmodellering afslørede, at en faktor fortolket som Evaluative Concerns Perfectionism var stærkt forbundet med kontingent selvværd, som igen var relateret til depressiv symptomatologi.
- Desuden formidlede kontingent selvværd forbindelse mellem perfektionskognitioner og depression.
- Andre analyser viste, at målinger af selvorienteret perfektionisme, der ofte betragtes som meget ensartede, var forskellige i forhold til deres association med kontingent selvværd.
- De teoretiske og praktiske konsekvenser af foreningerne mellem perfektionisme og kontingent selvværd bliver diskuteret.
- Nøgleord: Perfektonisme, depression, selvværd

21

Sturman, E. D., & Mongrain, M. (2008b). The role of personality in defeat: A revised social rank model. European Journal of Personality, 22, 55–79. [22 sider.]

- Emne: 5 – personlighed og selvdynamikker
- Denne artikel forsøgte at teste personlighedens rolle ift. social rang teori om depression.
- Specielt blev selvkritik antaget at være en risikofaktor for mekanismer, der ligger til grund for ufrivillig underordination, mens selvværd blev antaget at have en beskyttende funktion.
- Ufrivillig underordination har været impliceret som en underliggende årsag til depression, og det var derfor vigtigt at bestemme personlighedsvariablerne og andre intrapsykiske mekanismer, der fører til denne tilstand.
- Prøven bestod af 115 deltagere (gennemsnitsalder på 20,2 år), der var involveret i atletisk konkurrence.
- Deltagerne blev evalueret ved personlighed og sociale rangvariabler og for humør umiddelbart før og efter en konkurrencedygtig kamp.
- To modeller blev testet: Den første model viste, at selvkritik og neurotikisme forudsagde en øget opfattelse af nederlag efter et tab.
- Selvkritik forudsagde også en manglende evne til at acceptere nederlag, som var forbundet med en latent variabel fortolket som ufrivillig underordinering.
- Den anden model viste, at selvværdighed var forbundet med et mere adaptivt svar på nederlag, der var negativt relateret til opfattelsen af nederlag.
- Begge modeller viste sig at være levedygtige og tyder på, at forskellige personlighedstilstande giver specifikke sårbarheder til ufrivillig underordination i forbindelse med at besejre begivenheder.
- Nøgleord: Social rang theory, selvkritik, depression, personlighed

22

Baldursson, E.B, (2014). Angsten som resultat af konflikten mellem ængstelighed og over-optimisme. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis . Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 115-126]. (s 10 – omregnet til A4 sider).

- Emne: 5 – personlighed og selvdynamikker
- Når der er tale om milde angstsymptomer eller sådanne angstlignende tilstande, hvor kategorierne fra de forskellige diagnostiske manualer skyder over mål, giver det mening at anvende et andet ord og gerne et ord, der udtrykker en normalpsykologisk tilstand samtidig med at tilknytningen til angsten, som eksistentiel problemkompleks bibeholdes.
- Her anvendes i stedet begrebet ængstelighed: En normalt forekommende tilstand, som derfor kan vurderes og forstås i forhold til dens rolle i normalpsykologiske processer.
- Ængstelighed ift. ordbog
A. En tilstand der fylder en med bekymring og angst
B. Betænkninger, det som rummer en fare; farlig; næsten kun som forhold: som virker faretruende, skræmmende og ængstende eller som man finder foruroligende og betænkelige.
C. Opfyldt af bekymringer, sjælelig uro og angst, ængstelse. Oftest som en længerevarende tilstand eller en tilbøjelighed
D. Som er bange for at gøre noget overilet eller urigtigt, begå fejltagelser, forsømmeler eller lignende eller tage en fast beslutning. Som går meget forsigtigt til værks, viser stor omhu, er pinlig nøjagtig, nøjeregnende og samvittighedsfuld.
- Casen om Ida
- Overoptimismens destruktive logik
- Nøgleord: Ængstelighed, personlighed, normalpsykologi

23

Nettle, D. (2004). Evolutionary origins of depression: A review and reformulation. Journal of Affective Disorders, 81 (2), 91-102. [8 sider.]

- Emne 6: Depression og evolution
- Der har været en nylig stigning i interesse i det evolutionære grundlag for depression.
- En fremgangsmåde hævder, at de affektive mekanismer, der er dysreguleret i depression, er tilpasninger, mens en anden tilgang hævder, at depression i sig selv er en tilpasning.
- Beviserne om, hvorvidt depression kunne være en tilpasning, er gennemgået.
- Tilpasninger har generelt fire karakteristika; de mangler arvelige variationer, viser tegn på godt design, fremkaldes af passende udløsere, og fitness er reduceret, hvor de er fraværende.
- Depression viser ingen af disse kendetegn.
- Despression er præget af arvelighed, gentagelse, kognitiv svækkelse og dårlig socialt resultat.
- I en alternativ evolutionær formulering argumenterer jeg for, at evolution har skabt en kontinuerlig befolkningsfordeling af affektiv relativitet, der er underlagt stabiliserende selektion.
- Personer, der er udsat for depression, er i den øvre ende af denne fordeling.
- Denne konceptualisering, hvor selve depression ikke er valgt, er kompatibel med de kendte kliniske og epidemiologiske fakta.
- Dysregulering og individuelle forskelle anses også som evolutionære.
- Nogle mennesker er mere sårbare end andre.
- Den evolutionære proces er imidlertid kompleks, og på grund af kompromiser og komplekse adaptive anlæggelser, produceres individuelle dysfunktioner og biprodukter samt tilpasninger.
- Depression kan være et eksempel på en sådan dysfunktion.
- Nøgleord: Evolution, depression, adaption, genetik

24

Nettle, D. (2009). An evolutionary model of low mood states. Journal of Theoretical Biology, 257, 100–103. [4 sider.]

- Emne 6: Depression og evolution
- Det er blevet foreslået, at lav humør hos mennesker er et adaptivt svar på ugunstige omstændigheder, og at den anhedonia, pessimisme og træthed, der ofte ledsager den, virker for at minimere risiko, indtil omstændighederne forbedres.
- Selvom det er plausibelt, ville det være muligt at gøre den modsatte forudsigelse lige så plausibelt:
- Personer i dårlige tilfælde bør tage større risici for at forbedre deres situationer.
- Her præsenteres en simpel analysemodel tilpasset den risikofølsomme litteratur.
- Det viser, at individer i risikostater skal være risikobegrænsede, i fattige stater, risikovægtige og i gode stater, risikopåvirkede igen.
- Det diskuteres hvordan de forskellige former for stemningstilstand observeret hos mennesker kan forstås som mekanismer til adaptivt at tilpasse adfærdsmæssig risikovurdering til den aktuelle situation.
- Nøgleord: low mood states, evolution, adaption

25

Sharpley, CF. and, Bitsika, V.(2010). Is Depression “Evolutionary” or Just “Adaptive”? A Comment. Depression Research and Treatment Volume 2010. [4 sider.]

