Luftvej, Blodkar, Hjerte, Hjerne, Lymfe og Nervesystemet. Flashcards

1
Q

Nævn de enkelte afsnit af fordøjelseskanalen i rækkefølge.

A
  1. Mundhulen (Cavitas Oris)
  2. Svælget (Pharynx)
  3. Spiserøret (Oesophagus)
  4. Mavesækken (Ventriculus)
  5. Tyndtarmen (Intestinum Tenue)
  6. Tyktarmen (Intestinum Crassum)
  7. Endetarmen (Rectum)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor i fordøjelseskanalen optages hovedparten af næringsstofferne?

A

Tyndtarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken hjernenerve er mundhulens store følenerve? - Nævn med navn og nummer.

A

Nervus Trigiminus. Nr. 5.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad hedder strubelåget på latin?

A

Epiglottis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken funktion har strubelåget (Epiglottis)?

A

Når man synker maden, klapper et låg ned over indgangen til struben. Maden passerer hen over låget og ned i spiserøret. Struben hindre mad i at glide ned i luftrøret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor i luftvejssystemet udveksles ilt og kuldioxid med blodet?

A

I lungealveolerne til de små kapilærer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad hedder Mundhulen på latin?

A

Cavitas Oris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad hedder Svælget på latin?

A

Pharynx

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad hedder Spiserøret på latin?

A

Oesophagus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad hedder Mavesækken på latin?

A

Ventriculus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad hedder Tyndtarmen på latin?

A

Intestinum Tenue

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad hedder Tyktarmen på latin?

A

Intestinum Crassum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad hedder Endetarmen på latin?

A

Rectum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor lang er alle afsnit i fordøjelseskanalen tilsammen?

A

Ca. 10 meter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor og hvordan dannes galde, samt hvad består den af?

A

Galde dannes i leveren som er kroppens største kirtel, der vejer omkring 1,5kg. Leveren danner omkring 700 mL galde pr. dag. Galden består af affaldsstoffer og giftstoffer, som er uønskede i kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forklar hvad en bihule er. Opbygning og funktion.

A

Bihulerne er luftfyldte hulrum i de knogler, som støder op til næsehulen. Bihulerne har betydning for lyden når vi taler. Derudover ville vores kranie være for tungt uden disse bihuler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn de 2 primære bihuler.

A

De primære bihuler:
Kæbehulen (Sinus Maxillaris)
Pandehulen (Sinus Frontalis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor sker udvekslingen af O2 + CO2 og hvordan transporteres det til blodet?

A

I lungealveolerne hvor ilten går gennem væggen, og binder sig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er Sinus Maxillaris?

A

Overkæbens bihule

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er Canalis Mandibulae?

A

Kanal i underkæben hvor Nervus Mandibulae løber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er Foramen Mentale?

A

Huller i mandiblen udfra præmolarerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Nævn 2 steder på kroppen, hvor man kan mærke pulsen.

A

Halsen og Håndleddet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke funktioner har mavesækken?

A

At ælte maden til den får en flydende konsistens.
Optage næring.
Dræbe bakterier i mavesyren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad sker der med indåndingsluften i næsehulen?

A

Luften bliver renset, fugtet og opvarmet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Angiv hjertets placering i kroppen.

A

Hjertet sidder lidt forskudt mod venstre i brysthulen (Cavitas Thoracis) beskyttet af brystkassens skelet og muskler.
Hjertet er placeret i brystskillevæggen (Mediastinum) et bindevævsrum mellem de to lunger. Mediastinum inddeles i en række afsnit ‐ hjertet sidder i mediastinum medium.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan inddeles hjertet.

A

Hjertet deles af hjerteskillevæggen (Septum Cordis) i en højre og venstre halvdel.
Hjertets rum er forkamrene Atrium Dextrum og Atrium Sinistrum
samt hjertekamrene Ventriculus Dexter og Ventriculus Sinister.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad sker der i lungealveolerne (lungeblærerne)?

A

Henover alveolen ligger der et net af små tyndvæggede blodårer, som bringer blodet i meget tæt kontakt med den luft, der er i lungerne. Derved kan udvekslingen af ilt og kuldioxid (CO2) mellem blod og luft finde sted.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad hedder ansigtets største følenerve? Og hvad hedder de 3 hovednerver der udspringer herfra?

A

Nervus Trigiminus.

  1. Nervus Opthalmicus
  2. Nervus Maxillaris
  3. Nervus Mandibularis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilken funktion har lungerne?

A

Lungernes vigtigste opgave er at sørge for, at der kommer ilt nok ud i blodet, der samtidig sørger for at affaldsstoffet kuldioxid (CO2) bliver fjernet igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad hedder brystbenet på latin?

A

Sternum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad hedder hjertet på latin?

