Abdomen Flashcards

1
Q

Beskriv det kirurgiske stressrespons.

A

Udtalt metabolisk endokrint og inflammatorisk respons grundet vævsskade. Dele af dette respons øger sygeligheden for pt.er.

  • Fase 1: shock-fasen
    De første par timer efter OP.
    Lav T, hypotension.
    Kun ved MEGET store vævstrauma, da man normalt
    kan styre det.
  • Fase 2: flow-fasen
    Få dage til uger. Afhænger af indgrebet størrelse.
    Hyperdynamisk periode. Kan føre til MOF pga.
    inflammation.

*Faktorer, der påvirker stressresponset:
- Akut inflammation:
Makro.+neutro. –> cytokiner –> kemotaksi –> inflam.
lokalt, men cytokiner kan også –> systemisk –>
metab.respons –> akutfaseproteiner –> febril pt.
- Endothelfunktion:
NO vasodil. endothelet –> øget permea.
Adhæsionsmolekyler frigives.
–> ødem.
- Aktivering af perifere nerver:
Grundet mekanisk trauma og frigivelse af vævsfaktorer lokalt –>
CO og MV stiger via sympathicus (taky.).
NA frigives lokalt og ændre metabolismen.
- Endokrin aktivering:
Grundet lokal inflam. –> endokrin.akt. –> katabole hormoner
–> hyperglykæmi og nedsat muskulær Glc-optag.,
akutfaseproteiner induceres af cytokiner til at bekæmpe inf.,
øget proteinoptag i tarmen og øget muskulær nedbrydning,
lipolyse.

Døgnrytmen ødelægges: søvnmangel de første dage efter OP, så søvnoverskud efter dette. Ved øget søvnaktivitet ses et hyperaktivt sympathicus + man har øget risiko for kollaps af Øl => stor CV belastning.
Søvnforstyrrelser og kognitive forstyrrelser hænger nok sammen ed nedsat melatonin-sekretion i dagene efter OP.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er de organrelaterede konsekvenser af kirurgi?

A
  • Immunforsvar: nedsat ved at nedreg. lymfocytfunktionen. Kan give anledning til nosokomiel inf. (pneumoni, UVI, bakteriæmi).
  • CV: mest kritisk 2-4d efter OP (forandringer i væskebalance, hjerterytme, BT, medicinændringer). Præ-OP CV-status er afgørende for udv. af CV-komplikationer.
    Sympathicus–> P og BT øget, væskeretention, nedsat coronarflow,
    reduceret myo.kontraktilitet, hyperkoagulation.
    => øget O2-behov til hjertet samt nedsat tilbud, og nedsat taky-
    arytmi tærskel –> MI og sekundært AMI første dage efter OP.
  • Tromboemboliske: nedsat blodgennemstrømning i dybe vener i UE,
    øget trombocytaggregation, hæmmet fibrinolyse, post-OP immobili.,
    Øget risiko, hvis pt. har immobilitet, cancer eller koag.forstyr. fra før.
  • Pulmonale: hyppige, men afhænger af proksimitet af indgrebet på
    lungerne. Lavere for lap en for åben.
    Smerter: dårlig inspiration –> nedsat ekstretion af sekret –>
    kollaps af perifere luftveje.
    Nedsat cilie-fkt, nedsat diaphragma-fkt.
    Bronchial-obstruktion: atelektase (rygere og gamle hyppigere).
    => nedsat ventilation –> pneumoni.
    Aspiration (anæstesi eller post-OP fase).
  • Urologisk: retention efter kir i NA kan give UVI. Hypoperfusion af
    nyrerne grundet ændret væskebalance før og efter kir.
  • GI: paralyse ses hyppigst i ventriklen og colon (symp.aktivering),
    EpiKat kan blokere sympathicus og fikse det.
    Pneumoni sekundært til ventrikelretention og sek.aspir.
  • Cerebrale: døgnrytmeforstyrrelser, kognitive dysfkt. (ekstremt: delir).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke profylaktiske og terapeutiske tiltag kan tages for at reducere kirurgiske komplikationer)?

A
  • Regional anæstesi:
    Reduktion af endokrint-metabolisk stressrespons ved blokade fx
    med EpiKat (intraoperativt –> 1-2d post-OP) for NA og UE.
  • Minimal invasiv kir.:
    Lapkir giver mindre traume og derved mindre inflam.respons.
  • Generel anæstesi:
  • Hormonel intervention:
    Enkeltdosis af glukokortikoider red. smerter, acc. recivalens, nedsat
    kvalme, bedre post-OP lungefkt.
  • Ernæring samt substrattilførelse:
    Glutamin+arginin, antiox.vitaminer og minerale, langkædede
    fedtsyrer og nukleotider nedsætter hyperinflam. og immunsup. og
    sænker risiko for MOF og inf.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv de forskellige typer af risikopt.er.

A
- Klinisk variabel (0-6:
      Højrisiko kir (1)
      Iskæmisk hjertesygdom (1)
      Hjerteinsuf. (1)
      Cerebrovaskulær sygdom (1)
      DM i insulinbehandl. (1)
      S-crea > 180 umol/L (1)
  • Risikoklasser:
    Meget lav: 0 point (0,4% sands. for cardiel komplikation)
    Lav: 1 point (0,9% sands. for cardiel komplikation)
    Moderat: 2 point (6,6% sands. for cardiel komplikation)
    Høj: >3 point (11% sands. for cardiel komplikation)
  • Cardiel sygdom:
    • Man skal screene for risikofaktorer i frygt for asymp.CS. (EKG, rtg).
    • 1/500 raske får AMI efter større OP. 1/20 hvis pt. tidligere har haft
      AMI. Mortaliteten ved AMI post-OP er 2xhøjere end hos ikke-kir
      AMI.
    • Inkompenderet hjerteinsuf. har større periOP risiko. Dårlig
      pumpefkt. –> nyresvigt, cardiogent shock, OI, venøse tromber,
      takyarytmier. Man skal klarlægge om pt. er i relevant behandl.!!
      Væskebehandl. og oxygeneringer skal monitoreres periOP!!
      - Arytmier (grenblok og taky) skal korrigeres. Sinusbrady under 50
      skyldes ofte overmedicinering (b, Ca eller digitalis).
      - Hjerteklapsygdom: ikke risikofyldt, hvis der ikke er hjerteinsuf.,
      undtagen kritisk aorta- eller mitralstenose.
      - Hypertension: cont. b- eller a2-blokkere periOP.
      4x højere mort. af cardiel årsag hos denne gruppe 30d efter
      indgreb.
      Hvis BT < 160/110, så er der ikke væsentlig øget risiko ved OP.
  • Pulmonal sygdom:
    • Hos pt.er med kendt lungesygdom skal der tages a-gas, EKG og
      rtg-T før OP. Sikre behandl. med bronkodil. og glukokorti. Tjek for
      pneumoni.
    • KOL: øget risiko især i thorax eller ØA. KOL-exa = aflys elektiv OP.
      Profylaktisk lungefys efter OP!
      Lap red. lungekomplikationer ift. åben kir.
    • ØL eller NL inf.: kontraind. for elektiv kir. Hvis akut, så skal der
      gives bronodil., AB og fjernes sekret fra luftveje (evt CPAP).
    • Restriktiv lungesygdom grundet fedme: kun ved svært fede, da
      der er red. lungeVol og derfor risiko for atelektase og hypoxæmi.
      Øget risiko for pulmonale kompl. ved åben kir på svært fede.
      Profylaktisk lungefys efter OP!
  • Endokrin sygdom:
    • DM: forårsager komorbiditeter og dermed lle tænkelige kompli.
      Større risiko for nyrekompli. og inf., især hvis dysreg.
      Neuropati øger risiko for CV-kompl. og aspiration ifm. GA.
      Tjek for inf., hjertesygdom (EKG, rtg-T), u-stix. Evaluer BS,
      elektrolytter og nyrefkt. vurderes før OP.
      Selv stort BS-udsving kan reg. periOP.
      - Thyroidealidelse: nyopdaget eller dysreg. lidelse kræver
      konference med endokrinolog.
      OP kan igangsætte thyrotoxikose: giv propranolol og få
      kontrol igen. Profylaktisk skal pt. være i behandl. 2-6u før
      OP.
      Ved hypothyroidisme skal man starte pt. op i subs.terapi med
      thyroideahormoner i ugerne op til OP.
      - Binyrelidelser: OP kan udløse Addisons-krise, hvis pt. har kendt
      binyrebarkinsuf. (salttab, nedsat blodVol, hypotension, shock).
      Man giver væske og fortsat kortisolbehandl. inden OP.
      Kortisol gives i høje doser på OP-dagen op til flere gange (hvis
      pt. er i behandling for sygdommen). Nedtrap kortisol til vanlig
      dosis, hvis der ikke opstår kompli.
  • Renal sygdom:
    - Nyreinsuf.: 5x højere dødelighed ved akut kir.
    U-stix, a-gas og blodprøver mhp crea, carb, NaK,
    GFR.
    Nyresygdom er sjældent kontraind. til OP.
    Hvis pt. ikke er i dialyse, skal man inden OP sørge
    for hydrering og HgB-niveau. Under og efter OP
    skal man kontrollere væskebalancen!!
    Hvis pt. er i dialyse, skal pt. dialyseres dagen
    inden og hurtigst muligt efter OP.
    Crea over 180, DM, alder >65 og nefrotisk synd.
    øger risiko for nyreskade.
  • Leversygdom:
    - Større risiko for blødning, inf., postOP leversvigt.
    - Ved fremskreden leversygdom ses koagulopati:
    giv VitK og plasma ifm. OP.
  • Ældre:
    - Flere kroniske sygdomme i denne gruppe, der
    øger risiko for kompl. ifm. OP.
    Pulmonale (nedsat thorakal compliance =
    hypoxi).
    CV (aldersrelaterede overledningsforstyrrelser
    = arytmier).
    Renalt (alders.nedsat GFR = nyresvigt og
    nedsat metabolisme af medikamenter).
    CNS (nedsat autoreg. af hjerneperfusion =
    cerebral iskæmi ved hypotension).
  • Gravide:
    - Undgå indgreb på denne gruppe pt.er, især i
    1. trimester!
    - Risiko for abort eller tidlig igangsættelse af fødsel
    (3. trim.).
    - Habituelt hypotensive grundet fosterets tryk på
    v. cava inf.
    - Risiko for hypoxi grundet nedsat recidualkaacitet.

GENERELT: indikation for OP er en samlet vurdering af risikofaktorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er protokollen ift. AB-profylakse i relation til kirurgi?

A
  • PostOP inf. medfører øget sandsynlighed for
    genindlæggelse, øget sandsynlighed for indlæggelse
    på ITU og en øget dødelighed.
  • OP på abdomen fører for 10-20% af pt.er til inf. OP
    uden for abdomen fører kun til inf. i 2-5% af pt.er.
  • Man skal have kendsskab til mulige patogene
    bakterier, før man starter indgrebet. Man skal have
    kendsskab til mulige allergier hos pt. Man skal være
    obs på ABs organtoxiske virkning. AB skal have
    mindst mulig virkning på pt.s normalflora.
  • AB 1 time inden OP og afsluttes max 24 timer efter OP.
  • AB dosis gentages, hvis OP tager længere tid en 2xABs halveringstid.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn 3 faktorer, som udviklingen af aspirationssymptomer afhænger af.