- Emne: 6 – depression og evolution
- Nogle nylige forklaringer på depression har antydet, at det kan være "evolutionært", idet der er fordele for det deprimerede individ, som opstår ved nogle aspekter af depressiv symptomatologi.
- Mens den depressive adfærd fra tilbagetrækning fra det negative miljø kan give nogle depressive individer nogle umiddelbare fordele, hvilket gør det potentielt "adaptivt" på kort sigt, passer dette ikke til den biologiske definition af "evolutionær".
- Faktisk opfylder depression ikke to af de tre krævede kriterier fra naturlig udvælgelse for at være evolutionær.
- Selv om en del depressiv adfærd kan være fordelagtig for det deprimerede individ, og derfor er "adaptivt" i umiddelbar forstand, kan det ikke nøjagtigt beskrives som "evolutionært".
- Konsekvenser for forskning og klinisk praksis diskuteres.
- Nøgleord: Depression, adaption, evolution

26

Kerr, L. K. (2008). Is Social Anxiety Making Us Depressed?: A Social Evolutionary Hypothesis for Why SSRIs Work. Ethical Human Psychology and Psychiatry, 10 (1), 16-30. [12 sider.]]

- Emne: 6 – depression og evolution
- I den udviklede verden er anvendelsen af selektive serotoninåbningshæmmere (SSRI'er) blevet hædret siden 1988, da Prozac først blev frigivet i USA.
- Biomedicinsk psykiatris forklaring på deres succes er en ubegrundet hypotese, der hævder, at SSRI'er behandler en kemisk ubalance hos mennesker, der lider af lave niveauer af neurotransmitteren serotonin.
- Ud af social evolutionsteori, giver denne artikel en alternativ hypotese for, hvorfor SSRI'er virker for nogle mennesker.
- SSRIs succes skyldes deres evne til at tilpasse folk til den øgede statusangst, der opstår i de udviklede lande, der er ramt af virkningerne af en hidtil uset global konkurrence.
- Biomedicinsk psykiatri er afbildet som at tilpasse patienter til rådende sociale normer i stedet for at bidrage til mental sundhed.
- Nøgleord: global konkurrence, SSRI, mental sundhed, udviklet lande, depression, evolution, sociale normer

27

Leary, M. R.; Terry, M. L.; Allen, A. B. & Tate E. B. (2009). The Concept of Ego Threat in Social and Personality Psychology: Is Ego Threat a Viable Scientific Construct? Pers Soc Psychol Rev 2009 13: 151. [12 sider.]

- Emne: 6 – depression og evolution
- Selvom det i vid udstrækning er påberåbt som en forklaring på psykologiske fænomener, er ego-truslen blevet konceptualiseret og induceret på en række måder.
- Den mest moderne forskning definerer ego-trussel som en trussel mod en persons selvbillede eller selvværd.
- Men eksperimentelle operationer af egotrussel konfronterer normalt trusler mod selvværd med trusler mod offentligt billede eller nedsat kontrol over negative begivenheder, hvilket fører til manglende evne til at skelne virkningerne af trusler mod folks personlige ego fra trusler mod offentligt billede eller trusler mod følelser af kontrol.
- Denne artikel gennemgår forskning om egotrussel, diskuterer eksperimentelle manipulationer, der forstyrrer ego-trussel mod andre processer og fremsætter anbefalinger om brugen af egotrussel som en konstruktion i personlighed og socialpsykologi.
- Nøgleord: Ego trussel, socialpsykologi, personlighedspsykologi, selvværd

28

Anderson, M. L. (2010). Neural re-use as a fundamental organizational principle of the brain. Behavioral and Brain Sciences, 33, 1-69. [66 sider.]

- En spirende klasse af teorier om hjernens funktionelle struktur tager genbrug af neuralkredsløb til forskellige kognitive formål som et centralt organisationsprincip.
- Ifølge disse teorier er det ganske almindeligt, at neuralkredsløb er etableret til ét formål at blive udtaget (udnyttet, genbrugt, omfordelt) under evolution eller normal udvikling og sat til forskellige anvendelser, ofte uden at miste deres oprindelige funktioner.
- Neurale genbrugsteorier adskiller sig således fra den sædvanlige forståelse af neurale plasticitets rolle (som det er en slags genanvendelse) i hjernens organisation på følgende måder:
- Ifølge neurale genbrug kan kredsløb fortsætte med at erhverve nye anvendelser efter en indledende eller den oprindelige funktion er etableret og erhvervelsen af nye anvendelser behøver ikke medføre usædvanlige omstændigheder som skade eller tab af etableret funktion.
- Erhvervelsen af en ny brug behøver ikke involvere (meget) lokal ændring til kredsløbsstruktur (fx kan det kun involvere etablering af funktionelle forbindelser til nye neurale partnere).
- Således giver neurale genbrugsteorier et særskilt perspektiv på flere emner af almen interesse, såsom: udvikling og udvikling af hjernen, herunder (for eksempel) den evolutionære udviklingsvej, der understøtter primat værktøjs brug og menneskers sprog; graden af modularitet i hjernens organisation, graden af lokalisering af kognitiv funktion og det kortikale parcelleringsproblem og udsigterne (og egnede metoder til ansættelse) for funktion til strukturering af kortlægning.
- Ideen har også nogle praktiske konsekvenser inden for rehabiliterende medicin og maskininterface design.
- Nøgleord: Neuropsykologi, hjernestrukturer, evolution

29

Castillo R. D., Van Orden G. C., Kloos H. (2011). “The embodiment of time estimation,” in Time and Time Perception 2010, eds Vatakis A., Esposito A., Giagkou M., Cummins F., Papadelis G., editors. (Heidelberg: Springer-Verlag; ), 196–206 (10 sider.]

- Emne: 7 – neurosocial psykologi og stress
- I dette essay forklarer vi tidsestimering på grundlag af principper for selvorganisering.
- Tidsadfærd kan ses som et resultat af koblingen og koordinationen på tværs af fysiologiske begivenheder, åbenlys opførsel og opgave krav.
- Sådan kobling afslører sig i skaleringsforhold kendt som fraktal mønstre.
- Selvorganiseringshypotesen udgør en sammenhængende relation mellem frekvens og amplitude af forandring, som en enkelt koordineret enhed, der besidder fraktale egenskaber.
- Empiriske data giver støtte til denne hypotese og initierer en diskussion om, hvordan fraktale egenskaber ved tidsestimering kan ændres ved samspillet mellem frivillig og ufrivillig kontrol af adfærd.
- Nøgleord: Tidsestimering, selvorganiseret kritik, ufrivillig og frivillig kontrol, fraktal tid

30

Sharpley, CF. and, Bitsika, V.(2010). Joining the dots: neurobiological links in a functional analysis of depression. Behavioral and Brain Functions 2010, 6:73. [6 sider.]

- Emne: 7 – neurosocial psykologi og stress
- Depression er en af de største bidragsydere til den totale sygdomsbyrde og påvirker omkring en sjettedel af vestlige befolkninger.
- En af de mest effektive behandlinger for depression fokuserer på analyse af årsagskæder i åbenlys adfærd, men omfatter ikke hjernerelaterede fænomener som trin langs disse kausalveje.
- Nylige forskningsresultater vedrørende de neuro-biologiske sammenhænge med depressiv adfærd foreslår en række strukturelle og funktionelle ændringer i hjernen, som også kan give et gavnligt resultat for det deprimerede individ - nemlig adaptiv tilbagetrækning fra ukontrollable aversive stressorer.
- Sammenkædning af disse hjernebaserede forklaringer til modeller af observerbare uforudsete situationer for depressiv adfærd kan give en omfattende forklaring på, hvordan depressiv adfærd opstår, og hvorfor den vedvarer hos mange patienter.
- Nøgleord: svær depression, depressive symptomer, individual sygdomsadfærd, neurotransmitter

31

Ganzel, B.L., Morris, P.A., Wethington, E., 2010. Allostasis and the human brain: integrating models of stress from the social and life sciences. Psychol. Rev. 117, 134–174. [36 sider.]

