Sagens Afgørelse

Question 1

Sagens afgørelse bygger på jus og faktum. Hvad er disse?

Answer 1

Faktum: sagens omstændigheder - hvad er der sket?

Jus: det retlige grundlag - retskilder, praksis.

Question 2

Hvad er subsumption i forhold til sagens afgørelse?

Answer 2

Vurderingen af, om faktum kan henføres under jus - er omstændighederne, som gældende ret foreskriver?

Question 3

Hvad er kravet om fri bevisdømmelse?

Answer 3

Beviser i afgørelsessager skal vurderes objektivt og uden hensyn til lov og den verserende sag.

Question 4

Er der et krav om sikker skyld i afgørelsessager?

Answer 4

Nej - og heller intet almindeligt krav om hvor stor bevisbyrden skal være.
Graden af nødvendig sikkerhed vurderes konkret og er underlagt proportionalitetsprincippet.

Question 5

Er der samme krav om bevisbyrde i forvaltningen som ved domstolene?

Answer 5

Nej, ikke principielt. I praksis vil det dig være tilfældet, da forvaltningens afgørelser kan prøves ved domstolene.

Question 6

Hvem træffer afgørelser i en sag og på hvilket grundlag?

Answer 6

Den kompetente myndighed ved subsumption.

Question 7

Nævn de to afgørelsesformer og forklar dem.

Answer 7

Bureaukratisk afgørelsesform: den kompetente myndighed afgører gennem delegation efter de gældende subordinationsforhold.
Afgørelse i kollektive organer: afgørelse sker formelt ved afstemning. Disse afgørelser forberedes ofte bureaukratisk.

Question 8

Hvad er formandens opgave i forbindelse med afgørelse i kollegiale organer?

Answer 8

At formulere et afstemningstema: hvad stemmes der helt præcist om og hvad er rækkefølgen?

Question 9

I kollegiale organer er det formandens opgave at formulere et afstemningstema. Alligevel findes der hovedregler for afstemningens rækkefølge. Hvilke?

Answer 9

Procedureforslag afgøres forst ( vi venter med beslutning, til vi har mere information). Dernæst ændringsforslag - de mest vidtgående først.
Slutteligt hovedforslagene.

Question 10

Hvad sker der ved stemmelighed i kollegiale organer?

Answer 10

Som hovedregel falder forslaget.
Alternativt bestemmer formanden, eller der trækkes lod.
Kan forslaget ikke bortfalde, er det ofte en af de to andre metoder. I mange råd og nævn, bestemmer formanden ved stemmelighed.

Question 11

Er skriftlighed et krav ved afgørelsens bekendtgørelse?

Answer 11

Nej - men det er god forvaltningsskik.
Det sikrer, at borgeren ved, hvad der er blevet afgjort.
Jo mere indgribende afgørelsen er, jo mere taler for skriftlig bekendtgørelse.

Question 12

Afgørelser skal underskrives personligt. Hvorfor? (3)

Answer 12

1: for at placere ansvaret ved fejl.
2: for at kunne kontrollere for inhabilitet.
3: for at sikre mod forfalskning.

Question 13

Hvilke formkrav er der til afgørelsens meddelelse? (6)

Answer 13

1: skriftlig (god forvaltningsskik)
2: personlig underskrift
3: det skal fremgå hvilken myndighed, der har afgjort sagen
4: klagefrister og -vejledning hvis relevant
5: parten eller repræsentanten meddeles direkte
6: høfligt og simpelt sprog

Question 14

Hvis ansvar er det at sikre forståelighed ved sproglige barrierer?

Answer 14

Forvaltningens - den skal sikre tolkning.

Question 15

Hvad siger koncipistreglen i relation til meddelelsen af sagsafgørelser?

Answer 15

At myndigheden har ansvaret ved uforståelige eller misvisende formuleringer.

Question 16

Hvornår skal afgørelser følges af en begrundelse?

Answer 16

Altid - med mindre parten har fået fuldt medhold.

Question 17

Hvornår er der krav om samtidig begrundelse ved bekendtgørelse af sagens udfald? (4)

Answer 17

• afgørelsessager
• meddelt skriftligt
• ikke fuldt ud medhold
• til parter i sagen (ikke ved generelle afgørelser)

Question 18

Hvad er formålet med at begrunde afgørelser? (4)

Answer 18

• Så parten forstår afgørelsen (retssikkerhed)
• så parten kan tage stilling og klage
• for at tvinge sagsbehandlere til grundig behandling
• for at afgørelsen kan danne præcedens

Question 19

Som hovedregel følges bekendtgørelser af samtidig begrundelse (P22). Hvornår vil dette ikke være et krav (P23)?

Answer 19

Hvis afgørelsen bekendtgøres mundtligt - eks. Hvis det haster. Her har parten 14 dage til at anmode om skriftlig begrundelse.

Question 20

Hvad indeholder begrundelser for afgørelsessager? (2) Og er det tilstrækkeligt med allerede fordi-begrundelser?

Answer 20

Jus og fakta.

Allerede fordi-begrundelser er tilstrækkelige (eks. Overskredne frister).

Question 21

Afgørelser kan være objektivt og subjektivt rigtige. Hvad er forskellen?

Answer 21

Objektivt rigtige afgørelser ligger de rigtige love til grund for afgørelsen - korrekt subsumption.
Subjektivt rigtige afgørelser er ærlige i forhold til hvad der egentligt er blevet lagt vægt på. Alle hovedhensyn skal fremgå.

Question 22

Er standardbegrundelser tilstrækkelige?

Answer 22

Ja! Fordelen er, at de sikrer ligebehandling.

Question 23

Hvad er konsekvensen ved manglende begrundelse?

Answer 23

Kravet om begrundelser er en garantiforskrift - med mindre begrundelsesmanglen er uvæsentlig, kan det medføre ugyldighed - eks. Afskedigelse af ledende sygeplejerske på Samsø.

Question 24

Hvornår er der krav om klagevejledning? (4)

Answer 24

1: afgørelsessager
2: skriftlig bekendtgørelse (god forvaltningsskik også at vejlede mundtligt)
3: parten har ikke fået fuldt medhold
4: der skal være en myndighed at klage til (ikke blot ombudsmanden)

Question 25

Hvad er retsvirkningen af manglende klagevejledning?

Answer 25

Klagefristen skubbes.

Det er en ordensforskrift, så der er ikke ugyldighed.

Question 26

Er der lovpligtigt at bekendtgøre forvaltningsakter ligesom love?

Answer 26

Nej - men det er en retssædvane at bekendtgøre direkte til de berørte. Først ved bekendtgørelsen har de retsvirkning.