Kortsvarsopgaver Flashcards
Beskriv kort mulige gevinster og risici ved at tilbyde hospitalspatienter apps med information om deres behandlingsforløb?
SVAR:
Gevinster: forbedre adgang til behandling, reducere transport for patienter, bedre compliance, kliniske effekter, øget patienttilfredshed
Risici: Øget efterspørgsel efter information, øgede omkostninger, at personalet overser fx bivirkninger eller sygdomsudvikling, patientsikkerhed.
Hvad er PRO-data udtryk for?
Svar: PRO data er udtryk for patientens egen vurdering af sin helbredstilstand
Ekstra: Definition: PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand, herunder fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau. PRO-data bliver rapporteret direkte af patienten
Bruges på individuelt niveau, afd-niveau og overordnet.
Dog husk Overvejelse: Det er de ressourcestærke ptt, der orker at svare derfor ses mindre Hjælp og fokus på de mindre ressourcestærke
Hvem leverer PRO data ?
Svar: Patienten leverer PRO data
Hvem anvender PRO data ?
Svar: Patienten og den sundhedsperson patientens drøfter sit helbred med anvender PRO data. Derudover anvendes PRO data af ledelser og kavlitetesamedarbejdere til vurdering af kvalitete af behandling.
Ekstra
Individuelt niveau: Hele den ambulante sektor er under udvikling i retning af at anvende PRO-data til at vurdere hvorvidt og hvornår pt skal til samtale. Har reduceret antallet af samtaler væsentligt - bedre for pt og bedre for SV. Kombination af PRO og kliniske data, så pt stadig kommer ind, hvis” tallene er dårlige”
Afdelingsniveau: til Forbedring og kvalitetssikring
Overordnet: Statistik nationalt og regionalt samt Forbedring og kvalitetssikring
Hvilke indikatorer indgår i det nationale kvalitetsmål for øget patientinddragelse?
Svar: Der indgår 2 typer mål : a) Patienttilfredshed og b) Patientoplevet inddragelse.
Nævn 3 udfordringer for indførelse af fælles beslutningstagning (Shared Decision Making - SDM) i det danske sundhedsvæsen.
Svar: Implementering af fælles beslutningstagning i rutinemæssig praksis kan være udfordrende, fordi begrebet ofte misforstås, og der er en række hindringer for at anvende fælles beslutningstagning. Hindringerne omhandler eksempelvis mangel på kompetencer og erfaring, manglende viden, manglende uddannelse, tidsmangel, manglende beslutningsstøtteværktøjer til patienter og fagfolk, manglende ledelsesmæssig opbakning, kulturelle holdninger blandt sundhedsprofessionelle (og patienter) eller manglende strategi for implementering.
Der kan være andre rigtige svar – da udfordringerne er mange.
Nævn mindst 2 danske initiativer indenfor fælles beslutningstagning (Shared Decision Making - SDM)
Yngre lægers ambassadørprogram indenfor fælles beslutningstagning.
Center for Fælles Beslutningstagning på Vejle Sygehus.
Det brugerinddragende hospital på Århus Universitetshospital.
ViBIS – Videnscenter for Brugerinddragelse (de har også lavet en værktøjskasse indenfor fælles beslutningstagning) – en organisation under danske patienter.
Kræftplan IV
Herudover en række isolerede projekter indenfor fælles beslutningstagning på de danske sygehuse.
Kræftens Bekæmpelse har haft flere opslag indenfor emnet på baggrund af Knæk Cancer midler.
Sundhedsstyrelsen har fokus på emnet og har også haft en pulje til projekter/beslutningsstøtteredskaber i 2016 og 2017
Der kan være andre rigtige svar
Ekstra:
Beslutningshjælperen fra RSyd. Her laver man sine egne kort/beslutningsstøtteværktøjer.
Hvad skal sundhedsmyndighederne overveje hvis man ønskede at erstatte Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) med SNOMED?
Svar: Evaluering af begrebsoverlap mellem de to systemer. Hvilken effekt har det nye system på eksisterende klinisk information? I hvor høj grad understøtter eksisterende IT system muligheden for at indfange information struktureret efter SNOMED-CT
Ekstra:
Man kan sige at SKS er institutionscentrerede setup som virker i DK hvor SNOMED er centraliserede setup som virker i hele verden med den samme terminologi på tværs af lande.
Ved institutionscentrerede setup har man lokal-kontrol over terminologierne i DK med det er ikke godt generaliserbart til resten af verden. Ved centraliserede setup SNOMED har man en standardisering som taler på tværs af lande/forskellige sprog.