- Emne: 7 – neurosocial psykologi og stress
- Vi trækker på teorien om allostase for at udvikle en integreret model af den nuværende stressproces, der fremhæver hjernen som en dynamisk tilpassende grænseflade mellem det skiftende miljø og det biologiske selv.
- Vi vurderer bevis for, at hjernens centrale følelsesområder udgør den primære mediator for den veletablerede sammenhæng mellem stress og sundhed, såvel som det neurale fokus på slid på grund af den løbende tilpasning.
- Denne formidling tillader os igen at modellere samspillet over tid mellem kontekst, nuværende stressoreksponering, intern regulering af kropslige processer og sundhedsresultater.
- Vi illustrerer, hvordan denne tilgang letter integrering af aktuelle resultater i human neurovidenskab og genetik med nøglekonstruktioner fra stressmodeller fra samfunds- og biovidenskaberne, med konsekvenser for fremtidig forskning og udformning af interventioner rettet mod personer i fare.
- Nøgleord: Stress, hjerne, allostase, allostatisk belastning, gener

32

McEwen, B. (2004). Protection and Damage from Acute and Chronic Stress Allostasis and Allostatic Overload and Relevance to the Pathophysiology of Psychiatric Disorders. Annals of the New York Academy of Sciences, vol. 1032, issue 1, pp. 1-7. [5 sider.]

- Emne: 7 – neurosocial psykologi og stress
- Stress fremmer tilpasning, men langvarig stress fører over tid til slid på kroppen (allostatisk belastning).
- Neurale ændringer afspejler mønsteret set i andre kropssystemer, det vil sige kortsigtet tilpasning vs. langsigtet skade.
- Allostatisk belastning fører til nedsat immunitet, aterosklerose, fedme, knogle demineralisering og atrofi af nerveceller i hjernen.
- Mange af disse processer ses i alvorlig depressiv sygdom og kan også udtrykkes i andre kroniske angstlidelser.
- Hjernen styrer de fysiologiske og adfærdsmæssige coping-reaktioner på daglige begivenheder og stressorer.
- Den hippocampale dannelse udtrykker høje niveauer af adrenalsteroidreceptorer og er en formbar hjernestruktur, som er vigtig for visse former for læring og hukommelse.
- Det er også sårbart for virkningerne af stress og traumer.
- Amygdala formidler fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner forbundet med frygt.
- Prefrontal cortex spiller en vigtig rolle i arbejdshukommelse og ledelsesfunktion og er også involveret i udryddelse af læring.
- Alle tre regioner er mål for stresshormoner.
- I dyremodeller reagerer neuroner i hippocampus og præfrontale cortex på gentagen stress ved at vise atrofi, mens neuroner i amygdala viser et vækstrespons.
- Alligevel er disse ikke nødvendigvis "beskadigede" og kan behandles med de rigtige medicin.
- Nøgleord: Kronisk stress, allostatisk belastning, hippocampus, amygdala

33

McEwen B., and John C. Wingfield (2003). The concept of allostasis in biology and biomedicine. Hormones and Behavior 43 2–15. [11 sider.]

- Emne: 7 – neurosocial psykologi og stress
- Levende organismer har regelmæssige mønstre og rutiner, der indebærer at opnå mad og udføre livshistoriefaser som forædling, migrering, smeltning og dvaletilstand.
- Erhvervelse, udnyttelse og opbevaring af energireserver (og andre ressourcer) er afgørende for livets reproduktiv succes. Der er også svar på forudsigelige ændringer, fx sæsonmæssige og uforudsigelige udfordringer, det vil sige storme og naturkatastrofer.
- Social organisation i mange befolkninger giver fordele ved samarbejde om at levere grundlæggende fornødenheder og gavnlig social støtte. Men der er ulemper på grund af konflikt i sociale hierarkier og konkurrence om ressourcer.
- Her diskuteres begrebet allostase, opretholdelse af stabilitet gennem forandring, som en grundlæggende proces, hvorigennem organismer aktivt tilpasser sig både forudsigelige og uforudsigelige hændelser.
- Allostatisk belastning refererer til den kumulative pris for allostasekroppen, idet allostatisk overbelastning er en tilstand, hvor alvorlig patofysiologi kan forekomme.
- Ved at bruge balancen mellem energitilførsel og udgifter som grundlag for anvendelse af begrebet allostase, foreslår vi to typer allostatisk overbelastning.
-
- Type 1 allostatisk overbelastning opstår, når energibehovet overstiger forsyningen, hvilket resulterer i aktivering af nødsituationens livshistorie. Dette tjener til at lede dyret væk fra normale livshistoriefaser til en overlevelsestilstand, der reducerer allostatisk belastning og genvinder positiv energibalance. Den normale livscyklus kan genoptages, når forstyrrelsen passerer.
- Type 2 allostatisk overbelastning begynder, når der er tilstrækkeligt eller endog overskydende energiforbrug ledsaget af social konflikt og andre former for social dysfunktion.
- Sidstnævnte er tilfældet i det menneskelige samfund og visse situationer, der påvirker dyr i fangenskab.
- I alle tilfælde vokser sekretion af glukokortikosteroider og aktivitet hos andre mediatorer af allostase, såsom det autonome nervesystem, CNS-neurotransmittere og inflammatoriske cytokiner og afviger med allostatisk belastning.
- Hvis allostatisk belastning er kronisk høj, udvikler patologier sig.
- Type 2 allostatisk overbelastning udløser ikke et flugtsvar og kan kun modvirkes gennem læring og ændringer i den sociale struktur.
- Nøgleord: Allostatisk belastning, stress, type 1, type 2

34

Sedikides, C., & Gregg, A. P. (2007). Portraits of the self. The Sage handbook of social psychology, 93-117. [25 sider.]

- Tema: 9 – selvpsykologi l
- Selvet klarer sig at være helt bekendt og frustrerende undvigende på samme tid.
- I første omgang rødme, ser det ud til, at hvis jeg ved noget, så ved jeg, at jeg er et selvbevidst væsen, en 'jeg' det tænker ikke kun, som Descartes berømt hævdede, men det fornemmer også, føler, ønsker, hensigter og virker.
- Alligevel etablerer du præcis, hvad dette er "jeg" og hvordan det formår at gøre hvad det gør, er en fremragende måde at passere en ellers uendelig rejse på British Rail.
- Faktisk, så glat har selvet syntes for nogle, at de har konkluderet det er kun en grammatisk fiktion eller en kulturel artefakt.
- En uvæsentlig selv af denne slags kunne aldrig være objektet videnskabelig kontrol: det kunne kun være tomt konstruere for lingvister at analysere eller for postmodernister til kritik.
- Socialpsykologer, der studerer Selvet afviser sådanne deflationelle fortolkninger imidlertid.
- De starter fra fuldblodet antagelse om, at selvet er reelt og det, selv om det kan indeholde et element af subjektivitet ansvarlig for ærefrygt og mystik gør det alligevel objektivt empirisk undersøgelse.
- Dette er tilfældet, vi definerer selvet som totaliteten af indbyrdes forbundne, men tydelige psykologiske fænomener, som enten ligger til grund, interagerer med årsagssammenhæng med eller afhænger af refleksiv bevidsthed.
- Nøgleord: Selvet, selvpsykologi

35

Swann Jr, W. B., Chang-Schneider, C., & Larsen McClarty, K. (2007). Do people's self-views matter? Self-concept and self-esteem in everyday life. American Psychologist, 62(2), 84-92. [10 sider.]

