Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Patologi > Kapitel 2: Neoplastiske vækstforstyrrelser og onkopatologi > Flashcards

Kapitel 2: Neoplastiske vækstforstyrrelser og onkopatologi Flashcards

1
Q

Hvad forstår du ved neoplasi?

A

Den medicinske betegnelse er tumor eller svulst, men dette er om muligt ikke præcist nok. Neoplasi er en abnorm/ukontrolleret cellevækst, som ikke falder ind under ikke-neoplastiske vækstforandringer i forbindelse med cellulære adaptionsprocesser som f.eks. hypertrofi, hyperplasi eller metaplasi, og derved en sygelig vækst af celler, som fortsætter efter ophør af vækst udløsende stimuli.
Neoplasier kan være benigne eller maligne.
Definition jf. slides:
- sygelig vækst af organ eller organdel
- af autonom karakter
- fortsættende efter ophør af udløsende stimulus
- “tumor” bruges som synonym

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Gode råd til at forebygge cancer i munden

A
  • vær opmærksom på forandrunger i munden (f.eks. hævelse)
  • gå regelmæssigt tandlæge
  • stop med at ryge
  • nedsæt dit alkoholforbrug
  • spis mere frugt og grønt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad består alle svulster af?

A
  • neoplasitiske celler (tumors parenkym)
  • omkringliggende støttevæv (tumors stroma) → dette er ikke neoplastisk, men har afgørende betydning for lokal vækst, spredning og neoangiogenese
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er neoangionese?

A

Nydannelse af blodkar til tumor for næring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke tumorer har sparsomt stroma? Og hvilke er præget af massiv bindevævsdannelse (desmoplasi)?

A

Endokrine tumorer har sparsomt stroma, og f.eks. brystcancer er præget af massiv bindevævsdannelse (skirrøst karcinom)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er metastaser?

A

Definition jf. slides:
Tumorforekomst i sekundær lokalisation, adskilt fra den originale primærtumor, opstået ved udsæd af aflæste tumorceller eller grupper af sådanne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke metastaseveje findes?

A
  • Hæmatogent, via blodkar
  • Lymfogent, via lymfekar
  • Kanalikulært, over serøse hulheder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er prækankroser?

A

Forstadier af ondartede svulster udgået fra epithel, altså hvis dysplasi viser sig at være malignt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er dysplasi?

A

Ændringer af cellers udseende med kerne- og cytoplasmaændringer i malign retning → det er ikke malignt endnu, der er ej heller invasion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad forstås ved targeteret terapi

A

Målrettet, individualiseret behandling med formålet om at fjerne en specifik cancer i et individ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Neoplasier opdeles i to kategorier - hvilke?

A 
Benigne = godartede
Maligne = ondartede → cancer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er den generelle klassifikation af neoplasier? Hvilke endelser tilføres udgangscellerne/vævene?

A

Benigne/godartede svulster: endelsen “-om” tilføres til udgangscelle/væv.

Maligne/ondartede svulster:
Ved epiteliale tilfælde tilføres endelsen “-karcinom”
Ved mesenkymale tilfælde tilføres endelsen “-sarkom”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Klassificer de kliniske betegnelser for tumoragtige processer; polyp, infiltrat, tumor

A

Polyp: En prominens i en slimhinde, der oftest er benign og ikke nødvendigvis neoplastisk

Infiltrat: Fortætning på billedediagnostik f.eks. røntgenbillede, som kan være både neoplastisk og ikke-neoplastisk

Tumor: Rumopfyldende proces, der formentlig er af neoplastisk karakter, det kan være enten benignt eller malignt
Udfyldning: Rumopfyldende proces, der kan være både reaktiv og neoplastisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Giv så mange eksempler på neoplasiers klassifikation, som du kan; fx fedtcellens kaldenavn når neoplasien er hhv. enten benign eller malign

A

Se tabel 2.1

Eksempel:
Fedtcelle
Benign: Lipom
Malign: Liposarkom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Benævn benigne og maligne epitheliale neoplasier

A

Benigne:
Papillomer
- pladeepitel (=planocellulært papillom, basocellulært papillom)
- urotel (urothelial papillom) → beklæder en bindevævs grundstok
- Adenom → fra kirtelepithelceller

Maligne:

  • Basocellulært (fra hudens basalcellelag, og er hyppigst forekommende samt knapt så aggrresiv) og planocellulært/spinocellulært (fra spinosum og denne er mere agressiv) karcinom → begge er malignt pladepithel.
  • Adenokarcinomer → kirtelepithel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Adenomer udgår fra?

