Immunologi

Question 1

Former for patogener

Answer 1

Bakterie
Virus
Prioner
Protozoer (encellet, eks giardia)
Metazoer (flercellet parasitter, lus, lopper)

Question 2

Virulens

Answer 2

Virulens = mikroorganismers sygdomsfremkaldene anslagskræft

Mikroorganismer kan være:
Højvirulente = Få organismer kan skabe infektion (eks. Corona, influenza)
Lavvirulente = Mange organismer skal til for at skabe infektion

Question 3

Patogenitet

Answer 3

Mikroorganismers evne til at fremkalde sygdom

Såsom:
Apatogen (eks. Mælkesyrebakterier, giver ikke sygdom)

Potentielt patogen (kan lave ballede, eks hotspot, bakterieflora fra huden tager over grundet en anden reaktion. Ballede når muligheden byder sig)

Obligat patogen (laver med sikkerhed ballade, altid immunrespons –> antistoffer, ikke altid vi opdager det)

Question 4

Normalflora ses på disse

Answer 4

Hud og tarme

Question 5

Organismens forsvar består af 2 dele

Answer 5

Uspecifikke del
- Generel
- Medfødt
- Konstitutive forsvar
- Ingen ”hukommelse”

Specifikke del
- Erhvervet
- Specialiseret —> Beskytter mod specifikke mikroorganismer
- Inducibleforsvar (=skal aktiveres)

Question 6

Uspecifikke forsvarsmekanismer på den ydre overflader

Answer 6

Hud, fysisk barriere
Slimhinder, slim og lokale antistoffer
Sekreter
Cilier

Question 7

Uspecifikke forsvarsmekanismer ved det indre forsvar

Answer 7

Inflammation:
Mastceller
Fagocytter –f.eks. neutrofile granulocytter

Komplement-systemet:
når et antistof bindes til antigen udsendes signaler som aktiverer nogle proteiner, som går sammen om kompliment system og laver huller i antigenet og herved dræbes antigenerne. Hullerne gør at kroppen kan genkende

Interferon:
signalstoffer som aktivere immunsystemet

Question 8

Cellers id genkendelse kaldes også

Answer 8

Epitop

Question 9

Ved den specifikke del af forsvaret ses følgende

Answer 9

Lymfocytter

Antistoffer

Question 10

Hvilke lymfocytter findes der og hvad er deres funktion?

Answer 10

B celler:
B-celler oplagres i lymfeknuder
Laver huskeceller som ved møde med et antigen vil lave sig om til plasmaceller og smide anstoffer ud

T celler: findes t dræberceller og hjælpeceller
T-celler oplagres i thymus

T - hjælpeceller
- Danner antistoffer
- Kan skelne mellem vores egne celler og fremmede (epitoper)
- T - Hjælpecellen bindes til makrofagen som har ædt antigenet. T-hjælpecellen præsenterer antigenet for B-lymfocytter

Når T hjælpeceller og makrofager går i kamp vil der blive sendt signalstoffer til T dræbercellerne, så de kommer og hjælper

T - dræberceller
- Svømmer i blodbanen og vurdere alle celler de møder (via epitoperne på cellerne)
Hvis den møder celler med forandrede epitoper eks. Kræftceller, eller antigener. Bindes de til dem og dræber dem. Cellen derefter blive spist af makrofager.

Question 11

Hvilke organer indgår i immunforsvaret

Answer 11

Knoglemarv:
Røde og hvide blodceller produceres

Lymfesystemet:
Væske trænger ud gennem blodkar

Lymfeknuder:
Hæver ved infektion

Thymus/brisle:
T-lymfocytter ligger og modnes
Stor ved unger og ungdyr, mindre med alder
Lærer her at genkende de gode vs de dårlige

Milt:
Fungerer som et resevoir/beholder for røde blodceller, stor opkoncentrering af hvide blodlegemer = lymfocytter, makrofager
Grundet alle de hvide blodlegemer er der stor sandsynlighed for at antigener opdages når blodet filtreres igennem

Tarm:
Fyldt med lymfatisk væv i slimhinden, fordi der kommer så mange fremmede stoffer ned i maven
Lymfatisk væv trækker væske fra maven og herved trækkes det ud og filtreres igennem for antigener

Question 12

Lymfeknuder

Answer 12

Lymfoide celler
Immunologisk filter
Filtrere væske inden den transporteres tilbage til blodbanen