A
  1. Mængden af aspireret ventrikelindhold.
  2. Ventrikelindholdets pH (<2 udløser svære bronkospasmer g inflammation).
  3. Specifikke føderester, der kan blokere bronkierne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Mævn nogle faktorer, der disponerer for forsinket ventrikeltømning.

A

Peritonitis.
Mekanisk- og paralytisk ileus.
Stress, angst, uro.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke tiltag kan man gøre for at undgå aspiration?

A
  • Overholde fasteperiode (mad max 6t før OP, klare væsker max 2t før OP).
  • Ventrikelaspiration inden anæstesi og OP.
  • Neutralisering af ventrikel-pH medicinsk.
  • Hæmme ventrikelsyresektretion medicinsk.
  • Crash induction intubationsteknikken.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvornår benyttes en larynxmaske eller en almindelig maske ifm. OP?

A

Hvis pt. er fastende, uden risiko for aspiration og ved kortere indgreb.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan fikser man spinalhovedpine, som følge af spinalanæstesi?

A

Hovedpinen optræder fordi der er lækage af CSF ud af spinalkanalen. Værst i stående stilling. Man bruger en blood patch (10-15 mL af pt.s blod) ind i spinalrummet omkring lækagen. Momentaneffekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår er spinal- og epidural-anæstesi kontraindiceret?

A

Koagulationsforstyrrelser.
AK-behandling (risiko for hæmatom).
Forhøjet ICP (risiko for incarceration).
Hypovolæmi (risiko for svært BT-fald).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er fordelen ved at bruge regional anæstesi sammen med GA?

A

Denr egionale anæstesi giver en effektiv smertebehandling postOP –> hrtigere mobilisering –> bedre lungefunktion og hurtigere genoptag af peroral ernæring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er forskellen i den præ-operative overvågning og observation af den elektive vs den akutte pt.?

A

Elektiv:
- Optimering af komorbiditeter og organdysfkt.
- Blodprøver for at identificere potentielle risici.
- Information om OP-forløb: accelererer mobilisering,
samt smerte- og væskebehandl. er tilrettelagt.
- Patientaccept og information.
- Eliminering af evt. cigaret- og/eller alkoholforbrug.
- ASA score.

Akut:
- Stabiliseres så godt som muligt ift. tidspres.
- Ikke altid, at præoperativ optimering er mulig.
- Vitale værdier måles løbende evt. med monitor på
fra skadestue til OP.
- Ringer eller isoton NaCl ved klinisk mistanke om
hypovolæmi eller sepsis.
- ASA score (sæt E på for Emergency).
- Tazo og metro. før eksplorativ laparotomi.
- Smertebehandl. med opioider i.v.
Evt. thorakalt epiduralkateter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er vigtigt i overvågningen af en pt. peroperativt og postoperativt?

A

Peroperativt:
- Understøtte pt.s vitale funktioner.
- CV-monitorering.
- T-monitorering (hypoT øger kompli.risiko).
–> core-T over 36 grader.
- Diurese-monitorering.
- A-gas (behov for transfusion? Metabolisk status).
- Væskeoptimering.
- Apgar-scoringssystem for vurdering af pt.s risiko for
peroperativ mobiditet og mortalitet.

Postoperativt:
- Formål: at indetificere kompli. tidligt i forløbet.
- Pt. vækkes af anæstesiolog (med mindre pt. er i
septisk shock med metab.acid. og kan ikke vækkes)
- Respirations- og cirkulationsmonitorering.
- Sonde? Dræn? Ernæring? Mobilisering?
- Smertebehandling.
- Vær obs på den tidlige komplikationer (dem
forårsaget af sepsis ikke selve den abdominale kir.).
- Relevante blodprøver ved mistanke om kompli.,
+ a-gas hvis det har været større abd.kir.
- Komplikationer:
*Feber (sepsis, kateter UVI, PVK, CVK).
UVI: pivmecillinam
Urosepsis: cefuroxim
*Pneumoni, lungeemboli, atelektaser, effusioner.
*Tromboemboliske komplikationer (DVT, infarkt).
–> Hgb skal være over 6 mmol/L.
*Blødning.
*PostOP ileus: kvalme, opkast, manglende
tarmlyde, distension, smerter.
paralyse over 4-5 dage –> udred. for abces,
lækage via CT-A ( = reOP?).
*Anastomoselækage og tarmperf.: CT-kontrast.
AB, væske, a-gas og nasal ilt ved mistanke.
*Abcesser (feber, smerter, CRP, tarmparalyse).
–> dræn og skyl med NaCl via UL.
*Sårinf. og ruptur (præOP AB nedsætter risiko).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Postoperativt, hvad bruges de forskellige radiologiske undersøgelser til?

A

CT:

- Abces
- Ileus
- Anastomoselækage (brug kontrast)
- Blødning (angiografi)
- Fri luft

UL:

- Abces
- Drænage
- Aspiration af væske

OOA (oversigt over abdomen):

- Ileus
- Tarmparalyse
- Vurdering af tarmdilatation
- Fri luft

Rtg-T:

- Pneumoni
- Atelektase
- Pleuraeffusion
- Pneumothorax
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv appendicitis acuta og periappendikulær absces, som begge kan give anledning til akut abdomen

A

Appendicitis acuta:
- Det er en klinisk diagnose!!!!!
- 12.000 appendektomier om året.
- Rammer hyppigst 10-30 årige.
- Obstruktion af appendix-lumen (mange årsager!).
- Symp: smerter i epigastriet der vandrer til
McBurneys punkt. Murrende så voldsomme.
- Para.: man kan se mikro.hæma og +leuko i u-stix
grundet lejring ved højre ureter.
- Behandl.: laparoskopisk fjernelse af appendix.
Præoperativ AB (cefuroxim og metro.): fortsættes
hvis appendix er perforeret ellers engangsdosis.
Smerter postOP: paracetamol og ibu.

Periappendikulær absces:
- Indkapslet perforeret appendix.
- Flere dages anamnese med appendix-symptom.
- Behandl.: UL-drænage hvis pt. ikke har peritonitis.
Pt.er over 40 = colonoskopi grundet malign.risiko.
Laparotomi ved tyndtarmsileus eller dif.peritonitis
(komplikationer).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke årsager er der til akut abdomen hos den kritisk syge pt. på ITA?

A

CT foretrækkes her, men hvis der ikke er til, så kan man hurtigt foretage UL-abd. ved bedside.

  • PostOP ileus.
  • Intraabdominale abscesser.
  • Tarmperforationer.
  • Colon-pseudo-obstruktionsparalyse.
  • Ulcus.
  • ACS (Abd. Compartment Syndrom):
    Forhøjet IAP ( >20 mmHg) + organsvigt.
  • Tarmiskæmi.
  • Akalkuløs kolecystitis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad gør man, når man får en pt. ind med GI-blødning?

A

Oftest pt.er på omkring 70 år.
- ABCDE.
- 10-15 L nasal ilt.
- BAC-test, Hgb, creatinin og elektrolytter bestilles.
–> 2-10 poser blod (3:1:1)
Transfusion afgøres af pt.s hæmodynamiske
tilstand ikke Hgb (som vurderer normovol.anæmi).
Ved truende shock skal der bruges opvarmede
transfusionsprodukter.
- PVK. CVK ved behov for stort vol.transfusion.
- EKG.
- Medicin-anamnese (hvis mulig).
- NaCl drop initielt.
- RE.
- Monitorering af vitale værdier.
- Endoskopi for at stoppe blødning:
Instabilt kredsløb: endo. 6-12t efter blødning.
Upåvirket kredsløb: endo. senest 24t efter blød.
Endo. bruges tiol at vurdere pt.s risiko for at udv.
behandlingskrævende blødning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke blødningskilder har størst risiko for livstruende blødning?

A

Ulcus.
Varicer.
Øsofagitis eller exulceratio simple dieulafoy.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv det blødende ulcus.

A
  • 2000-2500 indlægges pr år med det.
  • 5-10% mortalitet (evt grundet alder og komorb.).
  • 50% af pt.er indtager ASA/NSAID og 50% er +H.pylori.
  • Symp: ingen smerte ifm blødning (som ved perf.ulcus).
    Reblødningsepisode efter 14t.
  • Behandl.: 70% er selvlimiterende og kræver max 2
    poser blod uden yderligere intervention.
    30% kræver intervention for at stoppe blødning:
    endoskopbehandl. (ved aktiv blød., trombe, koagel)
    med adrenalin-saltvand, koagulation eller hæmoclips.
    Hvis endo. fejler –> arterigrafi med embolisering.
    Hvis embolisering fejler –> OP.
    Pt. skal monitoreres for reblødning (max 5d efter).
    PPI: kun hvis blødning er kontrolleret endoskopisk.
    Seponer ASA/NSAID, eller tillæg PPI hvis det ikke kan
    seponeres.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv øsofagusvarice-blødning.

A
  • Årsag: portal hypertension
  • Mortalitet: 20-30%.
  • Behandl.: endoskopisk banding. TIPS ved svigt.
    Isoleret gastrisk varice: tromboser v.linealis.
    Suppleres med terlipressin.
    Ventrikelsonde med sug anlægges.
  • Kompli.: encephalopati (ses hos 20-30%).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv exulceratio simplex dieulafoy.

A

En arteri submucosa, der bliver aneurismatisk.

  • Primært i fundus.
  • Symp.: intermitterende blødning.
  • Behandl.: endo. koagulation eller hæmoclips.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv blødning fra øsofagitis/gastritis.

A
  • Symp.: kaffegrumslignende opkast.
  • Behandl.: sjældent blødningsstansende.
    Man behandler primærårsag ikke blødningen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Beskriv nedre GI-blødning.

A

90% af blødningerne er selvlimiterende.
- Primært colon (70%) og anorektalt (15%).
- Årsag:
* Divertikel i colon: hyppigste årsag. 1/3 kræver transf.
Hæmoclips, injektion og embolisering.
Præcis lokalisering af blødende divert. = OP-resek.
Manglende lokalisation = kolektomi med ileorektal
anastom. eller ileostomi.
* Angiodysplasi: cæcum og højre colon.
Sjældne, men med stor reblødningsprocent (80%).
Koloskopisk koagulation.
* Inflam.tarmsyg. m.fl.: fx kan Merkels divertikel lave et
peptisk ulcus i tyndtarmen.
Resektion ved påvisning af blødningskilde.
- Behandl. generelt: koloskopi.
Arteriografi, hvis koloskopi fejler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er de hyppigste årsager til nedre GI-blødning?

A
Divertikel.
Angiodysplasi.
Neoplasme.
Proktitis efter strålebehandling.
Hæmeroider.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan behandler man et ukompliceret sår?

A

Drænage.
Debridement.
Sårpleje.
Podning fra kanten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke postOP sårkomplikationer er der? Beskriv disse.

A

TIDLIGE:
- Serom:
* Ikke-inficeret væskeansamling i subcutis.
* Ses efter mamma-kir. og kløft-løft.
* Symp.: ansamling i sår, ikke-infektiøs.
* Behandl.: punkteres med kanyle og væske
aspireres med en sprøjte. Kompressionsforbinding
efter for at undgå gendannelse.
* Profyl.: dræn peroperativt.

