ANA4, lever, galdeveje, bugspytkirtel og milt

Question 1

Answer 1

a. ductus hepaticus communis
b. ductus choledochus
c. ductus pancreaticus
d. vesica biliaris

Question 2

Answer 2

a. ductus hepaticus communis
b. ductus choledochus

Question 3

Answer 3

a. vesica biliaris
b. lobus quadratus
c. lobus caudatus
d. lig. teres hepatis
e. vena cava inferior
f. vena portae

Question 4

Answer 4

a. lobus dexter
b. lobus sinister
c. lig. falciforme
d. v. cava inferior

Question 5

Answer 5

a. vena cava inferior
b. vena portae
c. a. hepatica propria
d. ductus hepaticus communis
e. ductus cysticus

Question 6

Answer 6

a. splen
b. hepar
c. v. splenica
d. v. portae

Question 7

Answer 7

a. hepar
b. splen
c. pancreas
d. truncus coeliacus

Question 8

Answer 8

a. splen
b. a. splenica
c. a. hepatica communis
d. a. gastroduodenalis
e. a. hepatica propria

Question 9

Answer 9

a. a. hepatica communis
b. a. splenica

Question 11

Answer 11

a. v. mesenterica inferior
b. v. mesenterica superior
c. a. mesenterica superior

Question 12

Answer 12

a. hepar
b. splen
c. aorta abdominalis

Question 13

Answer 13

a. hepar
b. vena cava inferior
c. aorta abdominalis
d. lig. falciforme

Question 13

Answer 13

a. vena portae
b. vena cava inferior
c. aorta abdominalis
d. splen

Question 14

Answer 14

a. ductus pancreaticus
b. pars descendens duodeni med luft

Question 15

Answer 15

a. hepar
b. lig. teres hepatis
c. caput pancreatis
d. cauda pancreatis

Question 16

Answer 16

a. pars descendens duodeni
b. aorta abdominalis
c. a. iliaca communis dextra
d. vena cava inferior
e. a. mesenterica superior
f. a. mesenterica inferior
g. lig. teres hepatis

Question 17

Answer 17

a. v. portae
b. pancreas

Question 18

2.1 angiv hvilke organer de markerede områder på leverens viscerale overflade har relationer til

Answer 18

a. ren. dexter
b. gaster
c. flexura coli dexter

Question 19

2.2 Beskriv kort leverens
a. opdeling i lobi
b. peritonalforhold
c. strukturerne i porta hepatis

Answer 19

a. lobus dextra, lobus sinistra afgrænset af lig. falciforme. Lobus quadratus og lobus caudatus
b. intraperitonalt, undtagen area nuda hvor parenkymet er sammenvokset med diafragma, her er randen udgjort af **lig. coronarium **
Peritoneum fra store sæk beklæder hele leveren undtagen lobus quadratus der er beklædt fra lille sæk
lig. falciforme,: forbinder den forreste bugvæg og diaphragma med facies diaphragmatica
omentum minus

c. bagtil: vena portae
fortil: ductus hepaticus communis og a. hepatica propria

Question 20

2.3: Angiv hvorledes lobus quadratus og lobus caudatus afgrænses på leverens facies visceralis.

Answer 20

**lobus caudatus **
fortil: vena portae
mellem vena cava og fissura lig. venosi

**lobus quadratus **
mellem: lig. falcifome og vesica biliaris
bagtil: porta hepatis

Question 21

2.4: Angiv på abdomens forflade projektionen af galdeblærens fundus.

Answer 21

mellem højre rectusrand og ribbenskurvaturen

Question 22

2.5: Angiv tilhæftningen af omentum minus på leveren.

Answer 22

omentum minus er hæftet til fissura lig. venosi og porta hepatis

Question 23

2.6: Angiv hvorledes omentum minus opdeles.

Answer 23

lig. hepatoduodenale og lig. hepatogastricum

Question 24

2.7: Benævn de strukturer der findes i den del af omentum minus, som danner den forreste begrænsning af foramen omentale/epiploicum

Answer 24

den frie kant af lig. hepatoduodenale indeolder
fortil venstre: a. hepatica propria
fortil højre: ductus choledochus
bagtil: v. hepatica

Question 25

2.8: Beskriv kort det arterielle blods forløb fra aorta til leveren.

Answer 25

aorta abdominalis -> truncus coeliacus -> a. hepatica communis-> a. hepatica propria -> højre og venstre hepatiske gren

Question 26

2.9: Angiv veneblodets forløb fra porta hepatis - igennem leveren - til v. cava inferior (herunder de karstrukturer blodet skal passere i leverparenchymet.

Answer 26

v. porta (opdeles i højre og venstre gren) -> v. interlobularis -> glissonske triader-> centralvene-> v. hepatica-> v. cava inf.

Question 27

2.10: Beskriv kort leverens lymfedrænage.