Ensretning med SNOMED er dog bøvlet og der kan være overlap med det eksisterende. SNOMED ville dog internationalt give hurtigere opslag.
Nævn forskellige måder hvorpå man kan konstruere beslutningstagen i computersystemer
Svar: Det mest basale er en indsamling af relevant kategoriseret information der filtreres og vises. Dernæst, en monitorering af tendenser og tilstand med mulighed for alarmering. Mere avanceret med anvendelse af logiske regler og automatisk forslagsgenerering, de mest avancerede besidder selvlærende egenskaber.
Ekstra
Brug figuren.
- Basisniveau: Indsamling af de oplysninger man skal bruge før en beslutning kan tages. Et stort arbejde, og det kan være et stort problem fordi patienter og læger forstår ting forskelligt.
- Monitorering af tendenser hos ptt som ændrer klinisk status fx røde farver ved et blodprøvesvar. Altså organiserer data, så man har et normalområde. Der skal også være alarmering som kan være varsel, blød stop, hårdt stop eller sparing.
- Deduktive logiksystemer som har en viden/database hvormed den kan foreslå diagnoser eller behandlinger på baggrund af pt’s baggrundsdata.
- Komplekse modeller med selvlærende egenskaber som tiden går og flere ptt kommer igennem systemet/modellen fx machine learing.
Nævn 2 eksempler på robotter i sundhedsvæsenet (nuværende eller kommende), der kan karakteriseres som: “De gør noget for mennesker.”
Svar: blodprøverobot, prøvesorteringsrobot
Ekstra:
○ Græsslåmaskinerobot
○ Intern post-robot
○ Blodprøvesorterings-robot
Rengøringsrobot med UV-lys til iso-stuerne
Nævn 2 eksempler på robotter i sundhedsvæsenet (nuværende eller kommende), der kan karakteriseres som: “De gør noget ved mennesker.”
Svar: kirurgisk robot, stråleterapirobot, op-vaske-robotter
Nævn 2 eksempler på robotter i sundhedsvæsenet (nuværende eller kommende), der kan karakteriseres som: “De gør noget med mennesker.”
Svar: exo-skelet, vaskerobot
ekstra: fx loftlift, spisemaskinen, toiletbesøg, træningsrobotter
Knud er en 72-årig mand fra Ringe på Midtfyn. Han er dårligt gående og kommer sjældent uden for en dør. Til gengæld er hans 71-årige hustru, Aase frisk og rørig.
Knud er lidt af en it-nørd. Han har flere pc’ere og har daglig Skype- eller Zoomforbindelse med venner og børn.
Knuds humør har i et par måneder været i dårligt humør, og det bliver ikke bedre af, at han begynder at hoste blod op. Han får sig slæbt op til egen læge, som på kræftmistanke henviser til lungemedicinsk afdeling i et kræftpakkeforløb. Egen læge er dog også opmærksom på Knuds dårlig humør, da Knud bla. tidligere har været indlagt med depression. Derfor sendes også en henvisning til psykiatrisk afdeling.
Knud bliver hurtigt kaldt ind, får lavet CT, bronkoskopi og lungefunktionsundersøgelse. Ved brug af en AI-algoritme til tolkning af CT scanningen, bronkoskopien og lfu’en, påvises et planocellulært karcinom i den ene overlap uden spredning. Trods en ikke så god lungefunktion hos Knud, mener man at operation alligevel er muligt, og da afdelingen er vant til at arbejde systematisk med patientinddragelse benyttes dette også i samtalerne med Knud.
Efterfølgende udføres robotassisteret lobektomi. Knud får komplikationer til operationen, men kommer sig. Hans depression forværres imidlertid og psykiater kommer på tilsyn. I forbindelse med at Knud sættes i psykiatrisk behandling vælger man at bruge PRO data til at følge respons på behandling. Samtidig tilbyder man at følge Knud med ugentlige videokonsultationer med skiftevis psykiatrisk sygeplejerske og psykiater.
Efter 15 uger er Knud ved at være ovenpå igen – fysisk og psykisk.
Spørgsmål:
- På lungemedicinsk afdeling er det besluttet at Knud skal tilbydes en lobektomi og du skal i dag have en samtale med Knud om dette. Der kunne dog også være andre behandlingsmuligheder såsom stereotaktisk strålebehandling. Hvordan vil du bygge samtalen op og hvad mener du er relevant at afklare i samtalen, for at inddrage Knud i beslutningen om hvad der skal ske?
