KLINISK PSYKOLOGI OG BIOPSYKOSOCIALE MODELLER Flashcards
Hvad er en psykiatrisk diagnose?
En psykiatrisk diagnose er en ultra-kort betegnelse for et karakteristisk sygdomsbillede, og diagnosen betegner med ét eller få ord de psykiske symptomer, der sædvanligvis optræder sammen som et syndrom.
Hvordan bliver sygdomsbillederne afgrænset?
Sygdomsbillederne er blevet afgrænset ved, at de:
1. … har et bestemt forløb
2. … reagerer godt på en bestemt behandling
3. … ses i forbindelse med særlige forhold
Hvorfor er rigtig diagnosticering specielt vigtigt ved psykiske lidelser?
Det er vigtigt, at en patient diagnosticeres for at vedkommende kan få den rigtige praktiske behandling og prognostiske vurdering. Desuden er diagnosticeringen særligt afgørende for udarbejdelsen af en behandlingsplan og kommunikation mellem behandlere. Til hver psykisk lidelse findes en behandlingsprotokol, og det er vigtigt, at patienten får den rigtige behandling ud fra diagnosen.
Hvordan vides det, hvor mange der diagnosticeres med en psykisk lidelse?
Når patienten er diagnosticeret, anføres det i erklæringer til sociale og retlige myndigheder
* Den sundhedsøkonomiske planlægning hviler på national og international statistik over sygdomsforekomst, hvorfor det er nødvendigt, at det indberettes til Landspatientregistreret.
Hvordan påvirker psykiske diagnosticeringer individet?
En diagnose kan for nogle give en lettelse, idet en diagnose kan rumme en forklaring på de symptomer som opleves.
* Flere patienter mener, at en diagnose kun skal stilles, hvis den giver adgang til behandling og sociale ydelser, da en diagnose ikke er sjov, og kan få patienter til at føle sig nedværdiget.
* Andre mener at det er en berettigelse, fordi man derved får et udredningsforløb, der kan udelukke andre alvorlige sygdomme.
Hvilken rolle spiller køn ved psykiske lidelser?
Køn er korreleret med forekomsten af visse psykiske lidelser, herunder depression, angst og somatiske klager
- Svær depression er dobbelt så høj hos kvinder
- Livstidsprævalensraten for alkoholafhængighed er mere end dobbelt så høj hos mænd
- Mænd er mere end tre gange så tilbøjelige til at blive diagnosticeret med antisocial personlighedsforstyrrelse
- ADHD forekommer hyppigere hos drenge (3-4:1)
- Der er ingen markante kønsforskelle i diagnoserne for lidelser som skizofreni og bipolar lidelse
Hvilken rolle spiller etnicitet ved psykiske lidelser?
Etnicitet betyder fælles arv delt af en bestemt gruppe. Arv indeholder lignende historie, sprog, ritualer og præferencer for musik og mad
- Det viser sig, at der er en etnisk forskel på psykiatriske lidelser
- Lavt støttede grupper står over for den største belastning af disse lidelser
Hvad er grundantagelsen i den biopsykosociale model?
Grundantagelsen i modellen er, at:
Biologiske, psykologiske og sociale faktorer er involveret i sygdomsprocesser
* Sygdom kan IKKE forklares ud fra blot ét af disse niveauer
Sind og krop kan IKKE adskilles
* Den biopsykosociale model er inspireret af systemteorien
* ”Krop-sind-samfund kan IKKE adskilles, men indvirker gensidigt på hinanden”
Redegør for principperne i den traditionelle biomedicinske model
Den traditionelle biomedicinske model (PSB) opfatter primært sygdomme som biologiske funktionsforstyrrelser eller afvigelser.
- Fysisk sygdom forudsætter (synlige) patoanatomiske forandringer i væv og organer
- Modellen er baseret på en reduktionistisk tankegang, hvor sygdommen forsøges lokaliseret til et enkelt organ og forklares som fejl eller mangler
Modellen kritiseres for ikke at se patienten i sin helhed og udelukker psykiske og sociale faktorer, men den har været et grundlag for meget forskning
- Fokuserer i for høj grad på biologiske og kemiske processer, og kommer derfor til at underkende de psykiske og sociale faktorer, der indvirker på menneskets helbred og velbefindende
- På den måde søger modellen at adskille krop og sind
Redegør for principperne i den biopsykosociale model
Den biopsykosociale model (BPS) opfatter sygdomme ud fra en helhedsforståelse, hvor personlighed, livsstil og samfundets teknologiske kompleksitet er af væsentlig indflydelse på ætiologi og prognose for mange sygdomstilstande.
