Oftalmologi F20

Question 1

Du tilser en 81-årig kvinde, der har tiltagende problemer med tåreflåd og fremmedlegeme-fornemmelse i højre øje. Visus er normalt.
Inspektion: Se billede
Hvad er den mest sandsynlige diagnose, og hvilken mulig komplikation skal man især være opmærksom på?
1. Trichiasis; kan medføre keratitis
2. Dermatochalasis; kan medføre conjunctivitis
3. Ectropion; kan medføre keratitis
4. Entropion; kan medføre keratitis
5. Blepharitis; kan medføre conjunctivitis

Answer 1

4. Entropion; kan medføre keratitis

Note:

Entropion er en inversion af ofte nedre øjenlåg, hvilket medfører, at cilier kommer i kontakt med selve øjet og kan give anledning til keratitis.

Question 2

Du modtager en 80-årig mand med gradvist aftagende syn over nogle år. Han er tidligere øjenrask.
Han synes, at det er blevet svært at følge med på TV. Han kan ikke længere læse underteksterne og har efterhånden måttet opgive at læse morgenavisen. Der har ikke været nogen smerter eller metamorforpsier.
Hans brillestyrke var for nogle år tilbage omkring +0,50 sf. på begge øjne, men brillen passer efterhånden dårligt.
Visus o.dx.: 0,33 (6/18) med -0,75 D sf.
Visus s.sin.: 0,63 (6/9) med -0,50 D sf.
Spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi: Se billeder
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Corneal abrasio
2. Tør AMD
3. Anterior uveitis
4. Cortical katarakt
5. Nukleær katarakt

Answer 2

5. Nukleær katarakt

Question 3

Hvilke af følgende udsagn vedrørende tør AMD er korrekte?

1. Tør AMD behandles primært med anti-VEGF indsprøjtninger
2. Rygning øger risikoen for udviklingen af tør AMD
3. Tør AMD rammer primært yngre patienter
4. Tør AMD afficerer primært det centrale syn

Svarmuligheder:

a. 1+2
b. 3+4
c. 1+3
d. 2+3
e. 2+4

Answer 3

e. 2+4

Note:

1. Forkert

Våd AMD behandles med anti-VEGF injektioner.

2. Korrekt

Rygning, stigende alder og genetik er risikofaktorer for udvikling af tør katarakt.

3. Forkert

Jf. ovenstående er stigende alder en risiko og rammer derfor ofte ældre.

4. Korrekt

Centrale skotomer er karakteristisk for AMD.

Question 4

Hvad er en almindelig konsekvens af længerevarende åbenvinklet glaukom?

a. Corpushæmoragi
b. Synsfeltsdefekter
c. Makulært ødem
d. Irissynekier
e. Katarakt

Answer 4

b. Synsfeltsdefekter

Question 5

Du er KBU-læge i almen praksis og ser William til 1-års undersøgelse.
I forbindelse med undersøgelsen laver du en gennemlysning efter medikamentel dilatation af pupillerne (se billede).
(Foto)
Hvad ser du på billedet, og hvad er dit næste skridt?

1. Pupillerne er normale. Ingen øvrige tiltag nødvendige.
2. Højre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge.
3. Venstre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge.
4. Højre pupil ser forkert ud, men man kan godt se an og tilbyde ny undersøgelse i almen praksis.
5. Venstre pupil ser forkert ud, men man kan godt se an og tilbyde ny undersøgelse i almen praksis.

Answer 5

3. Venstre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge.

Note: obs. kongenit glaukom eller retinoblastom

Question 6

Hvad er klassiske fund på nethinden hos en patient med non-proliferativ diabetisk retinopati?

1. Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og hårde ekssudater.
2. Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, cotton wool spots og hårde ekssudater.
3. Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, karnydannelser og fibrovaskulære forandringer.
4. Karnydannelser, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer
5. Karnydannelser, cotton wool spots, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer

Answer 6

1. Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og hårde ekssudater.

Question 7

En 12-årig dreng kommer med ambulance til skadestuen, efter en nytårsraket ved antænding er sprunget i luften lige foran ansigtet. Han har ikke brugt sikkerhedsbriller. Han har nedsat syn og ondt i venstre øje, og objektivt findes krudtslamsrester i øjenspalten. Øjet skylles så vidt muligt i skadestuen, hvorefter patienten tilses på øjenafdeling, hvor der skylles videre. Han kan ikke medvirke til sufficient undersøgelse pga. smerter, og undersøgelsen foretages derfor i generel anæstesi (se billede).
(Foto)
Med udgangspunkt i anamnese og billede: Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte vedrørende videre behandling og prognose?