A

Kirtelepitel celler af enten eksokrin eller endokrin karakter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Maligne tumorer udgået fra hudens pladeepitel opdeles i?

A
  • basocellulært karcinom
  • spinocellulært karcinom

Alt efter deres dominerende celletype, som imiterer i hhv. stratum basale eller spinosom i hudens epidermidis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Karcinomer, der udgår fra slimhindeoverfladers pladeepitel kaldes?

A

Planocellulære karcinomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Benævn benigne og maligne mesenkymale neoplasier

A

Benigne:

  • lipomer (fedtknuder)
  • leiomyomer/”fibromer” i uterus
  • kondromer (skelettet)
  • hæmangiomer (i karrene)
  • rhabdomyom (tværstribet muskelcelle)

Maligne:

  • Ewings sarkom (tumor som f.eks. opstår i bindevæv eller knogle)
  • Synovialt sarkom (lednært, men ukendt udgangscelle)

Patologen har svært ved at klassificere disse maligne mesekykale neoplasier, hvorfor de kan klassificeres: “uddifferentieret, højmalignt pleomorf sarkom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er specielt ved de mesotelderiverede neoplasier? Og hvordan benævnes de?

A

De kan udvise både epithelial og mesenkymal differentiering. Derfor kan de fremstå med epithelial eller mesenkymal (=sarkomatoid) morfologi, eller udvise en blandet epithelial-mesenkymal fænotypisk morfologi (=bifastisk morfologi)

Benign: mesoteliom
Malign: malignt mesotelium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Benævn neoplasier udgået fra placentavæv

A

Benign: placental site trofoblastær tumor (kan opføre sig med metastatisk spredning i kroppen)

Malign: koriokarcinom (højmalign neoplasi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er neoplasi i hæmotopoietiske og lymfoide organsystemer

A

Neoplasi udgået fra knoglemarv og lymfoide væv → vil spredes hurtigt, da det hurtigt går i kredsløbet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er neoplasi udgået fra kimceller/gonader?

A

Neoplasi udgået fra ovarier og testikler. Der kan eks. hyppigt finde mature teratomer i ovarierne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Udtrykket “børnetumorer” anvendes oftest som en samlebetegnelse, da disse er primitive og højmaligne. Hvordan er vævsmorfologien i sådanne svulster og hvordan benævnes de? Giv eksempler herpå.

A 
Vævsmorfologien er umoden kaldet “blastær”, og tumorerne benævnes derfor samlet som blastomer. 
Eksempler: 
- Wilms tumor i nyrerne (= nefroblastom)
- Medulloblastom i cerebellum 
- Hepatoblastom i leveren
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er en blandingstumor? Giv eksempler herpå.

A

En speciel gruppe af tumorer, der ikke kan opfattes som egentlige teratomer, da der ikke er tale om celler fra flere kimblade, altså derfor celler fra samme kimblad.

Eksempler:

  • Pleomorf adenom i spytkirtlerne; benign svulst opbygget af kirtelvæv lejret i brusklignende, geleagtig (= myksoidt) stroma
  • Svulster indeholdende forskellige epitelvarianter.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Nævn forskelle på benigne og maligne svulster

A

se tabel 2.2, s. 35

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Nævn mikroskopiske maglignitetskriterer hhv. cytologiske og histologiske

A

Cytologiske:

  • Polymorfi (flerformethed af celle og cellekerner, som afviger fra det normale)
  • Kerneforstørrelse
  • Øget kerne/cytoplasma ratio (forholdet mellem kerne og cytoplasmaet ændres, mindre cyto og mere kerne))
  • Hyperkromasi
  • Uregelmæssig kromatinstruktur
  • Variation i størrelse og antal af nucleoli
  • Abnorme mitoser

Histologiske:

  • Invasion
  • Metastasering
  • Abnorm arkitektur
  • Uskarpafgrænsning
  • Nekrose
  • Ulceration
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke sygdomme screener man for i Danmark og til hvilke befolkningsgrupper?

