Svampe, speciel mykologi Flashcards

1
Q

Opbygning af skimmel og gær

A

Skimmel består af lange, forgrenede tråde kaldet hyfer. Disse hyfer danner tætte netværk, kendt som mycelium, der udgør selve skimmelsvampen.
Vækst: Skimmel vokser ved at sende udspring kaldet sporer, der spredes i miljøet og kan danne nye kolonier under passende betingelser.
Miljø: Skimmel trives i fugtige og mørke omgivelser. Det kan vokse på organisk materiale som mad, papir, træ og andre overflader.

Gær er enkeltcellede organismer, typisk rudne el. ovale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Generelt svampe og deres tre indelinger

A

Der findes omkring 250.000 arter af svampe. Størstedelen af disse er saprofytter, der lever af nedbrydning af døde organiske materialer, og de har jorden som et naturligt reservoir. Blandt disse arter er der omkring 150 patogene, der kan forårsage sygdomme, og kun få af dem er egentlige parasitter.

Traditionelt klassificeres svampe i forskellige grupper baseret på deres formeringsmetoder. De vigtigste grupper inkluderer:

Ascomyceter: Diploide organismer med kønnet formering. Nogle af dem kan være relevante for sygdomsprocesser.

Zygomyceter: En anden gruppe af svampe, der også gennemgår diploid kønnet formering.

Basidiomyceter: En gruppe af svampe, der inkluderer mange vigtige organismer, herunder svampe med økonomisk betydning og nogle, der forårsager sygdomme.

Fungi Imperfecti eller Deuteromycota: Denne gruppe består af haploide organismer, der kun formerer sig ukønnet. Mange sygdomsfremkaldende svampe tilhører denne gruppe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Anamorf vs telemorf EKSEMPEL

A

Et eksempel på en svamp, der tilhører gruppen af Deuteromycota, er Penicillium. Den har to stadier i sin livscyklus: Anamorph (ukønnet) og Telemorph (kønnet). Under anamorph-stadiet producerer den ukønnede sporer, mens telemorph-stadiet refererer til kønnet formering og kaldes også Eupenicillium.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv termerne anamorf vs telemorf

A

Anamorph:

Anamorph er det aseksuelle eller ukønnede stadium i svampens livscyklus.
I dette stadie producerer svampen aseksuelle sporer (konidier), der bruges til reproduktion uden at involvere kønnet forening eller dannelse af sporer fra to forskellige kønnede strukturer.
Mange gær og skimmelsvampe har et veldefineret anamorph-stadium.
Teleomorph:

Teleomorph er det kønnede eller seksuelle stadium i svampens livscyklus.
I dette stadie forekommer kønnet forening, og svampen danner strukturer som fx ascocarps eller basidiocarps, hvor kønnet formering finder sted og kønnede sporer dannes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv primære strukturelle komponenter i svampe

A

Eukaryot, cellekerne, organeller etc.
Skimmel multicellede

Cellevægsstruktur i svampe:
Dobbelt lipidlaget cellemembran. Ergosterol istedet for cholesterol (pattedyr har)
Cellevæg
Chitin (fra insekter etc)
Glucan, lange kæder af glukose
Mannoprotein: Yderste lag udviser stor variation ml. forskellige svampe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Morfologi og struktur, gærcelle

A

Morfologi og struktur: Gærceller er encellede, ovale eller kugleformede svampe med en diameter på 3-5 μm. Dette gør dem større end kokker (bakterieceller). Gærceller deler sig ved knopskydning, en proces, hvor en lille udvækst dannes på overfladen af cellen og vokser til en ny celle. Kolonimorfologien involverer dannelse af massive kolonier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Morfologi og struktur, hyfer

