Horisontale aftaler: Samarbejdsaftaler

Question 1

Er alle horisontale aftaler i strid med art. 101? s. 597

Answer 1

Nej, der kan være efficienscies forbundet med disse, der kan opveje de konkurrencebegrænsende elementer.

Question 2

Hvad beskriver “Guidelines om horisontale samarbejdsaftaler”.

Answer 2

Beskriver række aftaler, der har kan have postive effekter på konkurrence. Dette kan være ved vidensdeling, risikofordeling, innovation, produkt kvalitet m.m. Hertil fastlægger den hvordan art. 101(1) og 101(3) skal anvendes iht til den konkrete samarbejdsaftale.

Question 3

Hvilke samarbejdsaftaler beskrives i Guidelines om horinsontale samarbejdsaftaler? s. 600

Answer 3

1. Informationsudvekling. 2. R&D. 3. Produktionsaftler. 4 Indkøbsaftler. 5. Markedsføringsaftaler. 6. Standardiseringsaftaler.

Question 4

Hvornår er virsomheder potentielle konkurrenter? s. 600

Answer 4

Hvis de ved en mindre varig stining i priser vil og kan foretgaer investeringer til at træde ind på markedet indenfor en kort periode. Hvad der udgør en en kort periode afhænger af de konkrete forhold. Der skal være tale om en realitisk indtræden og ikke teoretisk mulighed.

Question 5

Finder Guidelines om horinsontale samarbejdsaftaler anvendelse på både potentielle og aktuelle konkurrenter? s. 601

Answer 5

Ja.

Question 6

Hvilke faktore skal man overveje, når man skal finde en aftales “centre of gravity”? s. 602

Answer 6

Udgangspunktet for samarbejdet(fx forskning) og den grad af integration der sker af de forskellige funktioner.

Question 7

Hvad er to trins testen? s. 602

Answer 7

1. Har aftalen til formål eller til følge at begrænse konkurrencen i strid med art. 101(1)? –> hvis ja 2. Er der nogle “pro competitive “ fordele der falder ind under art. 101(3). s

Question 8

Nævn 3 konkurrencebegrænsende effekter? s. 602

Answer 8

1. Forhøjede priser 2.koordination/samordning 3. Markedsafskærmning.

Question 9

Hvordan definere vi det relevante marked i R&D aftaler? s. 604

Answer 9

Ved at kigge på prodoukter eller teknolgi eller andre R&D arbejde, der kan påvirke aftalen.

Question 10

Hvilke elementer taler imod at en R&D aftaler vil have konkurrencebegrænsende effekt? s. 606

Answer 10

1. At den er på et tidligt stadie og udnyttelse af resultater ligger langt ude i fremtiden. 2. Outsourcing til forskningscentre eller universiteter. 3. “Rene” R&D aftaler, der ikke omhandler udnyttelse af resultater(salg)

Question 11

Hvad er de potentielle konkurrencebegrænsende elementer ved en R&D aftale? s. 606

Answer 11

1. Reducering innovation. 2. Begræsning af konkurencen for dem der ikke er en del af aftalen. 3. Markedsafskræmning for de parter der ikke er en del af aftalen.

Question 12

Kan R&D aftaler både være i strid med art. 101(1) efter en til formål og til følge vurdering?

Answer 12

Ja.

Question 13

Er der en speciel gruppefritagelse for R&D aftale og hvilke betingelser gælder i så fald for at en aftale bliver omfattet? s. 607

Answer 13

Ja - Regulation 1217/2010. 1. Alle parter skal have fuld adgang til de endelige resultater. 2. Hver part skal have adgang til know-how fra den anden part, hvis det er nødvendigt for udnyttelsen af R&D aftalens resultat. 3. Fællesudnyttelse kan kun tillades, hvis R&D aftalen fører til IPR eller know how der er nødvendig for producenten. 4. Virksomheder der har adgang til producenter skal give adgang til prdukterne heraf til aftalens andre parter, medmindre de har et fællesdistriutionssytem.

Question 14

Hvad er markedstærsklen for at falde ind under R&D gruppefritagelsen?

Answer 14

1. Deres kombinerede markedsandele må ikke overstige 25%.

Question 15

Nævn 3 hardcore begræsninger i R&D gruppefritagelsen? s. 610

Answer 15

1. Begrænsninger i adgangen til udføre R&D i et felt der ikke er tilknyttet aftalen. 2. Begræsninger af produktion og salg. 3. Price fixing.

Question 16

Nævn de to begrænsninger, der ikke er omfattet af R&D gruppefritagelse i art. 6. s. 611

Answer 16

1. Ikke angrbedsklausuler. 2. Forpligtelser om ikke at give licenser til tredjeparter.

Question 17

Hvad hvilke konkurrencebegrænsende effekter kan der være forbundet med en produktionsaftale? s. 612

Answer 17

1. Begræsningen af konkurrencen mellem parterne. 2. Samordnet praksis mellem parterne. 3. Markedsafskærminng af tredjeparter.

Question 18

Er produktionsaftaler omfattet gruppefritagelsen for specialiseringsaftaler? s. 613

Answer 18

Ja, som UP!

Question 19

Hvor store markedsandele må man have for at være omfattet gruppefritagelsen for specialiseringsaftaler? s. 614

Answer 19

Den kombinerede markedsandel må ikke overstige 20% på det relevante marked.

Question 20

Nævn hardcore begrænsninger der ikke er omfattet gruppefritagelsen for specialiseringsaftaler s. 614

Answer 20

1. Price fixing. 2 Markedsdeling. 3. Begræsning af produktion og salg.

Question 21

Hvad er en indkøbsaftaler?

Answer 21

Når flere køber går sammen for opnå købermagt overfor deres leverandør.

Question 22

Hvornår vil en indkøbsaftale kunne komme i strid med art. 101(1), hvis den ikke har til formål at begrænse konkurrencen? s. 616

Answer 22

1. Hvis køberne tilsammen har store markedsandele –> det er usandsynligt hvis de ligger på under 15%.

Question 23

Hvordan kan en standardiseringsaftale være konkurrencebegrænsende? s. 619

Answer 23

1. Ved at afskærme innovativ teknolig eller ved hindre effektiv tilgang til standarden (fx ved licensnægteselse)

Question 24

Hvornår vil en standardiseringsaftale normalt falde uden fro art. 101(1)

Answer 24

1. Når adgangen til at deltage i fastsættelsen af standarden er ubegrænset. 2. Prodceduren for vedtagelsen er gennemsigtig. 3. Der ikke er forpligtelse til adlyde standarden. 4. Tredjemand har adgang til standarden på rimelige betingelser og uden forskelsbehandling