A

Cor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Nedadtil hviler hjertet på mellemgulvet. Hvad hedder mellemgulvet på latin, og hvilke 2 dele er den grænse imellem?

A

Diaphragma, som er en stor flad muskel der er grænse mellem brysthulen og bughulen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvor stort er en persons hjerte?

A

Hjertets størrelse svarer ca. til personens største knyttet hånd. Hjertets vægt er ca. 300-350 gram. (Mandens hjerte lidt større end kvindens). Vægten som en grov regel 1/200 del af kropsvægten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan er hjertet udformet?

A

Hjertets form er kegleformet ‐ med en basis og en spids og tre flader.
En flade mod ribben og brystben, en flade mod mellemgulvet og en flade mod lungerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad hedder hjerteposen på latin, og hvad består den af?

A

Hjerteposen (Pericardiet) består af en fibrøs sæk yderst og en serøs sæk inderst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hjertevæggen består af 3 lag/væv. Hvilke?

A
  1. Epicardiet ‐ yderst
  2. Myocardiet ‐ den største del
  3. Endocardiet ‐ inderst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad består hjertets fibrøse skelet af?

A

Hjertets skelet består af bindevævsringe (Anulus fibrosus). Ringene af bindevæv afgrænser åbningerne mellem forkamre og hjertekamre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvilken funktion har hjertets klapper?

A

Hjertets klapper skal sikre at blodet passerer den rigtige vej gennem hjertet. Ved dårligt fungerende hjerteklapper skal hjertet arbejde hårdere, og hjertets funktion bliver måske utilstrækkelig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad hedder brysthulen på latin?

A

Cavitas Thoracis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hjertet har en afslapningsfase og en arbejdsfase. Hvad hedder disse 2 på latin og hvad sker der i disse 2 processer?

A
  1. Afslapningsfase (Diastolen), her fyldes hjertet med blod.

2. Arbejdsfase (Systolen), her pumpes blodet ud i kredsløbene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Vi kan inddele luftvejene i 2. Hvilke?

A
  1. Øvre luftveje:
    - Næsehulen (Cavitas Nasi)
    - Svælget (Pharynx)
  2. Nedre luftveje:
    - Struben (Larynx)
    - Luftrøret (Trachea)
    - Bronkier (Bronchier)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad hedder bihulebetændelse på latin?

A

Sinutitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad sker der med næseslimhinden i forbindelse med forkølelse?

A

Næseslimhinden hæver op så åbningerne mellem næsehulen og bihulerne lukkes til. Tilstopningen hindre slimen i at slippe væk fra bihulerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Svælget (Pharynx) kan inddeles i 3 afsnit. Hvilke?

A
  1. Næsesvælget (Pars Nasalis Pharyngis)
  2. Mundsvælget (Pars Oralis Pharyngis)
  3. Strubesvælget (Pars Laryngea Pharyngis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Næsesvælget, Mundsvælget og Strubesvælget, er vej for hvad?

A
  1. Næsesvælget: Luftvej
  2. Mundsvælget: Føde- og luftvej
  3. Strubesvælget: Fødevej
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

I næsesvælget findes en åbning til det Eustachiske rør, som er hvad?

A

Det Eustachiske rør er en forbindelse mellem næsesvælget og trommehulen i øret. Når man gaber og synker åbnes dette rør, og herved kommer der samme tryk på begge sider af trommehinden. Det er bl.a. dette man udnytter ved flyvning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvordan er epitelbeklædningen i mundsvælget?

A

Epitelbeklædingen er flerlaget pladeepitel som skal beskytte mod mekanisk påvirkning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvordan passerer luften når vi trækker vejret?

A

Fra næse eller mund, til svælget. Derfra til struben og videre til de nedre luftveje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvordan passerer maden når vi spiser?

A

Fra munden til svælget. Derfra til spiserøret og videre til fordøjelseskanalen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvordan er struben opbygget?

A

Struben er opbygget af en række brusk, som er sammenholdt af ligamenter og membraner. Derudover er der tilknyttet en række muskler til struben.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Nævn strubens 4 vigtigste bruske.

A
  1. Skjoldbrusken (Cartilago Thyroidea)
  2. Ringbrusken (Cartilago Cricoidea)
  3. Strubelåget (Eniglottis)
  4. Tudbruskene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvordan ser strubelåget ud?

A

Strubelåget er en bruskplade beklædt med en slimhinde. Bruskpladen har form som hovedet på en ske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvor og hvordan foregår lyddannelsen.

A

Lyddannelsen foregår i struben hvor stemmelæberne sidder. Det sker ved at luft fra de nedre luftveje presse op forbi stemmelæberne. Når stemmelæberne er slappe kommer der en dyb lyd. Når de er stramme kommer der en høj lyd. Lydene formes senere af munden til tale og ord.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad hedder luftrøret på latin og hvor langt er dette?