  • Hæmatom:
    • Skyldes insufficient hæmostase.
    • Symp.: misfarvning omkring såret (kutan), fald i Hgb
      (= intraabd. hæmatom) påvises ved CT af stabil pt.
    • Behandl.: udtømning ved store subkutane hæma.
      Væske + blod ved cirkulationspåvirkning.

Begge er kliniske diagnoser.

SENE: hernier, peritonitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv postOP sårinfektion og intraabdominal absces.

A

Rene, ikke-kontaminerede indgreb: 1-2%.
Elektiv colonkir.: 10-15%.
Akut OP: 30%.

  • Symp.: optræder mellem 4 og 14 dag efter OO, ses
    som inflam.tegn evt med feber.
  • Behandl.:
    Subcutis: spalt såret og tøm for pus. Vurder omfang.
    Overvej suturer 4-5 dage efter.
    Dybere sår: VAC-forbinding
    Absces: UL-drænage med NaCl-skyl 6 gange/dag.
  • Profyl.: AB før OP, begræns kontaminering perOP.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Beskriv postOP sårruptur.

A

Huddefekt med blotlagt tarm.
- Sker efter 8% af laparotomier.

  • Symp.: siv eller tarmprolaps.
  • Prog.: 10-30% mortalitet trods behandling.
  • Behandl.: akut OP med langtidsresorb. suturer. Undlad
    primær hudlukning (risikopt.er) og brug VAC.
    Nekrotiserende fasciekanter revideres.
    Ved tarmadhærence til bugvæg behandles
    konservativt (dog risiko for hernie).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Beskriv absces i hud og subcutis.

A

Hyppigst staph.au.

  • Symp.: ved dyb absces er der få eksterne tegn.
  • Behandl.: drænage evt med lokalanalgesi + NaCl-skyl
    indtil skyl er klart. Incision ved subkutan absces. Rens
    sår med en skarpske.
    Enten åbent sår + tør forbinding eller hydrofiber i hul.
    Flegmone skal behandles med AB.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Beskriv nekrotiserende infektioner i bløddele.

A

Cellulitis, fascitis eller myositis.

  • Symp.: stærke smerter, påvirket AT (sepsis),
    hudforandringer´, krepitationer i hud.
  • Para.: vævsbiopsier, podning.
  • Behandl.: aggressiv kir., AB, sepsis-korrektion.
    Evt hyperbar iltbehandling i trykkammer.
  • Prog.: 8-40% mortalitet trods behandling.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Beskriv pinodalcyster.

A

Kronisk inflammeret subkutant hulrum i numsen.
Absces kan dannes.
Ligner analfistler.

  • Behandl.:
    * Konservativ: AB i AP. Hårfjerning.
    * OP: 2m lateral incision der er 3-4 cm lang samt en
    riskorn-stor incision af primær pit.
    Midlinjeincision sutureres, lateralincision bandage.
    Kløft-løft+dræn ved større sinus eller recidiv.
  • NSAID og paracetamol mod smerter.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Beskriv tryksår.

A

Skyldes immobilisering hos udsatte pt.grupper.
Anæmi og tilstande, der nedsætter blodforsyningen øger risikoen.
- Bakterier: staph.au. og gram-negative.

  • Behandl.: total aflastning af sår. Grad 3+4 kræver
    kirurgisk revision.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Beskriv peritonitis-klassifikation.

A

Primær: ekstraabdominalt, hæmatogent fokus.
Sekundært: abdominalt fokus.
Tertiært: adbominalt, opportunistisk fokus.

Behandles med AB. og kirurgi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Beskriv hernier.

A

Interne:

- Hiatus øsofagei
- Diaphragma: højenergitraumer
      - -> begge giver relux-problemer. 
      - -> fikses laparo. evt med fundoplikation. 
- Petersen's space: efter gastric bypass
       - -> krøsdefekt.
       - -> rep. tarmslyng evt tarmresektion.

Eksterne:
- Inguinal+femoral (70% af hernier):
–> reponer broksæk, mesh defekten og fikser
(TAPP metoden).
–> Kompl.: kroniske smerter, blødning, sårinf.
- Ventral:
*Cicatrice: 26% af laparostomier.
–> akut incarceration (10%)
–> 50% opstår inden for det første år postOP.
–> Behandl.: mesh evt via lapar. hvis herniet har
en tværstørrelse < 6-8 cm, ellers åben OP.
Rekonstruktion af peritoneum og bagerste
rectus-blad.
*Umbilicalt: medfødt, spontan resolution i 3-5 års
alderen. Kir ved store hernier eller gener.
–> Hos voksne sker det i linea alba (paraumbi.)
ifm. overvægt, graviditet og ascites.
–> Behandl.: dagkir i LA. Infraumbi.incision, løsn
brok fra umbi.hud, reponer, mesh og monofil
til luk.

  • Para.: CT eller UL med Valsalvas.
  • Behandl.: laparoskopi.
  • Kompli.: ileus, inkarceration.
    Det er bedre at udføre OP elektiv en akut, da der er mindre risiko for komplikationer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

3 hyppigste årsager til ileus.

A

Adhærencer.
Tumorer.
Hernie.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Beskriv benigne øsofagus-lidelser.

A

Akalasia øsofagi:
- Nedsat relax. i nedre sphincter + manglende motilit.
grundet degeneration af nerver –> dilatat. + inflam.
- 20-40 års alderen.
- Symp.: dysfagi der forværres når man drikker koldt.
Retrosternale smerter, opkast, evt. pulm. symp.
- Para.: Rtg kontrast, øsofagus-manometri (tryk),
endoskopi (udeluk tumor, stenose).
- Behandl.: ballondil., myotomi+fundoplikation ved
recidiv. Efter gives PPI hvis pt. får reflux.

GERD:
- Fedme, alkohol, sene aftenmåltider, store måltider.
- Barrets kan udv. grundet langvarig syrepåvirkning.
- Symp.: halsbrand udløst af føde eller lejring,
smerter retrosternalt og radierende til mellem
skulderblade minder om angina pectoris og
fejltolkes som AMI,
natlige astmatiske anfald (grundet surt
maveindhold).
- Para.: tryk-pH-måling, endoskopi.
- Behandl.: livstilsændringer, ranitidin, PPI.
OBS: ved øsofagitis GERD skal kontrolgastroskopi
foretages: der kan være en Barrets gemt.
Ved striktur: ballondilatation.

Barrets øsofagus:
- Skyldes lanvarigt og svært relux.
- Para.: endoskopi med biopsi + 6mdrs follow-up.
- Behandl.: PPI x2/d hvis epithel ikke er dysplastisk.
Ved dysplasi: dobbelt PPI x2/d.
Svær dysplasi: øsofagus-cardia resektion.
- Kontrol:
–> Non-dysplastisk: kontrol-biopsi hvert 3 år.
–> Let dysplastisk: kontrol- biopsi hver 6 mdr i 2
år.
–> Svær dysplastisk: biopsi igen snarest. OP.

Benigne tumorer:

- Leiomyom (nederste 1/3 af øsofagus).
- GIST (har malignt potentiale, fjern hvis > 2 cm).

Hiatushernier:
- Paraøsofageal: altid OP grundet risiko for
inkarceratio.
- Glidehernie: medikamentel behandl. mod reflux.

Perforationer:
- Akutte, konstante smerter retrosternalt med
udstråling til ryggen.
- CT kontrast.
- Thorakotomi/explorativ lapar. med sutur af perf.,
ekstern drænage og øsofagus-sonde.
Ved instrumentel perf.: konservativ behandl. med
faste, AB, sonde, stent.

Fremmedlegemer:
- Især børn under 10 år.¨
- Para.: oversigtsrøntgen, CT ved uklare symp.
- Behandl.: skarpe genstande fjernes med gastroskop.
Batterier fjernes, da de forårsager perf. og fistler.

Øsofagus-ætsninger:
- Oftest hos børn ved uheld. Ved voksne: selvmord.
- Symp.: spytflåd, synkebesvær og smerter, dyspnø,
abdominalia.
- Para.: endoskopi for at se skader.
- Behandl.: ved ulceration anlægges duodenalsonde
samt AB (sonde til synkefkt. er tilbage).
Strikturdannelse: dilatation efter 5-6 uger.
Svære skader: obs. for intraabd. skader.
Nekroser og perf.: resektion OP.
- Kompl.: per., ulceration, nekrose, stenose. Risiko
for malignitet (pt. skal følges fremadrettet).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvordan behandler man en pt. palliativ for øsofagus-cancer?

A

Diagnosen stilles ved EUS. UL-finnålsbiopsi af metastasemistænksomme lymfeknuder på hals og lever.

BEHANDLING: 
Palliativ kemo.
Palliativ stråling.
Stentanlæggelse.
Argonplasma-strålekoagulation. 
    --> alt dette for at øge livskvaliteten, da få lever mere
         end et år efter diagnosen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvordan udfører man en kurativ resektion af en øsofagus-cancer?

A

T1: OP minus kemo/stråle inden.
T2-T4N0 i god performance: neoadj. kemo + OP.
Lokal avanceret: kemo + stråle.

Abdominal og thorakal adgang, da man skal anastomosere ventrikel med øsofagus.

Abdominal:

  • Fridisseker ventriklen langs begge curvaturer.
  • Fridisseker fra pylerus til hiatus.
  • Del a. og v. gastrica sinistra.
    - -> ventriklen er nu fri.
  • Staple til en rørformet struktur.
  • Myotomi af pylerus/ dilater den.

Thorax:

  • Posteriorlaterial incision IC5/thorakotomi.
  • Fridisseker øsofagus til ønsket niveau.
  • Ventrikel trækkes gennem hiatus.
  • Anastomoser.
  • Ventrikel fæstnes til pleurakant (mindsker trækket).
  • 1-2 pleuradræn og ventrikelsonde.
  • Rtg øsofagus 1 uge efter. Fjern dræn og sonde.
  • Ved stenose ved anastomosested dilateres der.

Hvis tumor er i prox.øso., skal man lave resektion, laryngektomi og interponering af tyndtarmssegment.

  • Kompli.: reflux (PPI for at undgå Barrets), lille ventrikel-
    syndrom, anastomoseinsuf.! (ventrikelindhold i
    pleuradræn) som stentes.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Beskriv portal hypertension gastropati (PHG).

A

Girafhudslignende slimhinde ved endoskopi.
- Ses næsten altid hos pt.er med cirrose og
øsofagus-varicer.
- Ved blødning: giv glykopressin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Beskriv ventrikel-cancer.

A

4 hyppigste cancerform i verden (adenocarcinom-type).
- Rammer sjældent pt.er under 45 år. Oftest 70-årige.
- Hp-status, saltet kød, arv (HNPCC-syndrom) øger
risiko.
- Diag.: EUS.
- Symp.: nyopstået dyspepsi hos person over 45 år,
smerter i epigastriet, dysfagi, vægttab,
blødningstegn.
- Para.: endoskopi med biopsi, PET-CT.
- Behandl.: 3 mdrs kemo –> OP –> 3 mdrs kemo-radio.
–> neoadj. kemo for stadie 2 og 3, ikke 1a.
–> OP kan enten være total eller subtotal.
–> lymfeknuderømning indgår.
Adjuv. stråleterapi ved mere fremskreden sygdom.
- Palliativ behandl.: kemo (god performance, tarm- og
synkefkt. påkrævet).
- Kompli.: abscesser og peritonitis ved for tidligt fjernet
dræn, duodenalstumpsinsufficiens,
anastomoselækage.
- Prog.: 50% diagnosticeres sent, 10 mdrs levetid.
45% i live efter 5 år efter kurativ behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Beskriv GIST.