- Modellen integrerer både somatiske og psykiatriske symptomer i forståelsen af lidelsen, dvs. at smerte er en følelse, der opstår på baggrund af en kompleks analyse foretaget af vores hjerne, og vores krops- samt helbredstilstand
- Sygdommen er altså baseret på biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder
- Krop og sind kan IKKE adskilles
Den biopsykosociale model er ikke kun relevant ift. forståelsen af psykiatriske lidelser men også de somatiske, da psykologiske faktorer kan påvirke de somatiske
- Diabetes mellitus type-1: Self-controlling persons had better glycemic control and emotional persons had worse (because of differences in stress)
Forklar hvordan den biopsykosociale model adskiller sig fra den traditionelle biomedicinske model
Den traditionelle biomedicinske model (PSB) opfatter primært sygdomme som biologiske funktionsforstyrrelser eller afvigelser.
Den biopsykosociale model (BPS) opfatter sygdomme ud fra en helhedsforståelse, hvor personlighed, livsstil og samfundets teknologiske kompleksitet er af væsentlig indflydelse på ætiologi og prognose for mange sygdomstilstande.
Beskrive fordele og ulemper ved den biopsykosociale model
Fordele:
- Relevant både for forståelsen af psykiatriske og somatiske lidelser
- Mennesket ses som en helhed: fysisk, psykisk og socialt
Ulemper:
- Modellen er kompleks og det er uklart hvor meget vægt de forskellige komponenter har i forhold til forskellige lidelser
- Risikerer at blive brugt dogmatisk - at man skal have fat i alle tre komponenter
- Ingen sammenhængende teori om hvordan niveauerne integrerer (integrationisme)
- Nogle kritikere mener også at når den biopsykosociale model bruges ift. fx psykiske lidelse, risikerer man at stigmatisere mere end at gavne
Redegør for diatese-stress modellen
Diatese-stress modellen er en model for samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale risikofaktorer, og den kaldes også sårbarheds-stress modellen. Modellen illustrerer at alle kan udvikle psykiske lidelser, hvis blot man udsættes for nok stressorer.
- Diatese: disposition eller sårbarheden for en given sygdom
- Stress: belastningsaspekter under livsforløbet
Modellen bruges til at forstå hvorfor nogle udvikler psykiske sygdomme. Fx hvorfor person A får en psykisk sygdom mens person B ikke gør, selvom de udsattes for samme stressfaktorer.
Hvad er baggrunden for diatese-stress modellen?
Selvom den genetiske faktor anses for at være væsentlig, kan en række risikofaktorer (miljøet) medvirke til udvikling af depressionstilstande. Man antager derfor, at det nok ikke er selve lidelsen, der nedarves, men derimod en arvelig sårbarhed (vulnerabilitet), som medieres via en kombination af flere gener (vulnerabilitetsgener), der i samspil med belastende begivenheder af biologisk, psykologisk eller social art kan medføre udvikling af depression. Diatese-stress-model har længe været foreslået som forklaringsmodel.
* Modellen integrerer genetiske samt miljømæssige faktorer som en forklaring på hvorfor nogle personer får psykiske lidelser mens andre ikke gør.
* Den illustrerer at alle reelt har mulighed for at udvikle en psykisk lidelse blot de udsættes for nok stress, samt hvis sårbarheden er høj. Dette kræver dog at påvirkningen er tilstrækkeligt alvorlig samt belastende.
* Den viser at folk har forskellige tærskelværdier for at udvikle psykiske lidelser, samt at de ydre påvirkninger skal overstige en vis mængde hvor personen ikke håndtere dette.
Redegør for diatese-stress modellens anvendelse inden for den kliniske psykologi
Diatese-stress modellen er en sygdomsmodel som bruges i den kliniske hverdage, som grundlag for planlægning af rehabiliteringsforløb samt aktiviteter. Den er med til at fastlægge en struktur for behandlingen af psykisk syge patienter, for at bestemme hvor meget de kan holde til i løbet af en hverdag, så de føler sig tilpas uden at udvikle for mange symptomer.
Desuden anvendes den ift. den tidsmæssige behandling med antipsykotisk medicin. F.eks. ud fra at medicinen kan tages i kortere tid hvis første psykotiske episode skyldtes stærk emotionel belastning. Det samme er f.eks. gældende hvis man kender de faktorer der kunne have udløst de psykotiske symptomer/episoder som ved for lidt søvn eller indtagelse af stoffer. Ved patienter uden åbenlyse belastende faktorer kan det være nødvendigt at tage antipsykotisk medicin over længere tid.