- Tema 9 – selvpsykologi
- Nylige forskere har afvist brugen af selvværd samt programmer designet til at forbedre det.
- Forfatterne udfordrer disse påstande på konceptuelle, metodologiske og empiriske grunde.
- De begynder med at foreslå, at omfanget af de seneste analyser har været for snævert og bør udvides til at omfatte specifikke såvel som globale selvsyn.
- Ved hjælp af denne konceptualisering placerer forfatterne nylige kritik i historisk sammenhæng og minder om, at tilsvarende skeptiske kommentarer om globale holdninger og træk inspirerede teoretiserende og empirisk forskning, der efterfølgende genoprettede troen på værdien af begge konstruktioner.
- Specifikt peger de på 3 strategier til opnåelse af mere optimistiske vurderinger af den forudsigelsesmæssige validitet af selvsynsudsigter: anerkendelse af brugen af at inkorporere yderligere variabler i prædiktive ordninger, der matcher specificiteten af forudsigere og kriterier og ved anvendelse af teoretisk orienterede standarder til vurdering af forudsigelseskriterium relationer.
- Forfatterne konkluderer, at selvsyn er vigtig, og at det er umagen værd og vigtigt at udvikle og gennemføre teoretisk informerede programmer for at forbedre dem.
- Nøgleord: Selvpsykologi, selvsyn

36

Swann, W. B., Jr., & Bosson, J. (2010). Self and identity. In S. T. Fiske, D. T. Gilbert, & G. Lindzey (Eds.), Handbook of social psychology (5th ed., pp. 589–628). New York, NY: McGraw-Hill. [29 sider.]

- Emne: 9 – selvpsykologi l
- Fremkomsten af "Neo-Jamesian" Self
- Selv som mental repræsentation
- Oprindelser af selvrepræsentationer
- Motiverende egenskaber ved selvet
- Selv i forhold til andre
- Identitetsforhandling og ændring
- OBS: Teksten ikke fundet!
- Nøgleord: Selv, identitet

37

Sedikides, C., & Gregg, A. P. (2008). Self-enhancement: Food for thought. Perspectives on Psychological Science, 3, 102–116. [12 sider.]

- Tema 10: Selvpsykologi del 2
- Selvforstærkning betegner en klasse af psykologiske fænomener, der involverer at tage en tendentisk positiv holdning til sig selv.
- Vi skelner mellem fire niveauer af selvforstærkning
o en observeret virkning
o en løbende proces
o en personlighedskarakter
o et underliggende motiv
- brug derefter disse forskelle til at organisere rigdom af relevant forskning.
- For at gøre disse sondringer intuitive tegner vi en udvidet analogi mellem selvforstærkning og fænomenet med at spise.
- Blandt de emner vi adresserer er
o (a) manifestationer af selvforstærkning, både indlysende og subtile og rivaliserende fortolkninger
o (b) eksperimentelt dokumenteret dynamik til at bekræfte og true egoet
o (c) forøget selvforbedring, betragtet sammen med andre intrapsykiske fænomener og på tværs af forskellige kulturer.
- Selvforbedring, som at spise, er en fundamental del af menneskets natur.
- Nøgleord: Selvforstærkning/forbedring

38

Johnson, D. D. P. & Fowler, J. H. 2011. ―The evolution of overconfidence. Nature 477, 317–320. [4 sider.]

- Tema 10: Selvpsykologi del 2
- Selvtillid er en væsentlig bestanddel af succes inden for en bred vifte af domæner lige fra jobpræstation og mental sundhed til sport, forretning og kamp.
- Nogle forfattere har foreslået, at ikke bare selvtillid, men overmod - at tro på, at du er bedre, end du er i virkeligheden - er fordelagtig, fordi den tjener til at øge ambitioner, moral, beslutsomhed, vedholdenhed eller troværdigheden af at bløffe, hvilket skaber en selvopfyldende profeti, hvor overdrevet tillid øger faktisk sandsynligheden for succes.
- Overmod fører dog også til fejlbehæftede vurderinger, urealistiske forventninger og farlige beslutninger, så det forbliver et puslespil, hvordan en sådan falsk tro kunne udvikle sig eller forblive stabil i en befolkning af konkurrerende strategier, der indeholder nøjagtige og upartiske overbevisninger.
- Her præsenterer vi en evolutionær model, der viser, at modstridigt overbelastning maksimerer individuel træning, og befolkningen har tendens til at blive overmodige så længe fordelene ved anfægtede ressourcer er tilstrækkeligt store sammenlignet med omkostningerne ved konkurrencen.
- I modsætning hertil er upartiske strategier kun stabile under begrænsede forhold.
- Det faktum, at overmodige populationer er evolutionært stabile i en lang række miljøer, kan medvirke til at forklare, hvorfor overmod forbliver fremherskende i dag, selv om det bidrager til hubris, markedsbobler, økonomiske sammenbrud, politiske fejl, katastrofer og dyre krige.
- Nøgleord: Selvtillid, overmod, evolution

39

McKay, R. T. & Dennett, D. C. (2009) The evolution of misbelief. Behavioral and Brain Sciences 32(6):493–551. Med diskussion. [59 sider.]

- Tema 10: Selvpsykologi del 2
- Fra et evolutionsmæssigt synspunkt er en standardformodning, at sande overbevisninger er adaptive og Mistillids maladaptive.
- Men hvis mennesker er biologisk konstrueret til at bedømme verden præcist og for at danne sande overbevisninger, hvordan skal vi forklare rutinen undtagelser fra denne regel? Hvordan kan vi regne for fejlagtige overbevisninger, bizarre vrangforestillinger og tilfælde af selvbedrag?
- Vi udforsker dette spørgsmål i detaljer.
- Vi begynder med at artikulere en sondring mellem to generelle typer misforståelser: dem der følger af opdeling i det normale funktionssystem for trodannelsessystemet (fx vrangforestillinger) og dem der opstår i det normale forløbsystemets operationer (fx overbevisninger baseret på ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger).
- Den førstnævnte er forekomster af biologisk dysfunktion eller patologi, der afspejler "strafbare" begrænsninger af evolutionært design.
- Selvom sidstnævnte kategori indeholder uønsket (men tolerable) biprodukter af "tilgiveligt" begrænset design, vores stenbrud er en omstridt underklasse i denne kategori: Mistillids bedst tænkt som designfunktioner.
- Sådanne misforståelser, i modsætning til lejlighedsvis heldige løgn, ville have været systematisk adaptive i evolutionært forbi.
- Sådanne misforståelser ville desuden ikke kunne reduceres til dømmende - men doxastisk1 ikke-fælles - handlingspolitikker.
- Endelig, Sådanne misforståelser ville have været adaptive i sig selv, der udgjorde mere end blot biprodukter af adaptivt forudindtaget mistillidsproducerende systemer.
- Vi undersøger en række potentielle kandidater til udviklet Mistillid og konkluderer, at kun de undersøgte positive illusioner opfylder vores kriterier.
- Nøgleord: adaptiv; tro; vrangforestillinger; design; udvikling; misopfattelse; positive illusioner; religion; selvbedrag

40

Crocker, J., Moeller, S., & Burson, A. (2010). The Costly Pursuit of Self-Esteem. Handbook of personality and self-regulation, 403-424. (22 sider).