A

Morfologi og struktur: Skimmel er filamentøse svampe, og de danner hyfer, som er grenede filamenter med en diameter på 2-10 μm. Mange hyfer sammen danner et mycelium. Disse hyfer har en karakteristisk vækstmåde, hvor de vokser ved spidsen, og kolonier vokser ved kanten. Yngste hyfer findes typisk ved kanten af kolonier.
Septerede hyfer (Fyla Ascomycota): Nogle skimmelsvampe har septerede hyfer, hvor der er tværvægge, eller septa, der adskiller cellesegmenter. Dette er karakteristisk for fyla Ascomycota.
Ikke septerede hyfer (Fyla Zygomycota): Andre skimmelsvampe har ikke-septerede hyfer, hvilket betyder, at der ikke er tværvægge, og cellerne er kontinuerlige. Dette er karakteristisk for fyla Zygomycota.
Pseudomycelium fra gær Candida: Gær af slægten Candida danner pseudomycelium, som er meget tyndere end andre hyfer, og det danner ikke luftmycelium.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Morfologi og struktur, Dimorfe svampe

A

Svampe, der normalt er enten skimmel eller gær, kan være dimorfe. Dette betyder, at de kan optræde som både skimmel og gær afhængigt af temperatur og habitat. Ved 37°C i værtsorganismen observeres gærform, mens ved 25°C in vitro og i naturen ses filamentøs form eller skimmelform.
Eksempler på dimorfe svampe: Nogle eksempler på dimorfe svampe inkluderer Histoplasma capsulatum, Blastomyces dermatitidis, Sporothrix schenkii, Paracoccidioides brasiliensis, og Penicillium marneffe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Morfologi og struktur, ukønnede spore/sporangium spore

A

Ukønnede sporer (konidier, sporangiesporer):

Ukønnede sporer, såsom konidier og sporangiesporer, er mikroskopiske strukturer, der bruges til aseksuel reproduktion af svampe.
Detaljer om morfologi og struktur af disse sporer mangler i den givne tekst og kan inkluderes ved at henvise til specifikke karakteristika af konidier og sporangiesporer, såsom form, farve og metoder til spredning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv svampes vækst og biokemiske forhold

A

Sporefasen: Livscyklussen starter med produktionen af sporer. Disse sporer kan være seksuelle (fra kønnet formering) eller aseksuelle (fra ukønnet formering). Sporerne spredes i miljøet, og når de finder passende betingelser, spire de og danner nye svampekolonier.

Germ tube og hyfevækst: Når en spore spire, kan den udvikle en struktur kaldet en germ tube, som vokser og differentierer sig til hyfer. Hyfer er de filamentøse strukturer, der udgør svampens grundlæggende byggesten. Disse hyfer kan være enten septerede eller ikke-septerede afhængigt af svampens type.

Mycelium: Når hyfer vokser og forgrener sig, danner de et komplekst netværk kaldet mycelium. Myceliet er ofte den dominerende livsform for mange svampe og tjener som organet for næringsabsorption.

Sporeproduktion og reproduktion: Under visse betingelser dannes specifikke strukturer for sporeproduktion, såsom konidier eller frugtlegemer som indeholder sporer, der vil spredes og starte en ny cyklus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Svampes biokemiske forhold ved vækst.

A

Svampe er heterotrofe organismer, hvilket betyder, at de ikke kan producere deres eget organisk materiale ved fotosyntese. De er afhængige af organisk materiale for at opnå næringsstoffer.
Svampe producerer enzymer, såsom cellulaser og proteaser, der bryder komplekse organiske forbindelser ned til enklere former, som svampen kan absorbere og bruge som næringsstoffer.
Svampes vækst og metabolisme er påvirket af faktorer som temperatur, fugtighed og tilgængelighed af næringsstoffer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv svampes kønnede formering og livsvyklus

A

Livscyklus begunder ved dannelse af kønnede spore (asco-, zygo- basidomyceter) afhængit af art.
Spredning af kønnede spore nor de frigives fra frugtlegemet og spredes til miljø via vind, vand, støv, kontakt.
Spiring: Når en kønnet spore lander på godt substratk spirer de og kaldes hyfer.
Hyferne differnere til gametangier (reproduktionsceller) der fusionere via plasmogami.
Zygote: Karyogami hvor cellekerner fusionere til zygote som undergår meiose og danner nye kønnede spore, 4 haploide.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv svampes ukønnede formering og livscyklys

A

Ukønnet Livscyklus:
Ukønnet Sporeproduktion:

