Essays Flashcards
Dit essay omtaler som udgangspunkt forskellige former for patientinddragelse. Derefter redegør du for hvad der karakteriserer den form for patientinddragelse der kaldes PRO og hvad PRO data udtrykker. Du giver eksempler på anvendelse af PRO data-herunder hvem der anvender PRO data og til hvilke formål. Endeligt giver du bud på hvilke problemer og udfordringer der kan være ved anvendelse af PRO data
Omfanget af din besvarelse ligger mellem 1800 og 2400 anslag inkl. mellemrum (sv.til ½ til ¾ side A4)
1. Dit essay omtaler som udgangspunkt forskellige former for patientinddragelse
I de 8 mål i sundhedsvæsenet er et af dem at øge patient-inddragelsen. Patientinddragelse kan ske på forskellige formet hvilket er systematisk eller struktureret.
Stuktureret inddragelse er via patient-rapporterede data hvilket er via oplevelser og tilfredshed med PRE-data (patient exported experiense) fx LUP (tilfredshed med SV), via sundhedsadfærd med den nationale sundhedsprofil hvor man har spurgt borger i kommuner ift kost, rygning, motion ect. hvormed man kan belyse ændringer i sundhedsadfærd ift postnr, køn ect. og via helbredstilstand med PRO-oplysninger/data som opsamles i strukturerede spørgeskemaer som er opdelt i klasser og udtrykkes derved som PRO-data.
PRO er systematiske og kan sammenlignes over tid for samme patient ( som andre undersøgelser).
2. Redegør du for hvad der karakteriserer den form for patientinddragelse der kaldes PRO
Det som karakterisere PRO-data er at det udelukkende er subjektive data direkte fra pt selv. Pt har adgang til egne PRO-data og alle aktørerne har adgang til det.
Formålet er en videndeling mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, så patientens præferencer, behov og kendskab til egen situation bliver afdækket.
3. Redegør for hvad PRO data udtrykker.
PRO-data udtrykekr helbredstilstand herunder fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau. Pt kan udfylde PRO-data ved flere enheder og dermed kan man følge pt over tid.
4. Giv eksempler på anvendelse af PRO data-herunder hvem der anvender PRO data og til hvilke formål.
PRO-data anvendes i en cirkel-flow-figur.
Først anvendes PRO pt selv som skal udfylde skemaerene og tage stilling til hvordan pt har det helbredsmæssigt.
Derefter anvendes PRO-data både af lægen og pt i fællesskab til at gennemgå hvordan pt har det. Efterfølgende anvendes PRO-data til at lave en beslutning ud fra PRO-data fx at øge symptomlindrende behandling og dermed øge livskvaliteten.
Til sidst anvendes PRO-data i en fælles database hvor man ser om PRO-data-spørgsskemaerne skal ændres. De skal fx ændres hvis der ikke ses forbedring ved brug af PRO-data så PRO-data optimeres hele tiden med hjælp af pt.
Man kan sige at anvendelsen sker på tre nievauer
- Individuelt niveau: Hele den ambulante sektor er under udvikling i retning af at anvende PRO-data til at vurdere hvorvidt og hvornår pt skal til samtale. Har reduceret antallet af samtaler væsentligt - bedre for pt og bedre for SV. Kombination af PRO og kliniske data, så pt stadig kommer ind, hvis” tallene er dårlige”
- Afdelingsniveau: til Forbedring og kvalitetssikring
- Overordnet: til Statistik nationalt og regionalt samt Forbedring og kvalitetssikring
5. Giv bud på hvilke problemer og udfordringer der kan være ved anvendelse af PRO data
- PRO-data bidrager ikke med informationer, de sundhedsprofessionelle ikke har i forvejen.
- PRO-data kan indskrænke samtalen, så vigtige kliniske aspekter ikke berøres.
- Man er skeptisk over for validiteten af pt’ernes selvvurderede oplysninger og foretrækker mere obj. målemetoder.
- Arbejdet med PRO-data kan være tidskrævende og teknisk udfordrende.
- Patienter og personale tænker ikke ens mhp. spørgsmålene der bliver stillet i PRO-spørgeskemaerne.
- De data sundhedsprofesionelle anser for vigtige, er ikke nødvendigvis de samme data som patienter finder relevante.
- De sundhedsprofesionelle mangler oplæring eller træning i anvendelse af PRO-data
Mange danske kræftpatienter tilbydes adjuverende kemoterapi efter at de er opereret raske for deres kræftsygdom. Den adjuverende behandling tilbydes for at nedsætte risikoen for sygdoms tilbagefald.
Gør i dit essay rede for hvorfor fælles beslutningstagning kan være relevant at bruge når patienter tilbydes adjuverende behandling. Hernæst skal du gøre redegør for hvordan du i mødet med patienten vil praktisere metoden fælles beslutningstagning i denne situation. Hvad vil barriererne være for at praktisere fælles beslutningstagning i en klinisk hverdag? Hvad vil de potentielle gevinster være ved at blive bedre til fælles beslutningstagning? Til sidst skal du gøre dig nogle overvejelser om patienter i Danmark overhovedet vil inddrages i fælles beslutninger om behandling – det er jo dig, der er lægen.
