Fugtighed

Question 1

Kondensering/fortætning af vand

Answer 1

Vandets overgang fra at være i en luftform, gas til at være i en flydende tilstand.

Question 2

Fordampning

Answer 2

Vandet går fra at være i en flydende form til at være i en gas/dampform

koge vand

Question 3

sublimering

Answer 3

Direkte fra gas/damp til fastform

kogende vand i en gryde som kastes op i luften meget kold dag med -20 grader og fryser direkte til is.

Question 4

Desublimering

Answer 4

Direkte fra gasform til en fast form

Question 5

Smeltning

Answer 5

Smeltning er fra fast til flydende

Dannelse af rim

Question 6

Størkning

Answer 6

Fra flydende til fast form

Vand der bliver til is

Question 7

Hvad er mætningspunktet?

hvor meget kan luften optage

Answer 7

Når luften indeholder det maksimale den kan optage af vanddamp. Mætningspunktet er forskelligt alt efter hvor varm eller kold lufttemperaturen er.

Når vi har med en mættet luft at gøre, så er den altid 100 %, den har simpelthen optaget så meget vanddamp som det er muligt ved den givne temperatur.

Question 8

Absolut Fugtighed, ift land, vand og temperatur?

Answer 8

Angiver hvor meget fugtighed der er i luften, eksempelvis hvor mange gram vand er der pr. kubikmeter luft.

Ved havet vil den absolutte fugtighed være højere, end over land.

Er luften varmere kan den indeholde mere vand, end hvis luften den er kold.

Question 9

Relativ Fugtighed?

tæt på dit mætningspunkt.

Answer 9

Den relative fugtighed er et udtryk for, hvor tæt vi er på at luften når sit mætningspunkt.

vi angiver hvor mange gram vanddamp pr kubikmeter luft, M^3, i procent.

kommer den over 100 % kalder vi luften for mættet.

Question 10

beskriv hvordan dug bliver til?

Answer 10

Duggen bliver dannet om natten eller om aftenen (uden sol).

Her udstråler jorden sin varme, luften som er over jorden blive kølet ned og der skal være vindstille.

Så køles duggen ned til under sit dugpunkt, og her vil vandampen fortætte sig som dug.

Question 11

Dugpunktet/dugpunktstemperaturen

Answer 11

Dugpunktet er den temperatur, luften køles ned til, hvor luften så bliver mættet. Køler vi luften endnu mere ned vil vanddampen fortætte sig og her kan vi danne dug, rim , tågedråber, skyer eller kondens.

Stiger luften til vejrs har trykket ændret sig, så vil dugpunktet også ændre sig. Tilføjes der mere fugtighed ændrer man også dugpunktet, indtil den er mættet. Dugpunktet er altså den temperatur hvor skyer, dis og tåge forekommer og dannes.

Question 12

Rim?

Answer 12

Rimen dannes når luften er under frysepunktet. Rim dannes ikke af dug.

Vanddampen desublimerer “direkte fra fast form til en gas/damp form” direkte i luften.

Question 13

Er der altid vanddamp og hvilken enhed angives det i hvis vi skal sætte en finger på hvor meget af det der er i luften.

Answer 13

Der er altid vanddamp i luften, men vanddampen er usynlig.

Vanddampen kan også angives i procent af, hvor meget der er i luften, ift. hvor meget der rent faktisk kan være i luften, alt i alt ved den samme temperatur.

Question 14

sigtbarhed når der er Tåge

Answer 14

Definitionen på tåge er når sigtbarheden er under 1000 meter.

Tåge kan lige som tågebanker, ikke nødvendigvis være lige tæt over det hele.

Question 15

Hvor mage tågetyper findes der?

afkøl og fordampning

Answer 15

Tåge kan dannes i 4 vejr situationer, og indeles i afkøling- og fordampningståge:

Afkølingståge:
-Udstråling
-Advekiton

Fordampningstågen:
sørrøg
Fronttåge

Question 16

Tågebanker

Answer 16

Tågebanker er tågeområder, som dækker et større areal. Normalt vil du kunne opleve en svingende sigtbarhed i tågebanker.

