Tumorbiologi Flashcards
Beskriv tumorer og opdel herunder i benigne og maligne tumorer
Neoplasi betyder nyvæskt og involverer abnorm cellevækst og dannelsen af tumor.
Neoplastiske celler unddrager sig normalt fysiologisk vækstkontrol, dvs væksten er autonom -> det nydannede væv fortsætter med at vokse ukontrollerbart
Neoplasier opdeles i benigne og maligne tumorer: maligne tumorer er cancer
Anfør forskelle i vækstkarakteristika for benigne og maligne tumorer
Benigne tumorer danner ikke metastaser eller invasiv vækst (den forbliver lokaliseret og respekterer basalmembranen, langsom og velordnet vækst - omgivet af bindevævskapsel.
Maligne tumorer: danner metastaser, agressiv, invasiv vækst -> invaderer tilstødende væv, basalmembranen er gennembrudt. Vokser hurtigt og disorganiseret. Dødelig
Angiv eksempler på benigne og maligne tumorer
Benigne: adenomer og lipomer
Maligne: adenocarcinomer og pladeepithel carcinomer, sarkomerer
Anfør karakteristika for maligne tumorer
Malignitetskriteriet er:
Differentieringsgrad (cellen ligner en umoden celle)
Cellestørrelse og form (cellen ser anderledes ud, nogle gange større
Kerne/cytoplasma ratio: større kerne, mere DNA, abnorm kromosomstruktur, hyppig/abnorm mitose
DNA indholde: mere DNA, abnorm kromosomstruktur
Nucleoli
Mitoser: hyppig/abnorm mitose
Anfør karakteristika for malignitet på vævs-, molekylærbiologisk- og DNA niveau
Vævsniveau: Invasiv vækst -> indvaderer tilstødende væv. Nedat polaritet -> cellerne er lejret abnormt i forhold til hinanden, opbygningen er uregelmæssig og uordnet. Anaplasi -> udifferentierede og funktionelt uspecialiserede -> ligner tidligere cellestadier. Nekroser -> nekroser i tumoren kan forekomme
Molekylærbiologisk niveau: uhæmmet vækst, manglende følsomhed for væksthæmmende signaler, manglende apoptose, uendelig delingspotentiale, øget angiogenese (dannelse af nye blodkar), potentiale til invasion og metastasering
DNA niveau: cancer udgår fra en enkelt celle, kaldes klonal vækst, den hurtige celledeling. Hurtig celledeling fører til genetisk instabilitet i tumorcellerne -> hver tumor er unik og heterogen (vanskeliggør behandling)
DNA mutationer kan opstå som følge af udsættelse for carcinogener (stoffer med skadelig effekt på DNA), fysiske: stråling, UV-stråling, kemisk: bly, asbest, rygning. Spontan metastasering
Anfør at celleregulationen er styret af bestemte gener. Anfør at ubalance kan føre til uhæmmet vækst
Normal regulering af cellevækst er en regulering af forskellige typer gener: Onkogener: raske gener, der regulerer cellevækst, suppresor-gener (undertrykker), DNA-reparationsgener (sikrer, at fejl i DNA-replikation repareres). Apoptosegener (sikrer programmeret celledød)
Fænotypisk niveau: 1) øget celleprofilation, 2) inducerer tilstødende ikke-neoplastiske celler til hjælpefunktioner, f.eks. dannelse af blodkar ind i tumormassen, 3) frigiver enzymer, der nedbryder basalmembranen og muliggør invasion, 4) kemoresistens
Genotypisk niveau: En blanding mellem mekanismeforstyrrelser i de celler der normalt regulerer cellevækst
Definer en metastase og redegør for spredning af cancerceller
Ved en metastase forstås tumorceller, der spredes til andre steder end det oprindelige sted og danner nye metastaser der. Den oprindelige kaldes primærtumor og metastasen forstås sekundærtumorer. Derfor er det svært at behandle sekundærtumorer, da man ikke ved om alle metastaserne er lokaliseret.
1) Lokal spredning: pres på omkringliggende væv -> tumor presser -> apopleksi af naboceller -> nemmere vækst. Motilitet: aktiv bevægelse. Udskillelse af enzymer -> nedbryder basalmembraner. Kemotaksi -> ligesom de neutrofile granulocytter -> tumorcellen tiltrækkes ved kemotaksi
2) Regional spredning: Hæmatogen spredning -> sker typisk via vener eller kapillærer -> invaderer karret og tilstopper (emboli) indtil det føres videre med blodet til andre steder i kroppen, kan endvidere sætte sig i lymfeknuder eller intrakavitært via ét af kroppens hulrum.
Anfør spredningsveje, herunder hæmatogen og lymfogen spredning
Lokal spredning: invasiv vækst
Regional spredning: spredning i blodbanen (hæmatogent), lymfekarrene (lymfogent) eller hulrum