A

Luftrøret (Trachea) er ca. 10-12 cm lang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad består luftrøret af?

A

Luftrøret består af bruskringe som er bundet sammen af bindevæv. Antallet af bruskringe kan varierer fra 16-20 stk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvor er luftrøret placeret?

A

Luftrøret ligger fortil i halsen, umiddelbart over struben. Luftrøret ligger foran spiserøret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Bronkierne starter som 2 rør. Hvad kalder vi disse 2?

A

Venstre og højre hovedbronkie.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Højre hovedbronkie går til højre lunge. Hvor mange grene deler den sig i?

A

Den deler sig først i 3 mindre bronkiegrene, og derefter i finere og finere små rør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Venstre hovedbronkie går til venstre lunge. Hvor mange grene deler den sig i?

A

Den deler sig først i 2 mindre bronkiegrene, og derefter i finere og finere små rør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hver hovedbronkie kan sammenlignes med et træ (Bronkietræet). Hvilke 6 dele omfatter bronkietræet?

A
  1. Hovedbronkien
  2. Lap bronkier
  3. Segment bronkier
  4. Mindre bronkiegrene
  5. Bronkioler
  6. Lungealveoler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

De små luftsække er vigtige, da det er her luftskiftet finder sted. Hvad kaldes luftsække også?

A

Lungealveoler/Lungeblærer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvilken lunge er den største? Den højre eller venstre?

A

Den højre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvad kaldes et lungeafsnit også?

A

En lunge lap.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvor mange Lungeafsnit/Lungelapper består ventre og højre lunge af?

A
  1. Den højre: Består af 3 lungeafsnit.

2. Den venstre: Består af 2 lungeafsnit.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvorfor er venstre lunge mindre end den højre?

A

Fordi hjertet sidder forskudt til venstre, så derfor er venstre lunge mindre end den højre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvilke organer findes i brysthulen?

A

Lungerne og hjertet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvor sidder lungerne?

A

Lungerne sidder i brysthulen, beskyttet af brystvæggen som består af ribben og brystmuskler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hver lunge er omgivet af en lungehinde. Hvilken funktion har lungehinden?

A

At holde lungen udspilet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvad hedder lungehinden på latin, og hvad består den af?

A

Lungehinden (Pleura) består af 2 lag. Det inderste lag er bundet til lungen. Det yderste lag er bundet til brystvæggen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvad findes mellem de 2 lag i lungehinden, og hvilken funktion har dette?

A

Mellem lungehindens 2 lag, er der væske og undertryk. Det er dette undertryk, som holder lungen udspilet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvad sker der hvis der går hul på lungehinden?

A

Går der hul på lungehinden, klapper lungen sammen og fylder kun 1/3. Situationen er livstruende, da man ikke kan trække vejret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvordan ser lungevævet ud?

A

Normalt er lungevævet lyserødt. Hos rygere er det mørkere, med aflejringer af kulstøv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvad sker der ved en lungebetændelse?

A

Her bliver afsnit af lungen fyldt med væske. Det er disse afsnit lægen finder frem til ved at banke eller lytte på brystvæggen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Lungerne rummer en mængde fine rør og lungealveoler. Hvordan er bindevævet mellem disse strukturer?

A

Bindevævet er opbygget af elastiske fibre. Det er indholdet af disse fibre der gør, at lungen vil falde sammen hvis den ikke holdes udspilet af trækket fra lungehinden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Lungealveolerne er små tyndvæggede luftsække. Væggen i lungealveolen består af hvad?

A

Kun et enkelt lag pladeformede epitelceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Lungealveolerne er omgivet af et net af fine blodkar. Hvad kaldes disse?

A

Kapillærnet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvad er luftvejssystemets funktion?

A

At transportere ilt til lungerne, hvorefter iltet bruges til at ilte det iltfattige blod. Luftvejssystemet skal derudover fører CO2 (Kuldioxid) væk fra lungerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Hvad sker der med ilten når den er transporteret ud i blodet?

A

I blodet bindes ilten til hæmoglobin i de røde blodlegemer. De røde blodlegemer transportere ilten til hjertet. Hjertet kan nu pumpe det iltrige blod ud til kroppens celler og væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Kuldioxid (CO2) er et affaldsstof fra cellernes stofskifte, som skal transporteres ud af kroppen. Hvordan foregår denne proces?

A

Kuldioxiden føres gennem blodet til hjertet, og derefter med blodet ud til lungerne. Kuldioxiden passerer fra blodet over i lungeblærerne, hvorefter den udåndes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Hvordan udnytter planterne kuldioxid?

A

Planterne kan optage kuldioxid og ved hjælp af sollys omdanne det til ilt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Hver lunge forsynes af 2 karsystemer. Hvad kalder vi disse 2?

