Oftalmologi E17 Flashcards
En 70 årig mand er kataraktopereret på begge øjne og bruger briller med læsetillæg.
Hans brillestyrke er:
-0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 2 grader på højre øje
-0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 179 grader på venstre øje.
Læsetillæg er +2,50 på begge sider.
Hvad er visus på højre øje?
- -0,50 D +2,50 D = 2 D
- (0,5 x -0,50) + 2,50 = 2,25 D
- 1,0 (= 6/6 på Snellens tavle)
- Det kan man ikke sige ud fra brillestyrken
- Visus svarer nogenlunde til cylinderværdien, dvs. 0,50
- Det kan man ikke sige ud fra brillestyrken
Hvad viser billedet, og hvad kan det medføre?
(Foto)
1. Keratoconus. Kan medføre myopi, astigmatisme, cornealt ødem og nedsat syn
2. Vernal kerato-conjunctivit. Kan medføre kløe, corneal makulering, keratit og nedsat syn
3. Erosio recidivans. Kan medføre smertefulde recidiverende bristninger i corneaepitelet
4. Fuchs’ endoteldystrofi. Kan medføre ødem af cornea og nedsat syn.
5. Pterygium oculi. Kan medføre irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn
- Vernal kerato-conjunctivit. Kan medføre kløe, corneal makulering, keratit og nedsat syn
Du er læge i almen praksis og skal udstede helbredsattest i forbindelse med erhvervelse af kørekort til
privatkørsel (gruppe 1). Patienten er skeleamblyop på venstre øje.
Visus er 0,8 på højre øje og 0,16 på venstre øje.
Hvilket udsagn er korrekt angående syn og kørekort:
- Patienten kan ikke få kørekort da visuskravet ikke er opfyldt på venstre øje.
- Patienten kan ikke få kørekort da der ikke er normalt visus på hverken højre eller venstre øje.
- Du kan udstede godkendt helbredsattest, da patienten opfylder visuskravene til kørekort.
- Såfremt patienten opfylder kravene til synsfelt, kan helbredsattesten udstedes.
- Synsfeltskrav kan ikke opfyldes pga. det kraftigt nedsatte visus på venstre øje, hvorfor patienten
ikke kan få kørekort.
- Såfremt patienten opfylder kravene til synsfelt, kan helbredsattesten udstedes
Note:
mindst 0,5 på bedste øje, mindst 0,1 på det dårlige øje. Det opfylder hun.
såfremt hun kan se 120 grader horisontalt med begge øjne, 50 grader til siderne med et øje, og 20 grader op og ned med et øje
Du er læge i almen praksis og ser en pige på 3 år som for nyligt er begyndt at skele indad på venstre øje.
Både far og en ældre storebror skeler også.
Visus er alderssvarende på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på
Østerbergs tavle.
Hun har manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale.
Hvad gør du:
- Opstarter klapbehandling pga. risiko for venstresidig amblyopi.
- Henviser til øjenlæge til undersøgelse (inkl. oftalmoskopi) samt refraktion i cycloplegi.
- Anbefaler optiker med henblik på brillekorrektion pga. nedsat visus på venstre øje.
- Anbefaler optiker da der mest sandsynligt er tale om akkomodativ skelen.
- Ser an idet pigen er familiært disponeret til skelen.
- Henviser til øjenlæge til undersøgelse (inkl. oftalmoskopi) samt refraktion i cycloplegi.
Du er reservelæge i øjenafdelingen. Der kommer en 50 årig kvindelig patient ind som er akut henvist fra
egen læge, grundet nyopstået ptose på højre øje (se billede). Hun er tidligere systemisk rask og heller
ikke kendt med nogen øjensygdomme. Du undersøger øjet og finder en dilateret og lysstiv pupil samt
binokulært dobbeltsyn.
Hvad er din tentative diagnose og den videre plan?
- Horners syndrome, der skyldes læderet sympaticusforsyning af øje og øjenlåg. Patienten skal
indlægges og udredes yderligere. - Oculomotoriusparese, som giver mistanke om et intrakranielt aneurisme eller en anden
rumopfyldende proces. Patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi. - Myasthenia gravis, der skyldes neuromuskulær transmissionsdefekt. Patienten skal sendes hjem
og bedes anlægge ispose mod øjet i 10 minutter. - Oculomotoriusparese, som giver mistanke om herpes zoster infektion. Patienten skal opstartes i
smertestillende og antiviral behandling. - Zoster ophthalmicus, der skyldes reaktivering af sovende varicella-zoster-virus i ganglion
trigeminale med affektion af femte hjernenerves første gren. Patienten skal opstartes i
smertestillende og antiviral behandling.
