DERMA - Eksem - FÆRDIG

Question 1

Eksem er den hyppigste hudsygdom, ca. 1/3 del af dermatologiske ptt.

Hvad karakteriserer eksem?

Hvem får eksem?

Eksem opdeles i hhv…?

Answer 1

Karakteriseret ved kløe, rødme, ødem, papler, vesikler i det akutte stadium og afskalning, tørhed og evt. smertende fissurer i det kroniske stadium.

• Eksem er altid ledsaget af kløe

Alle aldre, vekslende sværhedsgrad og ofte stor recidivtendens.

• Klinisk inddeling: akutte og kroniske eksemer
• Ætiologisk inddeling: eksogene og endogene eksemer

Question 2

Nævn de to former for kontakteksem:

Hvor lokaliseres kontakteksem ofte?

Answer 2

Det irritativt kontakteksem (2/3) og det allergiske kontakteksem (1/3). Man kan ikke se om det er allergisk eller irritativt.

Kontakteksem kan være lokaliseret overalt på kroppen, hyppigt angrebne områder er hænder (> 50 %), ansigt, hals, underarme, crura lige over strømper, hårbund, hudfolder (aksiller, ingven, genitalier, perianalt, øregang) og fødder.

Question 3

Irritative kontakteksem:
Årsag?
Diagnosticering?

Answer 3

§ Eksem der opstår på baggrund af gentagen irritativ påvirkning, hvor belastningen bliver kraftigere end hudens regenerationsevne. Eksempelvis vand, sæbe, olier, alkoholer, (mekanisk påvirkning)

§ Eksklusionsdiagnose, kræver dog at personen har være udsat for irritanter – arbejdsanamnese. Der foretages relevant udredning (epikutantestning).

Question 4

Allergisk kontakteksem:
Årsag?
Baggrund for udvikling?

Answer 4

Skyldes kontaktallergener (haptener), som er lavmolekylære forbindelser.

Personen er ved en tidligere hudkontakt blevet sensibiliseret over for et allergifremkaldende stof, hvorefter en efterfølgende hudkontakt med allergenet fremkalder en T-cellemedieret allergisk inflammation i huden. Personen reagerer allerede ved meget ↓ koncentrationer af stoffet, som normalt tolereres af ikke-allergiske personer.

Question 5

Epikutantest = Lappeprøver

Hvor længe går der, før man fjerner Epikutantesten?

Hvornår aflæses en evt. reaktion?

Hvem/hvor laves undersøgelsen?

Hvilke kontaktallergener er oftest i en test? (Sofie: tror ikke det er vigtigt at huske alle sammen?)

Answer 5

• Efter 48 timer tages de af
• og man ser på hvad der er af reaktion på 3 og 7 dagen.
• Speciallægeundersøgelse.
• De hyppigst forekommende kontaktallergener, indeholder: metaller, blandinger af gummikemikalier, parfume, lokalmidler, konserveringsmidler, harpiks, epoxy resin (limstoffer), planteallergener, paraphenylendiamin (sort farvestof). HUSK: Suppleret med udvalgte allergener fra patientens miljø.

Question 6

Hvad viser dette billede?

Answer 6

Svær luftbåren allergisk kontaktdermatitis fra kurvblomster

Question 7

Hvad viser dette billede?

Answer 7

Generaliseret akut eksem udløst af hårfarve – PPD (paraphenylene diamine) allergi

Question 8

Hvad viser dette billede?

Answer 8

Henna tatovering – farven indeholder PPD

Question 9

Hvad viser dette billede?

Answer 9

Allergisk kontakteksem udløst af behandlingsmiddel

Question 10

Hvad viser dette billede?

Answer 10

Skoeksem og kromatallergi
(Sofie: tror det er det som kaldes mikrobielt eksem)

Question 11

Hvad viser dette billede?

Answer 11

Akut allergisk eksem fra tensoplast bandage, hvor klæbematerialet indeholder kolofonium

Question 12

Hvordan inddeles håndeksem?

Hvilken er den hyppigste form for håndeksem?

Hvilken form har pt? - hvordan undersøges det?

Ved mistanke om arbejdsrelateret eksem skal man…?