Standardsvar:
Kernelementerne i en fælles beslutningstagnings samtale er:
Valgsnak (man tydeliggør for patienten at der er en valgsituation)
Mulighedssnak (man beskriver valgmuligheder samt fordele og ulemper ved mulighederne)
Præferencesnak (man undersøger patientens præferencer. Hvad betyder noget for patienten)
Beslutningssnak (man støtter patienten i formulering af præferencer, tydeliggør beslutning og beskriver forløbet omkring beslutningen og hvad det afføder, effektuerer beslutningen)
For at inddrage Knud i beslutningen om hvad der skal ske er det relevant at afklare Knuds præferencer/hvad der er vigtigt for ham/hvem han er og hans holdning til behandlingsvalg.
Ekstra:
Beslutningsværktøj: Der må ikke være anbefalinger i beslutningsværktøjet. Det skal altså fremlægge alle muligheder og ikke pushe pt. Det hjælper med at indhænte præferencer. Må ikke stå alene.
Der er mange forskellige beslutningsværktøjer såsom Incounsult bruges sammen med pt i en samtale og ligger på bordet. Og Over-counter kan sendes til pt som kan have gennemgået det inden samtalen fx videoer, apps eller websites
Man kan bruge beslutningshjælperen
Knud forsat.
Under samtalen skal du bruge et beslutningsstøtteværktøj, som afdelingen har udviklet til denne type beslutningssituationer. Hvad er formålet med et beslutningsstøtteværktøj? Hvilke elementer mener du der bør være i et beslutningsstøtteværktøj? Hvilke barrierer kan der være for at bruge et beslutningsstøtteværktøj?
Standardsvar
Formålet med et beslutningsstøtteværktøj:
- Til at understøtte fælles beslutningstagning kan personale og patienter anvende beslutningsstøtteværktøjer.
- Redskabet bruges i dialogen mellem patient og kliniker, når der skal træffes en beslutning
- Et beslutningsstøtteværktøj kan ikke stå alene, og skal ikke erstatte dialogen mellem patient og kliniker
Elementer indeholdt i et beslutningsstøtteværktøj:
- Skal give klare, forståelige oplysninger til patienterne om tilstanden, og behandlingsmuligheder.
- Fremlægge valgmuligheder og herunder skitsere resultater (outcomes), risici og usikkerhed på en klar og saglig form.
- Beslutningsstøtteværktøjer må ikke fremkomme med anbefalinger men skal fremstå balanceret.
- Skal hjælpe patienten med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham/hende, og hvilken løsning der er bedst.
- Der findes internationale kvalitetskriterier; IPDAS som beskriver hvad beslutningsstøtteredskaber skal indeholde og som kan bruges til at evaluere kvaliteten af dem
Barrierer:
- ”Vi gør det allerede”
- Det er for besværligt (tidspres)
- Mangel på tilgængelig viden om metoder
- Manglende færdigheder og erfaring i at anvende beslutningsstøtteredskaber eller bare praktisere fælles beslutningstagning generelt
- Mangel på tilpasning til kliniske systemer og arbejdsgange
- Manglende strategi for implementering
- Implementering af fælles beslutningstagning kræver forandringer i hele systemet
Knud forsat 3. Hvorledes vil du planlægge processen der kan føre til at PRO data anvendes i Knuds kontakter med psykiatrisk afdeling?
SVAR 3: En læge eller sygeplejerske fra Psykiatrisk afdeling introducerer Knud til afdelingens PRO spørgeskemaer som er digitalt. Knud udfylder og indsender udfyldte PRO spørgeskemaer via sikkert system (NEM id)
Ekstra
Prodata indhentes forskellige steder men det er samme spørgsmål. Det er hos amb, EL ect. Pt har adgang til egne PRO-data og alle aktørerne har adgang til det. De kan undersøge hvordan pt har det.
Knud forsat
Hvem vurderer og anvender PRO data?
SVAR 4: Som led i at følge respons på behandling tager Knud og behandler i deres samtale udgangspunkt i de PRO data Knud har lavet og indsendt før konsultationen. Sammen vurderer Knud og behandler hvorledes Knuds PRO data afspejler hans depressive tilstand og ændringen i denne
Ekstra
Først anvender pt det. Derefter gennemgås det med behandleren og pt i fællesskab.
Man kan se pt’s helbredsstatus her og nu men også over tid. Man kan også sige at der er en dobbeltanvendelse af data for patienten over tid og derefter passivt i databaser i National Database for Qual Dev and Research.
Hvis PRO ikke er godt eller melder ingen forbedring selvom man behandler så skal PRO-instrumentet justeres. Det er altså en PRO-flow-figur.