1. Der behandles efterfølgende med oxybuprocain mod smerter
2. Der behandles efterfølgende med lokalsteroid for at hindre dannelse af symblepharon
3. Der behandles efterfølgende med lokalantibiotika for at hindre sekundær bakteriel infektion
4. Prognosen er god, da øjet kun er let injiceret
5. Der er høj risiko for karindvækst på cornea, medførende dårligt syn på øjet

Sæt kryds ved det rigtige udsagn:

a. 1+2+3+4
b. 1+3+4
c. 1+3+5
d. 2+3+4
e. 2+3+5

Answer 7

e. 2+3+5

Question 8

Hvilke af nedenstående faktorer øger risikoen for udvikling af anterior uveit hos et barn med juvenil idiopatisk artrit (JIA) og danner baggrund for de forskellige screeningsintervaller hos denne gruppe?

1. Alder ved debut af JIA
2. ANA (antinukleære antistoffer)
3. Oligo- og polyartikulær artrit
4. Familiær disposition til uveit
5. Toxoplasmoseinfektion hos mater under graviditet

Sæt kryds ved det rigtige udsagn:

a. 1+3+4
b. 1+3+5
c. 1+2+3
d. 1+2+4
e. 2+3+4

Answer 8

c. 1+2+3

Question 9

Hvilket udsagn passer bedst til hvilken struktur i øjet?
(Foto)

A. Er et af øjets brydende medier og står for 70 % af øjets samlede brydningskraft
B. Fungerer ved hjælp af m. dilator pupillae og m. spinchter pupillae som øjets blænde
C. Her findes fotoreceptorer, som er ansvarlige for det skarpe syn og farvediskrimination
D. Indtræden af n. opticus i bulbus oculi
E. Varierer brydningen af lyset vha. sin akkommodationsevne

Sæt kryds ved det rigtige svar:

a) A=3, B=1, C=4, D=5, E=2
b) A=1, B=5, C=2, D=4, E=3
c) A=1, B=2, C=4, D=5, E=3
d) A=3, B=2, C=4, D=5, E=1
e) A=3, B=2, C=5, D=4, E=1

Answer 9

d) A=3, B=2, C=4, D=5, E=1

Note:

1. linsen
2. pupillen
3. cornea
4. makula/fovea
5. optisk disc

Question 10

Hvordan behandles synstruende, non-infektiøs posterior uveit?

1. Systemisk antibiotika i kombination med Prednisolon
2. Vitrektomi, hvorved man kan fjerne betændelsesreaktionen
3. Steroid, enten som systemisk eller som steroiddepot i corpus vitreum eller peribulbært
4. Intravitreal anti-VEGF-injektion, som evt. suppleres med retinal laserbehandling
5. Det er selvlimiterende og går over igen i løbet af et par måneder.

Answer 10

3. Steroid, enten som systemisk eller som steroiddepot i corpus vitreum eller peribulbært

Note:

Anterior uveit: inflammation i forreste kammer

• Behandling:
  
  • steroid øjendråber
  • pupildilaterende
    
    • forhindrer synekkier
    • forhindrer kontraktion af iris og smerter heraf
  • infektion?: antibiotika

Intermediær uveit: inflammation i corpus vitreum

• Behandling:
  
  • steroid intraokulært eller tbl.
  • infektion?: antibiotika

Posterior uveit: inflammation i årehinden eller nethinden

• Behandling:
  
  • steroid tbl. eller som depot i corpus vitreum eller peribulbært.
  • infektion?: antibitoika

Question 11

1-1
En 23-årig, lettere overvægtig kvinde har bemærket aftagende syn på venstre øje gennem et døgn. Bag øjet er der smerter, som forværres ved øjenbevægelser.
Objektivt:
Visus o.dx: 1,0 (6/6)
Visus o.sin: 0,5 (6/12)
Oftalmoskopi: se billeder
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

1. Anterior opticusneurit
2. Idiopatisk intracraniel hypertension (IIH)
3. Posterior/retrobulbær opticusneurit
4. Lebers hereditær opticusneuropati
5. Nutritionel opticusneuropati

Answer 11

3. Posterior/retrobulbær opticusneurit

Question 12

1-2
Kvinden bliver diagnosticeret med en posterior/retrobulbær opticusneurit. Der iværksættes udredning inkl. MR-scanning for multipel sclerose, og denne udredning er uden fund.
En uge senere får kvinden udført en perimetri.
Hvad er det mest sandsynlige perimetrifund ved venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit?

1. Venstresidig homonym hemianopsi
2. Centrale eller paracentrale synsfeltsdefekter for venstre øje
3. Højresidig homonym hemianopsi med maculær sparring
4. Bjerrum skotom for venstre øje
5. Heteronym bitemporal hemianopsi

Answer 12

2. Centrale eller paracentrale synsfeltsdefekter for venstre øje

Question 13

1-3
Patient med venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit.
Efter 3 måneder laves en papil scanning (OCT), som viser papilatrofi. Hvad kan man da forvente at finde ved oftalmoskopi?

1. Afblegning af papillen
2. Hævelse af papillen
3. Blødninger omkring papillen
4. Hævelse og blødninger omkring papillen
5. Ingen af ovenstående

Answer 13

1. Afblegning af papillen

Question 14

1-4
Hvilket af følgende ses IKKE ved skader eller sygdomme i nervus opticus:

1. Nedsat syn
2. Nedsat farvesyn
3. Synsfeltsudfald
4. Dilateret pupil
5. Relativ afferent pupil defekt (RAPD)

Answer 14

4. Dilateret pupil

Question 15

2-1
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Hvilken af følgende diagnoser forklarer mindst sandsynlig det nyopståede synstab?

1. Amotio retinae
2. Retinal karokklusion
3. Arteritis temporalis
4. Tør AMD
5. Glaslegemeblødning som følge af proliferativ diabetisk retinopati.

Answer 15

4. Tør AMD

Question 16

2-2
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Nye oplysninger:
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne.
Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig:

1. Akut glaukom
2. Arteritis temporalis
3. Retinal karokklusion
4. Diabetisk makulært ødem
5. Proliferativ diabetisk retinopati

Answer 16

3. Retinal karokklusion

Note:

A: Der vil være kraftige øjensmerter.

B: Der vil være smerter i tindingen.

C: Korrekt

D: Der er for nylig kun fundet forandringer sv.t. non-proliferativ diabetisk retinopati.

E: Jf. D

Question 17

2-3
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne.
Nye oplysninger:
Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion
Oftalmoskopi: Se foto
Hvad fejler patienten på venstre øje?

1. Grenveneokklusion
2. Grenarterieokklusion
3. Diabetisk makulært ødem
4. Proliferativ diabetisk retinopati
5. Glaslegemesammenfald

Answer 17

2. Grenarterieokklusion

Question 18

2-4
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne.
Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion
Oftalmoskopi: Se foto
Hvad vil du ud fra patientens fundusfoto forvente ved en synsfeltsundersøgelse af venstre øje:

1. Normalt synsfelt
2. Nedsat synsfelt centralt
3. Nedsat synsfelt opadtil
4. Nedsat synsfelt nedadtil
5. Nedsat synsfelt overalt

Answer 18

3. Nedsat synsfelt opadtil

Note:

Det er en gren ateriel karoklussion dvs. den kun afficerer dele af retina og dele af synsfeltet. Fundusfoto viser påvirkning nedadtil, hvilket på synsfeltet vil svare til udfald opadtil.

Question 19

2-5
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne.
Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion
Oftalmoskopi: Se foto
Nye oplysninger:
Patienten har en retinal grenarterieokklusion på venstre øje, som forventeligt vil give en nedsættelse af øvre del af synsfeltet på det afficerede øje.
Hvilket af følgende udsagn er ikke korrekt?

1. Trombolyse inden 6 timer er indiceret for at undgå varigt synstab.
2. Retinale arterieokklusioner skyldes oftest embolier fra carotiderne eller hjertet.
3. Synsfeltsnedsættelsen kan have indflydelse på patientens mulighed for at beholde kørekortet.
4. Synsfeltsnedsættelse på det ene øje skyldes oftest sygdom i øjet eller anteriort for chiasma opticum.
5. Arteritis temporalis skal altid udelukkes som tilgrundliggende årsag ved retinal arterieokklusion.

Answer 19

1. Trombolyse inden 6 timer er indiceret for at undgå varigt synstab.

A: Forkert - netop ikke indiceret fordi synstabet hurtigt er ireversibelt + der opstår bare risiko for blødninger udenfor øjets lokalisation som komplikation til trombolysebehandlingen.

B: Korrekt - 2/3 fra carotiderne og 1/3 fra hjertet.

C: Korrekt - der er krav til synsfelt. Man skal kunne se mindst 120 grader.

D: Korrekt - kig på vedhæftede figur. I chiasma opticum og herefter vil synsudfaldene være bilaterale pga. krydsning af nervefibre.

E: Korrekt - det er en årsag til arterieokklusioner i retina.