Omfanget af din besvarelse skal ligge mellem 1800 og 2400 anslag inkl. mellemrum (svarende til ½ til ¾ side A4)
1. Gør rede for hvorfor fælles beslutningstagning kan være relevant at bruge når patienter tilbydes adjuverende behandling.
Fælles beslutningstagen brugen når der skal tages en beslutning hvor der er flere valgmuligheder. Patienter som kan modtage adjuverende behandling er i forvejen i en sårbar og uvant situation og måske ikke i stand til at tage beslutninger uden en coaching fra lægen. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i patienten og sammen kan de via fx præferencer nå frem til en beslutning.
2. Gør redegør for hvordan du i mødet med patienten vil praktisere metoden fælles beslutningstagning i denne situation.
Fælles beslutningstagen er opdelt i fire punkter/snakke.
Valgsnakken:
Her skal pt informeres om at han/hun har mulighed for at vælge forskellige valg/konstruktioner ift med behandlingen af kræftsygdommen. Det er vigtigt at fortælle at pt ikke står alene med valget men at lægen er der til at coache pt.
Mulighedssnakken:
Her fremlægges de forskellige muligheder for pt. Det kan gøres på mange forskellige måder fx via beslutningsværktøjer som beslutningshjælperen der er udarbejdet af lægen på rsyd’s hjemmeside for ansatte.
Det er vigtigt at der i disse værktøjer er detaljeret information om de forskellige muligheder både med risiko, ulemper og fordele men alt dette skal være fremstillet så neuralt som muligt så pt ikke vælger ud fra hvad der lyder bedst. Fx må man ikke skrive at ved adjuverende behandling er der 30% risiko for død inden for 5 år og ved non-adjuverende behandling er der en 70% 5-års overlevelse. I dette eksempel er begge behandleringer lige gode men præsenteret forskelligt.
Det er vigtigt at have en god risikokommunikation men også vide hvor meget risiko-information patienten vil have til hver valgmulighed.
Det er en god idé at få pt til at opsummere mulighederne inden man går til næste punkt.
Præferencesnakken:
Hører ind under mulighedssnakken. Der skal tages udgangspunkt i patients præferencer og det kan derfor være en god idé at få pt til at overveje/nedskrive sine præferencer inden samtalen så han/hun ikke glemmer dem. Det gør det nemmere for patienten at huske på hvad han/hun vægter højt fx længere levetid eller høj livskvalitet.
Beslutningssnakken:
Til sidst skal der fælles tages en beslutning hvilket gøres sammen med lægen og ikke alene.
Enten kan patienten gennem snakken allerede være sikker på et valg eller så har patienten brug for at blive coachet til et valg. Det er ikke lægens personlige holdning som lægen pusher patienten til men lægen tager udgangspunkt i patientens præferencer. Fx hvis patienten har sagt at han/hun gerne vil have den bedste livskvalitet skal man ikke give høje og mange doser kemo men måske leve med at 5-års overlevelsen er nedsat.
Det er okay hvis patienten har brug for betænkningstid så skal man give det.
3. Hvad vil barriererne være for at praktisere fælles beslutningstagning i en klinisk hverdag?
Det kan være tidskrævende at holde en fælles slutningssnak eller lave beslutningsværktøjer med beslutningshjælperen.rsyd.dk
Personalet er ikke korrekt eller nok undervist i at bruge beslutningsværktøjer
Det er svært at implementerer eller også er det slet ikke
Patienten kan ikke tage et valg men lægen job er at coache og ikke beslutte. Det skal de gøre fælles.
4. Hvad vil de potentielle gevinster være ved at blive bedre til fælles beslutningstagning?
Patienten følger sig mere inddraget i beslutningen og en medspiller og ikke bare et problem som skal løses
Patienten har større tillid til at det er den rigtige beslutning og nok informeret og de beslutninger han/hun ikke tog
Det 8. mål i de officielle målsætninger efterleves hvormed der ses øget patient inddragelse
Der er ikke registreret nogle negative konsekvenser af fællesbeslutningstagen ift det overordnet helbredsniveau.
5. Gør dig overvejelser om patienter i Danmark overhovedet vil inddrages i fælles beslutninger om behandling – det er jo dig, der er lægen.
Det er godt at gøre de patienter som har resourserne til det til at være medspillere. Det øger tilfredsheden og sænker utilfredsheden overfor lægen. Hvis lægen havde taget et valg kunne patienten give lægen skylden for at have valgt forkert.
Det er lægen som ved bedst men det er patienten som ved hvad der er bedst for sig selv. Lægen læser ikke tanker og kan ikke vide hvilke præferencer patienten har.
Der er høj evidens for at tilfredsheden øges hvilket er godt.