- Tema 10: Selvpsykologi del 2
- Forskere har for nylig stillet spørgsmålstegn ved fordelene ved at have et højt selvværd.
- Forfatterne foreslår, at vigtigheden af selvværd ligger mere i, hvordan folk stræber efter det, snarere end om det er højt eller lavt.
- De hævder, at folk i områder, hvor deres selvværd er investeret, vedtager målet om at validere deres evner og kvaliteter og dermed deres selvværd.
- Når folk har selvvalideringsmål, reagerer de på trusler i disse domæner på måder der underminerer læring; slægtskab; autonomi og selvregulering og over tid, mental og fysisk sundhed.
- De kortsigtede følelsesmæssige fordele ved at forfølge selvværd opvejes ofte af langsigtede omkostninger.
- Tidligere forskning om selvværd er genfortolket med hensyn til selvværdstrid. Kulturelle rødder i udøvelsen af selvværd betragtes.
- Endelig drøftes alternativerne til at forfølge selvværd og måder at undgå omkostningerne på.
- Nøgleord: Selvværd, fordele, kultur

41

Stanovich KE. 2004. The Robot’s Rebellion: Finding Meaning in the Age of Darwin. Chicago: Chicago Univ. Press. Kap 3, 6 og 7. [72 sider.]

- Emne 11 – automatik I sindet
- tanken om at vi kan være robotter er ikke længere sciencefictionens ting; årtier af forskning i evolutionær biologi og kognitiv videnskab har ført mange anerkendte videnskabsmænd til den konklusion, at ifølge de universelle darwinismes forskrifter er mennesker kun værter for to replikatorer (gener og memes), som ikke har nogen interesse for os, undtagen som ledninger til replikation. Richard Dawkins for eksempel skød os ind i at indse, at vi bare er overlevelsesmekanismer til vores egne gener, sofistikerede robotter til brug for store kolonier af replikatorer, til hvem begreber om rationalitet, intelligens, agentur og selv den menneskelige sjæl er irrelevante
- Ved at acceptere og nu kraftigt reagere på denne decentering og forstyrrende ide, giver Keith Stanovich værktøjerne til "robotens oprør" et program af kognitiv reform, der er nødvendig for at fremme menneskelige interesser over replikatorernes begrænsede interesse og definere vores egne autonome mål som individ mennesker. Han viser, hvordan begreberne rationel tænkning fra kognitiv videnskab interagerer med evolutionens logik for at skabe muligheder for mennesker til at strukturere deres adfærd for at tjene deres egne mål. Disse evaluerende aktiviteter i hjernen, hævder han, opfylder behovet for at tilskrive betydning for menneskelivet.
- Vi kan godt være robotter, men vi er de eneste robotter, der har opdaget det faktum. Kun ved at anerkende os selv som sådan, argumenterer Stanovich, kan vi begynde at konstruere et selvbegreb baseret på det, der virkelig er entydigt om mennesker: at de får kontrol over deres liv på en måde, der er unik blandt livsformer på Jorden - gennem rationel selvbestemmelse.
- Nøgleord: automatik, mennesket som robot

42

Suhler, C. L., & Churchland, P. S. (2009). Control: conscious and otherwise. Trends in Cognitive Science, 13, 341–347. [7 sider.]

- EMNE 12 – bevidst og ubevidst
- Socialpsykologer har vist, at menneskelige beslutninger er følsomme for mange almindelige, muligvis ubevidste situationer, der motiverer synspunktet om, at kontrollen i vid udstrækning er illusorisk, og at vores valg i høj grad styres af sådanne eksterne forhold.
- Mod denne opfattelse er der tegn på, at selvkontrol og målvedligeholdelse regelmæssigt udvises af mennesker og andre dyr samt bevis for neurobiologiske processer, der understøtter sådan kontrol.
- Evolutionært set har dyr med en robust evne til at udøve kontrol - både bevidst og ubevidst - sandsynligvis haft en selektiv fordel.
- Modbalanceringsdata peger således på en konto af kontrol, der ser en vigtig rolle for ubevidst kontrol i handling og målvedligeholdelse.
- Vi foreslår en konceptuel kontrolmodel, der omfatter sådan ubevidst kontrol og forbindelser i kontrol adfærd til neurobiologiske parametre.
- Nøgleord: Bevidst og ubevidst kontrol.

43

von Hippel, W., and Trivers, R. (2011). The evolution and psychology of self-deception. Behavioral and Brain Sciences, 34, 1-16. [14 sider.]

- EMNE 12 – bevidst og ubevidst
- I denne artikel hævder vi, at selvbedrag udviklet sig for at lette interpersonel bedrag ved at tillade folk at undgå tegnene til bevidst bedrag, der kunne afsløre vildledende hensigt.
- Selvbedrag har to ekstra fordele:
o Det eliminerer den dyre kognitive belastning, der typisk er forbundet med bedrageri, og det kan minimere gengældelse, hvis bedragene opdages.
- Udover sin rolle i specifikke bedragerier, giver selvbedragende selvforbedring også mulighed for at vise mere selvtillid end det er berettiget, hvilket har mange sociale fordele.
- Spørgsmålet opstår da af, hvordan selvet kan være både bedrager og bedraget.
- Vi foreslår, at dette opnås gennem dissociationer af mentale processer, herunder bevidste versus ubevidste minder, bevidste versus ubevidste holdninger og automatisk mod kontrollerede processer.
- I betragtning af de forskellige metoder til at bedrage andre, bør det ikke komme som nogen overraskelse, at selvbedrag manifesterer sig i en række forskellige psykologiske processer, og vi diskuterer forskellige former for selvbedrag.
- Vi diskuterer så interpersonelle versus intrapersonal karakter af selvbedrag, før vi overvejer niveauerne af bevidsthed, hvormed selvet kan blive bedraget.
- Endelig kontrasterer vi vores evolutionære tilgang til selvbedrag med aktuelle teorier og debatter i psykologi og overvejer nogle af omkostningerne forbundet med selvbedrag.
- Nøgleord: bedrageri, ubevidst og bevidst, udvise selvtillid, sociale fordele, lette interpersonel bedrag.

44

Haselton, M. G. (2007). Error Management Theory. In R. F. Baumeister and K. D. Vohs, editors, Encyclopedia of social psychology, volume 1, pages 311–312. Thousand Oaks, CA: Sage. [23 sider.]

