Ledlære

Question 1

Hvor mange frihedsgrader findes det?

Answer 1

6 frihedsgrader, opdelt i 3 forskydninger: transversale, sagitale og vertikale, samt tre vinkelbevægelser.

Question 2

Hvad er med til at sænke et segments bevægelsesmuligheder/frihedsgradet?

Answer 2

Når et segment er bundet til et led, så vil nogle bevægelser være blokeret eller sænket af ledet, dog vil der komme en forøgelse i stabilitet.

Question 3

Hvordan kan det være, at hånden, på trods af at den er bundet til armen, stadig har seks frihedsgrader?

Answer 3

Dette gøres ved hjælp af en kinetisk kæde. I en kinetisk kæde vil endeorganet, i dette tilfælde hånden, have antallet af frihedsgrader den kinetiske kæde har -1. Da armens kinetiske kæde har en sum af 7 frihedsgrader, så får endeorganet (hånden) 6.

Question 4

Hvad er de to overordnede typer af led?

Answer 4

Uægte og ægte led.

Question 5

Hvad er forskellen på ægte og uægte led?

Answer 5

I uægte led, der er ledstykkerne forbundet af et støttevæv, mens ægte led er forbundet af en ledhule.

Ægte led har kun 1, 2 eller 3 led, mens uægte led kan have 3 eller flere.

Question 6

Hvilke typer led deler man de uægte led op i?

Answer 6

Syndesmoser (bindevævsled), synchondroser (bruskvævsled) og synostoser (sjældne, men er når led forbener).

Question 7

Hvilken type af led er der i kraniekalotten?

Answer 7

En speciel form for syndesmoser kaldt suturer.

Question 8

Hvad er gældende for syndesmoser?

Answer 8

At bevægelsen er fri i leddet, men med et pludseligt stop i fiberretningen.

Question 9

Hvad er specielt ved de frihedsgrader, som et led ikke har?

Answer 9

At selv hvis et led har 5 frihedsgrader, så er det den manglende frihedsgrad der styrer ledets styrende og begrænsende funktion, og det er over for den at trauma forekommer.

Question 10

Hvad opdeles bruskled op i?

Answer 10

Primære og sekundære synchondroser.

Primære synchondroser er rest af det oprindelige bruskskelet. De er simpelt opbygget og består af hyalinbrusk med et perichondrium af bindevæv på overfladen.
De kan være permanente som ribbensbrusk eller transitoriske som epifyseskiverne.

Den sekundære synchondrose, også kaldt symfysen, er mere kompliceret opbygget.

Den består i sin fuldt udviklede tilstand af en tyk skive af støttevæv, som er gjort fast til de tilstødende knogler via en tynd plade af hyalinbrusk. Denne skive af støttevæv består af koncentriske lameller af fibrøst væv yderst og en kerne af vikøs væske centralt.

Når kernen af vikøs væske belastes, så anspændes de omkringliggende lameller, så skiven ender altså med at være et slags kompressionselement.

Sekundære synchondroser er ejendommelige ved at være uden kar og nerver. De ernæres ved diffusion gennem den hyaline endebrusk.

Eksempler på sekundære synchondroser er mellem hvirvellegemerne.

Question 11

Hvad er det latinske navn for ledhulen i det ægte led?

Answer 11

Cavitas articularis.

Question 12

Hvordan er ledhulen placeret?

Answer 12

Mellem de bruskbeklædte ledflader, og er aflukket mod omgivelserne af en synovialismembran.

Question 13

Hvad er specielt ved ledbevægelser i ægte led?

Answer 13

Bevægelserne er friktionsløse, og foregår i akser bestemt af ledfladernes krumninger og styrende ligamenter.

Question 14

Hvor mange frihedsgrader var der nu i ægte led?

Answer 14

Op til 3 frihedsgrader, og bevægelserne i disse frihedgrader har i ægte led som regel et stort bevægelsesomfang.

Question 15

Hvad er det latinske navn for ledbrusken?

Answer 15

Cartilago articularis.

Question 16

Hvad består ledbrusken af?

Answer 16

Hyalinbrusk (bortset fra i kæbeleddet og nøglebenets to led, hvor det er fibrøs brusk). Den friske ledbrusk har en glat spejlende blåhvid overflade.

Question 17

Hvad er tykkelsen af ledbrusken?

Answer 17

Mellem 0,2 og 6 mm. Den afhænger af de tryk der hviler på den pågældende ledflade: Des større tryk, des tykkere brusk; ledbrusken er derfor tykkere i UE end i OE.

Brusken har også forskellige tykkelser forskellige steder i samme led, i kugleled er brusken for eksempel tykkest ud for midten af ledhovedet, hvor det meste af trykket lægges.

Question 18

Hvad er ledbruskens funktion?

Answer 18

At knoglernes ledender bliver meget glatte, så de kan glide op ad hinanden med minimal friktion. Ledbrusken beskytter også det underliggende knoglevæv som et slidstærkt lag, samt fungerer som en trykelastisk stødpude, der kan derformeres.