A

Livmoderhalskræft:

  • 23-29 år (K), hvert 3. år → celleskrab
  • 50-64 år (K), hvert 5. år → HPV-test

Brystkræft:
50-69 år (K), hver 2. år → mammografi og evt. biopsi

Colorectalkarcinom:
50-74 år (M/K): hvert 2. år → fækal blod test, evt. koloskopi med biopsi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Giv eksempler på neoplasi-imiterende forandringer

A

Hamartom
- Et hamartom er en godartet svulst i et organ sammensat af vævselementer, som normalt findes på stedet, men i en abnorm svulstlignende sammenblanding

Heterotropi (benævnes også choristom)
- Tilstedeværelse af organbestanddele/normalt væv fundet i abnorm lokalisation
Eksempel: pancreas-væv i tarmvæggen

Cyste
- F.eks polypper, men findes i mange variationer → forklaringer se s. 34

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan vokser en godartet tumor typisk? I modsætning til den ondartede

A

Ekspansivt, og den vil præsentere sig ensartet og velafgrænset. En malign tumor vil ofte være mere diffust afgrænset med invasion i omgivende stroma. Man kan dog ikke altid skelne herpå.

31
Q

Hvad betyder nuklæer hyperkromasi?

A

Fænomen, som ses ved farvning med HE-farvning, hvor cancercellekerner farver kraftigere end normale/benigne tumorcellekerner. Hyperkromasien skyldes polyploidi af kernes kromosomale indhold.

32
Q

Hvad betyder det, at cellerne er dedifferentierede?

A

Celler, der har mistet deres evne til celledifferentiering. Eks. i et planocellulært karcinom, hvor nogle celler ikke kan keratinisere.
Lav differentiation ses ved høj malignitetsgrad

33
Q

Hvad kan observeres på et snit med HE-farvning af cancerceller?

A
  • Hyperkromasi
  • Poly og/eller pleomorfi → Ofte mutiple kerner af forstørrrede og uregelmæssig form
  • Øget nukleo-cytoplasmatisk ratio
  • Øget kromatinindhold
  • Ubalance mellem proliferation og apoptose, hvorfor der ofte ses mange apoptoser i kræftvæv
  • Evt. desmoplasi, ny kardannelse, intra cellulært ødem og aflejring af proteinøst materiale

Husk; jo mindre en tumor ligner sit ophav, jo større risiko er der for at den er malign
S. 37-38

34
Q

Neoplastisk væv er ofte karakteriseret af øget forekomst af mitoser i forhold til udgangsvævet, men dette behøver ikke at være indikator for neoplasi. Hvilken iagttagelse er her vigtig?

A

Det er vigtigt at iagttage forekomsten af asporede mitoser, der frembyder abnorm morfologi, da dette taler for malign neoplasi.

OBS! Hyperplasier kan indeholde mange mitoser, og nogle ondartede tumorer kan være næsten uden aktivitet

35
Q

Hvilken klassifikation laver man af maligne tumorer?

A
  • Tumorstadie → tumorens udbredelse.
  • Malignitetsgrad → hvor ondartet er tumoren?
  • Vigtigt princip i patoanatomisk undersøgelse: ”Den rigtige biopsitype skal anvendes i den specifikke kliniske situation, hvor er mistænkes en given patologi.”
  • Immunhistologisk påvisning → Patologen kan lave specifik tumorklassifikation ved at farve snit med immunhistologisk farvning og eks. immuglobuliner (farver specifikke væv).
36
Q

Nævn de forskellige tumorstadier (stadieinddeling)

A

Stadieinddeling: størrelse, lokale udbredelse, eventuel metastasering → er fastlagt TNM-systemet.

T-stadie → størrelse, nedvækstdybde og udbredelse (IS-T4). Ved T2 er den invasiv (ned gennem basalmembranen).

N-stadie → omfang af evt. lymfeknudemetastaser (N0-N2)

M-stadie → omfanget af fjernmetastaser (til andre organer). (M0-M1)

37
Q

Hvad er sammenhængen mellem malignitetsgradering og differentiering?

A

Malignitetsgradering er vurdering af tumors dedifferentiering, altså hvordan tumorcellerenes differentieringsgrad (cellernes størrelse og differentiering) og vækstmønster (cellens pleomorfi og antallet af celler, som er i mitose) er sammenlignet med udgangsvævet, da cancerceller ikke ligner de celler de er udgået fra.

  • Særligt ondartet har høj malignitet og lav differentiering
  • God prognose har lav malignitet og høj differentiering

NB: malignitetsgraden er en subjektiv vurdering

38
Q

Definer en tumor

A

Lokal hævelse.