A

Gastrointestinal stromatumorer.
- Mutation i Kit (85%) og PDGFR stimulerer vækstfaktor.
- Symp.: blødningsanæmi og eigastriske smerter,
dysfagi hvis i nedre øsofagus..
- Para.: gastroskopi (tumor er slimhindedækket med
ulceration på toppen), PET-CT.
- Behandl.: R0-resektion, hvis den invaderer naborgan
skal neoadjuv. tyrosinkinase-I inden OP.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke komplikationer til duodenal-ulcus kræver OP?

A
  • Blødning: endoskopisk hæmostase eller coiling.
  • Perforation: peritoneal pt., kvalme og opkast –>
    explorativ laparotomi eller diagnostisk laparoskopi,
    hvor ulcus sys og behandles medicinsk med PPI.
    * Pludselige smerter lige efter gastroskopi =>
    perf.! Så CT med peroral kontrast.
    Luftbobler = perf., ikke fx pancreatitis.
    Konservativ behandl.: AB, sonde, PPI, faste.
    Foley-kat. eller serosa-patch til at lukke perf.
  • Stenose: pylorus eller distalt for denne.
    Kan være cancer i duod., pancreas, ventrikel. Hel.pyl.
    Abd.smerte, kvalme, opkast, retention.
    Gastroskopi med biopsi og ballondilatation/stent
    midlertidigt.
    Kir. til fjernelse af stenoseret stykke og anast.
    duodenum på ventrikel eller jejunum på ventrik.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvornår skal man excidere et dudenalt divertikel?

A

Hvis det er symptomgivende, dvs. hvis pt. har mavesmerter, perforation, blødning.

OBS: ved posteromedialt divertikel (hyppigste) pas på choledocus og pancreas-gangene!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Beskriv duodenalfistler.

A

Skyldes primært tidligere kirurgi eller endoskopi.
Sekunædre fistler skyldes anastomoselækage.

  • Årsag: Mb. Crohn, galdesten, traumer, postOP, tumor.
  • Para.: fistulografi (til externe), CT peroral kontrast
    (interne) .
  • Behandl.:
    • Konservativ: vækse, ernæring, PPI, sonde.
    • Kir.: fistelexcision og saner.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvordan behandler man større doudenale defekter kirurgisk?

A

Her er det ikke muligt at foretage en primær suturering af defekt eller hvor det vil føre til en stenose.

 * Vær opmærksom på duc.chole. og pancreaticus 
   evt. indsæt baby feeding tube igennem papillen. 
  1. Serosa-patch: jejunum-slynge føres op til og sys på
    defekt.
  2. Stilket graft: 5 cm jejunum, der graftes over defekt.
  3. Resektion og gastroenteroanastomose: 1 og 2 kan
    ikke bruges.
  4. Dekompression med ballonkateter: 1, 2 og 3 kan ikke
    bruges fx ved den akutte pt., som kræver aflastning.

Afslut med at lægge dræn.

47
Q

Beskriv duodenal-cancer.

A
  • Disp.: HNPCC, FAP, Peutz-Jegher syndrom.
  • Symp.: icterus ved indvækst i papilområde, stenose,
    anæmi og blødning.
  • Para.: endoskopi og biopsi, CT-kontrast (distal tumor),
    endoskopisk UL.
  • Behandl.: 2/3 har ikke-operabel tumor ved diagnosen.
    Whipple (prox.duodenum), resektion af duodenum og
    tarm (distal duodenum). Eller palliativ behandl.
  • Prog.: 1/4 er i live efter 5 år kun ved kir.!
48
Q

Beskriv akut pancreatitis.

A
  • Årsag: galdestenssygdom eller alkohol, m.fl.
  • Diag.: akutte ØA smerter, amylase/lipase mere end
    3 gange forhøjet, positiv fund på CT.
    Misfarvning omkring navlen (Cullens tegn) eller
    flanken (Turners tegn) er tegn på blødning (a.linealis).
    * Duodenoskopi for at udelukke ulcusblødning.
    * Arterigrafi med coiling ellers akut laparotomi.
    ACS vurderes ved at måle trykket i urinblæren.
    * Skyldes ødemdannelse => organsvigt.
    * Undgå væskeoverload og pressor-stoffer,
    dialyse, ascitesdræn, m.fl. Kir.: subkutan
    fasciotomi i linea alba for trykaflastning.
  • Behandl.:
    Mild (80%): væske, smertedæk, cholecystektomi ved
    galdesten.
    Svær: væske, ernæring, sonde, AB ved
    dyrkningssvar, BS-kontrol, m.fl.
    Akut ERCP ved tegn på kolangitis.
    Dræn ved ansamlinger, men kun hvis pt.s AT
    er dårlig, ellers lad vær grundet inf.risiko.
    Akut pt.: laparatomi med debridement og luk.
    Subakut pt.: VARDebridement eller
    transgastrisk drænage (her er ansamling
    indkapslet i modsætning til hos akut pt.).
49
Q

Beskriv kronisk pancreatitis.

A

Skyldes inflammation primært i caput.
- Alkohol-induceret: mænd over 40 år.
Autoimmun: mænd omkring 60 år.
Hereditær: rammer i 10 års alderen.
Idiopatisk: enten i 20 års eller 60 års alderen.
- Symp.:smerte, icterus, kvalme, opkast, m.fl.
- Para.: biopsi, duodenalaspirat med reducueret
enzymindhold eller abnormt ERCP-fund, UL,
CT (forkalkninger).
- Behandl.: fokale forandringer skal undersøges for
cancer.
Medicinsk: Rygestop og alkoholophør opfordres.
Smertedækning med opioider og mikronutrienter
(piller), evt destruktion af nerver via CT/UL.
Kir.: ved behandlingsresistente smerter udføres
thoracoskopisk splancniektomi samt fjernelse af
afficeret område i pancreas evt også duodenum.
Drænage ved påsyning af jejunum-slynge for at
aflaste pancreas-gangsystemet ved bevarelse af
dette.
* Behandlingseffekt aftager over tid.
Endoskopisk: ERCP, dilatation, stenting.

50
Q

Hvordan behandler man en pancreas-pseudocyste?

A

Opstår efter pancreatitis, traumer, eller obstruktion.
UL til diagnose, 1/3 har palpabel udfyldning.
–> husk at udelukke malignitet!!

Ikke-kirurgisk:

- Spontan regression.
- Perkutan tømning eller drænage.
- Endoskopisk tømning eller drænage.
Kirurgisk: ved manglende effekt af ovenstående eller
manglende tilgængelighed af cyste.
    - Cystogastrostomi (laparoskopisk).
    - Cystoduodenostomi.
    - Cystojejunostomi.
51
Q

Hvordan behandler man pancreasfistler?

A

Bibehold peroperativt dræn.

Stent via ERC i pancreasgangen.

52
Q

Beskriv pancreas-cancer.

A

Rammer oftest pt.er over 40 år.
800-900 nye tilfælde pr. år, primært duktalt carcinom,
som sidder i caput eller periampullært. 40% har lokalt avanceret tumor på diagnosetidspunkt.

  • Årsager: alder!, rygning!, DM2, hereditær pancreatitis.
  • Symp.: uspecifik madlede, kvalme, vægttab,
    abd.smerter.
    * Pludselig insulin-afhængig DM er tegn!
    –> Pakkeforløb: CT og EUS.
  • Behandl.: hvis OP er mulig (20%) kræver denne ikke
    præoperativ malignitetsdiagnose, efterfølges af 4-6
    mdrs gemcitabin-kemo.
    Kir.: Whipple (pandreatikoduodenektomi), caput.
    Lateral pancreasresektion+splen, corpus
    cauda.
    Total pancreatektomi.
    Lokalresektion af papiltumor.
    = overlevelse 26 mdr.
    Kræver performance status 1.
    Ved lokalt avanceret tumor: kemo og så R0-
    resektion.
  • Kompl.: fistler, abscesser, blødning, forsinket
    ventrikeltømning.
53
Q

Hvornår udføres en akut splenektomi?

A

Kun ved traumer.

54
Q

Hvad tyder vedvarende ansamlinger og/eller forhøjet amylaseindhold i drænsekret fra øvre venstre side af abdomen?

A

Pancreasfistel.

55
Q

Hvad skal splenektomerede pt.er huske, inden de tager ud at rejse?

A

Vaccine mod: pneumokokker, H.influenzae, Neisseria meningitidis, malariaprofylakse.

56
Q

Beskriv HCC.

A

250-300 nye tilfælde pr. år, rammer primært pt.er med levercirrose. Hæmokromatose, a1-antitrypsin-mangel, aflatoxin øger også risikoen.

  • Symp.: findes tilfældigt, ellers tryksymptomer, icterus.
  • Para.: a-føtoprotein er forhøjet i blodet, UL, CT
    hypervaskulær tumor.
  • Behandl.:
    RFA hvis tumor < 3 cm.
    Tumor > 3 cm kræver leverresektion (-cirrose ellers
    får de palliativ kemo, TACE eller systemisk).
    Transplant ved end-stage cirrose.
  • Prog.: afhænger at tumorstørrelse.
57
Q

Hvad er den eneste kurative løsning for pt.er med intrahepatisk kolangiocarcinom?

A

Leverresektion, men kun 10-20% er kandidater og 5-års overlevelsen er 30-40%.

58
Q

Beskriv kolorektale levermetastaser.

A

15-20% af pt.er med coloncancer vil have mets. til leveren på diagnosetidspunkt, 15-20% vil udvikle det efter primær coloncancer-resektion (18-36 mdr senere).

  • Behandl.: resektion! hvis man kan opnå R0 og
    efterlade nok funktionel lever (20-25% hvis rask pt.).
59
Q

Skal en ikke-symptomgivende galdesten behandles kirurgisk?

A

NEJ! Komplikationsrisikoen er stor med mindre smerterne er store og ikke kan dækkes med smertestillende.

60
Q

Beskriv kolecystitis.

A

Galdesten –> øget tryk –> ødem, inflam. og iskæmi.

  • Symp.: galdestenssmerter der ikke klinger af, feber,
    direkte ømhed (også ved dyb inspiration).
    * Slipømhed = stor risiko for perf.!
  • Para.: UL (sten, distension, ødem, fortykket væg), CT
    (fri luft = perf.).
    * Ved forhøjet lever-biokemi må man mistænke
    sten i ductus choledochus (MRCP for diagn.).
  • Behandl.:
    * Kolecystektomi inden for 4d.
    * 5d og efter behandles med væske og
    smertestillende og så OP 2-3 mdr. senere, når det
    er faldet til ro.
    * Ved perf. skal man operere akut.
    * Hos gamle komorbide anlægges UL-dræn.
    * ERCP ved sten i choledochus (ellers ESWL).
61
Q

Hvilke kriterier skal man opfylde for at komme i betragtning til levertransplantation.