Answer 27

forreste del af facies diaphragmatica: løber langs lig. falciforme-> gennem larreys spalte i diaphragma-> **lnn. parasternale **

bagerste del af facies diaphragmatica: løber gennem lig. coronarium -> langs vv. hepatica og vena cava til** lnn. mediastinale posterior**

facies viscerale: løber langs a. hepatica propria og a. hepatica communis og munder i lnn. coeliaci

Question 28

Ductus choledochus kan efter sine relationer inddeles i 4 afsnit.
3.1: Benævn de 4 afsnit og angiv de respektive afsnits relationer.

Answer 28

pars supraduodenalis: i lig. hepatoduodenale
pars retroduodenalis: bag pars superior duodeni
pars pancreaticus: indlejret i caput pancreas
pars intramuralis: løber gennem duodenalvæg og munder i papilla duodeni major (papilla vateri)

Question 29

3.2: Angiv galdevejenes snævre steder, hvor galdesten ofte kiler sig fast.

Answer 29

ductus cysticus og sphincter oddi

Question 30

3.3: Beskriv galdeblærens makroskopiske form og peritonealforhold.

Answer 30

-pæreformet sæk
-corpus, collum, fundus
-beklædt med peritoneum på undersiden

Question 31

3.4: Angiv galdeblærens funktion.

Answer 31

reservoir af galde, der tilsættes slim

m. sphincter oddi er lukket-> galden løber i ductus cysticus til galdeblæren

Question 32

3.5: Angiv den hormonelle og nervøse stimulering der medfører kontraktion af galdeblæren.

Answer 32

Fedt og protein i duodenum-> udskillelse af CCK-> relaksation af m. sphincter oddi og kontraktion af galdeblæren

Nn. vagi vil have samme effekt

Question 33

3.6: Benævn den muskel omkring galdevejenes udmunding i duodenum, som regulerer udtømningen af galden i tarmen.

Answer 33

m. sphincter oddi

Question 34

3.7: Angiv galdeblærens arterieforsyning med udgangspunkt i arteriegrenenes forløb fra aorta til galdeblæren

Answer 34

truncus coeliacus-> a. hepatica communis-> a. hepatica propria-> a. hepatica dext.-> a. cystica

Question 35

3.8: Redegør kort for smertefibrenes forløb fra galdeblæren til medulla spinalis.

Answer 35

følger det sympatiske system til medulla spinalis

afferente sensoriske fibre via autonome plexer-> plexus coeliacus -> nn. sphlanchnici thoracici -> truncus sympaticus -> ramus communicantes albus, spinal nerve og radix dorsalis til rygmarvens baghorn

Question 36

3.9: Redegør kort for at patienten føler forskudt smerte til epigastriet og/eller infrascapulært på højre side.
(galdeveje)

Answer 36

de samme segmenter som modtager de viscerale smertefibre modtager også sensoriske fibre svarende tilsvarende de dermatomer

Question 37

3.10: Redegør kort for at nogle patienter kan føle forskudt smerte over højre skulder.

Answer 37

inflammation vil kunne bredes til den diaphragmatiske del af peritoneum, der sensitiv innerveres af C3, C4, C5- hvilket svarer til dermatomet på skulderen

Question 38

Skitsen angiver det enterohepatiske galdesyrekredsløb.

3.11: Benævn de galdeveje, der fører galden til tarmen, og det karsystem, der fører dele af galden tilbage til leveren.

Answer 38

de ekstrahepatiske galdeveje:

-ductus hepaticus communis,
-ductus cysticus,
-ductus choledocus

karsystem: v. porta

Question 39

Icterus, gulfarvning af huden, vil fx optræde, hvis galdefarvestofferne ikke kan komme ud i duodenum.
3.12: Angiv, om icterus vil opstå ved blokade af
a. ductus cysticus
b. ductus hepaticus communis
c. ductus choledochus

Answer 39

b. ductus hepaticus communis
og
c. ductus choledocus

Question 40

3.13: Beskriv kort udviklingen af de ekstrahepatiske galdeveje.

Answer 40

udvikles fra leverdivertiklet der vokser ud af den caudale del af fortamen

Question 41

En 65-årig kvinde indlægges med icterus, der har varet i tre måneder. Der har været vægttab. Hun har ikke haft kolikagtige smerter. Diagnosen er cancer i caput pancreatis.
3.14: Benævn den struktur der er afklemt.
3.15: Beskriv kort patientens afføring.

Answer 41

3.14. ductus choledocus
3.15. affarvet klitagtig, pt. kan have gulsot

Question 42

En 40-årig kraftig kvinde (fat-forty-female) med en galdestenshistorie indlægges med intestinal obstruktion. Store galdesten kan ulcerere igennem galdeblærens væg og gennem væggen af tilstødende organer.
Studér et præparat, et atlas eller skitsen for at afgøre hvilke to tarmafsnit, der har relation til vesica biliaris.
3.16:
a. Angiv hvilket tarmafsnit galdestenen har ulcereret til, hvis galdestenen har mulighed for at sætte sig fast og forårsage intestinal obstruktion.
b. Angiv om galdestenen vil forårsage obstruktion, hvis den var ulcereret til det andet mulige tarmafsnit og benævn dette tarmafsnit.