Answer 12

Inddeling:
- Kontakt håndeksem –> dorsal (eksogent)
- Vesikuløst håndeksem –> volar (endogent)
- Keratotisk håndeksem –> volar( endogent)

Hyppigste:
- Kontakteksemet er den hyppigste form for håndeksem (irritativt eller allergisk)

Form for håndeksem:
- Alle håndeksemer med mere end en måneds varighed skal udredes med epikutant test.
- Man kan ikke gætte sig til hvad patienten evt. er allergisk overfor. Testning er nødvendig i alle tilfælde

Mistanke om arbejderelateret eksem:
- Husk anmeldelse ved mistanke om arbejdsrelateret eksem

Question 13

Hvad kendetegner akut håndeksem?

Answer 13

Akut håndeksem < 3 måneders varighed og med udbrud højest en gang årligt

Question 14

Hvad kendetegner kronisk håndeksem?

Answer 14

Kronisk håndeksem > 3 måneders varighed eller med udbrudshyppighed flere gange årligt

Question 15

Hvad viser dette billede?
- Hvor ofte ses det?
Hvornår er debut oftest, og køn?

Beskriv billedet - hvad ser du?

Hvad forværre tilstanden?

Behandlingsmuligheder?

Answer 15

Keratotisk håndeksem:

• Forholdsvis sjælden eksemsygdom (ca. 2% af håndeksemerne)
• Debuterer ofte i 40-60 års alderen
• Oftere hos mænd end hos kvinder
• Velafgrænsede, skællende hyperkeratoser med sekundær fissurdannelse
• Ingen vesikler eller pustler
• Forværres ved fysisk belastning
• Vanskeligt at behandle (keratolytisk salve, tjæresalve, retinoider, methotrexat)

Question 16

Hvad viser nedenstående billede?

• Hvem får den oftest?
• Lokalisering?
• Behandling?

Answer 16

Vesikuløst håndeksem:

Hvem får det:
Optræder ofte hos midaldrende personer, og er ofte associeret med rygning, atopiske sygdomme og nikkelallergi.

Lokalisering:
Håndflader og fingres bøjesider med kløende små vehikler.

Behandling: Vanskeligt at behandle, ofte nødvendigt med systemisk behandling

Question 17

Hvilke faktorer forringer prognosen hos pt. med håndeksem?

Answer 17

Faktorer der tyder på dårlig prognose hos en patient med håndeksem:
- Svær indlæggelseskrævende atopisk dermatitis i barnealderen.
- Lokalisation af håndeksem i den volare hud (trædepudehuden).
- Kontaktallergi over for allergener, der forekommer i patientens hverdag.
- Hudbelastende arbejde, specielt vådt arbejde.

Question 18

Hvilke differentialdiagnoser er der ved håndeksem?

Answer 18

Differentialdiagnoser:
- Chapping – abnorm udtørring af huden og ligner et begyndende håndeksem

• Superinfektion med Staphylococcus aureus
• Infektion med svamp-> kan ligne eksem. Behandling: terbinafin (Lamisil®)
• Håndpsoriasis – keratotisk eksem
• Pustulosis palmoplantaris – kronisk recidiverende inflammation og pusteldannelse i håndflader/fodsåler uden affektion af fingre/tæer. Ligner lokaliseret pustuløs psoriasis uden tegn til psoriasis andre steder på kroppen. Ved lokaliseret pustuløs psoriasis vil de også have affektion af fingre/tæer.
• Acrodermatitis continua – ved lokaliseret pustuløs psoriasis, hvor ved affektion af yderstykkerne på fingre og tæer kan der komme svære negleforandringer, undertiden fuldstændig destruktion.
• Scabias – håndeksem med papler og vesikler mellem fingrene

Question 19

En pt. kommer ind med noget der ligner håndeksem, hvad gør du?

Answer 19

Udredning:
- Få en god anamnese
- Udeluk differentialdiagnoser
- Lappeprøver og priktests
- Klassifikation af håndeksemet

Behandling/anbefaling:
- Undgå allergener og irritanter
- Information – gentagen information
- Uddannelse
- Lokalbehandling (lokalsteroider og hudplejemidler) evt. Systemisk behandling

Question 20

Hvad kan man anbefale en pt. med håndeksem som behandling? (Se billede og tilføj til hvert felt)

Answer 20

Behandling:

Råd:
1) Reduceret hudkontakt med:
* Vand
* Lokalirriterende substanser
* Snavs
2) Brug handsker ved vådt arbejde
3) Brug mild sæbe uden parfume
4) Brug fugtighedscreme uden parfume – reparerer hudens beskyttelsesevne (barrierefunktion)

