20 hurtige spørgsmål Flashcards
Eksamensrelateret - spørgsmål fra timerne
Hvilke filosofiske teologer forbindes med den klassiske Hermeneutik?
Friedrich Schleiermacher og Wilhelm Dilthey er filosofiske teologer, der er kendt for deres arbejde med klassisk hermeneutik.
Schleiermacher betragtes som grundlæggeren af moderne hermeneutik, mens Dilthey udviklede hermeneutikken som en metode til at forstå menneskers historiske og kulturelle udtryk.
Hvad er forskellen mellem Human/Samfundsvidenskaberne og Naturvidenskaben?
Forskellen ligger i deres forskningsområder: Human- og Samfundsvidenskaberne fokuserer på menneskelige og sociale fænomener, mens Naturvidenskaben undersøger lovmæssigheder i den fysiske natur. Et eksempel er forskellen mellem sociologi (Humanvidenskab) og biologi (Naturvidenskab).
Hvad forstås ved begrebet Hermeneutik?
Hermeneutik er en metodisk disciplin, der tilbyder værktøjer til at analysere handling og tekst. Det hjælper os med at fortolke og forstå komplekse tekster eller adfærd, som når en historiker fortolker gamle manuskripter.
Hvad er den Hermeneutiske Cirkel?
Den Hermeneutiske Cirkel refererer til ideen om, at forståelse er kontekstuel og opstår fra et dynamisk samspil mellem helhed og dele. For eksempel, for at forstå en sætning, må vi forstå de enkelte ord, og for at forstå ordene, skal vi forstå sætningen de indgår i.
Hvilke Syllogismer er aktive i den Hermeneutiske Cirkel?
Induktion, Deduktion, og Abduktion er alle tænkemåder, der bruges i hermeneutikken.
Induktion er at drage generelle konklusioner ud fra specifikke observationer.
Deduktion er at anvende generelle principper til specifikke tilfælde.
Abduktion er at foreslå den mest sandsynlige forklaring ud fra ufuldstændige observationer.
Hvad mener Dilthey med “re-experience” (hensættelse)?
Dilthey taler om “re-experience” eller hensættelse som nødvendigheden af at fordybe sig i forfatterens perspektiv for at nå en korrekt forståelse. Det indebærer et forsøg på at opleve teksten som forfatteren gjorde.
Forklar forskellen på Diltheys og Gadamers tilgang til Hermeneutik.
Dilthey understregede forståelsen gennem forfatterens oplevelse, mens Gadamer argumenterede for at forståelse altid involverer en dialog mellem fortolkeren og teksten, hvor begge er en del af den hermeneutiske cirkel og påvirkes af deres historiske og kulturelle horisonter.
Hvorfor afviser de Moderne Hermeneutikere re-experience?
Moderne hermeneutikere, som Gadamer, mener at vores forståelse er formet af vores egne erfaringer og fordomme, så en sand “re-experience” er ikke mulig. Vi kan ikke fuldstændig sætte os i en andens sted og opleve verden præcis som de gjorde.
Forklar Horisontsammensmeltning.
Horisontsammensmeltning er skabelsen af en fælles forståelseshorisont mellem fortolkeren og teksten. Dette sker, når fortolkerens og tekstens horisonter udvides og mødes, hvilket leder til ny forståelse. Det er som når to forskellige kulturer mødes og udveksler ideer, hvilket fører til nye perspektiver.
Hvordan ved forskeren, at der er opnået horisontsammensmeltning?
Forskeren ved at horisontsammensmeltning er opnået, når der opstår en ny, delt forståelse, ofte bekræftet gennem metoder som respondentvalidering, hvor deltagerne i en undersøgelse bekræfter forskerens fortolkning.
Hvad er en syllogisme? – og giv tre eksempler.
En syllogisme er en form for logisk argumentation, hvor en konklusion drages ud fra to præmisser. Der findes tre hovedtyper af syllogismer: induktion, deduktion og abduktion.
Induktion er processen med at drage en generalisering ud fra specifikke observationer. For eksempel, hvis man observerer, at solen er stået op hver dag i ens levetid, kan man induktivt konkludere, at solen altid vil stå op.
Deduktion er en logisk proces, hvor en specifik konklusion følger nødvendigvis fra en generel regel eller præmis. For eksempel, hvis alle mennesker er dødelige (generel præmis), og Sokrates er et menneske (specifik præmis), så kan man deduktivt konkludere, at Sokrates er dødelig.
Abduktion er en slutningsform, hvor man foreslår den mest sandsynlige forklaring ud fra de tilgængelige informationer. For eksempel, hvis man finder vådt græs om morgenen, kan man abduktivt slutte, at det har regnet natten over, da dette er den mest sandsynlige årsag.