A
  • Irreversibelt eller akut leversvigt (alkohol, virus, tox.).
    • Skal være ædru i +6 mdr. og have god kompliance.
  • Slutstadiet i kronisk leversygdom.

Donorlever: matches efter AB0 og pt.s størrelse (bestemt ud fra højde og vægt).

62
Q

Hvordan foregår en levertransplantation?

A
  • Ductus hepaticus, a. hepatica propria og v. porta
    deles.
  • V. cava deles over og under leveren.
  • Den nye lever anastomoseres ind.

20-30% afstøder den nye lever (ALAT stiger efter OP).
–>3-5 dage med steroider, så er den klaret!

63
Q

Hvad er de mest karakteristiske symptomer ved CRC, afhængig af dens lokalisation?

A

Højresidig:

- Abdominalsmerter.
- Træthed (blødningsanæmi).
- Vægttab.
- Palpabel udfyldning.
- Feber.
- Tyndtarmsileus.

Venstresidig:

- Frisk blod i afføring.
- Vekslende obstipation og diaré.
- Ændret afføringsmønster > 4 uger.
- Kolikagtige smerter.
- Colonileus.

Rectum:

- Blod og slim i/på afføring.
- Fornemmelse af mangelfuld endetarms-tømning.
- Tenesmi (skide-smerter). 

Diagnosen stilles via endoskopi med biopsier.
CT-kolon kan også bruges til coloncancer.

64
Q

Hvordan behandler man CRC?

A

Akut sygdom:

- Blødning (stopper selv).
- Ileus (stent, resektion med anastomose eller stomi).
     - -> pt. skal nu behandles elektivt.

Elektiv behandling:
- Vurdering af tumor-stadie.
- HNPCC +: subtotal kolektomi med ileo-rektal anast.
- CT-TA.
* Ingen fjern-mets.: endoskopisk resektion,
stråling eller lokaludskæring ved CC.
- MDT.

RC: MR bestemmer om man skal give neoadjuvant
kemo og stråle (tumor udover mesorektalt plan)
inden OP, da den er inoperabel og her er lymfekn.
* OP kræver 1 cm fri resektionsrand.

65
Q

Hvornår tilbydes postOP kemoterapi ved CRC?

A

Hvis pt. har fået foretaget en radikal OP, men kun hvis pt.s AT og alder tillader det.

66
Q

Hvilke tilfælde af CRC-fjernmets. kan behandles intenderet kurativt?

A

Lungemets.
Levermets.
Peritoneal carcinomatose.

67
Q

Hvilke 2 benigne neoplasier kan man finde i colon?

A

Adenomer.

Polypper (0,1% udv. til CRC).

68
Q

Beskriv HNPCC.

A

Arvelige MMR-mutation, der disp. til colon-, endometrie-, ovarie-, urothel- og ventrikelcancer.
* CRC rammer hos disse ca. 45 årige højre side.
Betydelig risiko for metakron cancer.

Bestemmes ved arvegangskriterier:

- Mindst ét tilfælde af CRC før 50-års-alderen.
- Mindst 2 generationer.
- Mindst 3 verificerede tilfælde af cancer. 

Kontrol: UL-vagina, koloskopi og GU hver andet år fra 25-års-alderen.

69
Q

Beskriv analcancer.

A

120 nye tilfælde pr. år, rammer ca 65-årige.
Oftest seksuelt overført grundet HPV.

  • Diag.: biopsi.
  • Prog.: afhængig af TNM-stadiet.
  • Para.: CT-TA, MR-B, UL-transanal, RE og inguinal
    lymfeknudepalp (klinisk undersøgelse).
  • Behandl.:
    PLANOCELLULÆR:
    Stråle (kurativ) evt i kombi. med kemo.
    Kir.: aflastende stomi, salvage ved lokalt
    recidiv efter onko. behandling.
    (Abdominoperineal rectumexcision med en
    vertikal rectus abd. myokutan lap).
    ADENOCARCINOM:
    Neoadj. kemo, stråle, rectumeksstirp.,
    permanent kolostomi.
    BCC I PERINEALHUDEN:
    Excideres ikke.
70
Q

Beskriv divertikelsygdom.

A

Herniering af submukosa et svagt sted hvor karrene penetrerer muskellaget grundet dysmotilitet.
INGEN DIVERTIKLER I RECTUM! Kun colon, oftest i sigmoideum.

  • Rammer ofte ældre personer.
  • Årsag: fedme, inaktivitet, NSADIS, mangel på kostfib.
  • Akutte komplikationer:
    • Nedre GI-blødning (hyppigste årsag hertil).
    • Akut divertikulit (hyppigste årsag til indlæggelse):
      Ukompliceret: ve.smerter, feber, CRP.
      Kompliceret (sjælden!): perf., abscesser.
  • Para.: CT i.v. kontrast.
  • Behandl.: symptomatisk ved den ukomplicerede, kun
    AB til denne gruppe hvis de er septiske eller
    immunsupprimerede.
    Elektiv kir.: Recidiverende akutte divert.
    Stenose.
    Fistel.
    Tarmcancer-risiko ved koloskopi.
    Vedvarende murrende smerter i ve.fossa
    (Man beholder a.mesenterica inf., i modsat
    ved cancerOP).
71
Q

Beskriv colitis ulcerosa.

A

Rammer colon og rectum.
30% af disse pt.er opereres.

  • Akut:
    • Hvis sygdom ikke responderer på højdosis
      prednisolon.
    • Kolektomi med blindlukning af rectum og ileostomi.
    • PostOP steroid-aftrapning.
    • Kompl.: rectum-lækage eller blødning.
  • Elektiv:
    • Indikationer: dysplasi i biopsier, tidligere akut
      kolektomi, bivirkninger til medicin,
      steroidafhængighed, ekstraintestinale manifest.
    • J-Pouch OP!:
      Fjernelse af inflammeret kolorektal slimhinde.
      Ileoanal anastomose og aflastende stomi, som
      tilbagelægges efter 3 mdr.
      Kræver en god sphincter-fkt.
      Bivirk.: anastomose-lækage, stomiprob., pouch
      failure, pouchitis, seksuel dysfkt., infertilitet (K).
    • Proktokolektomi med permanent stomi:
      Fjernelse af colon, rectum og anus med
      anlæggelse af permanent stomi.
72
Q

Beskriv Mb. Crohn.

A

Fra mund til anus.
50% af pt.er opereres grundet kompl. eller svigt af medicinsk behandling.
* Vigtigste indikation for OP: toksisk kolit!

  • Symp.: diaré, dårlig ernæring, koliksmerter
    postprandielt grundet tyndtarmsstriktur, besværet
    tarmtømning ved rectum-striktur.
  • Kompl.: abscesser, fistler!!, ileus (alle 3 kræver OP).
  • Behandl.:
    Akut: kolektomi med blindlukning af rectum og en
    ileostomi. Sjældent at man laver en
    ileorektal anastom.
    Elektiv: segmentære læsioner i tyndtarm kan
    åbnes på langs, sys på tværs (tarmbespar.).
    Kolektomi med/uden blindluk af rectum.
    Rygeophør!

Risiko for at få en korttarms-pt. og manglende perineal healing.

73
Q

Beskriv colon volvulus.

A

Colon-torsio, rammer oftest sigmoideum hos gamle, svækkede plejehjemspt.er (kronisk obstipation –> dilateret colon, der kan torkvere).

  • Symp.: abdominal distension, manglende flatulens og
    afføringsafgang, febril og peritoneal (iskæmi).
  • Para.: CT hvor man ser en stor colon, der strækker sig
    fra ve.fossa mod højre curvatur.
  • Behandl.:
    Akut: endoskopisk detorkvering hvis der ikke er
    iskæmi og rektalsonde oplægges.
    Iskæmi: sigmoideumresektion.
    Recidiv > 75%.
    Elektiv: resektion efter detorkvering grundet recidiv.
74
Q

Beskriv tarmfistler, tarmlæsioner og anastomoselækage.

A

Opstår hyppigst efter OP, men ellers grundet kateter, dræn og traumer.

  • Tidlig lækage kan lukkes ved reOP evt med
    aflastende stomi.
  • Sen lækage vurderes ud fra SNAP (sepsis, nutrition,
    anatomi, plan).
  • Symp.: diffus peritonitis (anastomoselæk), absces i
    rectum og febrilia (lækage)
  • Para.: CT kontrast.
  • Behandl.:
    Absces: CT/UL-dræn eller dræn via rectumstump.
    Fistler: kortlæg fistelsystem –> excider.
75
Q

Beskriv stomier.

A
  • Årsager til anlæggelse af stomi:
    • Cancer, divertikulitis, kronisk inflam. tarmsyg.
    • Appendix som stomi til tarmskylning.
  • Placering: fri for hudfolder, ar, knoglefremspring.
  • Funktion: kolostomi tømmer sig 1-3 gange pr. døgn,
    ileostomi er mere vandig og tømmes 4-8 gange pr.
    døgn. Med kolostomien kan man kontrollere stomifkt,
    ikke med ileostomien.
  • Permanente stomier: RC, kronisk inflam. tarmsyg.,
    svær fækal inkontinens.
  • Midlertidige stomier: RC, colitis ulcerosa.
    Bruges for at undgå at pt. bliver akut syg, hvis der
    sker anastomoselækage.
  • Akut stomi: pt.er med akut påvirket AT, intraabd. inf.,
    usikker blodforsyning til den del af tarmen –> begge
    tarmender ud som stomi.
  • Kompl.: iskæmi, prolaps, retraktion af stomi,
    parastomi-hernier, stenoser, fistler.
76
Q

Beskriv paralytisk ileus.

A
  • Årsag: postOP!, peritonitis, elektrolytforstyrrelse, visse
    kemo, sepsis, Ogilviers syndrom, akut pancreatitis.
  • Kvantificering: tid til første afføring/flatulens = transit.
  • Behandl.:
    PostOP ileus: ingen veldokumenteret medicinsk, hvis
    stort indgreb kan man fra start vælge parenteral
    ernæring.
    Nasogastrisk sug og kvalmestillende medicin.
    Peritonitis ileus: bredspek. AB og kir. ved organperf.
77
Q

Beskriv mekanisk ileus.

A

Intraluminal: fremmedlegemer, ufordøjede fødevarer,
galdesten (via fistel til duodenum).
Intramural: stenose, malign tumor, invagination.
Extramural: postOP adhæ.!, hernier, malrot., volvulus,
malign extraintestinal tumor.

  • Symp.: kvalme og opkast, abd. distension, manglende
    flatulens og afføring.
  • OU: peritoneal? Brok?! Ømhed? Tidligere gastric
    bypass opereret pt.?
  • Para.: CT.
  • Akut OP-indikation: tarmstrangulation og iskæmi,
    cæcum-diameter på 11-12 cm ved dilatation,
    closed-loop (dobbelt striktur) obstruktion da tarm er
    perf.truet., volvulus, inkarc.hernier, peritoneal.
    => stent eller resektion ved iskæmi.
  • Konservativ behandl.: ventrikelsonde med sug,
    kvalmestillende, sekretionshæmmende medicin,
    i.v. væske, enkelte morfin-injek. ikke pn! (hvis pt. er
    morfika-krævende = iskæmi eller pef.).
    * Max 1-2 dages kons.beh. hvorefter effekt SKAL
    ses ellers OP.
    * Ved carcinose er behandl. konservativ.
78
Q

Beskriv anale abscesser.