Oprindeligt = svulst/hævelse.
- Anvendes dels om en enhver hævelse → Volumenforøgelse f.eks. som følge af blodudtrækning, inflammation, simpel hypertrofi/hyperplasi

  • Anvendes dels om en patologisk nyvækst/neoplasi.
39
Q

Hvad betyder eksofytisk?

A

Udvækst, vokser ud, en bule eller en prominens. Vokser altså mest mos overfladen. Kan være tegn på benign tumor.

40
Q

Hvad betyder endofytisk?

A

Indvækst, vokser indad. Vokser ned i organvæggen

41
Q

Nævn de 10 punkter indenfor cellers cancer karakteristika, “Hallmarks”

A
  1. Konstant aktivering af proliferationssignaler
    - receptorer (RKT) som fanger vækstfaktorer har cancerceller muteret så de bedre opfanger disse, samt udsender de vækstfaktorer
  2. Inaktivering af tumorsuppressorgener (væksthæmmere)
    - ofte p53’s funktion går tabt
    - p53 genet tages først i brug ved cellulært stress, hvor proteinet dannes, hvor denne enten stopper cellecyklus eller får cellen til at gå i apoptose
  3. Resistens overfor apoptose og andre former for celledød
    - Ændre på RKT
    - I human cancer er det ofte genet for onkoproteinet RAS, hvori der er en genetisk effekt
    - RAS er den første i signaleringsvejen til at starte mange intracellulære responser bl.a. apoptose
    - “dødsreceptor” Fas fjernes, hvorfor den ikke dør
  4. Undgåelse af cellesenescens (aldringsprocesser)
    - Bl.a overekspression af telomerasen (giver replikativ udødelighed)
  5. Aktiv invasion og metastasering
  6. Neoangiogenese (karnydannelse)
  7. Genom-destabilisering og mutation (mutationer og epigenetisk regulering af genekspression)
    - Genomisk instabilitet, hvorfor cellen hverken opdager eller udtrykker at den er beskadiget.
  8. Cancerpromoverende inflammation og stroma
    - Stromaceller og inflammationsceller skaber bedre mikromiljø ved at udskille vækstfaktorer, samt ved at danne bindevæv og kar
  9. Modificering af cellemetabolisme, gør sig i stand til bl.a. leve anaerob.
    - Høj glykose aktivitet, er god til at tage glykose og glutamin ind.
  10. Undgåelse af immunbetinget destruktion
    - Ikke specielt undersøgt område; cancerceller formodes at kunne “skjule sig” fra immunsystemet via trombocytter, samt dæmpe immunsystemet ved at tilkalde Treg, som netop dæmper dette.
42
Q

Hvad siger man generelt om cancercellerne, deres udvikling og specialisering?

A

Generelt kan man sige, at cellerne skabt i den primære kræftsvulst er specialiseret, hvor nogle er gode til at prolifere, nogle er gode til at undgå apoptose, mens andre har udviklet evnen til opretholdelse af metabolisk funktion selv i anaerobe omgivelser eller ved stimulation af neoangiogenese for understøttelse af øget behov for metabolisk drivkraft og ilt.

Man vil understrege at cancer ikke kun er det, der sker i tumorceller, men det er trinvise ophobninger af genetiske forandringer. Der er mange ting der skal ændres; både i cancercellerne og omegnen heraf før udvikling af cancer.

43
Q

Hvordan virker onkogener og tumorsupressorgener?

A

Når et normalt gen, der koder for vækst og der på dette sker en genetisk fejl f.eks. i form af en mutation vil dette blive til et onkogen. Her kræver det kun at kun ét gen “fucker op” før cellen begynder at dele sig helt uhæmmet (single mutation) → her sker en overaktivering af genet = “gain of function”.

Tumorsupressorgener findes på begge kromosomer og ved første mutation sker ikke nødvendigvis noget med cellen. Når tumorsupressorgenet rammes anden gang inaktiveres andet gen, hvorfor tumorsupressorgenets funktion sættes ude af spil og cellen kan proliferer uhæmmet = “loss of function”.

Onkogener og tumorsupressor gener hænger i princippet sammen, da en celle bare vil gå i apoptose, hvis der er dannet et onkogen, men der er et tumorsupressor til at bremse dens proliferation.