Question 19

Hvilke typer af kar og nerver indeholder ledbrusken?

Answer 19

Den indeholder hverken blod eller lymfe kar, eller nerver. Ledbrusken har derfor ikke nogen følesans.

Question 20

Hvordan modtager ledbrusken ernæring?

Answer 20

hovedsageligt gennem diffusion fra ledvæsken.

Question 21

Hvordan påvirker alderdom ledbrusk?

Answer 21

Ledbrusken bliver nedslidt og degenererer med alderen. Dette sænker tykkelsen af ledbrusken, hvilket øger friktionen mellem ledene og kan føre til slidgigt.

Question 22

Hvad er det latinske navn for ledlæbe?

Answer 22

Labrum articulare.

Question 23

Hvor i kroppen findes der ledlæber?

Answer 23

I kroppens to store kugleled, skulderleddet og hofteleddet.

Question 24

Hvad er ledlæbens funktion?

Answer 24

Den forstørre ledskålen, så bevægelserne i ledskålen bliver mere sikre, knoglekanten beskyttes og ledskålen bliver eftergivelig i dens randparti.

Question 25

Hvad er det latinske navn for en ledskive?

Answer 25

Discus articularis.

Question 26

Hvad er ledskivens funktion?

Answer 26

Den ligger som en stødpude mellem de to ledflader og er langs hele randen fæstnet til ledkapslen.

Question 27

Hvad er det latinske navn for en ledkapsel?

Answer 27

Capsula articularis.

Question 28

Hvordan defineres en ledkapsel?

Answer 28

Som en fibrøs manchet af af vekslende tykkelse.

Question 29

Hvilke to lag indeholder en ledkapsel?

Answer 29

Et indre, tyndt, cellerigt lag, synovialismembranen, og et ydre, tykt, fiberrigt lag, almindeligt benævnt den fibrøse kapsel.

Question 30

Hvordan er synovialismembranen placeret?

Answer 30

Den udforer ledhulens vægge, overalt undtagen de bruskbeklædte ledflader. Den spænder fra bruskrand til bruskrand, og aflukker ledhulen mod omgivelserne.

Question 31

Hvad hedder den fold der ligger mellem bruskranden og den fibrøse kapsel?

Answer 31

Leddets omslagsfold.

Question 32

Beskriv synovialismembranen

Answer 32

Den er tynd, og nærmest gennemsigtig, og er specielt i omslagsfolderne forsynet med fine folder, plicae synoviales eller trævler, villi synoviales. Synovialismembranen og dens villi er cellerig og indeholder mange kar og sympatiske nerver, idet de danner synovialisvæsken med dens indhold af hyaluronsyre.

Question 33

Har synovialismembranen en stor overflade?

Answer 33

Det har den, på grund af villi synovialis, hvilket betinger en hurtig udveksling mellem blod og ledvæske; toksiner under en akut ledbetændelse reabsorberes derfor meget hurtigt fra ledhulen. Det giver ledhulen en stærk påvirkning af almentilstanden

Resorptionen øges af bevægelse, derfor sænker man bevægelsen af leddet ved en betændelse.

Question 34

Hvad adskiller synovialismembranen og den fibrøse kapsel?

Answer 34

Et løst, fedtholdigt bindevæslag, det såkaldte subsynoviale fedtvæv.

Question 35

Hvad hedder det væv det forbinder ledet med omgivelserne?

Answer 35

Det periartikulære væv, som indeholder never og blodkar til leddet.

Question 36

Hvad er ledhulen?

Answer 36

Cavitas articularis er et spalterum med ledvæske beliggende mellem ledfladerne og inden for synovialismembranen.

Question 37

Hvad er ledlinjen?

Answer 37

Det smalle mellemrum mellem ledfladerne, der kan føles fra ydresiden.

Question 38

Beskriv ledvæsken.

Answer 38

Den dannes i membrana synovialis som et ultrafiltrat, hvortil der ved en sekrationsproces er tilføjet et høj mængde af hyaluronsyre.

Det er en klar, sej og trådtrækkende væske, der pågrund af dets lighed med æggehvide også benævnes synovia. Selv større ledflader indeholder kun lidt ledvæske, men nok til at gøre ledfladerne blanke og glatte.

ledvæsken er temperatur betinget, den bliver stivere ved lavere temperaturer.

Question 39

Hvad er de tre typer af ledsmøring?

Answer 39

1. Hydrodynamisk smøring, når hurtige bevægelser trækker smøringsvæske ind mellem ledfladerne og holder dem adskilte.
2. Grænselagssmøring, når ledfladerne belastes i deres normal retning, og presser ledvæsken ud til siderne, men efterlader et 1 molekyle tykt lag, nok til at holde leddene separeret og sænke friktionen.
3. Elastohydrodynamisk smøring: Når ledvæsken presses ud af bevægelsens forkant og suges ind på bagsiden.