Medicin:
5) Lindring af kløe ved brug af sederende antihistaminer til natten
6) Passende lokalsteroid 1 gang dgl. – gruppe III-IV ved svære tilfælde x 1 dgl. i få uger efterfulgt af vedligeholdelses behandling 2 x uge for at forhindre recidiv.
7) Kaliumpermanganatbade (røde bade) virker udtørrende, desinficerende og lindrende ved akutte, væskende og inficerede eksemer (mikrobielt eksem).
8) De sværeste eksemer behandles med systemisk prednisolon i nogle uger. Alternativt anden immunsuppresiv behandling som azathioprin, ciclosporin eller MTX
9) Et nyt retinoid, alitretinoin som systemisk behandling –> syne jeg ikke hun har nævnt.
10) Lokal Lysbehandling: PUVA (psoralenbad efterfulgt af UVA-lysbade)

OBS! Eventuel anmeldelse ved mistanke om arbejdsbetinget eksem

Hvis man har eksem med sekundær infektion: kombinationspræparater indeholdende steroid og et antibakterielt middel, ved komplicerede infektioner gives systemisk antibiotika efter resistensbestemmelse.
.

Question 21

Du ser dette (se billede). Hvad tænker du det er?

Hvor ses tilstanden lokaliseret?

Differential diagnoser?

Behandling?

Answer 21

Seboroisk dermatitis (skæleksem):

Lokaliseret:
- Lokaliseret til seboroiske områder – ansigt, hårbund, bryst og intertriginøse hudområder
- Rødme, kløe, afskalning
- Vanskeligt traktable tilfælde kan være tegn på HIV
- Optræder hos børn og voksne

Differentialdiagnostik:
atopisk dermatitis, kontaktallergi, diskoid lupus erythematosus, ved pludselig debut af seboroisk dermatitis hos hudraske → udredning for HIV-infektion

Behandling:
milde lokalsteroider i 1-2 uger. Stærke steroider → steroidakne. Hvis tilstanden er associeret med Malassezia furfur, tilrådes ketoconazol shampoo til hårbunden. Intermitterende behandling med itraconazol po ved udbredte forandringer. Sollys og UVA med god effekt. Immunosuppression (pimecrolimus og tacrolimus) ved hyppigt recidiverende seboroisk eksem.

Question 22

Hvad er diagnosen på billedet?

Hvad kendetegner tilstanden?
- lokation
- kløe/ikke kløe?
- Varighed?
Hvem får sygdommen oftest?

Differentialdiagnoser?

Behandling?

Answer 22

Nummulat eksem:
Kaldes mønteksem

• Få til talrige 1-3 cm store runde velafgrænset eksematøst, infiltreret skællende plaques på ydersiden af underben, arme, håndrygge, fodrygge og i flankerne på kroppen. Vesikeldannelse i kanten og dermed risiko for spredning.

Intens kløe, og elementerne væsker lidt. Ofte ledsagende bakteriel infektion, især Staphy. aureus.

Sygdommen kan vare i flere år.

Hyppigst hos 50-70-årige mænd, især ældre. Dog flest yngre kvinder med atopisk dermatit. Sjældent børn.

Differentialdiagnoser: dermatofytose, psoriasis, lichen ruber eller andre eksemformer (kontakteksem).

Behandling: fugtighedscreme. Potente lokalsteroider evt. med chinoform. Intermitterende behandling ofte nødvendig. Hvis ej tilstrækkeligt → lysbehandling

Question 23

Hvad kaldes denne tilstand?
lokation?
Årsag?
Behandling?

Answer 23

Stasedermatitis

• Eksem lokaliseret til crura, på baggrund af stase
• Sekundært til perifere ødemer (varicer, tromber, nefrotisk syndrom, hypoalbuminæmi etc.)
• Øget risiko for sårdannelse, infektion (erysipelas) og kontakteksem over for lokalmidler
• Behandling er KOMPRESSION, lokalsteroider og evt. kirurgi

(varikøst eksem, posttrombotisk eksem)

Question 24

Hvilken tilstand ser du?

• Hvem rammer den oftest?
• Hvordan ser tilstanden ud?
• Behandling?

Answer 24

Eczema craquelé

En hyppig tilstand hos ældre i klima med ↓ fugtighed (vintervejr, aircondition). Aldersbetinget udtørring kan også spille en rolle.

Udvikling af enten diffuse eller velafgrænset tørhed og fin afskalning med ledsagende kløe, overvejende på arme, benene og truncus. Symmetrisk fordelt.

Vigtigste behandling: ↓ brug af vand og sæbe. Anvendelse af hudplejemidler, der ↑ hudens fugtighed. Milde lokalsteroider kan også bruges.