Answer 42

a. duodenum og kan lave obstruktion ved ileocaecalstedet
b. hvis stenen ulcerer til colon kan den ikke lave obstruktion

Question 43

4.1: Benævn de vener som ved deres sammenløb danner v. portae.

Answer 43

v. mesenterica superior, v. splenica (v. mesenterica inferior munder heri)

Question 44

4.2: Angiv v. portae relationer.

Answer 44

v. portae løber ind i lig. hepatoduodenale (sammen med ductus choledocus og a. hepatica propria)

Bag v. porta ligger foramen omentum og vena cava inferior
Foran v. porta ligger pars superior duodeni

Question 45

4.3: Angiv v. portae’ dræneringsområde.

Answer 45

mavetarmkanalen, milten, pancreas og galdeblære

Question 46

4.4: Angiv hvor porta-cava-anastomoser kan opstå og benævn de vener der indgår i de nævnte anastomoser.

Answer 46

vend tilbage til dette, det er træls

Question 47

5.1: Angiv navn og udmunding for den markerede udførselsgang.

Answer 47

ductus pancreaticus
munder i papilla duodeni major

Question 47

5.2: Angiv hvordan det undgås under normale forhold at fordøjelsesenzymerne i pancreas ikke nedbryder kirtelvævet.

Answer 47

det er proenzymer, der først aktiveres i duodenums lumen

Question 48

5.3: Angiv de bageste relationer for corpus pancreatis.

Answer 48

aorta, a. mesenterica superior, a.v. renalis sin, venstre nyre og binyre

Question 48

5.4: Angiv hvilke arterier der danner forsyningsanastomose mellem truncus coeliacus og a. mesenterica superior.

Answer 48

a. pancreaticoduodenalis superior (truncus coelicaus) og a. pancreaticoduodenalis inferior (a. mesenterica superior)

Question 49

5.5: Beskriv kort arterieforsyningen til pancreas.

Answer 49

omkring caput: a. pancraticoduodenalis superior (fra truncus coeliacus) og a. pancreaticoduodenalis inferior (fra a. mesenterica superior)

resten: grene fra a. splenica

Question 50

5.6. Skitsen med talmarkeringer viser peritonealforholdene for pancreas.

1. Benævn den tarmdel hvor peritoneum er tilhæftet.
2. Benævn det markerede ligament.
3. Angiv hvilken del af peritonealhulen og hvilket organ der ligger ud for den markerede øvre del af pancreas.
4. Benævn det markerede ligament.
5. Benævn den tarmdel hvor peritoneum er tilhæftet.
6. Benævn det krøs, hvis tilhæftning er markeret.
7. Angiv hvilken del af peritonealhulen der ligger ud for det markerede område.

Answer 50

1. flexura hepatica (flexura coli dextra)
2. lig. hepatoduodenale
3. lille sæk og mavesækken
4. lig. splenorenale
5. flexura splenica (flexura coli sinistra)
6. mesocolon transversum
7. store sæk

Question 51

5.7: Redegør kort for den embryonale udvikling af pancreas

Answer 51

udvikles fra fortarmen fra en dorsal og ventral divertikel

evt. tilføj mere

Question 52

6.1: Angiv miltens placering i bughulen (i relation til diaphragma, ribben og midtaxillærlinien).

Answer 52

under venstre diaphragmakuppel, bag midtaxillærlinjen, udfor ribben 9-10-11

Question 53

6.2: Beskriv kort miltens relationer (de organer som har relation til milten) og miltens peritonealforhold.

Answer 53

facies diaphragmatica: støder op mod venstre del af diaphragma

facies viscerale: fundus ventriculi, venstre nyre+binyre, pancreas, flexura coli sinistra

peritonalforhold:
to krøs:
lig. splenorenale: ml. milt og venstre nyre
lig. gastrosplenicum (mellem gaster og milt)
(udvikles begge fra det dorsale krøs)

Question 54

6.3: Benævn de arteriegrene fra a. splenica der forsyner gaster.

Answer 54

a. gastrica breves: til fundus
a. gastroomentalis sinister: til curvatura major

Question 55

6.4: Angiv den ændring af milten du vil forvente hos en person med portal hypertension.

Answer 55

splenomegali (forstørret milt)

Question 56

En patient med trombocytopenisk purpora (et lavt indhold af trombocyter (blodplader) blev rådet til at få foretaget en splenectomi for at få standset den af og til forekommende blødning.
Operationen gik godt. Nogen tid efter vendte symptomerne tilbage.
6.5: Angiv ud fra din embryologiske viden en forklaring på at patienten igen får symptomer.

Answer 56

måske ikke pensum?
bimilte og ectomisk miltvæv forekommer ofte