A

Subkutant perianalt.
Skyldes inficeret furunkel i analområdet.
Perirektal absces: ved Mb. Crohn.

  • Recidiv: skyldes patologi eller uforsørget fistel.
  • Symp.: smerte, ømhed, rødme, hævelse, symp.lindring
    ved perforation og pusafgang, evt. septisk.
  • Para.: undersøgelse i GA, UL-anal, MR, endoskopi for
    pt.er over 40 (risiko for rektal sygdom).
  • Behandl.:
    Perianal+ischiorektal: kirurisk incision og oprensning.
    Fistel til analkanal? Nej –> sutur.
    Pt. skal vaske numse efter toilet.
    Intersphincteriske+submukøs: transanal incision –>
    drænes til analkanal.
    Perirektal: transanal incision –> dræn til rectum.
    AB kun ved sepsis eller hos immunsup. pt.er.
79
Q

Beskriv analfistler.

A
  • Årsag: perinal absces-behandl., inflam.tarmsyg.,
    cancer (sjældent).
  • Symp.:sekretion, perianal irritation, kløe,
    recidiv ascbes.
  • Para.: UL-anal, MR.
  • Behandl.:
    *Konservativ: sanér inf.sted, fjern fistelgang ved at
    føre sonde gennem fistel og skære gennem
    analhuden. Såret efterlades åbent, pt. rådes til
    skyldning. Ellers kan man smide en sutur gennem
    fistelgangen (den skrumper efter uger til mdr.) ved
    kompliceret pt.
    *OP: til den komplicerede fistel.
    Fistulotomi.
    LIFT (lateral intersfinkterisk fistel tract rep.).
    Transsfinkterisk adgang (god ti vagina-fistel).
    Fistel-plug.
    => men alle metoder har høj recidivrate.
    Stomi hvis alt andet fejler.
80
Q

Beskriv analfissur.

A

Revne i slimhinden med blotlagte internsfinkter-fibre
–> kronisk sår (oftest kl. 6/12 ellers tænk malignt).

  • Gruppe: børn eller yngre.
  • Symp.: skide-smerter, svie, kløe, soiling (sekret-snask
    i underbukser), lidt blod ved toiletbesøg
  • Behandl.:
    *Akut fissur: konservativ behandl. grundet spontan
    opheling.
    *Kronisk fissur: relakser sfinkter (lokal Ca-anta. eller
    intrasfinkterisk botox-inj.). Ved medicinsk svigt –>
    kir. (gennemskær intern sfinkter med skalpel mellem
    de to sfinktere eller excider fissur med
    underliggende muskelfibre).
81
Q

Beskriv hæmorider.

A

Svækket bindevæv og bugpres forårsager prolalpsen.

  • Gruppe: 45-65-årige.
  • Symp.: blødning (1+2 grads hæmorider)., smerte kløe
    irritation hygiejneproblemer (3+4 grads hæmorider),
    smerte (ved trombose og inkarceration).
  • Behandl.:
    Kir.: gummiringsligatur (grad 1-3) eller
    hæmoridektomi! med sekundær heling
    (grad 3+4).
    Ved trombe: i LA/GA rømmes tromben.
    Ved inkarc.: reponer hæmoride under sedation.
82
Q

Beskriv anal-inkontinens.

A

Rammer ofte kvinder over 50 år, der flere gange har født vaginalt (sfinkter-skader)

  • Symp.: ufrivillig afføringsafgang.
  • Para.: UL-anal (lukkemuskel tilstand).
  • Behandl.: fibertilskud, reparation af sfinkter-defekt,
    sakral stimulation, appendikostomi.
83
Q

Beskriv rektal-prolaps.

A

Ældre og svækkede pt.er, eller hos yngre efter stort vægttab.

  • Symp.: inkontinens og blødning, prolaps ved
    defækation eller anstrengelse.
  • Behandl.: kirurgisk perineal/abdominal adgang.
84
Q

Hvordan behandles appendicitis acuta hos børn?

A
  • Gruppe: 12-18 årige.
  • Symp.: stærke smerter (periodevise ved små børn,
    tiltagende ved store), kvalme, opkast, feber,
    periappendikulær absces i højre fossa.
  • Para.: MR er god (men bruges sjældent),
    diagnostisk laparoskopi!
  • Behandl.: rehydrer og operer, AB (cef.+metro) hvis
    tegn på peritonitis samt smertedækning.
    AB: 3d hvis perf. appendix.
    AB: 1d hvis gangrænøs appendicitis.
  • PostOP kompl.: sårinf., intraabd. absces
85
Q

Beskriv hernier hos børn.

A

Diafragma:
- Hyppigst ve.postlat. defekt (Bochdaleks hernie).
- Ca. 12-14 pr. år diagnosticeres.
- Øvrige misdannelser ses (cardielle, pulmonale, GI).
- Symp.: intrauterin død, fødselsdød. Cyanose ved
fødsel, taky., BT fald, pulmonal hypertension.
- Diag.: rtg-T.
- Behandl.: primært pulmonalt fokus ved fødsel.
*Intubering og HFO (high frequence ventilation).
*Ved shunting grudnet p.hyper.: NO inhalation.
*Stabil i 24t => luk hernie, tyndtarm i hø. side,
colon i ve. side.

Inguinalt:
- 1500 nye pt.er opereres pr. år. Børn under 5 år.
Oftest højresidigt.
- Symp.: frembuling i lysken. Hvis det ikke er synligt
kan man få barnet til at stå/hoppe/hoste for at
fremprovokere det.
- Behandl.:
Irreponibelt: akut OP! med incision over lig.ingui.,
indhold reponeres og bræksæk skæres væk.
Inden luk: tjek at testis er i scrotum!¨

Umbilicalt:
- 150 børn opereres pr. år.
- Symp.: frembuling af brok ved gråd og bugpres.
- Behandl.: lukker spontant, ellers OP hvis det ikke er
forsvundet ved 1-års-undersøgelsen.

Epigastrisk:

  • Linea alba.
  • 50 børn opereres pr. år.
  • Behandl.: OP.
86
Q

Beskriv pylorus-stenose hos børn.

A
  • 65 børn opereres pr. år, rammer drenge hyppigere.
  • Symp.: begynder i 3-7 uge efter fødsel hvor gylp
    udvikles til eksplosiv opkast. Derfor begynder barnet
    at tabe sig og trives mindre.
  • Para.: OU hvor man kan føle en udfyldning under
    højre curvatur. Ellers UL barnet.
  • Behandl.: rehydrering og pyloromyotomi.
87
Q

Beskriv Merkels divertikel hos børn.

A
  • Symp.: normalt asymp., ellers blødning, ileus og
    inflammation.
  • Diag.: stilles ofte ved laparoskopi.
  • Behandl.: kun hvis symptomgivende.
88
Q

Beskriv øsofagus-atresi hos børn.

A

Hyppigste for er den hvor oral øsofagus ender blindt på højde med T2 og anale øsofagus ender i trachea lige over carina.

  • Symp.: et barn der ikke trives, kaster mælk op.
  • Para.: sonde kan max føres 12 cm ned i øsofagus.
  • Behandl.: magneter, thorakotomi med anastomose og
    efterfølgende ventrikelsonde i et par dage, gastric
    pull-up med anastomose til øsofagus.
  • Kompl.: anastomoselækage, stenose.
89
Q

Beskriv duodenalatresi/stenose hos børn.

A

Lokaliseret efter papilla Vateri, manglende udv. af duodenum.
- Over halvdelen af børnene har også andre
misdannelser
- Diagn.: opdages intrauterint, ellers CT-A hvor væske-
spejl ses i ventrikel og duodenum (dobbelt-bobbe).
- Symp.: galdefarvet opkast i første levedøgn,
indsunket abdomen.
- Behandl.: diamant-duodenotomi og fødesonde.

90
Q

Beskriv tyndtarmsatresi hos børn.

A

Enten solitær eller multiple, hyppigst distalt.
Skyldes intrauterint infarkt i tyndtarmen.

  • Diagn.: opdages intrauterint med polyhydramnios.
    Ellers CT-A hvor væskespejl ses i dilateret tyndtarm.
  • Behandl.: enterostomi.
91
Q

Beskriv anal atresi hos børn.

A

Tarmen ender med/uden fistel til perineum eller andetsteds.
Disse børn lider også af andre misdannelser.

  • Symp.: meconium, fistel.
  • Para.: CT-A inklusiv analregion. Rtg af bækken grundet
    andre misdannelser her (urogyn.), ekko, UL-urinveje.
  • Behandl.:
    *Perianal: rekonstruktion.
    *Andre: descendostomi.
    *Kloakmisdannelser hos piger: rekonst. af urethra,
    vagina og rectum.
    *Obstip.: laksantia eller appendikostomi/
    anal irrigation (svær).
  • Prog.: de perianale har den bedste prognose. Jo
    højere atresi, des dårligere prognose grundet
    manglende udv. af bækken og dets strukturer.
92
Q

Beskriv intestinal malrotation hos børn.

A

90% af børn debuterer inden 1-års-alderen.
Over halvdelen af børnene har andre misdannelser.

  • Symp.: galdefarvet opkast, tiltagende smerte, senere
    stille barn og nedsat AT. Dist. og ømt abdomen.
  • Para.: CT-A hvor duodenum fortsætter ned i hø. side.
    Ventrikel-tarm-passage hvis barnet er upåvirket.
    OP hvis barnet er akut påvirket.
    Proptrækkerkonfiguration af duodenum ved volvulus.
  • Behandl.: (det er godt med adhærencer!)
    *Volvulus: OP! Hvis tarmen er vital , lejres colon i
    ve. side og tyndtarm i hø. side.
    *Ved iskæmi: reOP 1-2d efter for at tjekke tarm –>
    resektion ved gangræn.
    *Ved OP for gangræn: reOP senere igen for at
    tjekke efterladt tarm.
  • Prog.: god for dem som ikke udv. gangræn.
  • Kompl.: adhærence-ileus, malabs., korttarms-syndrom.
93
Q

Beskriv Mb. Hirschprung.

A

Manglende ganglionær innervation af en del af tarmen (sigmoideum) og hele anus –> dilatation af tarm prox. for defekt.
* Under 20 børn pr. år fødes med sygdommen,
primært drenge.

  • Embryo: RET-gen mutation. Øvrige misdannelser ses
    hos 1/4 af børnene.
  • Symp.:
    1. Distenderet abdomen.
    1. Manglende meconium-afgang inden for 48t.
    2. Galdefarvet opkast.
      => ileus-symptomer.
      Obstipation ses oftest hos ældre børn.
  • Para.: fuldvægs rectum-biopsi (mangel på
    ganglionceller), colon-indhældning (kontraheret
    colon ses analt, dilateret normaltarm oralt).
  • Behandl.:
    * Tarmskyldning, evt. colostomi/enterostomi.
    * Mildt tilfælde: behandles med laksantia, evt. kan
    man anlægge appendikostomi.
    * Inkontinens –> irrigation.
    * Efter 2-4 mdr: ‘‘Pull Through’’ hvor man reciserer
    syg colon. og anastomoserer anus og vital colon.
94
Q

Beskriv de 2 væsentligste bugvægsdefekter.

A

MEGET få børn om året rammes af disse!!

  1. Gastroskise:
    • Tarme (og evt andre organer) udenfor bugvæggen.
    • IKKE associeret med andre misdannelser.
    • Børnene fødes af unge mødre.
    • Diag.: prænatal UL-screening.
    • Prog.: afhænger af omfang og hvor stor passagen
      på bugvæggen er (smal = risiko for afsnøring).
    • Behandl.:
      *Mht. fødselstidspunkt: omdiskuteret…..
      *Placer barn på varmebord/opvarmet kuvøse og
      træk klar plastpose over defekt+tarm.
      Barnet lejres på hø. side.
      *I.V. væske og sonde.
      *OP: oftes primær lukning (afhænger af IAP).
      IAB: over 20 mmHg –> nyrer- og tarm-
      flow nedsættes.
      Sekundær lukning: trinvis lukning af defekt
      over et par dage.
    • Kompl.: korttarms-syndrom., adhærence-ileus,
      ventral-hernier.
  2. Omfalocele:
    • Umbilikalt hernie med tarmindhold.
    • Associeret med hjerte- og nyremisdannelser, samt
      kromosomanomalier.
    • Diag.: prænatal UL-screening.
    • Behandl.:
      *Mht. fødselstidspunkt: ikke afgørende.
      *Primær lukning OP: afhængig af IAP.
      Ved leverinvolvering: tilbyd sectio.
      *Sekundær lukning OP: trinvis lukning.
    • Prog.: afhænger af omfanget samt om barnet har
      andre anomalier.

Ved begge sygdomme genoprettes GI-fkt. oftest i løbet af nogle uger.

95
Q

Beskriv nogle forstyrrelser i mammaes duktalte system.

A

PAPILSEKRETION
Tegn på malignitet: ikke-gravid, ikke-ammende,
spontan, vedvarende, blod, enkelt ductus.

  1. Papillomatosis:
    • Papillom som årsag til sekretion.
    • Øget risiko for cancer (især juvenilt papillom).
    • Excision via mikrodukdektomi (Babcocks OP).
  2. DCIS/invasivt carcinom:
    • Palpabel tumor erkendes ved undersøgelse.
    • Total excision af brystsegment.

GALAKTORÉ
Mælkesekretion hos ikke-gravide/ammende.
1. Hypofyseadenom –> prolaktinsekretion.
2. Psykofarmaka –> hyperprolaktinæmi.
Diag.: S-prolaktin, medicin-anamnese.

DUKTEKTASI
- Udvidelse af ducti (normalt!) –> sekret i BV –> inflam.
- Rygning disp.
- Symp.: sekretion (sjældent blodig) og inflam. Evt
subareolær absces.
- Behandl.: ved excessiv sekretion –> subareolær
konusexcision periareolært.

96
Q

Hvad er indiceret, hvis en kvinde opsøger AP med papilflåd?

A

Tripel-diagnostik, da papilflåd kan være et tidligt symp. på cancer.
- Kvinder under 40 skal ikke scannes, hvis flådet ikke er
blodigt og som ved klinisk inspektion ikke findes
malignitetssuspekt.
- Eksprimer sekret og bekriv hvor mange ducti det
kommer fra samt konsistens og farve.
- Duktografi med kontrast hvis 1 ductus.

  • OP: ved blodig sekret, vedvarende gener, palpabel
    tumor hos +50 årig.
97
Q

Beskriv forskellige former for brystinfektioner.

A
  1. Mastitis og absces:
    • Bakteriel inf. typisk i den første del af ammeperiode
      (staph.a, staph.epi.).
    • Symp.: smerte og ømhed i afficeret bryst, feber.
    • Para.: UL (efter klinisk undersøgelse) for at afgøre,
      om der er absces.
    • Behandl.: dicloxacillin/flucloxacillin.
      Ved absces udføres UL-drænage og skyldning.
      Ved stor absces anlægges dræn.
      (AB gives til efter et par dage siden pus-stop).
  2. Subareolær absces:
    • Præmenopausale kvinder med
      duktektasisyndromet, omkring areola-kanten.
    • Rygning disp.
    • Symp.: smerter og ømhed i området, feber, uøm
      tumor subareolært.
    • Behandl.: UL-drænage og AB (ampicillin/amox.),
      men svær at behandle grundet årsag (duktektasi).
      OP: ved recidiv eller fisteldannelse opereres pt. i
      rolig fase (central konus-excision).
    • Kompl.: fisteldannelse.
  3. Inf. udgået fra huden:
    • Symp.: lokale, sjældent høj feber.
    • Staph. au.
    • Para.: UL viser ikke tegn på absces.
    • Behandl.: AB, evt. svampebehandling ved indikation
      Huden skal holdes ren og tør.
      Ved gentagende recidiv: henvis til dermatolog.
  4. TB:
    • Ses hos indvandrerkvinder i den sidste del af den
      fertile alder.
    • Symp.: uøm knude, generaliseret ømhed af bryst,
      akut absces
    • Behandl.: anti-TB behandl. (rif., iso., pyrazinamid),
      UL-drænage ved absces og relevant AB.
98
Q

Beskriv nogle ikke-neoplastiske vækstforandringer.

A

Rammer overvejende præmenopausale kvinder.

  1. Fibrocystiske forandringer:
    • Kirtelhyperplasi og fibrose, med cystedannelse.
    • Symp.: knude, brystspænding, smerte, ømhed,
      tyngdefornemmelse i brystet.
      *Ofte cykliske.
    • Para.: mammografi og UL (K < 30 år får kun denne).
      Biopsi hvis den KU og billeddiag. er positive.
    • Behandl.: ingen. Eventuelle cyster drænes UL.
      Årlig kontrol er indiceret, hvis der ved biopsi er
      fundet epithelatypi.
  2. Skleroserende adenose:
    • Symp.: palpabel tumor.
    • Para.: mammografi-suspekt med mikroforkalk., som
      fører til excision (biopsi viser ikke atypi).
  3. Radialt ar:
    • Symp.: ar-lignenede indtrækninger.
    • Para.: mammografisk malignitetssuspekt.
    • Behandl.: excision.

4: Cyster:
- Symp.: knuder der er ømme og smertende, som
forværres op til mens. Knuderne er forskydelige.
- Para.: mammografi og UL (+ drænage).
OBS: hvis cysten ikke kan tømmes, kan denne
repræsenterer central nekrose i tumor (biopsi!).
- Behandl.: UL-drænage ved gener.

  1. Mastalgi:
    • '’Ømme bryster’’
    • Symp.: smerter i relation til mens.cyklus, men findes
      også som non-cyklisk mastalgi.
    • Behandl.: information ift. symptomer svarende til
      mens.cyklus.
      Ved svære symp. gives kæmpenatlysolie,
      cabergolin/bromocriptin. Tamoxifen er sidste udvej.
  2. Gynækomasti:
    • Associeret med overvægt.
    • Rammer ældre mænd.
    • Diag.: medicin-anamnese, testis-tjek. Mænd over 40
      får mamografi og Ul for at udelukke cancer.
    • Behandl.: svinder selv hos børn og unge.
      Mænd med PC får endokrin terapi hvilket kan
      forårsage gynækomasti –> strål 12-15 Gy x 1 profyl.
      Ved indikation for endokrin korrektion: tamoxifen.
99
Q

Beskriv fibroadenomet.

A

Tumor hos piger og unge kvinder.

  • Symp.: mobil tumor 1-4 cm stor.
  • Diag.: tripel-test (dog ikke mammografi, men UL).
    I sjældne tilfælde forekommer der mikroforkalk. og
    celleatypi (øget cancerrisiko).
  • Behandl.: excision kun ved sære gener eller ved
    brystdeformitet. Den degenererer efter menopausen.
100
Q

Beskriv mammacancer.

A

Primært af duktal type carcinomer.
4700 nye tilfælde pr. år, rammer +50 årige.

Faktorer, der øger risiko (s. 400):
    - Tidlig menarch, sen menopause, ingen/få fødsler.
    - fysisk inaktiv, overvægt, alkohol.
    - Genetisk disposition (BRCA).
Screening: 50-69 årige kvinder. 
  • Carcinoma in situ:
    • DCIS (undertype Paget’s disease of the nipple
      (eksem-lignende forandringer på brystvorten).
    • LCIS: lavere risiko for cancer end DCIS.
      E-cadherin negativ i modsætning til DCIS.
  • Invasivt carcinom:
    • DCIS (80%).
    • Ø-receptor-negativitet: dårlig prognostisk faktor.
    • HER2-overekspression: dårlig prognostisk faktor.
  • Symp.: knude, indtræk af papil, spontan sekretion,
    evt blodig sekretion, sjældent palp. lymfeknuder,
    meget sjældent bryst-ulceration.
  • Para.: tripel-test (KU, mammografi+UL og biopsi) og
    hvis der er divergens mellem en af de 3, så udføres
    en grovnåls/excisions-biopsi.
  • Behandl.: kir. + adj. kemo + stråling.
    • Kir: lumpektomi eller mastektomi+SN-biopsi.
      –> 3 metoder: –> her primær rekonstruk.
      reduktion, hvis det er carc.insitu,
      omplacering og ellers sekundær
      rekons. volumentilførsel.
      efter stråling.
    • Onko:
      - Kemo: 3u postOP 3x cyklofos. så 3xdocetaxel.
      Neoadj. hvis tumor ønskes skrumpet
      før brystbevarende OP.
      - Endokrin: 10 års behandl. med
      tamoxifen (præmenopau.) eller behandl. med
      aromatase-I (postmeno.) i 5 år.
      Aroma. medfører osteoporose–> dexa-scan
      og bifosfonat-behandl.
      - Biologisk: Herceptin efter kemo i.v.
      OBS: cardio-toxisk.
      TKI (lapatinib) ved recidiv efter Herceptin.
      - Stråle: 2,6 Gy x 15 (boost på 10-16Gy til pt.er <50
      med snæver fri resektionsrend), post lumpektomi.
      2 Gy x 25 hvis lymfe-makromets, tumor>5cm,
      indvækst i hud og muskler, efter mastektomi
      (inddrag hø.sidige parasternale lymfeknuder).
  • Prog.: recidiv hyppigst inden for første år (5-10% får
    recidiv inden for 10 år).
    *Lavrisikogruppes mort. er ligeså stor som
    baggrundbefolkningens –> ingen adj. behandl. og
    afsluttes efter 3 år.
    Lokalt recidiv kan behandles med stråle og radikal OP,
    systemisk kan ikke kureres.
  • Senfølger: smerter, indskrænket bevægelighed,
    nedsat kraft i skulder, sens.forstyrrelser, lymfødem.
  • Opfølg.: klinisk kontrol hver 6. mdr. i 5 år, så 1 gang
    årligt indtil 10 år efter afsluttet behandl.
    Mammografi hvert andet år.
101
Q

Beskriv non-toxisk struma.

A

Skyldes jodmangel.
Hyppigheden tiltager med alderen, primært kvinder.
Tobak øger forekomsten af non-toxisk struma.