Disse tre typer adskiller sig primært i deres udgangspunkt og tilgang til konklusionen: Induktion starter med specifikke data og bevæger sig mod en generel konklusion, deduktion starter med en generel regel og bevæger sig mod en specifik konklusion, mens abduktion starter med observationer og søger den mest sandsynlige forklaring.
Hvilken videnskabelig filosofi er baseret på en “a priori” erkendelse?
Rationalismen er baseret på “a priori” erkendelse, hvilket betyder, at visse principper eller viden er iboende og uafhængige af erfaring, som matematik eller logik.
Rationalismen er en filosofisk tilgang, der hævder, at den vigtigste kilde til menneskelig viden kommer fra den indre forståelse og brugen af fornuft snarere end sanselig erfaring. “A priori” erkendelse refererer til viden, der eksisterer i sindet før og uafhængigt af erfaring. Denne form for viden antages at være universel og nødvendig, hvilket betyder, at det gælder i alle tilfælde og kan ikke modsiges af erfaring.
For eksempel, rationalister argumenterer for, at koncepter som geometri og matematik er “a priori”, fordi vi kan forstå disse videnskaber gennem fornuft uden at skulle udføre fysiske eksperimenter for at bevise deres sandhed. Et andet eksempel er logikkens love, såsom “hvis A er sandt, og A medfører B, så er B også sandt”, hvilket ikke behøver at blive bekræftet gennem fysisk observation for at blive accepteret som sandt.
Rationalismen kontrasterer med empirismen, som fremhæver erfaring og sanselig observation som hovedkilder til viden. Empirister vil hævde, at uden erfaring ville vi ikke have nogen viden om matematik eller logik, mens rationalister vil hævde, at visse aspekter af disse videnskaber er indbyggede i den menneskelige forståelse og ikke direkte afhængige af den fysiske verdens observationer.
Hvilken videnskabelig filosofi er grundlaget for Positivismen?
Empirismen er grundlaget for Positivismen, som hævder, at viden skal stamme fra sensorisk erfaring og empiriske beviser.
Empirismen er en videnskabsteoretisk tilgang, som fremhæver betydningen af sensorisk erfaring og observation i dannelsen af viden. Ifølge empiristerne er vores sanser den primære kilde til vores viden om verden. De hævder, at al viden starter med og er begrænset af vores direkte erfaringer.
Positivismen, som har rødder i empirismen, tager dette et skridt videre ved at insistere på, at den eneste autentiske viden er videnskabelig viden, som er verificeret gennem empiriske beviser og metoder. Positivister tror på, at videnskabelige påstande skal kunne observeres og måles for at betragtes som meningsfulde. Dette princip benægter validiteten af metafysiske spekulationer og understreger vigtigheden af observationer og eksperimenter som grundlag for forståelse.
For eksempel, ifølge positivismen, er en hypotese eller teori kun meningsfuld, hvis den kan understøttes eller modbevises gennem observationer og eksperimentelle data. Dette synspunkt fremhæver objektivitet og søgen efter konkrete beviser som essentielle for videnskabelig forskning og viden.
Empirismen og positivismen har spillet en central rolle i udviklingen af moderne videnskab ved at fastlægge, at pålidelig viden kræver verifikation gennem direkte erfaring og kvantificerbare data.
Hvad mener Comté når han taler om en “Enhedsvidenskab”?
Comté mente med “Enhedsvidenskab” at alle videnskaber burde anvende Empirismen, hvilket betyder at videnskabelig viden bør baseres på observerbare fakta og erfaringer.
Med “Enhedsvidenskab” henviste han til ideen om, at alle videnskaber, fra fysik til sociologi, er forbundet og kan tilnærme sig sandhed og forståelse gennem de samme grundlæggende videnskabelige principper. Dette koncept forsøgte at forene naturvidenskaberne og humanvidenskaberne under et fælles videnskabeligt paradigme. Comté så dette som en progression af menneskelig viden fra religiøs og metafysisk tænkning, gennem abstrakt filosofisk tænkning, til en positivistisk og videnskabelig forståelse af verden.
Ifølge Comté skulle en sådan universal tilgang til videnskab ikke kun fremme viden, men også bidrage til social orden og fremskridt ved at erstatte overtro og spekulation med faktiske og anvendelige oplysninger.
Forklar “Asymmetritesen”.
Asymmetritesen er ideen om, at uendeligt mange observationer aldrig kan bevise en videnskabelig teori, men en enkelt observation kan være tilstrækkelig til at afvise den. Det er grundlaget for den videnskabelige metode, hvor en hypotese kan falsificeres men aldrig endeligt bekræftes.
