4. Skatteberegningen for personer og indkomstbegreber med relation hertil

Question 1

I hvilken lov findes skatteberegningsreglerne for fysiske personer?

Answer 1

Findes i Personskatteloven

Question 2

Hvilken § i personskatteloven omhandler personligt indkomst?

Answer 2

Personligt indkomst findes i PSL § 3

Question 3

Hvilken § i personskatteloven omhandler kapitalindkomst?

Answer 3

Kapitalindkomst findes i PSL § 4

Question 4

Hvilken §§ i personskatteloven omhandler aktieindkomst og CFC-indkomst

Answer 4

Aktieindkomst findes i PSL § 4a

CFC-indkomst findes i PSL § 4 b

Question 5

Hvordan er Personskatteloven opbygget?

Answer 5

Loven fastslår først hvilke indtægter og udgifter, der hører ind under de forskellige indkomstkategorier:

• personlig indkomst PSL § 3
• Kapitalindkomst PSL § 4
• Aktieindkomst PSL §4a
• CFC- indkomst PSL § 4b

Derefter bestemmes hvorledes de forskellige indkomstkategorier indgår i de forskellige skatter.

Question 6

hvordan afgrænses den personlige indkomst ?

Answer 6

Den afgrænses negativt –> dvs. en indtægt bliver til den personlige indkomst, når der ikke er hjemmel til at lade indtægten indgå i de andre indkomstkategorier.

Question 7

Hvad kan fradrages af den personlige indkomst jf. PSL § 3, stk. 2 ?

Answer 7

Efter PSL § 3, stk. 2 fradrages af den personlig indkomst:

• Arbejdsmarkedsbidrag
• udgifter der er anvendt til er erhverve, vedligeholde indkomsten ved selvstændige erhvervsvirksomheder.
• Bidrag og præmisser til pensionsordninger
• lønmodtagers indskud på iværksætter konto

Question 8

Hvad er Kapitalindkomst?

Answer 8

PSL § 4: kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af samlede renteindtægter og renteudgifter, kapitalafkast og kursgevinster

Question 9

Hvad er aktieindkomst ?

Answer 9

PSL § 4a : aktieavance og aktieudbytte

Aktieindkomst beskattes særskilt og indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Skat af aktieindkomst, PSL § 8 a – 27% af aktieindkomst op til 54.000 kr., herefter 42 % - det dobbelte bundfradrag for ægtefæller

Question 10

hvad er CFC-indkomst ?

Answer 10

CFC- indkomsten er indkomster fra udenlandske selskaber og foreninger, som den skattepligtige har kontrol over jf. LL § 16 H og § 16 I

CFC- indkomsten beskattes særskilt og indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Skat af CFC-indkomst, PSL § 8 b – 22%

Question 11

Den skattepligtige indkomst

Answer 11

Det er summen af personligt indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssigt fradrag

Den skattepligtige indkomst beskattes med bundskat, topskat, kommuneskat og kirkeskat efter de regler, der gælder herfor.

Question 12

Hvad er forskellen på ligningsmæssig fradrag og fradrag der gives i den personlige indkomst?

Answer 12

Ligningsmæssig fradrag gives til den skattepligtige indkomst, det har ikke så stor en skatteværdi, idet skattepligtigt indkomst ikke indgår i beregningen af bundskat eller topskat.

Fradrag i den personlige indkomst sker efter PSL § 3, stk. 2

• Arbejdsmarkedbidrag kan fradrages
• udgifter til

Question 13

Hvor findes hjemlen til persongfradrag og hvor meget udgør dette?

Answer 13

Findes i Personskatteloven § 10

personfradrag udgør et grundbeløb på 40.600 kr

Gælder kun for fuldt skattepligtige personer (ubegrænset skattepligt)

Question 14

hvor findes hjemlen til ligningsmæssigt fradrag ?

Answer 14

Adgangen til fradrag findes grundlæggende i SL § 6, derudover findes regler omkring fradrag særligt i ligningsloven

Question 15

Hvilken lov indeholder ligningsmæssigt fradrag? Og hvad er de generelle fradrag for lønmodtager ?

Answer 15

Ligningsloven

De generelle fradrag for lønmodtager omfatter udgiftiler til:

• Rejse
• Dobbelt husførelse
• fagforeningskontigent og arbejdsløshedsforsikring
• Arbejdstøj

Question 16

Hvilke fradrag kan specielle personer få?

Answer 16

ligningsmæssige fradrag:

• dagplejere
• taxachauffør
• lægdommere og vidner
• fiskere
• folketingsmedlemmer

Question 17

fortæl om fradragsbegrænsninger

Answer 17

der gælder fradragsbegrænsinger på retten til at fradrage, så det ikke er den fulde beløb man kan fradrage

Question 18

Hvordan beregnes den samlede indkomstskat til staten for ubegrænset skattepligtige personer ?