- EMNE 12 – bevidst og ubevidst
- Fejlstyringsteori er en teori med betydeligt omfang og ny indflydelse.
- Teorien hævder, at kognitive forstyrrelser ikke nødvendigvis afspejler mangler i evolutionært design, men at de kan være bedst udtænkt som designfunktioner.
- Desværre er eksisterende konti vage med hensyn til nøglen begrebet bias.
- Resultatet er, at det er uklart, at de kognitive forstyrrelser, som teorien forsøger at forsvare er ikke blot en form for adfærdsmæssig bias, i hvilket tilfælde teorien reducerer til en version af forventet nytteværdi teori.
- Vi foreslår nogle præciseringer og forbedringer af fejlstyringsteori ved at understrege vigtige forskelle mellem forskellige former for adfærdsmæssig og kognitiv bias. Vi fremhæver også en nøgle antagelse, at kapaciteten for bayesiske overbevisninger er underlagt begrænsninger.
- Denne antagelse er nødvendig for hvad vi ser som fejlhåndteringsteori's helt nye krav: de adfærdsmæssige tendenser, der skal undgås dyre fejl kan hvile på systematiske afvigelser fr bayesiske overbevisninger, og at sidstnævnte kan være adaptiv for så vidt som de genererer førstnævnte.
- Fejlstyringsteori (EMT) er en omfattende teori om perception og kognitionsforebyggelse skabt af David Buss og Martie Haselton. Hvordan mennesker tænker og træffer beslutninger ved hjælp af heuristik og forspændinger, kan indlejres i den menneskelige hjerne. Som Ebbinghaus-Titchener-cirklerne illustrerer, er en persons syn på hvilken af de (orange) centercirkler større, subjektiv og kan medføre en fejlagtig fortolkning af virkeligheden. Det vil sige at begge cirkler er af samme størrelse, men hver person kan fortolke oplysningerne præsenteret forskelligt afhængigt af hvilken forstyrrelse de er afhængige af for at træffe beslutningen.
- Nøgleord: fejlstyring, kognitive processer, subjektiv, fejlagtig fortolkning af virkelighed.

45

Haselton, M. G. and Nettle, D. (2006). The Paranoid Optimist: An Integrative Evolutionary Model of Cognitive Biases. Personality and Social Psychology Review, 10: 47-66. [17 sider.]

- EMNE 12 – bevidst og ubevidst
- Menneskelig kognition er ofte biased. Vi foreslår disse effekter, og en række andre kan alle forstås ud fra et evolutionært psykologisk perspektiv.
- I denne artikel uddyber vi fejlstyringsteori.
- EMT forudsiger, at hvis domme foretages under usikkerhed, og omkostningerne ved falske positive og falske negative fejl har været asymmetriske over evolutionær historie, bør selektionen have favoriseret den bias som har mindst kostbare fejl.
- Dette perspektiv integrerer en bred vifte af effekter under en enkelt forklarende paraply, og det giver nye indholdsspecifikke forudsigelser.
- Nøgleord. Fejlstyringsteori, kogntive biases,

46

MacDonald, G. (2009). Social pain and hurt feelings. In P.J. Corr & G. Matthews (Red.), The Cambridge Handbook of Personality Psychology (pp. 541-555). New York: Cambridge University Press. [22 sider.]

- Emne 13. Psykens værnesystem
- I dette kapitel er mit mål at undersøge, om en bedre forståelse af erfaringer med såret følelser kan opnås ved at konceptualisere denne følelse som en anden form for sådan social smerte. Jeg vil begynde med at danne grundlag for at fortolke såret følelser som virkelig smertefuldt, herunder definitioner af relevante udtryk, beviser for funktionelle overlappe mellem social og fysisk smerte, og argumenter for at overveje såret følelser som en diskret følelsesmæssig tilstand.
- Dernæst vil jeg undersøge forskningen om årsagerne til såret følelser konkluderer, at social skade eller skade på troen på tilgængeligheden af social støtte fører til sådan smerte.
- Jeg vil derefter undersøge dokumenterede reaktioner for at skade følelser, herunder overraskelse og forvirring, relationel distancering, konflikt de-eskalering taktik og udøvelse af social forbindelse.
- Denne konstellation af reaktioner antyder en iboende tilgang / undgåelse konflikt motiveret af ondt, der bliver tydelig i forskning på individuelle forskelle i følsomhed for onde følelser.
- Endelig vil jeg kort bemærke nogle konsekvenser for fremtidige undersøgelser af indramning af reaktioner for at skade følelser i tilgang / undgåelse vilkår.

- Mennesker bruger almindeligvis smertebegreber når de henviser til deres reaktioner på ubehagelige sociale omstændigheder. Vi taler om ”sårede følelser”, ”et stik i hjertet”, ”at det gør ondt i sjælen” og ”sorgens smerte”. Efter alt at dømme er denne sammenkobling mellem social og fysisk smerte almindelig og måske universel (Eisenberger & Lieberman, 2005; MacDonald & Leary, 2005)

- Der er stigende evidens for den opfattelse, at det fysiske smertesystem hos sociale pattedyr og i særlig høj grad blandt mennesker er grundlaget for det psykologiske smertesystem (Hagen & Barrett, 2007). Således er der betydeligt hjernefysiologisk overlap mellem fysisk og psykologisk smertereaktion. Den psykologiske smertereaktion er således en evolutionær modifikation og videreudvikling af det fysiske smertesystem. Da det fysiske smertesystem er en central komponent i kroppens immunsystem, giver det i høj grad mening at se udviklingen af et psykisk smertesystem som et led i udviklingen af et psykisk immunsystem.9 Dette er grundlaget for teorien om det sociale smertesystem.

47

Eisenberger, N.I., Jarcho, J.M., Lieberman, M.D., & Naliboff, B.D. (2006). An experimental study of shared sensitivity to physical pain and social rejection. Pain, 126, 132-138. [7 sider.]

- Nylige beviser peger på en eventuel overlapning i de neurale systemer, der ligger til grund for den urolige oplevelse, der ledsager fysisk smerte og social afvisning (Eisenberger et al., 2003). Den foreliggende undersøgelse afprøvede to hypoteser, der stammer fra denne foreslåede overlapning, nemlig: (1) at baseline følsomheden over for fysisk smerte vil forudsige følsomhed overfor social afvisning og (2) at erfaringer, der øger social nød, vil øge følsomheden over for fysisk smerte også. I den aktuelle undersøgelse blev deltagernes baseline kutane varmesmerter ubehagelige tærskler vurderet inden færdiggørelsen af en opgave, der manipulerede følelser af social nød. I løbet af denne opgave spillede deltagerne et virtuelt kuglebanespil, angiveligt med to andre individer, hvor de enten var vedvarende inkluderet (social inklusionstilstand), eller de blev udeladt af spillet ved enten at være aldrig inkluderet eller ved at være åbenlyst udelukket ( sociale afvisningsforhold). I slutningen af spillet blev der leveret tre smertestimuli, og deltagere vurderede hver enkelt ubehag. Resultater viste, at større baseline følsomhed over for smerte (lavere smerte ubehagelighed tærskler) var forbundet med større selvrapporteret social nød som reaktion på de sociale afvisning forhold. Derudover var der større rapporter om social nød i forbindelse med de sociale afslagsproblemer, der var forbundet med større rapporter om smerte ubehag for de termiske stimuli, der blev leveret i slutningen af spillet. Disse resultater giver yderligere støtte til hypotesen om, at smerteangreb og social nød er forbundet med neurokognitive substrater. Implikationer for kliniske populationer diskuteres.
- Ved social afvisning – større følelse af smerte