A
  1. Det funktionelle karsystem

2. Det ernærende karsystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Hvilken funktion har “det funktionelle karsystem”?

A

Har til opgave at ilte blodet som går til lungerne og føre det iltede blod tilbage til hjertet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Hvilken funktion har “det ernærende karsystem”?

A

Har til opgave at forsyne lungevævet med ilt, da lungevævet er et levende væv som andre kropsvæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Hvilken muskel er den vigtigste i forbindelse med indånding og hvordan foregår denne proces?

A
Mellemgulvets muskel (Diaphragma) er den vigtigste. 
Dette foregår ved at mellemgulvets muskel sænker sig som et stempel. Derved øges rumfanget i brysthulen.
85
Q

Hvordan foregår udånding?

A

Normal udånding er passiv. Den foregår automatisk når vi slapper af.

86
Q

Åndedrætsmusklerne skal trække sig sammen for at vi kan trække vejret. Hvor får åndedrætsmusklerne deres impulser fra?

A

De får deres impulser fra centre i hjernestammen, den forlængede marv (Medulla Oblongata). Impulserne “informere” åndedrætsmusklerne om stigningen af kuldioxid i blodet.

87
Q

En andet ord for åndedræt er..?

A

Respiration

88
Q

Hvad hedder halsens store pulsåre på latin?

A

Arteria Carotis Communis

89
Q

Et fald i koncentrationen af ilt registreres af hvilke celler?

A

Sanseceller

90
Q

Hvordan behandles astma?

A

Med medicin der som virker bronkieudvidende.

91
Q

Hvorfor har folk med astma svært ved at trække vejret?

A

Fordi der sker en forsnævring af bronkierne. Derved besværes luftpassage, især ved udånding.

92
Q

Hjertet er opbygget af en bestemt slags muskelvæv. Hvad hedder denne?

A

Hjertemuskelvæv.

93
Q

Hvordan løber hjertets mukulatur?

A

Hjertets muskulatur løber nærmest spiralformet omkring hjertet. Under hjertets sammentrækning (Kontraktion) både forkortes hjertet og får mindre diameter.

94
Q

Hjertets højre forkammer har 2 åbninger, hvor blodet løber ind til hjertet. Hvad hedder disse 2?

A
  1. Vena Cava Superior (Øvre Hul vene)

2. Vena Cava Inferior (Nedre Hul vene)

95
Q

Hvilken funktion har den øvre hul vene (Vena Cava Superior)?

A

Denne vene fører blodet fra hoved/hals/arme og øvre del af kroppen til hjertet.

96
Q

Hvilken funktion har den nedre hel vene (Vena Cava Inferior)?

A

Denne vene fører blodet fra nedre del af kroppen til hjertet.

97
Q

Hvad hedder hjertets venstre forkammer på latin?

A

Atrium Sinistrum

98
Q

Hvor mange åbninger har venstre hjerteforkammer?

A

4 åbninger, én for hver af de 4 lungevener.

99
Q

Hvad er Fligklapper?

A

Blodet sendes fra forkamre til hjertekamre gennem åbninger, der er forsynet med “døre”. Disse døre kaldes fligklapper.

100
Q

Hvilken funktion har Fligklapper?

A

Fligklappernes opgave er at sikre, at blodet ikke presses tilbage til forkamrene, når hjertekamrene trækker sig sammen. De sikre altså, at blodet løber den rigtige vej gennem hjertet.

101
Q

Hvordan er fligklapperne opbygget?

A

Fligklapperne er opbygget som trekantede skærme, hvis ene kant er bundet til væggen i åbningen. Skærmene er bundet ned til væggen i hjertekamrene via nogle senetråde.

102
Q

Mellem højre forkammer og højre hjertekammer, findes 3 fligklapper. Hvad hedder disse på latin?

A

Valva Tricuspidales

103
Q

Mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, findes 2 fligklapper. Hvad hedder disse på latin?

A

Valva Mitrales

104
Q

Fra højre hjertekammer føres blodet ud mod lungerne via en lungeanterie. Hvad hedder denne på latin?

A

Truncus Pulmonalis

105
Q

Fra ventre hjertekammer føres blodet ud til kroppen via legemspulsåren. Hvad hedder denne på latin?

A

Aorta

106
Q

Hvad sker der hos mennesker med hjerteklapfejl?

A

Aflukningen for blodet fungerer ikke tiltrækkeligt, og derved vil noget af blodet finde tilbage mod hjertet. Hjertets arbejde er derved mindre effektiv.

107
Q

Hjertet er pumpe for 2 kredsløb. Hvilke?

A

Det lille kredsløb

Det store kredsløb

108
Q

Hvad sker der i det store kredsløb?

A

Her pumper hjertet iltrigt blod ud til hele kroppen via legemspulsåren (Aorta), og hjertet modtager igen det iltfattige blod fra hele kroppen via Vena Cava Superior og Vena Cava Inferior.