Question 17

hvor langt kan vi se i Diset vejr

Answer 17

Er nedsat sigbarhed over 1000 meter og op til 5 kilometer “ca. 2,5 sømil”

Question 18

Hvordan dannes dis og tåge

key word: dugpunkt, nedkølning og tilførelse af fugtighed

Answer 18

Dis og tåge dannes, fordi luften køles ned til under sit dugpunkt eller fordi den tilføres fugtighed.

Question 19

hvad sker der ved Afkølingståge

Answer 19

2 slags tåger;
udstrålings tåge og advektionståge

Fælles for dem begge er at den varme luft bliver afkølet af et koldt underlag

Question 20

Udstrålingståge | morgentåge

Answer 20

Udstrålingståge, som også kaldes morgentåge.

Udstrålingstågen dannes ved at Luften afkøles til under dugpunktet lige over jordoverfladen, på en skyfri vindstille nat og forsvinder op ad dagen, når solen får fat.

Question 21

Advektionståge

Answer 21

Varm fugtig luft over en kold overflade, fx en container der bliver pakket sydpå, hvor der er varm fugtig luft.

Derefter bliver den fragtet til nordeuropa og her bliver den varme luft kølet ned.

Det skaber en masse kondens og vand. Det er farligt, for det gods der er i containeren, hvis ikke den bliver luftet ud.

Question 22

Havtåge/havgus

Answer 22

Dannes ofte ved varm luft og kolde havstrømme.
Havgus – Havtåge som drives ind over land

Question 23

hvordan dannes Fordampningståge

fronttåge og sørrøg

Answer 23

2 slags tåger; fronttåge og sørøg:
Fælles for dem begge er at den mættede luft blandes med en kold umættet luft

Question 24

Fronttåge

varmt vand fordamper ved en front

Answer 24

Varmt regn falder i koldt luft, varme fronter og koldfronter smelter sammen og bliver til en okklusionsfront.

Regnen fordamper og luften bliver mættet til sidst vil vi kunne opleve tåge “fronttåge”

Question 25

Sørøg|mosekone bryg, eller kaffe tåge

kold luft varmoverflade

Answer 25

Kold luft over varmere vand, det samme kan man sige om kaffetåge og mosekonebryg. Mosekonebryggen er tåge over moser, fordi vandet er varmere end luften da vandet det står stille.

Question 26

Iståge

Answer 26

Er det hård eller streng frost så kan tågen bestå af iskrystaller som svæver rundt.

Det er et sjældent syn i Danmark, men forekommer længer nord på og helt sydpå, eller meget højt oppe.

Question 27

hvad er Rimtåge

dråber fryser til

Answer 27

Rimtåge kan opstå i frostvejr, her falder underafkølede dråber ned på en kold overflade og fryser til. Det kaldes for rimtåge.

Question 28

Smoug

Answer 28

Smoug fungerer ligesom tåge.
Det er der er forskellen fra tågen til smog er at vi ikke længere har en instabil luftmasse, hvor den varme luft stiger til vejrs.

Ved Smog er det omvendt og jo højere oppe vi kommer i luften desto varmere bliver det. Luften her kan heller ikke komme væk og det er det vi kalder for inversion.

Question 29

Tåge vi ikke kan se på radaren

Answer 29

Støvtåge/tørdis

Question 30

Støvtåge

Answer 30

Støvtåge kan findes ud over havet: det er tørdis er delvist nedsat sigtbarhed, er ´det helt nedsat sigtbarhed kalder vi det for sandstorm.

Question 31

hvad er Tørdis, og er den relative fugtighed under 80 %.

keywords ophobning af partikler

Answer 31

Det er forårsaget af ophobning af meget små partikler, som kan være f.eks. forureningspartikler (industrielt forårsaget), pollen eller støvpartikler. Når vi har tørdis, vil den relative fugtighed normalt være mindre end 80%.