Depression Flashcards
Hvad er diagnosekriterierne for depressiv episode?
A) Genrelle kriterier for depressiv episode opfyldt:
1) varighed mindst to uger,
2) ingen tidligere hypomani, mani eller blandingstilsatnd,
3) organisk ætiologi udelukket
B) Mindst 2 kernesymptomer:
- Nedtrykthed
- Nedsat interesse
- Nedsat energi eller øget trætbarhed
C) Mindst 2 ledsagesymptomer:
- nedsat selvtillid eller selvfølelse
- selvbebrejdelser eller skyldfølelse
- tanker om død eller selvmord
- tænknings- eller koncentrationsbesvær
- agitation eller hæmning
- søvnforstyrrelser
- appetit og vægtændring
Hvornår kan en depression karakteriseres som henholdsvis let, moderat og svær?
Let: 2 kernesymptomer & 2 ledsagesymptomer
Moderat: 2 kernesymptomer & 4 ledsagesymptomer
Svær: alle (3) kernesymptomer & 5 ledsagesymptomer
Hvilke forskellige depressive lidelser (varianter) finde der?
Depressiv enkeltepisode, tilbagevendende depression, dystymi og depressiv episode med psykotiske symptomer.
Hvad er dystymi?
Tilstand hvor der opleves en flerårigt (herved kronisk) forstemningstilstand af depressive symptomer, der dog ikke er tilstrækkelige nok til, at være en moderat eller svære depressiv episode.
Hvordan adskiller børn med depression sig typisk fra voksne klinisk?
Hos børn fylder og fremtræder agiterethed/ irritabilitet ofte - nogle gange i en grad, så det nedsatte stemningsleje overskygges.
Herudover kan børn i højere grad glædes ved en aktivitet kortvarigt - dog vender nedtryktheden tilbage kort efterfølgende.
Hvad er den overordnede ætiologi?
Nogle personer har en genetisk disposition for at udvikle neurobiologiske forandringer (hvilket forbindes til udvikling af depression), når de udsættes for miljørelaterede belastninger.
Fosterperioden er væsentligt.
Et stressful life event vil typisk agerer som den udløsende faktor for den første depressive episode.
Hvilke relevante differentialdiagnostiske overvejelser er der?
1) Bipolar lidelse!! - Tjek for tidligere manisk/ hypomanisk/ blandingstilstand.
2) Skizofreni - kan debuttere med mange negative symptomer, som kan være svære at skelne fra depressionssymptomer
3) Evt. en naturlig og ikke-patologisk sorgreaktion
Hvilke relevante komorbiditetsovervejelser er der?
Depression optræder ofte sekundært til en anden psykiatrisk lidelse.
Specielt angst!
Herudover oppotionel adfærdsforstyrrelse for børn.
Herudover personlighedsforstyrrelse (dependent eller ængstelig personlighedsstruktur), misbrug, OCD og spiseforstyrrelse for voksne.
OBS! Komorbide symptomer vil ofte lette i dét, at de depressive symptomer letter.
Hvad er ALTID vigtigt at udspørge en mulige depressiv patient om?
Selvmordstanker - lav en selvmordsrisikovurdering!
Hvilket værktøj kan bruges til diagnostisk udredning?
Hamiltons Depressionsskala - indikerer også depressionens sværhedsgrad.
Hvilken behandling anbefales til henholdsvis børn og voksne?
Voksne: Multimodalt interventionsprogram med medicinsk behandling med SSRI-præparater og psykoterapi (CBT eller interpersonel terapi) ved moderat til svær depression. Ved let depression gives ikke psykofarmaka, nogle gange er støtte, vejledning og rådgivningen nok (psykoedukation).
Såfremt depressionen er svær og indlægskrævende, så anvendes TCA antidepressiva ofte.
ECT-behandling kan også anvendes.
Børn: Anbefales følgende i tiltag i prioriteret rækkefølge: 1) psykoedukation og aflastning, 2) kognitiv terapi, og 3) medicinsk behandling.
Kombinationsbehandling er også at foretrække, og man behandler typisk med SSRI-præparater.
Hvornår overvejes ECT-behandling?
Elektrokonvulsiv terapi (ETC) kan anvendes ved svære og tilbagevendende depressive episoder med behandlingsresistens. Herudover vil akut suicidalitet og depressiv stupor også være absolutte indikatorer for, at ECT bør overvejes.
ECT er den mest effektive behandling med behandlingsrespons på 80%.
Bruges IKKE til børn og meget sjældent til unge.