44
Q

Inaktivering af tumorsupressor gener kan ske ved følgende tre mekanismer?

A
  1. Punktmutation
  2. Deletion
  3. Metylering
45
Q

Hvordan kan et protoonkogen blive til et onkogen?

A
  1. Ved deletion eller punktmutation i kodende sekvens
  2. Ved genamplifikation →
    flere eksemplarer af det samme gen
  3. Ved kromosom-rearrangering
    a. Så genet ligger lige ved en transkriptionsfaktor (promoter eller enhancer), som produceres i store mængder → overproduktion

b. Genet fusioneres med et gen, der transkriberes meget → overproduktion eller hyperaktiv

46
Q

Hvordan erhverves cancer-karakteristika i udviklingen af en normal celle til en cancercelle?

A
  1. Ved sekventielle genetiske ændringer, mutationer
  2. Epigenetisk regulering af genekspression.
    - Herunder hyperaktivering af gener, f.eks. til vækst.
  3. Desuden kan eks. stromaceller og inflammatoriske celler i tumor mikromiljøet bidrage til tumor udviklingen.
47
Q

Hvad er invasiv/infiltrativ vækst?

A

Kan være tegn på malignitet, vækst der er invasiv i omkringliggende organer eller væv. Kan være diffus infiltrativ tumorceller ses spredt ud i større væv uden sammenhæng.
Gælder for epitelial at det skal være igennem basalmembranen.

48
Q

Hvad er driver mutationer?

A

Mutationer, som er vigtige for tumorudviklingen, eks. gener for celleoverlevelse og proliferation.

49
Q

Hvad er “bypassing”

A

Mutationer med sekundær relevans for tumorudvikling og progression.

50
Q

Hvad betyder det at en tumor er sessil i sin makroskopiske præsentation?

A

Flad, bred-baset og rund. Er ofte tegn på benign vækst. Ensartet snitflade.

51
Q

Hvad menes der med at tumor er pedunkulær, stilket i sin makroskopiske præsentation?

A

En duttelut på en stilk, er oftest benign.

52
Q

Hvad menes der med at tumor er villød, verrukøs, papillær i sin makroskopiske præsentation?

A

Små stikkere, lidt ligesom et pindsvin. Er ofte benign.

53
Q

Hvad menes der med, at tumor er blomkåls-agtigt i sin makroskopiske præsentation?

A

Den ligner en blomkål. En knop der er stor og nopret. Den er ofte malign, men kan være benign.

54
Q

Hvad menes der med, at tumor er ulcus/ulceret i sin makroskopiske præsentation?

A

Den består af mange små knopper/udbrud.

Er næsten altid malign.

55
Q

Hvad betyder histogenetisk?

A

Vævsudvikling.

56
Q

Cytogenetisk

A

Delområde af genetikken, der omhandler kromosomers struktur og antal i cellerne.

57
Q

Hvad menes der med præmaligne forandringer?

A

Forandringer i celler/væv som oftere end normalt væv vil udvikles til cancer.

  • Dyplasi kan være præmalignt.
58
Q

Hvad betyder atypi?

A

Bruges af og til om celleforandring i livmoderhalsen, som ikke er oplagt dysplasi. Kan forekomme eks. ved inflammation.

59
Q

Hvad er en læsion?

A

Skade i væv.
Der kan være synlige læsioner, som kan mærkes eller læsioner som kan iagttages ved endoskopisk undersøgelse, ultralyds- eller røntgenundersøgelse.

60
Q

Nævn hvor mange i DK der statistisk har cancer i 2014.

A
  • Hvad tredje dansker får kræft
  • Over halvdelen af kræftpatienter overlever kræft mindst 5 år
  • Knap 267.500 danskere lever med en kræftdiagnose (2014)
61
Q

Hvad er de hyppigste cancerformer for mænd og kvinder?

A 
Mænd: 
Prostata (ca. 4500)
Lunge (ca. 2400)
Tyktarm (ca. 1800)
Blære (ca. 1500)
Endetarm og anus (ca. 1100)
Kvinder: 
Bryst (ca. 4643 årligt)
Lunge (ca. 2231)
Tyktarm (ca. 1710)
Modermærke (ca. 1180)
Hjerne (ca. 786)
62
Q

Hvad er et carcinoma-in-situ?

A

Et forstadie til epitelial cancer, direkte oversat et karcison på stedet.