Answer 18

For ubegrænset skattepligtige personer regnes indkomstskatten til staten som summen af bundskat og topskat, reduceret med skatteværdien af personfradraget og med tillæg af evt. aktieindkomster og CFC-indkomster jf. PSL § 5

Question 19

Hvor findes hjemlen til beregning af indkomstskatten til staten ?

Answer 19

PSL § 5

• bundskat efter PSL § 6
• Topskat efter PSL § 7
• Aktieskat efter PSL 8a
• CFC-skat efter PSL § 8b
• Kommuneskat efter PSL § 8c

Question 20

Bundskat

Answer 20

Beregningsgrundlaget for bundskat findes i PSL § 6

beregningsgrundlaget er den personlige indkomst efter fradrag fra arbejdsmarkedsbidrag + positiv nettokapitalindkomst.
bundskatte procenten udgør 12,14% i 2020

Den negative kapitalindkomst regnes ikke med

Question 21

Topskatten

Answer 21

topskattens beregningsgrundlag findes i PSL § 7
udgør 15% af beregningsgrundlaget, der er sammensat af:
- Personligt indkomst
- positiv kapital indkomst over 44.800

Topskattens bundgrænse er på 513.400

Question 22

Kommune og kirke skat

Answer 22

kommuneskatten beregningsgrundlag findes i PSL. §8 c - kommunskatten svinger ml. 24-26% afhængigt af hvilken kommune man befinder sig i.

Kommuneskat = personligt indkomst efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag + positiv/negativ kapital indkomst + ligningsmæssige fradrag

Kirkeskatten er på 1% for medlemmer i folkekirken - man kan framelde sit medlemskab i folkekirken og dermed undgå at betale skatten

man betaler ikke kommuneskat af alle sine penge - man har først personfradrag på 40.600 kr

Question 23

hvilken grundregel gælder der for indkomstskatten?

Answer 23

jo højre indkomst man har - desto mere betaler man i skatteprocent jf. skatteevneprincipper –> de brede skuldre bærer mest

Question 24

Hvem betaler arbejdsmarkedsbidrag og hvor stort et skatteprocent betales der ?

Answer 24

Arbejdsmarkedsbidrag betales af alle personer, som har et arbejde.

Den er på 8%

Arbejdsmarkedsbidraget er fradragsberettiget i den personlige indkomst

Question 25

Hvad er beskæftigelses fradrag?

Answer 25

Det er et ligningsmæssigt fradrag, som trækkes fra den skattepligtige indkomst.

Question 26

Hvad er nettokapitalindkomst?

Answer 26

Det er bla. rentefradrag

Question 27

Hvornår indregner man negativ + positiv nettokapital?

Answer 27

Under kommuneskatten. for at udligne den nedsatte fradragsværdi ved negativ nettokapital, beskattes renteudgifter under 44.800 med 8% jf. PSL § 11 (dobbelte for ægtefæller)

Question 28

Personskatteloven

Answer 28

NB! Personskatteloven hjemler ikke beskatning, men inddeler alene i indkomstkategorier og fastlægger selve skatteberegningen. Hjemlen til beskatning for fysiske personer findes i kildeskatteloven

Question 29

Skatteloft

Answer 29

Skatteloft for personlig indkomst, PSL § 19, stk. 1 – aktuelt 52,05 % (så betaler man topskat) Skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, PSL § 19, stk. 2 – 42 %

Question 30

Nettokapitalindkomst

Answer 30

Positiv netto-kapitalindkomst > 44.800 (det dobbelte for ægtefæller) Positiv nettokapitalindkomst medtages kun ved bundskat og topskat. kommuneskat medtager både positive og negative nettokapitalindkomst

Question 31

negativ nettokapitalindkomst

Answer 31

Det forhold, at negativ nettokapitalindkomst (rentefradrag mv.) kun indgår i beregningsgrundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, bevirker en reduceret skatteværdi (fradragsværdi) af sådan negativ indkomst For at modvirke effekten af den nedsatte fradragsværdi af bl.a. renteudgifter er der gennemført to regelsæt. For det første beregnes et nedslag i skatten med 8 pct. af den del af den negative nettokapitalindkomst, som er under 44.800 kr. (89.600 kr. for ægtepar), jf. PSL § 11

Question 32

Underskud kan være? og underskudsfremførsel

Answer 32

Skatteyder med negativ personlig indkomst – en erhvervsdrivende der er i underskud Underskudsfremførsel, underskud i skattepligtig indkomst Skal der betales bundskat, topskat eller aktieindkomstskat? => underskuddet omregnes til skatteværdi (den kommunale skatteprocent incl. kirkeskat) og modregnes - Et overskydende underskud overføres til modregning hos evt. ægtefælle - Hvis mere overskydende underskud, så omregning til skatteværdi og modregning i ægtefællens eventuelle topskat, bundskat og aktieindkomstskat - Eventuelt overskydende underskud fremføres til senere indkomstår. Kan anvendes, når et givent indkomstårs underskud er anvendt, PSL § 13, stk. 2.