109
Q

Hvad sker der i det lille kredsløb?

A

Her sender hjertet det iltfattige blod ud til lungerne via den store lungearterie (Truncus Pulmonalis) og modtager det iltrige blod fra lungerne via de 4 lungevener (Venae Pulmonales)

110
Q

Hvad betyder det at hjertets muskelceller er automati?

A

At de laver deres egne impulser og automatisk trækker sig sammen.

111
Q

Hvad kaldes hjertets pacemaker også og hvor er denne placeret?

A

Sinusknuden og er placeret i væggen af det højre forkammer.

112
Q

Hvilken funktion har sinusknuden?

A

At sende impulser til hjertets muskelceller ca. 60-70 gange pr. minut.

113
Q

Hvilken funktion har hjertets impulsledningssystem?

A

At sikre den rigtige aktivering af de enkelte afsnit i hjertet.

114
Q

Alle har prøvet at have et ekstra hjerteslag. Hvad sker der i hjertet i sådan en situation?

A

Hjertet slår pludseligt uden for rytmen, hvilket skyldes at der i det venstre forkammer kan sidde muskelceller, som har samme opbygning som sinusknuden, og hvis disse celler får lov, kan de forårsage et ekstra hjerteslag.

115
Q

Hvordan påvirkes hjertet af hjernen?

A

Hjertet påvirkes af hjernestammen, hvor der her sidder nervecentre, som udsender impulser der kan påvirke hjertets aktivitet. Fx. om blodtrykket er for højt.

116
Q

Hvilken funktion har “det sympatiske nervesystem”?

A

At øge hjertets aktivitet, når kroppen arbejder.

117
Q

I forbindelse med en hjertetransplantation, vil hjertet fortsætte med at slå selv om det afskæres fra sin nerveforsyning. Hvordan kan dette lade sig gøre?

A

Fordi hjertet har automati.

118
Q

Hvad kalder man også hjertets arbejdsfase og afslapningsfase?

A
Hjertets arbejdsfase (Systole)
Hjertets afslapningsfase (Diastole)
119
Q

Beskriv de 6 faser i hjertets arbejdscyklus.

A
  1. Venerne sender blodet til hjertet.
  2. Forkamrene fyldes med blod mens forkamrene slapper af (Aterie-Diastole).
  3. Blodet presses fra forkamrene til hjertekamrene (Aterie-Systole) mens hjertekamrene slapper af (Ventrikkel-Diastole).
  4. Hjertekamrene er nu fyldt med blod, og nu starter kontraktionen af hjertekamrene (Ventrikkel-Systolen).
  5. Fligklapperne lukker af til forkamrene og endelig presses lommeklapperne til side.
  6. Blodet sendes ud fra hjertekamrene til arterierne.
120
Q

Hjertets systole kan opdeles i “forkamrenes arbejdsfase” og “hjertekamrenes arbejdsfase”. Hvad kan man også kalde de 2 faser?

A
  1. Forkamrenes arbejdsfase (Aterie-Systole)

2. Hjertekamrenes arbejdsfase (Ventrikkel-Systole)

121
Q

Hjertets diastole kan opdeles i “forkamrenes afslapningsfase” og “hjertekamrenes afslapningsfase”. Hvad kan man også kalde de 2 faser?

A
  1. Forkamrenes afslapningsfase (Aterie-Diastole)

2. Hjertekamrenes afslapningsfase (Ventrikkel-Diastole)

122
Q

Hvordan er tidsforløbet i hjertets arbejdscyklus?

A

Sammenlagt tager en cyklus 0,8 sek, som altså er tiden mellem hvert hjerteslag i hvile.

123
Q

Blodkarrene kan opdeles i 3. Hvilke?

A
  1. Arterier
  2. Kapillære
  3. Vener
124
Q

Hvilken funktion har Arterier?

A

At føre blod væk fra hjertet.

125
Q

Hvilken funktion har Kapillære?

A

At forbinde arterier og vener.

126
Q

Hvilken funktion har Vener?

A

At føre blod tilbage til hjertet.

127
Q

Der findes 3 forskellige slags Arterier. Hvilke?

A
  1. Elastiske Arterier
  2. Musculære Arterier
  3. Arterioler
128
Q

Hvordan kan Vener inddeles?

A
  1. Store vener
  2. Middelstore vener
  3. Små vener (Venoler)
129
Q

I blodet findes en del store proteinmolekyler. Hvad kaldes disse?

A

Plasmaproteiner

130
Q

Hvilken funktion har det parakapillære kredsløb?

A

At bringe ilt og næring til celler og fjerne kuldioxid og affaldsstof.

131
Q

Hvad er kroppens største Arterie?

A

Legemspulsåren (Aorta)

132
Q

Ud fra legemspulsåren (Aorta) går nogle nogle arterier (grene). Hvor går disse grene ud til?