- Oculomotoriusparese, som giver mistanke om et intrakranielt aneurisme eller en anden
rumopfyldende proces. Patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi.
Anfør den korrekte benævnelse af de markerede lag i retina:
a. 1: Ydre plexiforme lag, 2: Indre plexiforme lag, 3: Gangliecellelaget, 4: Fotoreceptorlaget
b. 1: Fotoreceptorlaget, 2: Indre plexiforme lag, 3: Ydre plexiforme lag, 4: Gangliecellelaget
c. 1: Fotoreceptorlaget, 2: Ydre plexiforme lag, 3: Indre plexiforme lag, 4: Gangliecellelaget
d. 1: Gangliecellelaget, 2: Indre plexiforme lag, 3: Ydre plexiforme lag, 4: Fotoreceptorlaget
e. 1: Gangliecellelaget, 2: Ydre plexiforme lag, 3: Indre plexiforme lag, 4: Fotoreceptorlaget
c. 1: Fotoreceptorlaget, 2: Ydre plexiforme lag, 3: Indre plexiforme lag, 4: Gangliecellelaget
23-årig, sund og rask mand kommer ind i vagten på øjenafdelingen med voldsomt hævede venstresidige
øjenomgivelser siden i morges. Han oplyser, at han de sidste par dage har følt sig sløj og været subfebril.
Intet kendt traume.
Objektiv undersøgelse af venstre øje:
Visus: 6/6 uden korrektion.
Lejring: Kan ikke vurderes sufficient grundet det hævede øjenlåg, men vurderes uden proptose.
Motilitet: normal bevægelighed.
Spaltelampe: Hævet, rødt og ømt øvre øjenlåg. Øjet blegt, ingen chemosis, cornea klar og blank, dybt
forkammer, iris normal, pupil rund og midt stillet og normal reagerende for lys.
Oftalmoskopi: Normale forhold.
(Foto)
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Dacryocystitis
- Hordeolum
- Ptose
- Præseptal cellulit
- Postseptal cellulit
- Præseptal cellulit
65 årig landmand henvender sig på skadestuen. Han har 2 timer tidligere hamret på et plovskær, og
mærkede i den forbindelse et lille stik i øjet samt lidt efterfølgende bevægelige uklarheder for synet,
som også blev lidt sløret. Ingen nævneværdige smerter.
Ved undersøgelse med pencillygte ser øjet normalt ud.
Hvilken af følgende valg er vigtigst at foretage?
- Akut CT af orbita
- Akut MR af orbita
- Opfølgende kontrol med supplerende undersøgelser ved øjenlæge næste dag
- Skylle øjet til neutral pH-værdi
- Farve øjet med fluorescein for at undersøge for corneal abrasio
- Akut CT af orbita
Hvilken paraklinisk undersøgelse er vigtigst at foretage i initiel fase ved mistanke om choroidalt
melanom?
- Fluoresceinangiografi
- OCT-scanning
- Ultralydsscanning af abdomen
- Ultralydsscanning af øjet (B-scanning)
- PET-scanning
- Ultralydsscanning af øjet (B-scanning)
42-årig kvinde henvender sig med øjengener. Klager over at højre øjenlåg ofte hænger, og at hun især
om aftenen tit bemærker dobbeltsyn i varierende retninger.
Hvilken diagnose vil du umiddelbart mistænke?
- Myastenia gravis
- Oculomotorius parese
- Horners syndrom
- Trochlearis parese
- Intrakraniel tumor
- Myastenia gravis
1-1
76 årig mand henvender sig til sin egen læge, idet han gennem det sidste år har oplevet tiltagende
besvær med at køre bil om aftenen pga. blændingsgener fra modkørende biler. Ved uddybning af
anamnese oplyser han også tiltagende læsebesvær, hvor han skal bruge mere lys, når han læser, samt
ændret farveopfattelse. Der er ingen metamorfopsigener. Generne er overvejende på højre øje. Han er
kendt med velreguleret, tabletbehandlet type 2 diabetes igennem 15 år.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dxt: 6/18 med egen korrektion
Visus o.sin.: 6/9 med egen korrektion
Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne
Oftalmoskopi o.dxt (gennemlysning): Se foto
Hvad fejler patienten?
- Kronisk regnbuehindebetændelse med fibrin i pupilfeltet.
- Bandulær keratopati
- Katarakt.
- Glaslegemeblødning pga. diabetisk retinopati.
- Tør AMD.
- Katarakt.
1-2
Du mistænker katarakt og sender patienten til øjenlæge, som konstaterer katarakt på begge øjne. Der
planlægges bilateral kataraktoperation, hvor man ved linseberegning planlægger slutrefraktion tæt på 0
(emmetropi på afstand). Patienten spørger, om han skal bruge briller efter operationen.
Hvad svarer du patienten?
- Han bliver fuldstændig brillefri
- Han skal bruge læsebriller med styrke på -1,0 sfærisk (læser med afstand på 40 cm)
- Han skal bruge læsebriller med styrke på -2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm)
- Han skal bruge læsebriller med styrke på +1,0 sfærisk (læser med afstand på 40 cm)
- Han skal bruge læsebriller med styrke på +2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm)
- Han skal bruge læsebriller med styrke på +2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm)
1-3
Patienten opereres ukompliceret på højre øje og ved 1. dags kontrol ses pæne postoperative forhold. 2
dage senere henvender patienten sig i skadestuen om aftenen, pga. tiltagende sløret syn, rødme og
smerter på højre øje.
Øjet ser således ud:
Hvilket udsagn er rigtigt?
- Du skal palpere øjet for at udelukke forhøjet tryk.
- Hvis der er farveoptag på cornea med fluorescein, forklarer det patientens symptomer, og du
kan sende patienten hjem med lokal antibiotika. - Det gør ofte ondt efter kataraktoperation, og der kan være kommet efterstær.
- Patient skal henvises akut til øjenafdelingen på mistanke om endoftalmitis.
- Patient skal henvises akut til øjenafdelingen på mistanke om keratit
- Patient skal henvises akut til øjenafdelingen på mistanke om endoftalmitis.
1-4
Du henviser patienten akut til øjenafdelingen med akut postoperativ endoftalmitis.
Hvilke udsagn er korrekte vedrørende endoftalmitis efter kataraktoperation?
- Der foretages prøvetagning fra forreste kammer og corpus vitreum til dyrkning og
resistensbestemmelse. - Hyppigste agens er E.coli.
- Den kunstige linse skal altid fjernes.
- Behandles med injektion af antibiotika i øjet.
- Behandles med systemisk antibiotika.
Sæt kryds i rigtig svarmulighed:
a. 1+4
b. 1+2+4
c. 1+2+5
d. 1+3+4+5
e. 1+2+3+4+5
a. 1+4
Note:
- Korrekt–> prøve fra kammervæske og corpus vitreum på OP-stuen
- Forkert–> s. epidermis
- Forkert –> nej nej nej
- Korrekt - vitrektomi med instillation af AB.
- Forkert - lokal injektion
2-1
Du er vagtlæge. En 40 årig kvinde kommer med gradvist tiltagende tågesyn og fluer på højre øje i et par
uger. Der er ikke smerter eller rødme. Hun er tidligere rask, bortset fra let nedsat syn på højre øje pga.
tidligere betændelse. Nu er synet så nedsat, at hun næsten ikke kan se med øjet. Kvinden arbejder som
dagplejer på familiens nedlagte landbrug, hvor der er en del katte og et par heste. Adspurgt svarer hun,
at hun har haft influenzalignende symptomer med muskelsmerter og feber i et par dage.
Visus er 0,1 på højre øje og 1,0 på venstre øje.
Øjet er blegt, og der er frie øjenbevægelser uden smerter. Pupillerne reagerer normalt.
Hvad gør du?
- Henviser patienten akut til neurologisk afdeling på mistanke om opticusneuritis
- Giver patienten en klap for det venstre øje, så det højre kan komme til at se igen.
- Beroliger patienten med, at det nok er begyndende grå stær og beder hende om at bestille en tid hos
en øjenlæge - Sender patienten akut til øjenlæge pga. kraftigt nedsat syn på højre øje
- Mistænker arteritis temporalis og tager SR og CRP, hvorefter patienten straks opstartes i højdosis
prednisolon og herefter går til øjenlæge.
- Sender patienten akut til øjenlæge pga. kraftigt nedsat syn på højre øje