  • Symp.: lokale tryksymp., stridor ved nedvækst i
    mediastinum, hævelse på hals, knudret masse.
  • Para.: UL-gl.thyroidea. CT-T ved mistanke om
    intra-thorakal udbredelse.
  • Diag.: hvis pt. ikke har forhøjet TSH eller tegn på
    hypertyreose og UL er negativ, så gøres der intet.
  • Behandl.: ikke indiceret ved små struma.
    Moderat-store struma: radiojod.
    Trykgener, resp.prob. eller kosmetiske gener: OP
    lobektomi unilateralt.
102
Q

Beskriv tyrotoxikose (Grave’s).

A

Overproduktion af T3 og T4 grundet stimulerende antistoffer. 50% af tilfældene skyldes multinodulært struma, hvor der er autonome dele af kirtlen, der prod. thyroidea-hormoner.

  • Symp.: vægttab, diaré, oftalmopati, uro, irritabilitet,
    muskelsvækkelse, tremor, AFLI.
  • Para.: lavt TSH, højt T3 og T4. UL-gl.thyroidea.
  • Behandl.: radiojod og thiamazol (syntese-I).
    Kir. ved stort struma hos ung pt. eller ved recidiv efter
    medicinsk behandl. –> total thyrektomi og livslang
    tyroxin-behandl.
103
Q

Beskriv cancer thyroidea.

A

Ca. 250 nye tilfælde pr. år, udgår fra follikel-epithel og
2/3 er carcinomer.
Rammer kvinder dobbelt så hyppigt.
*Papillært TC: ofte lymfeknudemets.
*Follikulært TC: hæmatogen spredning til lunger,
knogler, hjerne.
- Typer neoplasier:
Follikulært adenom. 80%
Papillært TC.
Follikulært TC.
Medullært TC. 10-15% og kan være arvelig
(MEN 2A/B).
Anaplastisk TC. 1-2%, rammer gamle.
Lymfom. 1-5%

  • Symp.: knude på halsen, hæshed (ofte anaplastisk
    TC), dairé (MTC) grundet hormoner,
    Marfan-lignende (MEN 2B+).
  • Diag.: UL-biopsi.
    Pap./follik. hos pt.er < 45 år:
    -fjernmets = stadium 1.
    +fjernmets = stadium 2.
  • Behandl.:
    Total tyroidektomi og tracheal lymfe.exploration.
    S-calcium måles før OP.
    Radiojod ved højrisiko-pt.er med lymfeknude-
    mets (følsomme) foretages et par uger efter OP
    og med højs S-TSH (injektion af TSH) grundet
    bedre jod-optag.
    Efter alt dette: tyroxin for at hæmme
    TSH (0,3-2 MU/I) produktionen.
  • Prog.: god, lav dødelighed.
  • Opfølgning: UL, S-Tg, Ca og calcitonin (medullært)
    –> hvis målbare = recidiv.
  • Kompl.: n.recurrensnlæsion, hypoparatyroidisme
    med hypocalcæmi (giv peroral Ca, vitD hvis det
    varer ved).
104
Q

Beskriv hyperparathyroidisme.

A

Skyldes oftest adenom –> hyperCa.
Sekundær hyperparathyroidisme: nyresvigt og
vitD-mangel.
- 600-700 nye tilfælde pr. år, 2/3 er ældre kvinder.

  • Symp.: oftest ingen, ellers lidt neuromuskulære
    så som træthed, hukommelsesbesvær, depri,
    nyresten, polyuri, hypertension og andre CV ting.
  • Para.: påvis øget S-Ca og P-PTH. Døgnurinudskil
    med tjek for øget Ca.
    UL og skintigrafi kan påvise stor kirtel.
    (Øget S-Ca også ved diss.cancer knoglemets).
  • Behandl.:
    OP hvis pt. er under 50 år og uden komorb. –>
    fokuseret indgreb ved solitært adenom.
    Usikker udbredelse –> uni/bilat. explor.
    Ved nyreinsuf.: total parathyroidektomi med
    implantation i muskel på UA/lår.
105
Q

Beskriv primær hyperaldosteronisme.

A

I 60% af tilfældene skyldes det et andenom
( onns syndrom), ellers bilat. hyperplasi.
- Hyppigst hos 20-50 årige mænd.

  • Symp.: hypertension, træthed, muskelsvækkelse,
    hypoK og metab.alkalose.
  • Para.: mistænk hvis pt har hypertension+hypoK.
    P-aldo er øget, P-renin er nedsat. Venesampling
    med måling af aldo.
  • Behandl.:
    Solitært adenom: lap.adrenektomi.
    Bilat. eller ikke-OP mulig: spirono. eller amilorid.
106
Q

Beskriv Cushings syndrom.

A
Øget kortisol grundet øget ACTH-prod. eller tumor
i binyrerne (20%). Rammer oftest midaldrene kvinder.
  • Symp: uspecifik træthed, vægtøgning, depri.
    Så moonface, buffalo lump, striae, blå mærker.
  • Para.: hypoK, øget cortisol-døgnurinudskil.,
    dexamt.-test (+ved hypofyseadenom), CT evt MR
    til hypofysetumor.
  • Behandl.:
    OP ved adrenalt: adrenalektomi laparoskopisk, dog
    åben ved mistanke om malignitet.
    * Altid steroid-dækket under OP!
    * Stråle hvis radikal kir. ikke kan udføres.
    OP ved hypofyse: hypofysektomi.
  • Prog.: pt.er kræver livslang kontrol grundet recidiv.
    Ikke god prog. ved malign tumor.
107
Q

Beskriv fæokromocytom.

A

Katekolamin-prod. tumor i binyremarv (adr., norad.).
10% af tilfældene ses arvelig gang.
* 90% af tumorer er benigne.

  • Symp.: hypertension med anfald af hovedpine,
    hjertebanken, svedudbrud (spontant eller udløst).
  • Para.: øget P-metanefrin og P-normetanefrin, øget
    døgnurinudskil. af ad., norad. og VMA.
    Gentest for MEN 2B mut.
  • Behandl.: alfa-blokade (fenoxylbenzamin) så
    laparoskopi 2-3u efter.
  • Prog.: god, selv ved de 10% maligne.
108
Q

Hvornår skal et adrenalt incidentslom behandles?

A

Hvis det er over 4 cm, da det her opfattes som
potentielt malignt og excideres.
Man skal udrede for hormonproducerende tumor
(døgnurinudskil. af cortisol, dexamet.-test,
renin-aldo-ratio, døgnurinudskil. af katekol.,
P-metanefriner, østrogenstatus).

109
Q

Hvornår fjerner man mets i binyrerne?

A

Hvis der ikke er tegn på disseminering til andre organer.

  • mets kommer fra lunger, mamma, nyrer, colon.
110
Q

Hvad gør man, hvis ens nyligt opererede pt. får akut binyrebarkinsufficiens?

A

I.v. hydrokortisol og isoton NaCl.

–> mål P-kortisol imf behandlingsstart.

111
Q

Hvad er karcinoid syndrom (flushing, diaré) et tegn på ved karcinoide tumorer?

A

Metastasering til lever eller lymfeknuder.

(Serotonin og bradykinin er grundene til syndromet).

112
Q

Beskriv karcinoide tumorer.

A

NET. Udskiller serotonin og bradykinin.
* Langsom vækst: okay prognose, 60% 5 år.
- Tyndtarmskarcinoider: massiv fibrose i tarmkrøs,
evt også i myo- og endocardiet –> klapforstyr.
- Fortarmskarcinoider: ACTH.
- Bagtarmskarcinoider: udskiller sjældent stoffer.

  • Symp.: obstruktion og iskæmi (tyndtarms.).
  • Para.: S-serotonin, chromograninA, døgnudskil.
    af 5-HIAA (serotonin-metabolit), endoskopi, CT.
  • Behandl.:
    I appendix: appendektomi evt hemicolektomi.
    Midttarmskarcinoider: resektion inkl. lymferøm.
    Rektale: endoskopisk eller transanal resektion.
    Lungekarcinoider: lobeltomi eller pneumonektomi.
    Levermets: RFA, embolisering, stråle.
    Diss.syg.: palliativ tarmresektion.
    Medicinsk behandl.: a-interferon og somatostatin
    (hæmmer vækst og red. symp.).
113
Q

Hvilke kriterier skal en pt. opfylde, hvis vedkommende skal henvises til mulig bariatrisk kirurgi?

A
  • BMI > 35.
  • Samtidig DM2.
  • Samtidig non-alkoholisk fedtlever (NASH).
  • Samtidig hypertension, søvnapnø, PCOS eller
    artrose i hofte/knæ.
  • 18+ år, forsigtighed ved alder over 60.
  • Før henvisning: gentagende svigt inkonservstiv
    behandling.

KONTRAINDIKATIONER:

  • Medicinske årsager.
  • Psykiatriske årsager.
  • Tidligere OP på ventrikel/øsofagus.
  • Aktuelle lidelser i ventrikel/øsofagus.
  • Svær hjerte-lunge syg.
  • Alkohol- eler medicinmisbrug.
  • Problemer med anæstesi.

ØGET MORBIDITET VED:

  • Høj alder.
  • Højere BMI.
  • CV-sygdom.
  • Øget embolirisiko.
  • Søvnapnø.
  • Kompliceret bariatrisk indgreb.
114
Q

Hvilke 3 kirurgiske metoder benyttes der til bariatrisk kirurgi?

A
  1. GASTRIC BYPASS:
    - 70% af operationerne.
    - Ventrikel deles i 2: en øvre 30 mL pouch
    (anastomose til jejunum) og resten af maven
    (lukkes oralt, afløb analt) –> jejunum deles
    60-75 cm fra Treitz’ ligament og anastomoseres
    til pouch –> galdebenet anast. 120-150 cm nede
    på jejunum-pouch stykket.
  2. (GASTRIC BANDING):
    - Silikonebånd –> pouch 35-50 mL.
    - Formål: føderestriktion –> adfærdsregulering.
  3. GASTRIC SLEEVE RESEKTION:
    - 30% af operationer.
    - Man fjerner noget af curvatura major.
    - Formål: føderestriktion og neurohormonelle
    - Effekt: på højde med GBP, ender med at fase
    denne ud grundet færre bivirk.

KOMPIATIONER:
Tidlige:
- Anastomoselækage: abd.smerter og takykardi.
–> akut lap. med ukning af defekt, anlæg
gastrostomisonde som aflastning og ernær.
- Blødning fra stapellinje.
–> kræver sjældent behandling.
- Stenose.
–> dilater endoskopisk gastrojejunal.
Jejunal-jejunal-stenose kræver OP.
- Ventrikelperforation.
–> OP.
- Akut gastroparese.
–> anlæg nasogastrisk sonde indtil paresen
fortager.

Sene:
- Intern herniering (Petersens).
Pt. har smerter, men blødt ikke-peritonealt
abdomen –> CT med i.v. kontrast.
- Gastrisk blowout (obstruktion af galdeben).
–> Akut OP med anlæg. af gastrostomisonde
samt behandling af obstruktionen.
- Anastomosesår.
- Ventrikelhernie gennem bånd.
- Reflux.
- Øsofagitis.
- Galdesten efter hurtigt stort vægttab.
- VitD-, folin-, jern- og Ca-mangel.