A
  1. Hoved og hals
  2. Arm
  3. Bækken og ben
  4. Hjertet
  5. Indre organer
133
Q

Hvilket væv er blod?

A

Støttevæv

134
Q

Hvad består blod af?

A

Celler og mellemliggende substans. Blod består af ca. 45% celler og 55% væske.

135
Q

Hvor mange liter blod har vi ca. i kroppen?

A

Ca. 5 liter.

136
Q

Hvad er blodets primære opgave?

A

At fungere som transportvej for ilt, kuldioxid, næringsstoffer, affaldsstoffer, hormoner, væske og varme.

137
Q

Blodets celler omfatter 3 grundformer. Hvilke?

A
  1. De røde blodlegemer (Erytrocyter)
  2. De hvide blodlegemer (Leucocyter)
  3. Blodpladerne (Trombocyterne)
138
Q

Hvilken funktion har de røde blodlegemer?

A

At transportere ilt fra lungerne og ud til kroppens celler. Det er hæmoglobinet i blodet, der gør blodet i stand til ilt-transporten.

139
Q

Hvor i kroppen dannes de røde blodlegemer?

A

I den røde knoglemarv

140
Q

Hvor mange dage kan en rød blodcelle leve?

A

Ca. 120 dage til den er slidt op.

141
Q

Hvor nedbrydes slidte røde blodlegemer?

A

I leveren, milten og i den røde knoglemarv

142
Q

Hvilken funktion har de hvide blodlegemer?

A

De hvide blodlegemer indgår i kroppens forsvarssystem.
Fagocyter: Æder fremmede stoffer og bakterier.
Lymfocyter: Danner antistoffer mod fremmede stoffer og bakterier.

143
Q

Hvor dannes de hvide blodceller?

A

I fx knoglemarven og i lysfatisk væv.

144
Q

Hvad er blodpladernes (Trombocyternes) opgave?

A

Deres primære opgave er deres medvirken ved blodets koagulationsproces (Størkningsproces).

145
Q

Hvor produceres blodplader (Trombocyter)?

A

I knoglemarven.

146
Q

Hvad kaldes blodets evne til at gå fra flydende tilstand til størknet tilstand.

A

Koagulationsprocessen

147
Q

Plasma (væske) udgør 55% af blodet. Men hvad består plasma af?

A

90-91% vand.

7% plasmaproteiner samt en lille del affaldsstof, næringsstof, ilt, kuldioxid, hormoner, enzymer mm.

148
Q

Hvad er lymfe?

A

Vævsvæske

149
Q

Hvordan er lymfeknuder opbygget, og hvilken funktion har de?

A

Lymfeknuder er opbygget af netagtigt væv, som filtrere urenheder i lymfen. Lymfeknudernes funktion er altså at rense vævsvæske via fagocytose.

150
Q

Hvor mange lymfeknuder findes der ca. i kroppen?

A

Mellem 500-1000.

151
Q

Lymfeknuder findes ofte i grupper. Hvor finder vi de mest talrige?

A
  1. Lysken
  2. Armhulen
  3. På halsen
  4. I nakken
  5. Under underkæben
  6. I forbindelse med indre organer
152
Q

Hvordan er lymfens vej fra vævene?

A

Lymfen (vævsvæsken) dannes ved udsivning fra blodbanen og cellerne, og den rensede lymfe ender nu tilbage i blodbanen ved tømning i halsens vener.

153
Q

I hvilke situationer får man hævede lymfeknuder?

A

I forbindelse med en betændelsestilstand, bliver lymfeknuderne hævet, grundet den øgede aktivitet i lymfeknuden. De føles her meget hårde og spændte, samt kan være meget ømme.

154
Q

Hvorfor undersøges lymfeknuder i forbindelse med kræftundersøgelser?

A

Lymfesystemet er en transportvej, og derfor kan også kræftceller transporteres rundt i systemet. Derfor skal man undersøge om der er spredning igang i lymfesystemet.

155
Q

Menneskets nervesystem inddeles i 2. Hvad hedder disse?

A
  1. Det perifere nervesystem

2. Det centrale nervesystem

156
Q

Hvad omfatter det centrale nervesystem?

A

Hjernen og rygmarven

157
Q

Hvad omfatter det perifere nervesystem?

A

De nerver der afgår fra hjernen og rygmarven

158
Q

Hvor mange par nerver går der fra hjernen og hvad kalder man disse?

A

Disse kaldes hjernenerver og der er 12 par nerver der afgår fra hjernen.

159
Q

Hvor mange par nerver går der fra rygmarven og hvad kalder man disse?

A

Disse kaldes rygmarvsnerver/spiralnerver og der er 31 par nerver der afgår fra rygmarven.

160
Q

Nervevæv er opbygget af 2 typer celler. Hvilke?

A
  1. Nerveceller (Neuroner)

2. Nervestøtteceller (Gliaceller)

161
Q

Hvad er kroppens 4 hovedvæv?

A
  1. Epitelvæv
  2. Støttevæv
  3. Muskelvæv
  4. Nervevæv
162
Q

Hvis man tæller cellerne i nervevæv, hvilken finder man få flest af? Nerveceller eller Nervestøtteceller?

A

Man finder 5 gange flere nervestøtteceller end nerveceller.

163
Q

Hvad er fælles for alle nerveceller?

A
  1. De kan alle irriteres og lede strøm.

2. De mangler alle evnen til at kunne dele sig.

164
Q

Hvordan defineres en nervebane?

A

En nervebane defineres som en kæde af neuroner. En nervebane kan således bestå af 2 eller flere neuroner.

165
Q

Hvad er impulsoverførselsstedet/synapse?

A

Forbindelsen mellem 2 neuroner eller mellem en nervecelle og en muskelcelle.

166
Q

Hvilken funktion har nervestøtteceller (Gliaceller)?

A

At sætte nervevævet sammen.

167
Q

Hvis man beskadiger en nerve i hjernen eller rygmarven, kan denne så gendannes?

A

Nej. En skade på en nerve i central nerve systemet er permanent.

168
Q

Hvad er en impuls?

A

En impuls er en forandring i forholdene over nervecellernes væg. Denne forandring spreder sig langs nervetråden.

169
Q

Hvad er synapsen?

A

Synapsen er det sted, hvor impulsen overføres fra fx en nervecelle til en anden. Der er ikke fysisk kontakt mellem cellerne, men en smal spalte (Synapsespalten).

170
Q

Hvad hedder rygmarven på latin?

A

Medulla Spinalis

171
Q

Hvad sker der hvis man overskære en rygmarvsnerve?

A

Man vil miste sanserne i et bestemt område (smerte, temperatur, tryk og berøringssansen).

172
Q

Hvad er et rygmarvssegment?

A

En skive rygmarv med tilhørende spinalnervepar.

173
Q

Hvor mange rygmarvssegmenter kan rygmarven opdeles i?

A

31 segmenter.

174
Q

Hvad sker der ved en diskusprolaps?

A

Her trykker en del af bruskskiven mellem 2 hvirvler på på grene af en rygmarvsnerve.

175
Q

Rygmarven har 2 hovedfunktioner. Hvilke?

A
  1. Den rummer nervebaner

2. Den rummer nervecentre

176
Q

Rygmarven rummer opadgående og nedadgående nervebaner. Hvad kalder man også de opadgående, og hvad sker der i disse?

A

Kaldes også de afferente baner/sansebaner. Det er her vi finder sanseindtryk som fx berøring, smerte og tryk.

177
Q

Rygmarven rummer opadgående og nedadgående nervebaner. Hvad kalder man også de nedadgående, og hvad sker der i disse?

A

Kaldes også de efferente baner/effektorbaner. Det er her vi finder impulser der fører ud til muskler eller kirtler.

178
Q

Et nervecenter er en klump af nerveceller, der styrer en bestemt funktion. Hvad styre det nervecenter der sidder i den nederste del af rygmarven?

A

Vandladning og afføring.

179
Q

Hvad er en refleks?

A

En ikke viljestyret reaktion. Altså en ubevidst reaktion.

180
Q

Mange af vores krops handlinger bygger på refleks. Nævn nogle få.

A
  1. Det er reflekser der holder os oprejst.
  2. Det er reflekser der styrer åndedræt, blodtryk og hjertefunktion.
  3. Det er reflekser der sørger for udskillelse af mavesaft og bugspyt når vi spiser og fordøjer.
  4. Det er reflekser der gør at vi blinker og holder øjet fugtigt
181
Q

Hvor meget vejer en hjerne i gennemsnit?

A

1400-1600 gram.

182
Q

Hvordan forlader hjernenerverne kraniehulen?

A

Via små huller i basis cranii.

183
Q

Hvilke 4 dele består hjernen af? Dansk og latinsk navn.

A
  1. Storhjernen (Cerebrum)
  2. Mellemhjernen (Diencephalon)
  3. Hjernestammen (Truncus Encephalicus)
  4. Lillehjernen (Cerebellum)
184
Q

Forklar hvordan storhjernen, mellemhjernen, hjernestammen og lillehjernen er placeret i forhold til hinanden.

A
  1. Storhjernen er den største del af hjernen
  2. Mellemhjernen ligger placeret mellem de 2 halvdele af storhjernen.
  3. Lillehjernen ligger bagtil i hjernens nakkedel.
  4. Hjernestammen bærer og forbinder storhjernen, lillehjernen og mellemhjernen.
185
Q

Hjernestammen består af 3 afsnit. Hvilke? Nævn med dansk og latinsk navn.