Lidt ekstra:
Anvendelse sker
Individuelt niveau: Hele den ambulante sektor er under udvikling i retning af at anvende PRO-data til at vurdere hvorvidt og hvornår pt skal til samtale. Har reduceret antallet af samtaler væsentligt - bedre for pt og bedre for SV. Kombination af PRO og kliniske data, så pt stadig kommer ind, hvis” tallene er dårlige”
Afdelingsniveau: Forbedring og kvalitetssikring
Overordnet: Statistik nationalt og regionalt samt Forbedring og kvalitetssikring
Hvilke typer af studier er der behov for i forbindelse med udvikling og evaluering af digitale sundhedsteknologier?
Der tages udgangspunkt i innovationsprocessen.
Udvikling:
Under udviklingen bruges kvalitativ forskning, bruger-undersøgelser og tekniske studier.
Participatory design: Vigtigt at involvere brugerne (patienter, personale og ingeniører) - hvad har de brug for og hvordan er deres hverdag?
Optimization studies: Forsøge at optimere enkelte dele af interventionen. Fx afprøve knapper eller brugergrænseflade
Pilot studier: Test af studie-proceduren inden det endelige studie rulles ud
Evaluering:
Ved udvikling af digitale sundhedsteknologier er der forskellige evalueringstrin.
Formative evaluering: Der foregår ændringer i design men også evaluering af de forskellige designændringer. Studier som bruges her er subjektive studier og anvender kvalitative metoder mhp at spotte fejl fx klinisk simulering og udspørging af brugere (på figuren står der kvantitative men i forelæsningen design og evaluering står der kvalitativ…).
Summativ evaluering: Når systemet er færdig kan man lave en summativ evaluering fx via RCT-studier eller observationelle studier.
Søren Pedersen er en 68-årig mand, som gennem et par måneder flere gange ugentligt har bemærket blod i urinen. I starten tillægger han det ikke stor betydning, men da det gentager sig, henvender han sig til egen læge.
Anamnestisk kan han udover ovenstående berette, at han fortsat er i arbejde, men på nedsat tid. Han har røget hele livet, i alt 60 pakkeår, og behandles med Losartan for forhøjet blodtryk. Ved seneste kontrol med hjemmemåling var blodtrykket: 140/78.
Egen læge påviser blod i urinen ved stix. Hun foretager også dyrkning, som er negativ. Patienten henvises til urologisk afdeling med cystoskopi og CT-urografi. Ved cystoskopi ses en stor tumor i forvæggen, og der laves resektion (i diagnostisk øjemed) af denne samt biopteres systematisk fra blæreslimhinden. Ved mikroskopi påvises en urotelial tumor med høj malignitetsgrad, pT2. CT-urografi viser ligeledes blæretumor, men ingen metastaser.
Ved efterfølgende samtale praktiseres metoden fælles beslutningstagning idet der kan være flere behandlingsmuligheder, enten neo-adjuverende kemoterapi inden operation med cystektomi eller i stedet strålebehandling + kemoterapi hvor man i stedet kan bevare blæren, men med lidt ringere overlevelse.
To måneder senere cystektomeres patienten med brug af robotkirurgi. Udover fjernelse af blære- og prostata fjernes også lymfeknuder i pelvis. Der laves en Bricker-blære som anastomoseres til begge ureteres. Ved patologiundersøgelse bekræftes urotelial tumor, PT2, men der påvises også lymfeknudemetastasering i 2 af 16 lymfeknuder på venstre side.
Som led i yderligere behandling og opfølgning af patienten ønsker afdelingen at inddrage patienten ved brug af PRO data.
Spørgsmål:
Hvilken begrundelse tænker du kirurgen og afdelingen har for at anvende PRO som redskab til at inddrage patienten i sit eget sygdomsforløb?
Svar:
Afdelingen og dens personale-herunder kirurgen-har opfanget signalet fra sundhedspolitikere og sundhedsmyndigheder om at patienten er i centrum for sin egen behandling.
En af den konkrete måder at gøre dette på er at anvende PRO som led i patientens udredning, behandling og opfølgning. PRO er således en naturlig del af patientens møde med afdelingen.
Ekstra:
Øget pt-inddragelse er med i de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet og derfor vælger lægen at bruge PRO netop for at øge dette.
PRO anvendes både ift pt og effektivisering af SV. Ser man på pt er PRO patientens egne oplysninger om sin helbredstilstand herunder fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau. PRO er systematiske og kan sammenlignes over tid for samme patient da PRO-data indhentes af flere omgange altså kan man se udviklingen over tid. I dette case er det netop godt for pt ikke har fået en fuld resektion og dermed kan man via pt egne udsagn følge tilstanden og behandle når tilstanden udvikler sig neg.