48

Bargh, J. A., & Shalev, I. (2011). The substitutability of physical and social warmth in daily life. Emotion. Advanced online publication. [8 sider.]

lassisk og moderne forskning om personers opfattelse har vist den overordnede betydning af interpersonel varme. Nylig forskning på legemliggjort erkendelse har vist, at følelser af social varme eller kulde kan fremkaldes af oplevelser af fysisk varme eller kulde, og omvendt. Her viser vi, at folk har en tendens til selvregulering af deres følelser af social varme gennem applikationer af fysisk varme, tilsyneladende uden udtrykkelig bevidsthed om at gøre det. I undersøgelse 1 var højere score på en måling af kronisk ensomhed (social forkølelse) forbundet med en øget tendens til at tage varme bade eller brusere. I undersøgelse 2 øgede en fysisk kuldehåndtering signifikant følelser af ensomhed. I Study 3 blev behovet for social tilknytning og for følelsesregulering udløst af en tidligere afvisningserfaring senere fjernet af en interpoleret fysisk varmeoplevelse. Studie 4 fremlagde bevis for, at folk ikke er eksplicit opmærksomme på forholdet mellem fysisk og social varme (kulde), da de ikke anser en målmand, der ofte bader for at være mere ensom end en, der ikke gør det, med alt andet lige. Sammen tyder disse fund på, at fysisk og social varme i et vist omfang er substituerbar i det daglige liv, og at denne substitution afspejler en ubevidst selvregulerende mekanisme.

49

Boyer P, Lienard P (2006) Why ritualized behavior? Behav Brain Sci 29:1–56. [47 sider.]

IKKE FUNDET

50

Oaten, M., Stevenson, R.J., & Case, T.I. (2009). Disgust as a disease avoidance mechanism. Psychological Bulletin, 135, 303–321. [15 sider.]

- Mange forskere har hævdet, at følelsen af afsky fungerer for at beskytte os mod sygdom. Selv om der har været flere diskussioner om denne hypotese, har ingen endnu gennemgået beviser i sin helhed. Forfatterne udleder 14 hypoteser fra en sygdomsunddragelseskonto og vurderer evidenserne for hver af dem, idet de tager udgangspunkt i forskning om patogenunddragelse hos dyr og empirisk forskning på afsky. I alle tilfælde end 1 tilfælde favoriserer beviset en sygdomsunddragelseskonto. Det foreslås, at afsky er fremkaldt af objekter / personer, der besidder bestemte typer af forberedte træk, der betegner sygdom. Sådanne simple afsky er direkte sygdomsrelaterede, erhverves i barndommen og er i stand til at forurene andre genstande / mennesker. De komplekse afskyninger, som senere opstår i udvikling, kan formidles af flere følelser. I disse tilfælde kan krænkelser af samfundsmæssige normer, der kan underordne en sygdomsunddragelsesfunktion, især med hensyn til mad og sex, virke som påmindelser om simple afskyelskere og dermed generere afsky og motivere overholdelse. Forfatterne finder stærk støtte til en sygdomsunddragelseskonto og foreslår, at det giver en måde at bygge bro over kløften mellem konkrete og ideologiske konti af afsky mekanismen.
- Afsky eller væmmelse menes at være en følelse, der beskytter os, fordi det får os til at undgå noget, der kunne overføre sygdomme

51

Sharot T. (2011). The Optimism Bias. New York: Panthon Books. Kap 2,3,5,6. [73 sider.]

- Evnen til at forudse er et kendetegn for kognition. Afledninger om, hvad der vil ske i fremtiden er afgørende for beslutningstagningen, så vi kan forberede vores handlinger for at undgå skade og få belønning. I betragtning af betydningen af disse fremtidige fremskrivninger, kan man forvente, at hjernen skal have en præcis og upartisk fremsyn. Mennesker udviser imidlertid en gennemtrængende og overraskende forvirring: Når det kommer til at forudsige, hvad der vil ske med os i morgen, næste uge eller halvtreds år fra nu, overvurderer vi sandsynligheden for positive begivenheder og undervurderer sandsynligheden for negative hændelser. For eksempel undervurderer vi vores chancer for at blive skilt, være i en bilulykke eller lider af kræft. Vi forventer også at leve længere end objektive foranstaltninger ville berettige, overvurdere vores succes på arbejdsmarkedet og tro på, at vores børn vil være specielt talentfulde. Dette fænomen er kendt som optimisme bias, og det er en af de mest konsistente, fremherskende og robuste biaser dokumenteret i psykologi og adfærdsmæssige økonomi.

52

Suddendorf, T. & Corballis, M. C. (2007a) The evolution of foresight: What is mental time travel and is it unique to humans? Behavioral and Brain Sciences 30(3):299–345. Med discussion. [47 sider.]

- I en dynamisk verden kan mekanismer, der tillader forudsigelse af fremtidige situationer, give en selektiv fordel. Vi foreslår, at hukommelsessystemerne adskiller sig i den grad af fleksibilitet, de tilbyder for forudgående adfærd, og fremsætter en tilsvarende taxonomi for prospektion. Den adaptive fordel ved ethvert hukommelsessystem kan kun ligge i, hvad det bidrager til fremtidig overlevelse. Den mest fleksible er episodisk hukommelse, som vi foreslår, er en del af en mere generel fakultet for mentaltidsrejser, der gør det muligt for os ikke kun at gå tilbage i tiden, men også at forudse, planlægge og forme næsten enhver specifik fremtidshændelse. Vi gennemgår komparative undersøgelser og finder, at der på trods af øget forskning i området endnu ikke er overbevisende beviser for mental tidsrejse hos ikke-menneskelige dyr. Vi hævder, at mental rejsetid ikke er et indkapslet kognitive system, men i stedet omfatter flere subsidiære mekanismer. En teatermetafor tjener som en analogi for de slags mekanismer, der er nødvendige for effektiv mental rejsetid. Vi foreslår, at fremtidig forskning bør overveje disse mekanismer ud over direkte beviser for fremtidig rettet handling. Vi hævder, at fremkomsten af mental tidsrejse i evolution var et afgørende skridt i retning af vores nuværende succes.

53

Tracy, J. L.; Robins, R. W. (2004). Putting the self into self-conscious emotions: A theoretical model. Psychological Inquiry, Vol 15(2), 103-125. [20 sider.]

- Emne 14: Selv og emotioner
- Selvbevidste følelser (fx skam, stolthed) er grundlæggende vigtige for en bred vifte af psykologiske processer, men de har fået relativt lidt opmærksomhed i forhold til andre mere "basale" følelser (fx tristhed, glæde).
- Denne artikel beskriver de unikke træk, som adskiller selvbevidste fra basale følelser og forklarer derfor, hvorfor almindeligt accepterede modeller af grundlæggende følelser ikke på en tilstrækkelig måde fanger den selvbevidste følelsesproces.
- Forfatterne præsenterer en ny model af selvbevidste følelser, specificerer et sæt forudsigelser afledt af modellen og anvender modellen til narcissistisk selvværd regulering.
- Endelig diskuterer forfatterne modellens bredere konsekvenser for fremtidig forskning om selv og følelser.
- Nøgleord: Selvbevidste følelser, emotioner

54

Nesse, R. M. (1990). Evolutionary explanations of emotions. Human nature, 1(3), 261-289.[26 sider.]

- Emne 14: Selv og emotioner
- Følelser kan forklares som specialiserede stater, formet ved naturlig udvælgelse, der øger fitness i bestemte situationer.
- Den fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige karakteristika ved en bestemt følelse kan være analyseres som muligt designfunktioner, der øger evnen til at klare de trusler og muligheder, der er til stede i den tilsvarende situation.
- Den her tilgang til forståelse af evolutionære funktioner følelser er illustreret ved korrespondancen mellem (a) subtyperne af frygt og de forskellige former for trussel; (b) Attributterne til lykke og sorg og de ændringer, der ville være fordelagtige i gunstige og ubeboelige situationer; og (c) de sociale følelser og de adaptive udfordringer af gensidighedsforhold.
- Ud over at adressere en kerne teoretisk problem deles af evolutionær og kognitiv psykologi, eksplicit formuleringer af de evolutionsmæssige funktioner i specifikke følelser er praktiske betydning for forståelse og behandling af følelsesmæssige lidelser.
- Nøgleord: Evolution, emotioner

55

Pedersen, B.T. (2014). Konklusion: Selv, skam og stress. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis . Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 207-233]. (s 25 – omregnet til A4 sider).

- Emne 14: Selv og emotioner
- Kapitlet er et forsøg på at skitsere et teoretiske rammeværk for klinisk socialpsykologis stressforståelse.
- Et sådant anliggende omfatter dels et forsøg på at komme med et bud på hvilket subjektbegreb en moderne stress og arbejds- og organisationsteori bør forankre sig i, dels et forsøg på at udvikle et bredere symptombillede (inkl. Udredning og diagnostik) end dem som ellers har hersket indenfor det stress og arbejdspykologiske domæne.
- Dette anliggende er motiveret af et ønske om en mere nuanceret forståelse af de indre psykiske mekanismer, som også er involveret i individers belastninger og belastningsreaktioner samt af implikationer heraf i forhold til individets sociale indlejring og dets manøvreringsmuligheder
- Nøgøleord: Selv, skam, stress, klinisk socialpsykologi

56

Baldursson, E.B. (2009). Hyperstress s, København: Frydenlund. Kapitlerne: Selvet i klemme; Den helt normale sundhedsskadelige organisation; Den "skrøbelige" identitet; Når "tanken" er tom; Udbrændt eller "udbrændt" - det er spørgsmålet; Stress gør den kloge dum; Ledelse og den engagerede medarbejder; Angst æder sjæle op, s. 42-128 - svarer til 60 pensumsider); Arbejdspsykologien og "moderniteten" 131; Stress som "normalpsykologi", s. 131-175 - svarer til 38 pensumsider; Nye reaktionsformer - teoriens rolle 204-211; Stress: nødvendigt men problematisk bud på kritisk arbejdspsykologi 246-252, svarer til 15 pensumsider. Hyperstress samlet antal pensumsider: 113

- Emne 15: Hverdagslidelsernes udredning, diagnostik og etiologi.
- Formålet med Hyperstress er at vise, hvordan det moderne arbejde sætter en dagsorden, der omfatter nye reaktioner og psykiske problemer. Bogens konklusion er, at den bedste vej frem er en bedre og bredere forståelse af det moderne arbejde.
- Stress i vores moderne samfund er mere omfattende, omsiggribende og belastende end tidligere. Derfor kan man tale om hyperstress. Alligevel søger psykologer og arbejdslivsforskere ofte tilbage til industrisamfundet og det, der var, for at løse aktuelle problemer.
- Einar Baldursson gør op med denne tankegang og ser i stedet fremad. Han erkender, at stress er et stort problem i vores moderne hverdag, men han foreslår, at vi i stedet finder en ny, fremadrettet forståelse af, hvordan det moderne samfunds udfordringer kan håndteres og forvaltes på en positiv og bæredygtig måde.
- For Baldursson handler det om at se på det hele liv – simpelt hen at sætte privatlivet sammen med arbejdslivet. For så længe vi mener, at personlige egenskaber er centrale arbejdsressourcer, kan man ikke ignorere dele af et livs betydning. Arbejdspsykologi bliver til livets psykologi.
- Bogen er et bidrag til en moderne arbejds- og organisationspsykologi. I 1. del ses der via både teori og cases på de psykiske reaktioner på krav og belastninger i arbejdet. I bogens 2. del diskuteres bl.a., hvilke forståelser vi kan trække på i fremtiden.
- Nøgleord: Hverdagslidelsernes udredning, diagnostik og etiologi, hyperstress

57

Pedersen, B.T. (2014). Destruktive gruppeprocesser og den idealiserende leder. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 167-200]. (s 30 - omregnet til A4 sider).

- Emne 16: Hverdagspsykologiens kliniske organsationspsykologi.
- I kapitlet er et centralt anliggende at identificere de bagvedliggende mekanismer der generede de synlige og manifestere disharmonier og konflikter der forelå i den organisation som patienten var leder af.
- Der argumenteres for, at en forståelse af patientens sammenbrud må ske i et skæringspunkt mellem hhv. de forståelser og forventninger samt de diskursive legitimeringer der var i forhold til hendes rolle fra forskellige erfarings-, videns og forpligtelsesregimer.
- I casen undersøges både hvilke psykiske funktioner, patientens fortællinger tjener og hvilke utilsigtede processer i form af en videre disintegration af patientens psyke og identitet, som de kan være forbundet med.
- Det terapeutiske sigte er en dekonstruktion af patientens egne fortolknings- og meningsdannelsesforsøg gennem opnåelse af en mere præcis og afmystificeret forståelse af de sociale og organisatoriske processer og appeller hun har indlejret i og stod i en honoreringsfordring til.
- Nøgleord: caseanalyse, destruktive gruppeprocesser, idealiserende leder

58

Pedersen, B.T. (2014). Defensive organisatoriske værnemekanismer, forførelse, traumatisering og stresssammenbrud. I B.T. Pedersen (Red.), Klinisk Socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis . Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, [pp 93-114]. (s 20 - omregnet til A4 sider).

- Emne 16: Hverdagspsykologiens kliniske organsationspsykologi.
- I kapitlet argumenteres der for, at et aspekt ved en patients beretning er, at den repræsenterer et forsøg på at give mening i forhold til et liv og identitet som er krakeleret.
- Et centralt anliggende i det terapeutiske arbejde bliver derfor en dekonstruktion af de fortællinger, som patienten har etableret om sit sammenbrud.
- Traumatiseringen skyldes ikke udelukkende den ekstraordinært belastede situation, som patienten har befundet sig i men også hendes egne forståelsesforsøg.
- Disse private fortolkninger udfoldede sig indenfor rammerne af de organisatoriske og magtmæssige diskurser og forvaltninger i forhold til den oprydningsopgave, hun fik tildelt og påtog sig.
- Nøgleord: caseanalyse, værnemekanismer, stresssammenbrud