Question 13

Thymus

Answer 13

Modner T celler og lærer at genkende gode vs dårlige (celler fra antigener)

Question 14

Milten

Answer 14

Del af blodkredsløbet
Immunologisk filter
Mange lymfocytter

Question 15

Celler som indgår i immunforsvaret (leukocytter)

Answer 15

Uspecifikke, medfødte forsvar:
1. Makrofager (lever videre efter at den fortager andre celler)
2. Eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter (dør efter fortag af en celle)

Specifikke, erhvervede forsvar:
1. T-lymfocytter (T-dræbe, T-hjælpe)
2. B-lymfocytter (kan deles til plasmaceller(danner antistoffer) eller B-huskeceller)

Question 16

Makrofager

Answer 16

• Stærkt fagocyterende (ædecelle)
  
  • Kan fagocytere flere gange
  • ”Skraldemænd”
  • Findes i både blod og væv
    (I kontakt med T-hjælper celler fra det specifikke immunforsvar)

Question 17

Granulocytter

Answer 17

Neutrofile
Basofile
Eosinofile

Question 18

Størrelse på cellerne (rækkefølge)

Answer 18

B-lymfocyt (stor)
T-lymfocyt (lille)
Erythrocyt (mini)
Makrofag (kæmpe)

Question 19

Antistoffer kaldes også for

Answer 19

Ig imunoglobuliner

Question 20

Virkning af antistof

Answer 20

• opsonisering
  • Blokering
  • Neutraliserer toxiner
  • Komplementaktivering
  • Agglutinering

Question 21

Blokering

Answer 21

Ig binder sig til mikroorganismerne, så de ikke kan komme til at invadere kroppens celler
Bindes til eks. Virus epitoper så den ikke kan trænge ind i celler

Question 22

Neutralisering af toxiner

Answer 22

Ig binder sig til toxiner, så de ikke kan virke så effektivt
Inaktivere toxiner

Question 23

Komplementaktivering

Answer 23

Når Ig binder sig til mikroorganismer er de med til at aktivere forskellige proteiner, der sætter gang i immunforsvaret.
Antistof bindes til epitop og frigiver signal og proteiner aktiveres

Question 24

Agglutinering

Answer 24

(præcipitation=udfældning): antistofferne kan få antigenerne til at klumpe sammen. De bliver passiviserede og ikke så ”mange”, men færre og store angribere. Derefter er det nemmere for de fagocytterende celler at opdage og fjerne dem.

Klumper sammen og stopper antigener så de ikke kan fare videre ud i systemet. Herved vil der komme nogen og spise dem.

Question 25

Opsonisering

Answer 25

Ig binder sig til mikroorganismerne → de øvrige immunceller kan lettere genkende og ødelægge mikroorganismerne

Question 26

Antistof typer

Answer 26

IgM
Den type, som er hurtigst at danne. Det dannes f.eks. ved infektion.

IgG
Den der er mest af. Findes i blodet, hvor det angriber toxiner og virus. Kan hos nogle arter overføres via placenta til fosteret.
Herved har de kun antistofferne, men ikke koden til antistofferne. Når der er gået lang nok tid vil dyret selv kunne danne sit specifikke immunforsvar.

IgA
Udskilles til slimhinder (sidder som ”første række i forsvaret”). I tarm, næse, spyt, tårer. Udskilles med modermælk.

IgD
Meget lille mængde. Virker regulerende på IgM

IgE
Affinitet til mastceller. Relateret til type 1 allergi (ofte folk med for høje niveauer af IgE) hyposensibilisering fra ige respons til igg respons (ikke pensum)

Question 27

Hvad er defineret ved immunisering ?

Answer 27

Fremkaldelse af resistens (immunitet)

Question 28

Aktiv immunisering

Answer 28

Naturlig immunisering (naturlig smitte)
Provokeret immunisering (vaccination)

Question 29

Passiv immunisering

Answer 29

F.eks. Serumbehandling(når man er smittet) eller maternelle antistoffer
Antistoffer dannes ikke men gives til os

Question 30

Vaccinesvigt kan skyldes ?

Answer 30

• Forkert administration
  
  • Dosis
  • Givet for sent eller fulgt korrekt program
  • Forkert stamme
  • Glukortikoider

(Stress)