63
Q

Hvad betyder polymorfi?

A

Mange forskellige celletyper er til stede det samme sted. Betegnelsen bruges oftest af patologen, når der skal beskrives noget i forhold til inflammation (fx makrofager, neutrofile granulocytter, lymfocytter).

64
Q

Hvad betyder pleomorfi?

A

En celle der gennem livet ændre form.

Jf. Stephen: celleforandringer ved neoplasi, dysplasi mm.

65
Q

Hvad er en prædiktiv markør?

A

Det kan være tegn eller ting der peger på at patienten kan blive syg, uden at der er symptomer eller noget som helst. F.eks. BRCA2 for brystcancer. Man kan derfor behandle/handle inden der overhovedet er noget til stede.

66
Q

Nævn steps’ne i udviklingen til invasiv cancer.

A

Celle med mutation → hyperplasi → dysplasi → in situ cancer → invasiv cancer.

67
Q

Hvad forstås ved stråleterapi?

Nævn de to typer.

A

Strålebehandling gives som lindrende behandling for at dæmpe gener ved kræftsygdomme, og dette gives også ofte sammen med kemobehandling.
Der behandles med to typer:
- Røngtenstråling
større rækkevidde og kan trænge længere ind i kroppen.
- Elektronstråling
som røntgenstråling, men med kort rækkevidde på nogle centimeter (behandling på kroppens overflade som oftest).

68
Q

Hvad forstås ved immunterapi?

A

Man kan eks. blokere CTLA-4 (på Treg) eller PD-L1. Ved at blokere CTLA-4, vil Treg ikke blive aktiveret og den vil derfor ikke kunne dæmpe immuforsvaret, som derfor vil være aktivt i bekæmpelsen mod cancer.
Ved at blokere PD-L1 på cancercellerne kan de ikke deaktivere CD8-cellerne, som de ellers nogle gang kan. CD8-cellerne kan derfor fortsat bekæmpe cancercellerne.

Immunterapi er ret eksperimentelt stadigvæk.

69
Q

“Liquid” biopsy

A

Ny metode, hvor man tager biopsi fra blodet/blodprøven for at se efter cancerceller i blodet.
Man kan bruge det til at se hvordan behandlingen virker og om der er tilbagefald.

Dette kan man fordi mange tumorer frisætter DNA-fragmenter til blodbanen, som man kan detektere.

70
Q

Hvad er kemoterapi, nævn nogle metoder.

A

Kemo standser cellers deling og angriber cancerceller og alm. celler.
Eks:
- Telomerase inhibitor
- Inhiberende tumor-angiogenese
- Platinforbindelser, som laver tværforbindelser i DNA’et så cellen læser en fejl og undergår apoptose.

Behandlingen af cancer er blevet meget mere målrettet og individualiseret på baggrund af hvilke hallmarks, der er fremtrædende hos den specifikke cancerform.
Se figur 2.21, s. 77

71
Q

Nævn symptomer på cancer

A

Meget afhængig af typen af typen. Inddeles i tre grupper:

  1. Almensymptomer:
    - Feber, evt. pga. svækket immunforsvar og infektioner
    - Vægttab af flere forskellige årsager
  2. Lokale symptomer: tabel 2.4, s. 80
    - Skyldes vækst af primærtumor
    - Ved maligne tumorer opdages sommetider først symptomer ved metastaser
  3. Paraneoplastiske symptomer: Følgesymptomer og følgesygdomme til en kræftlidelse
    - Endokrine: produktion af hormoner
    - Neuromuskulære: føleforstyrrelser eller autonom neuropati. Sjældent motorisk.
    - Hæmatologiske: Ses især ved pancreas-cancer. Eksempler: Dyb, venøs trombose og dissemineret koagulopati, anæmi.
    - Kutane: hudsymptomer; udslæt, hudproblemer.
72
Q

Kan man vaccinere mod cancer?

A

Nej, det er forsøgt, men man aner ikke hvordan cancercellers antigener ser ud, og der findes så mange forskellige, hvorfor dette ikke er muligt. Derudover aner man ikke, hvornår en celle er muteret tilpas mange gange til at udvikle sig.
DETTE ER ET GÆT !!!!

73
Q

Hvorfor kan multiterapi være smart?

A

Fordi at cancercellerne finder en alternativ signaleringsvej, når man hæmmer én. Eller de kan opnå resistens.

Patologi (8 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions