Diverse

Question 1

Synzoisk

Answer 1

Ved hjælp af et dyr

Fx gnavere der samler frø i lagre, og hvis gnaveren dør i løbet af vinteren, kan frøene spire

Question 2

Endozoisk

Answer 2

Inde i dyr

Fx hvis fugle spiser en frugt og skider frøet ud et andet sted

Question 3

Epizoisk

Answer 3

Uden på dyr

Fx burre der hænger fast i pelsen og bliver transporteret rundt

Question 4

Sympodial

Answer 4

efter vinter er det ikke endeskudene der fortsætter væksten, men det er sideskudene der fortsætter væksten

Question 5

Monopodial

Answer 5

endeskudene fortsætter væksten

^^Planter kan godt være sympodiale i nogle dele/på nogle tidspunkter og monopodial i andre

Question 6

Diskus

Answer 6

ringformet nektarie

Question 7

Fanerofyt

Answer 7

er de høje planter, som kan ses hele året, og som tillader sig at bære deres overvintringsknopper højt til vejrs, dvs. mindst 25 cm oppe over jorden. Gruppen omfatter med andre ord alle træer, lianer og næsten alle buske.

Question 8

Chamaefyt

Answer 8

er lavtvoksende planter, som kan ses hele året, og som bærer deres overvintringsknopper fra omkring jordhøjde til 25 cm oppe over jorden. De tåler mere barske miljøforhold end fanerofytterne på grund af deres lave vækstform (de er mindre udsatte for vindslid og de får mere glæde af varmeudstråling fra jorden). Gruppen omfatter de dværgbuske, som findes i de høje bjerge eller i egne med tundra.

Question 9

Hemikryptofyt

Answer 9

visner ned til knopper, der sidder i jordoverfladen, eventuelt lige over eller lige under overfladen, og de skjules ofte om vinteren af førne, som beskytter dem. De er altså “halvskjulte planter”, og gruppen omfatter mange bredbladede stauder, græsser og bregner.

Question 10

Geofyt

Answer 10

visner bort, så kun de underjordiske dele (løg, knolde eller jordstængler) overvintrer. Gruppen omfatter mange stauder, løgvækster og toårige planter (liljer, løg, kartofler. Georginer osv.)

Question 11

Helofyt

Answer 11

er sumpplanter, der har rodnettet under lavt vand store dele af året, men toppen i fri luft (f.eks. rørsumpens planter)

Question 12

Hydrofyt

Answer 12

er de planter, som er tilpasset livet i vand, altså ikke blot algerne, men også de højere planter. Gruppen omfatter flydebladsplanter, bundplanter og visse af rørsumpens planter.

Question 13

Siderødder

Answer 13

Sekundære rødder, som vokser ud fra en pælerod og vokser vandret eller skråt gennem jorden

Question 14

Birødder

Answer 14

Rødder der udgår fra den nederste del af stænglen og til sammen danner en trevlerod. Birødder har samme anatomiske opbygning som andre rødder og kan derfor yderligere have siderødder.

Question 15

Pælerod

Answer 15

Hos mange nøgenfrøede og tokimbladede planter udvikles kimroden videre til en lodret voksende pælerod, der efterhånden svulmer op og opfylder den tredje vigtige funktion: at være depot for oplagsnæring. Fra pæleroden kan der dannes sekundære rødder, siderødder.

Question 16

Trevlerod

Answer 16

Hos enkimbladede planter, fx græsserne, og hos en del tokimbladede vokser kimroden ikke videre. Her udvikles i stedet flere rødder fra stænglens nederste område, som tilsammen danner et trevlerodssystem. De enkelte, ligeværdige rødder i trevleroden betegnes birødder, da de er udvækster fra stænglen.

Question 17

Stjernehår

Answer 17

Hår, der er forgrenede i stjernefacon.

Question 18

Amfifyt

Answer 18

Vand-landplanter, tilpassede til at vokse både i vand og på land. Ofte med flere typer blade. Eksempel: vand-pileurt.