Question 25

Tilstanden som ses på billedet ses oftest på forsiden af skinnebenet (crus), men kan sidde i nakken og på volarsiden af håndleddene samt genitalia.

• Navn
• Formodet årsag?
• kløe/ikke kløe?
• Hvordan ser den ofte ud?

Differential diagnoser?

Behandling?

Answer 25

Navn: Lichen simplex chronicus (Neurodermatitis):

Årsag: HKarakteriseret som let skællende, likeniserede plaques med sekundær hyperpigmentering fremkaldt af stadige kradsning.

Kløe: Meget kløe!

Differentialdiagnoser: allergisk kontakteksem, nummulat eksem og excoriationes neuroticae.

Behandlingen er symptomatisk f.eks. potente steroidcremer evt. under okkluderende forbinding for at øge behandlingseffekten og for at beskytte huden mod krads.

Question 26

Hvad er perianalt eksem?
- Kløe/ikke kløe?
Hvilke differentialdiagnoser bør udelukkes?
Behandling?

Answer 26

Anogenital kløe, som kan fremkalde eksematisering og likenisering med et forløb over år. Ses oftest hos midalderende.

Differentialdiagnoser: Candidiasis, tinea, intertrigo, psoriasis, lichen planus, lichen sclerosus et atrophicus, kontakteksem, inkontinens, hæmorider, fissurer, rectumcancer, Mb. Paget

Behandling: Lokalsteroid, Calcineurinhæmmer

Question 27

• Hvad ser du? - Diagnose?
• årsager til dette?
• Hvad kan der være sekundært og hvad gør du for at finde ud af det?
• hyppigste lokation til denne tilstand?
• Disponerende faktorer?
• Behandling?

Answer 27

Intertrigo:

En eksemreaktion i hudfolder pga. vedvarende mekanisk irritation. Der ses dårligt afgrænset rødme og infiltration udløst af en kombination af varme, sved og friktion i området.

Der kan være en sekundær infektion med streptokokker eller candida albicans (Sofie: pod fra det i almen praksis hvis du er i tvivl)

Hyppige lokalisationer ingvinalregionen og under mammae.

Disponerende faktorer: adipositas, ↑ svedsekretionen og DM disponerende faktorer. Lokalbehandling med lærredsafdækning, hudplejemidler og milde lokalsteroider.

Behandling: Lærredsklude (undgå friktion), indifferent fugtighedspleje og evt. milde lokalsteroider / kombinationspræparater med svampemiddel.

Question 28

Hvilken tilstand ses her?
- Årsag?
Hvad skal udelukkes?
Behandling?

Answer 28

Mikrobielt eksem:

• Eksem reaktion i forbindelse med hudlidelse på dorsalsiden af fødderne
• Ofte blandingsinfektion med bakterier og svamp
• Ond cirkel hvor infektionen holder gang i eksemet (inflammationen) og eksemet disponerer til infektion

Udeluk:
- Kontaktallergi overfor sko (krom i læder) skal udelukkes

• Behandling med Kaliumpermangenat bade og lokalsteroider med fucidin

Question 29

Hvad er Interface Dermatitis reaktion (Id reaktion)?

Answer 29

Id reaktion (Dermatofytoid)

• Id reaktion er karakteriserer ved kløe og små væskefyldte vesikler. Det opstår oftest på hænderne/fingrene. Det er ikke en sygdom, men en reaktion på en immunologisk eller allergisk reaktion andet sted på kroppen. Især som reaktion på svampeinfektion på fødderne, da immunsystemet aktiveres, og trigger id reaktion.
• Behandling af svampeinfektionen
  Man har en altså ofte en svampeinfektion, og så får pt’en en reaktion, hvor man får vesikler på fingrene. Så hvis folk har vesikuløst håndeksem, så tjek fødderne!

Question 30

Hvad viser nedenstående billede?

• Årsag
• Disponerede?
• Sekundært ses ofte?

Behandling?

Answer 30

Bledermatitis:

Bledermatitis – en samlebetegnelse for bleudslæt. Okklusion under bleen kombineret med varme, fugt og irritative stoffer i urin og fæces som medvirkende patogenetiske faktorer.

Børn med tør hud, atopi eller seboroisk dermatitis særligt disponerede.

Hyppig sekundær infektion med bakterier og/eller Candida.

Behandling generel hudpleje og specifik behandling. Milde lokalsteroider evt. i kombination med antimykotikum