Svampe kan også reproducere ukønnet ved at producere aseksuelle sporer, såsom konidier eller sporangiesporer, uden involvering af kønnet forening.
Spredning af Ukønnede Sporer:

Ukønnede sporer frigives fra specielle strukturer og spredes i miljøet. Denne proces hjælper svampen med at kolonisere nye områder hurtigt.
Spore Spiring:

De ukønnede sporer spirer og danner hyfer, der vokser og danner et nyt mycelium.
Nye Kolonier:

Hyferne kan vokse og danne nye kolonier, hvilket muliggør hurtig kolonisering af et område uden den komplekse proces af kønnet formering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nævn ikke kønnede spore:

A

Ikke kønnede spore: Sporangiespore, conidial spores, artiospores, chlamydospores, macroconidium, microconidia, Microsporum spp.

Hyfer og frugtlegemer er en filamentøs svamp der danner sporangiespore (Rhizopus stolonifer). Spore dannes i sæk og spredes i miljøet når sæk springer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forskellige konidietyper -tegn dem

A

Dictyospores:
flerceller både længedegående og tværgående septa

Didymospores
Tocellet spore med tværgående septum.

Pragmosspores:
To el. flere septa.
Eks ringorm

Amerospores:
Encellet spore. Ligner perlefingre på en hånd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke typer frugtlegemer findes hos Aspergillus-arterne, og hvordan adskiller de sig?

A

Aspergillus spp.har forskellige termier i skimmelsvampens frugtlegemer.
Fra aspergillus spp. løber en septate hyphae og vertialt rækker en conidiospore ud som fortykkes i en rund vesikel. Vesiklen er omkranset af phialide (ligesom hårrodssække) med lange conidier stikkende ud.

Frugtlegemere i aspergillus arterne er enten
1) columnære frugtlegemer hos A. fumigatus (A), phialider bæres direkte på vesicle (uniseriate).
el.
2) Radiære frugtlegemer hos A. niger (B) er phialider placeret på en lille bobbel, metulae (biseriate og har ikke direkte kontkat til vesiklen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Forskellige dannelsesmåder af koniider (conidiogenesis)

A

Basipetal:

Forklaring: Konidier dannes fra basen og bevæger sig mod spidserne af hyferne.
Eksempel: I basipetal konidiogenesis starter konidiedannelsen ved hyfens base og fortsætter mod den distale ende.
Acropetal:

Forklaring: Konidier dannes fra spidsen af hyfen og bevæger sig mod basen.
Eksempel: Acropetal konidiogenesis indebærer, at konidier dannes ved hyfens spids og bevæger sig mod basen under processen.
Sympodial:

Forklaring: Dette er en kombination af basipetal og acropetal konidiogenesis. Konidier dannes både ved basen og spidsen af hyfen.
Eksempel: I sympodial konidiogenesis observeres konidiedannelse både basipetalt og acropetalt, hvilket resulterer i konidier, der dannes fra forskellige steder på hyfen samtidigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke typer kinidiedannende celler (fertile hyfer) findes hos Aspergillus, og hvordan adskiller de sig i forhold til konidiedannelse?

A

Kinidiedannende celler (fertile hyfae) kan enten være a) phialide og danne konidiale formation uden growth eller 2) annellide og danne konidial fomraiton med vækst, eks truncate conidiat med forlængelse af svampen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv de tre typer kønnede spore:

A

Zygospore (Zygomycetes):

Fusion af Svamp 1 og Svamp 2: Zygospore dannes, når to separate svampe (Svamp 1 og Svamp 2) indgår i en proces kaldet plasmogami, hvor der er en fysisk fusion af deres cytoplasma.
Meiose i Sammensmeltningspunktet: Efter plasmogami forekommer sammensmeltningspunktet, og meiose finder sted i dette punkt. Meiosen resulterer i dannelsen af zygospore, der indeholder genetisk variabelt materiale fra begge svampe.
Koblingsspore: Zygosporen fungerer som en koblingsspore og kan overleve ugunstige betingelser.
Ascospores (Ascomycetes):

Sækspore: Ascospores dannes i specielle strukturer kaldet asci, som er placeret i ascocarps. Ascospores produceres ved meiotisk deling af kerneindeholdet i asci.
Genetisk Variation: Da ascospores dannes ved meiosen, er de genetisk varierede og repræsenterer en kombination af gener fra begge forældre.
Basidiospores (Basidiomycetes):

Stilkspore: Basidiospores dannes på basidier, som er små udvækster på basidiocarps (frugtlegemer). Basidiospores frigives, når basidiet gennemgår meiotisk deling.
Spredning og Kolonisation: Basidiospores spredes i miljøet og er ansvarlige for kolonisering af nye områder og oprettelse af nye svampekolonier.
Hver type kønnet spore har sine egne karakteristika og spiller en vigtig rolle i svampes reproduktion og genetiske diversitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Kønnet formering med ascospore: saccharomyces:

A

Kønnet formering med ascospore:
To haploide gærceller foretager Plasmogami (fusion af cytoplasma) i et koblingspunkt / koblingsspore kaldet ascogonium hvor der sker kønnet forening og dannes en diploid kerne. I kernen sker meiose og danner 4 haploide kerner. Disse kerner indlejres i asci, specielle strukturer inden for ascocarps. Når Asci modnes frigives ascosporene fra Ascocarp.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Vækst ift fysisk kemiske faktorer (ilt, p, omostisk tryk, temperatyr

A

Ilt: Skimmel er obligat aerobe, Gær er fakultativt anerobe
Temperatur: FLeste har optimum ved 20-25 grader. Enkete patogene arter har optimum ved 37 grader.
ph: vokser og tålere laverer ph end de fleste bakterier.
aW: vokser ved laverer vandaktivitet og tåler højere rosmotisk påvirknign end bakterier.

Væksthastighed: Langsommere end bakteirer (med få udntagelser). Nogle skimmelkolonier er først fuldt udviklet efter 2-3 uger. Dyrknign er sjældent relevant ift diagnostik.

22
Q

Dyrkningsmedier til svampe:

A

Dyrkningsmedier:
Plantebaserede ekstrakter
Antibiotika
Evt. lavt pH el. høj osmose

Fermentationstest: bruges til bakterier
Assimilationstest: se om svamp kan køre hele stofskifte på et sukker(?)

23
Q

5 typer svampeinfektioner:

A

Overfladiske mykoser
Epidermis og andre keratinoserede strukture og slimhinder

Subkutane mykoser
Subkutant væv

Systemiske mykoser
Respirationsorganer, fordøjelseskanal el andre organer

Svampe toxikoser
Immunsystem, nyre, carcinogen

Allergier
Immunsystem

24
Q

Eksempel på overflaidske mykoser der angriber epidermis og andre keratniserede strutkure og slimhinder

A

Dermatofytoser: invation go destruktion af keratiniserede strukture herinder ringsom.
Microsporum og trichophyton (herunde rringorm)

Dermatomykoser (overvækst af svampe. Candida, cryptococcus, malassezia

25
Q

Eksempel på subkutan mykose og hvilket væv det angriber

A

subkutant væv
Ofte følge af fremmedlegemer.
Phaehypomycosis hvis svampe er pigmenterede (alternaria spp.)

26
Q

Eksempel på systemisk mykose og hvilket væv det angriber

A

Opportunitiske infektioner med saprofytter (aspergillus, Mucor, Lichterimia, Cryptococcus)

Respirationsorganer, fordøjelseskanal el andre organer

27
Q

Eksempeæ på svampe toxikoser og hvilket tvæv det angriber

A

Immunsystem, nyre, carcinogen
Særlige arter af aspergillus, penicilium, og fusarium

28
Q

Eksempel på allergifremkaldnee svampe og hvulket væv der angribes

A

Immunsystem
Cladosporium, Alternatia

29
Q

svampe og sygdomme i dyr

A

Overfladiske mykoser (hyppigste) angriber epidermis og andre keratiniserede strukture og slimhinder. Sygdom: Dermatofyser (invasion og destruktion af keratiniserede strukture (primært ringorm), Microsporum og Trichophyton.
Desuden forårsages sygdom også af dermatomykoser (overvækst af svampe) primært candida og malassezia.
Subkutane mykoser angriber subkutant væv, sygdom kommer ofte som følge af fremmedlegme. Phaehyphomycosis hvis svampe er pigmenterde (alternaria spp.)
Systemiske mykoser, angriber respirationsorganer, fordøjelseskanal og andre organer. Sygdommen forårsages af opportunistiske infektioner med saprofytter (aspergillus, Mucor, Lichtheimia, Cyrotococcus).

30
Q

Dermatofyser

A

Forårsager infektion i hud, hår, negle ved at udnytte keratin. Smitte via direkte kontakt el. døde inficerede celler. Beskadiget hud øger modtagelighed.
Spore kan være levedygtige +15 mdr.

Betændelse foråsages af værts inflammatorisk/allergisk reaktion mod sekundære metabolitter fra svampen (ringorm/tinea). Type og alvorlighed af respons varierer ml. arter og ml. stammer inden for arten.
Dermatofytter er de eneste skimmelsvampe afhængige af infektioner i dyr/mennesker for at kunen overleve og spredes (parasitisme).

31
Q

Typisk patogenese og virulensfaktore i dermatofyser

A

infektion: dermatofysen inficerer stratum cornerum og lever af keratin dannet i scapul pili (hårskaft). Dermatofytterne danner keratinase der nedbryder keratin og de invaderer ikke vitalt væv. Invation fortsætter ned at scapul pilii og stopper når vitalt væv og keratinniveau ophøre.

32
Q

To primære typer af betændelse ved ringorm:

A

Tinea (ringorm)
Typisk ringorm hos hest.
Udbredte, afskallende
læsioner med erytematøs
kant. Microsporum equinum
(syn. M canis) blev isoleret.
Andre værter hund, kat,
mennesker

To primære typer af betændelse ved ringorm:
1) Klassiske (noninflammatoriske) læsion består af skældannelse på epidermis, knækekde hår og erytematøs kant.
2) Alvorligerer betændelsestilstande omfatter;
2.a) Kerion domineret af suppurativ inflammation (suppurative folliculitis) Stor læsion af kerion-type bestående af skorper, uglet hår, purulent exudat og
afskaldethed. Microsporum canis kunne isoleres
Værter kat, hund, hest, zoonose
2.b)Favus, med scutula bestående af hyfer og hudaffald. Favus (skurv)
Favus af hovedbund med betydeligt hårtab og talrige små scutula. Trichophyton
schoenleinii kunne isoleres. Antropofil (smitter mellem mennesker)

33
Q

Taxonomi af dermatofytter:

A

Alle ascomycota. To overordnede slægter af ascomycota:
1) Arhroderma:
Microsporum: Danner både mikrokonidier og rug-, tykvæggede makrokonidier. Der er 19 arter, 9 er vigtige for infektioner i dyr og mennesker .
Thrichophyton: Nogle danner makrokonidier (som er glatvæggede) mens andre danner clamydospore. Der er 22 arter, de fleste er vigtige for infektioner mod dyr og mennesker.
2) Epidermophyton: Danner kun makrokonidier. Der er 2 arter, humanpatogene.

34
Q

Dermatofytters økologi opdeles i tre typer

A
  1. Anthropofile dermatofytter: Obligate patogener hos mennesker, ingen replikatino i jord (Trichophyton interdigitale)
  2. Zoofile dermatofytter: Obligate patDerogener, naturligt associerde med dyr, ikke i stand til at replicerer i jord. Der er i nogen grad værtsspecifitet. Nogle er zoonotiske (Microsporum canis)
  3. Geofile dermatofytter: Repliceres i jorn, nedbryder keratinholdigt materiale (fjer, hår) eks. Microsporum gypseum. Lejlighedsvise infektioenr af mennesker og dyr.
35
Q

Dermatofysser i kat, hund og gnavere

A

Kat:
M. canis Stort set altid denne
Hund:
M. Canis, vigtigse mitter mellem hunde
M. gypseum, fra jorden
T. mentagrophytes fra gnavere
T. mentagrophytes do var. Erinacei fra pindsvin

Gnavere:
T. mentragrophytes

36
Q

Dermatofyse i Hest og kvæg og gris

A

Kvæg:
T. Verrucusom, stort set altid denne

Hest:
T. equinum, vigtigste
M. Canis (syn. m. equinum)
M. gypseum, fra jord

Gris:
M. nanum, fra jord

37
Q

Dermatofyse i fjerkræ

A

Fjerkræ:
M. gallinae, ofte skurv

38
Q

Malasseiza
Habitat, sygdomsassociering og patogenese

A

Malassesia pachydermatis

Subkutan, dyb mykose. Gær, ascomycota (septerede hyfer i mikros.) Parasitter (og kommensaler) på hud af mennesker og dyr.

Sygdomsassociering af M. pachydermatis:
isoleres af hud i raske hunde. Opformeres ved disponerende faktor (nedsat immunitet, ændring af mikroflora
Udbredt eller lokal seborrhoeic, (fedtet,) dermatitis med gule skæl,
erytem og lichenificering (fortykkelse).
Malassezia dermatitis i hud og øre.
Overvækst af Malassezia sker i fugtige og varme miljøer, især når der er øget talgproduktion. Faktorer som allergier eller immunsvækkelse kan predisponere hunde til infektion. Den ukontrollerede vækst udløser en inflammatorisk reaktion, der fører til symptomer som kløe, rødme og afskalning. Malassezia’s produktion af fedtspaltende enzymer forværrer irritationen og øger talgproduktionen. Lokale læsioner, såsom øreinfektioner og hudfolder, opstår, hvilket kan forårsage intens kløe og selvskade

39
Q

Malassezia pachydermatitis diagnostik

A

Karakteristisk ved ikke polær knopskydning = knopskydning med bred basis.

11 arter, især 2 vigtige:
Malassezia furfur: obligat lipofil (klares med olivenolie i medium), årsag til human pityriasis versicolor
Malassezia pachydermatis; eneste art der ikke er obligat lipofil. Forårsager ‘Seborrhoe dermatitis’ og ‘Otitis externa’ i hunden
Diagnose: Klinik + mikroskopi (husk
den må gerne være der, så der skal tælles). Vokser fint på Sabouraud
agar

40
Q

Beskriv candida albicans hovedresevoir, sygdomsassociering, patogenese og diagnostik

A

Candida albicans
Subkutan, dyb mykose der forårsager infektion i dyr og mennesker.

Overvækst ved immunsvækkelse, forstyrrelse af mikroflora.
Typisk slimhindeinfektion i tarm- og urogenitalkanalen. Hudinkfeion ved naturlige åbninger.
Mastitis i kvæg og systemtiske infektioenr hos unge og svækkede dyr. TRØSKE i mennesker.

Patogenese: danner pseudomycelium og mycelium under invasiv væskt inducert ved 37 grader go forhøjet co2.
Hyfer og pseudohyfer er fagocytoseresitente og behandlingsrestente. Humant ses over 40% mortalitet ved systemtisk candidiasis.

Diagnostik:
De forskellige morfologiske former af Candida:
1. Gær = encellede der deler sig ved knopskydning
2. Pseudohyfer = deling ved knopskydning uden adskillelse mellem celler
og dannelel af pseudohyfer
3. Hyfer = dannes uden knopskydning, ved forlængelse af en celle

41
Q

Beskriv cryptococcus neoformans hovedresevoir, sygdomsassociering

A

Cryptococcus neoformans:
Systemisk mykose, gær. Knopskydnign med smal basis, danner mukoide kolonier som følge af stærk kapseldannelse.
Primært habitet i tarm og klatter af fugle (særligt duer).

Infektion ved inhalation af spore til lunger. Systemtisk infektion hos individer med immunsupression. Zoonose.
Sygdom: Cryptococcis, hud med læsioner forårsaget af cruptococcis på hoved af dyr.
Flere subspecies men den vigtigste er C. neoformans ssp. gattii.
Patogenesen ved systemiske mykoser involverer indtrængen af svampen i kroppen, spredning via blod eller lymfe, invasion af indre organer og manifestation af symptomer som feber og organpåvirkning.

42
Q

Beskriv primært aspergillus fumigatus

A

Termotolerant species fra 20-50 grader.

Primært respirationsifention. Passerer gennem øvre respirationstract til nedre bronkietræer hvor germination af inhalerede spore og hyfe invasion i vævet sker.
en metabolit af fumigatus gliotoxin inhiberer aktivitet af cilier go fagocytose af makrofager.

43
Q

beskriv sygdomsassociering ved aspergillus fumigatus

A

Aspergillus fumigatus
Systemisk mykose: Angriber respirationsorganer, fordøjelseskanal og andre organer. Sygdomen fororsages af opportunistiske infektioner med saprofytter.

A. fumigatus frugtlegme er columnære og har phialider der bæres direkte på vesiklen af frugtlegemet.
Systemiske mykoser: optræder sporadisk (i svækkede værter). inkl. Aspergillus fumigatus og Lichtheimia (Absidia) corymbifera er almindelige agens. SMITTE: aerogen el. oral optagelse af sporer. A. fumigauts spore er små nok til at nå dybt ned i lungerne hvor de germinere. Derfor er denne svamp oftest årsag til luftvejsproblemer. Dets hyfer vokser ind i vævet. Forskellige enzymer betegnes som virulensfaktorer

Sygdom:
1) Bovin mycotisk placentis (mycotisk abort) i sidste trimester. Agens: aspergillus fumigauts og lichtheimia (absidia) corymbifera.
2) Luftposemykose i fjerkræ skyldes aspergillus fumigatis.
3) mastitis ved infektion i pattekanalen.
4. otitis externa.
5. gutteral pouch mycosis, vævsnekrose og neural skade.

44
Q

Patogenese ved systemtisk mykose

A

Systemiske mykoser: optræder sporadisk (i svækkede værter). inkl. Aspergillus fumigatus og Lichtheimia (Absidia) corymbifera er almindelige agens. SMITTE: aerogen el. oral optagelse af sporer. A. fumigauts spore er små nok til at nå dybt ned i lungerne hvor de germinere. Derfor er denne svamp oftest årsag til luftvejsproblemer. Dets hyfer vokser ind i vævet. Forskellige enzymer betegnes som virulensfaktorer

45
Q

Beskriv Microsporums (canis) habitat, sygdomsassociering og patogenese

A

Microsporum og trichophyton arter:
Zoofile dermatofytter.
Typiske zoonose til huamne infektioner er Microsporum canis fra inficerede katte og hunde.
Dermatofytterne invadere keratiniserede strukture af stratum corneum i epidermis, hårfollikler, hårskafte og fjer.

Læsioner kan komme pga virulens af dermatofytten og immunulogisk kompetence af værten.
M. canis vokser i hvidgullige kolonier med oragne periferi.
Microsporum canis er en spindle-shaped makrokonidie, tykvægget op til 120um.

De fleste dermatofytinfektioner i kat er M. canis, og inkl. klassiske ringorm læsioner og dermatitis.

46
Q

Hyppigste dermatofytter i hund, kat, hest, kvæg

A

Dermatofytter i hunde
Microsporum canis
M. gypseum
Trichophyton mentagrophytes
T. mentagrophytes var. erinacei

KVÆG:
Trichophyton verrucosum is the usual cause of ringworm in cattle. Calves are most commonly affected and often develop characteristic lesions on the face and around the eyes.

HESTE:
Trichophyton equinum is the main cause of ringworm in horses. Microsporum equinum and T. equinum var. autotrophicum, although relatively specific for the horse, are uncommon and are limited in geographical distribution. Transmission occurs by direct contact or from contaminated harness and grooming gear. Infection caused by M. gypseum can be acquired from rolling in soil, with lesions usually
confined to the dorsum. Microsporum canis and T. mentagrophytes are occasionally isolated from horses and T. verrucosum infections may be acquired from contact with infected cattle.

47
Q

Trichophyton verrucosum rammer primært KVÆG og har samme egenskaber som Microsporum canis der er en zoofil _____.

A

DERMATOFYT.

Trichophyton verrucosum, which has a requirement
for thiamine and sometimes for inositol, usually
grows on T3 or T4 media

48
Q

Aspergillus flavus (pga toxin)

MYKOTOKSIN

A

Toxin: alfatoxin

Effektor på lever-cancer. alle mennesker og dyr.

Dannes i troperne, især jordnødder - importeres.

flavus kan forurene afgrøder som majs, jordnødder, ris og nødder under vækst eller lagring under varme og fugtige forhold.

Metabolisk Aktivering: Aflatoxin B1, den mest toksiske af aflatoxinerne, metaboliseres i leveren til en aktiv form, der kan binde sig til DNA.

DNA-Addukter: Aflatoxin B1 danner addukter med DNA, hvilket kan forårsage mutationer og skade på levercellernes genetiske materiale.

Carcinogen Virkning: Langvarig eksponering for aflatoxin, især aflatoxin B1, er forbundet med øget risiko for leverkræft (hepatocellulært karcinom) hos mennesker og dyr.

Leverpåvirkning: Aflatoxin forårsager akut og kronisk leverskade. Akutte toksiciteter kan omfatte gulsot, levernekrose og akut leversvigt, mens kronisk eksponering kan føre til levercirrhose og kræft.

49
Q

Penicillium citrinum (pga toxin)
MYKOTOKSIN

A

GIVER MUGNEFROSE i nyren, da den er nyretoxisk.
Toxin: Citrinin; virker nyretoksisk især i svin (mugnefrose). Påvirker mennesker via fødekæden.

Vokser i kurn (byg) under lagring. Optages oralt.
oxin og Virkning:

Toxin: Citrinin produceret af Penicillium citrinum.
Virkning: Citrinin påvirker nyrerne ved at hæmme proteinsyntese og forårsage nekrose af tubulære celler.
Symptomer og Eksponering:

Nyreskader: Citrinin forårsager nyreskader, især ved langvarig eksponering.
Fødevarer: Findes i forurenede fødevarer som kornprodukter, ris og frugtsaft.
Forebyggelse:

Hygiejne: Forhindre skimmelsvampvækst ved korrekt opbevaring af fødevarer.
Regulering: Overvågning og regulering af fødevarer for at minimere citrinineksponering.

50
Q

Penicillium verrucosum
(pga toxin)
MYKOTOKSIN

A

Ochratoxin A, virker nyretoksisk især i svin (mugnefrose). Påvirker mennesker via fødekæden.

Vokser i kurn (byg) under lagring. Optages oralt.

Produktion: Aspergillus flavus producerer Ochratoxin A i lagret korn som byg.
Optagelse og Fødekæde: Svampen vokser i korn, og Ochratoxin A optages oralt via forurenede fødevarer.
Nyretoksicitet hos Svin: Især hos svin forårsager Ochratoxin A nyreskader, kendt som mugnefrose.
Menneskelig Påvirkning via Fødekæden: Mennesker påvirkes ved forbrug af forurenede fødevarer, hvilket kan øge risikoen for leverskade og leverkræft.
Forebyggelse: Korrekt opbevaring af korn og overvågning af fødekæden er afgørende for at minimere risikoen for Ochratoxin A-forurening.

51
Q

Mykotoksiner:

A

Sekundære metabolitter hos svampe. Dannes under vækst i fugtigt og dårligt opbevaret foder (majs, hvede, havre, byg, ris, jordnødder)
Mest betydningsfuldt i importeret foder anvendt af fodermøller til danske marked, men også dårligt tørret dansk korn (fodersiloer med forhøjet CO anvendes som forebyggelse)
Direkte effekt på husdyr i form af mistrivsel, immunsuppression
For nogle stoffer human effekt, hvis produkt med mykotoksin spises

52
Q

Økologisk landbrugsdrift er en prioritet. Hvilken sidevirkning har dette ift problemstillingen svampesygdomme?

A

Marksvampe af human betydning øges i frekvens pga økologisk dyrkning. Specielt. Zearalenone og andre toxiner der dannes af Fusarium. Typisk langtidsvirkninger i mennesker.
Ergocristin dannes af Claviceps purpurea, ergotisme (kar kontraktion med kolbrand).