A
  1. Midthjernen (Mesencephalon)
  2. Hjernebroen (Pons)
  3. Den forlængede marv (Medulla Oblongata)
186
Q

Hvilken hjernenerve er både den største og den der har den vigtigste relation til mundhulen?

A

Hjernenerve nr. 5. Nervus Trigeminus.

187
Q

Mellemhjernen indeholder en stor kerne i hver side. Hvad hedder denne kerne og hvorfor er den vigtig?

A

Kernen hedder Thalamus og er vigtig da den indgår i mange af kroppens sansebaner.

188
Q

Hvad kaldes storhjerne-halvdelene også?

A

Hæmisfærer.

189
Q

Hver storhjerne-halvdel kan inddeles i 4 lapper. Hvilke?

A
  1. Pandelap
  2. Isselap
  3. Tindingelap
  4. Nakkelap
190
Q

Storhjernens 2 halvdele er forbundet med en hjernebjælke. Hvad hedder denne på latin?

A

Corpus Callosum

191
Q

Storhjernen består yderst af et 2-5mm tykt lag hjernebark. Hvad hedder denne på latin og hvad består den af?

A

Cortex Cerebri og består af nervecellelegemer.

192
Q

Giv eksempler på centre i hjernebarken.

A
  1. Synscenter
  2. Hørecenter
  3. Talecenter
  4. Følecenter
  5. Bevægecenter
193
Q

Hvilken funktion har lillehjernen (Cerebellum)?

A

Fungere som en slags computer der beregner bevægelser, muskelkordination og ligevægt. Lillehjernen giver altså besked til storhjernen om, hvilke muskler der skal bruges og i hvilken rækkefølge de skal bruges.

194
Q

Hvilke områder i storhjernebarken er udgangspunkt for de vigtigste bevægebaner?

A

Area 4 og Area 6.

195
Q

Inde i storhjernen hvide substans finder vi en række kerne af grå substans. Hvad kaldes disse kerner?

A

De basale hjerneganglier.

196
Q

Hvor ligger de basale hjerneganglier placeret i hjernen?

A

Dybt ind i storhjernen.

197
Q

Omtal de 7 punkter der illustrere en bevægelse, fra tanke til udførelse.

A
  1. Ønsket om at udføre en bevægelse opstår i hjernebarken (accociationscortex).
  2. Ønsket om bevægelsen sendes til lillehjernen.
  3. Lillehjernen modtager informationer fra kroppens bevægeapperat om musklernes spændigstilstand og leddenes stilling.
  4. Lillehjernen beregner om bevægelsen kan lade sig gøre og hvilke muskler der skal anvendes.
  5. Beregningen fra lillehjernen sendes retur til storhjernens bevægecenter (Area 4 og 6).
  6. Fra Area 4 og 6 sendes der nu impulser i pyramidebanerne til de muskler der skal bruges for at udføre bevægelsen.
  7. Bevægelsen udføres, med kontrol fra lillehjernen.
198
Q

Hvad kaldes de nervebaner for præcise og viljestyrede bevægelser?

A

Pyramidebanerne.

199
Q

Hvor sidder respirationscenteret?

A

I centre i hjernestammen (Medulla Oblongata).

200
Q

Hvad omfatter hæmostasen?

A

Alle de mekanismer, der bidrager til at stoppe en blødning.

201
Q

Hæmostasen processen kan opdeles i 3 trin. Hvilke?

A
  1. Kontraktion af blodkar
  2. Dannelse af Trombocytprop
  3. Blodets koagulation
202
Q

Hvilke 4 dele omfatter lymfesystemet?

A
  1. Lymfekapillærer
  2. Lymfekar
  3. Lymfestammer
  4. Lymfeknuder (mellem 400 og 1000 lymfeknuder)
203
Q

Hvorfor er hjernen afhængig af konstant iltforsyning?

A

Uden ilt opstår der hurtigt en hjerneskade og nervecellerne dør.

204
Q

Hvordan er Nyrene opbygget?

A

Nyrene er bønneformet og opbygget af nyremarv og nyrebark.

205
Q

I hver nyre finder vi ca 1. million nefroner. Men hvilken funktion har nefronet?

A

Nefronet er nyrens funktionelle enhed.

Nefronets funktion er at rense blodet for forskellige stoffer - specielt urinstof.

206
Q

Synkeprocessen kan inddeles i 3 faser. Hvilke?

A
  1. Den Orale fase
  2. Den Pharyngeal fase
  3. Den Oesophageale fase
207
Q

Når maden bliver blandet med spyt i mundhulen bliver det til..?

A

Bolus

208
Q

Når maden kommer i mavesækken og bliver blandet med mavesyren bliver det til…?

A

Chymus

209
Q

Når maden kommer ned i endetarmen bliver den til ekskrementer som også kaldes…?

A

Faeces