Question 20

3-1
En 18 årig mand bruger briller med følgende styrke:
Højre: +3,50 D sfærisk
Venstre: +4,00 D sfærisk
Med briller er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet på afstand kun skarpt i kort tid, herefter bliver det sløret, og han får ret hurtigt hovedpine, især ved læsning.
Hvad er han?

1. Svagsynet
2. Langsynet
3. Nærsynet
4. Snæversynet
5. Har bygningsfejl (astigmatisme)

Answer 20

2. Langsynet

Question 21

Den unge mand lider af atopisk dermatit, astma, eksem, og har talrige allergier. Han har også problemer med øjnene i form af papilhypertrofi (kæmpepapiller) af conjunctiva, som er værst om foråret. Hvad kaldes nedenstående sygdom, og hvad kan det medføre?

1. Keratoconus. Myopi, astigmatisme, kornealt ødem og nedsat syn
2. Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn
3. Erosio recidivans. Smertefulde recidiverende bristninger i epitelet
4. Fuchs’ endoteldystrofi. Ødem af cornea og nedsat syn.
5. Pterygium oculi. Irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn

Answer 21

2. Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn

Note:

1. Forkert

En central udbuling af hornhinden, hvilket giver et sløret syn. Det skyldes tiltagende nærsynethed (myopi) og bygningsfejl (astigmatisme).

2. Korrekt

En recidiverende bilateral overfladeinflammation som typisk ses hos drenge med tendens til atopi. Symptomer er kløe, sløret syn, smerter, tåreflåd og lysfølsomhed. Objektivt ses brostensbelægning under øjenlåg, ulcus på cornea, limbale horner dots.

3. Forkert

Det samme som reciciverende abrasio, som kan opstå efter abrasio retinae og især medfører smerte rom morgenen da åbning af øjnene kan “trække” i abrasioen.

4. Forkert

En non-inflammatorisk sygdom i cornea, der medfører nedsat syn.

5. Forkert

En tilstand, hvor konjunctiva vokser ind i cornea fra siden.

Question 22

3-3
På grund af ovenstående udvikler den unge mand et rødt smertende øje. Øjenlægen finder desværre keratitis (hornhindebetændelse) og henviser akut til øjenafdelingen.
Hvilken af nedenstående initiale behandling er korrekt?

1. Podning fra cornealt infiltrat og Kloramfenikol-øjendråber x 6 i 1 uge, og kontrol hos egen læge
2. Azyter-øjendråber (azithromycin) x 2 i 3 dage fordi han er ung mand og formentlig har klamydia + partneropsoring og behandling
3. Fucithalmic-øjendråber (fusidin) x 2 i 5 dage
4. Podning fra cornealt infiltrat og herefter bredspektret antibiotisk behandling mod både gram-positive og gram-negative bakterier fx Kloramfenikol-salve og Ciloxan-salve x 4
5. Podning og steroid-behandling med Maxidex-øjendråber x 1 i timen

Answer 22

4. Podning fra cornealt infiltrat og herefter bredspektret antibiotisk behandling mod både gram-positive og gram-negative bakterier fx Kloramfenikol-salve og Ciloxan-salve x 4

Question 23

3-4
Hvilken af nedenstående udtalelser om keratit er sandt?

1. Rødt og smertefuldt øje hos en kontaktlinsebruger er en bakteriel keratit indtil andet er bevist
2. Keratit behandles altid i første omgang med Kloramfenikol-dråber eller -salve
3. Fucithalmic-øjendråber må ikke anvendes til voksne, men kun til børn med keratit
4. Viral herpes-keratit kan ikke behandles og bedres ofte spontant
5. Steroid-øjendråber øger ikke risikoen for infektion (fx keratit) i øjet

Answer 23

1. Rødt og smertefuldt øje hos en kontaktlinsebruger er en bakteriel keratit indtil andet er bevist

Note:

1. Korrekt

Kontaktlinser skaber ikke sjældent en keratit og det bør derfor altid betragtes som keratit, hvis en kontaktlinsebruger kommer ind med et rødt og smertefuldt øje.

2. Forkert

Behandlingen er podning efterfulgt opstart af bredspektret AB inkl. aminoglykosid og/eller flourokinolon mhp. pseudomonas. Justering når der foreligger svar på D+R.

3. Forkert

Øjendråber mod stafylokolinfektion. Må bruges til både børn og voksne.

4. Forkert

Viral herpes-keratit kan behandles med antivirale midler såsom aciclovir.

5. Forkert

Steroid er immundæmpende og kam give en infektion adledning til at formere sig yderligere.