A5. Bindevæv Flashcards
(115 cards)
1
Q
Bindevæv inddeles i
A
Egentlige- & Specialiseret bindevæv
2
Q
Egentlige bindevæv inddeles i
A
Egentlige bindevæv:
1. Løst bindevæv
2. Tæt firbrøst bindevæv
=>Tæt regelmæssigt bindevæv
=> Tæt uregelmæssigt bindevæv
=> Tæt elastisk bindevæv
3. Mukøst bindevæv
3. Retikulært bindevæv
3
Q
Specialiseret bindevæv inddeles i
A
Specialiseret bindevæv:
1. Fedtvæv
2. Brusk
3. Knoglevæv
4. Knoglemarv
5. Blod
4
Q
Egentlige bindevævs funktion
A
- Støttevæv fordi; udgør et “skelet”
- Udfylder hulrum mellem andre væv: tilhæfter, støtter og afgrænser
- Fungere som ernæringsvej for avaskulære væv fx epithelvæv
- Sæde for inflammation (foregår i løst bindevæv)
5
Q
Karakteristik af egentlige bindevæv
A
Indeholder celler og ekstracellulære matrix
6
Q
Ekstracellulære matrix
A
Består af fibre indlejret i en grundsubstans.
7
Q
Kategorier af fibre
A
- Kollagene fibre
- Retikulære fibre
- Elastiske fibre
8
Q
Funktion af fibre
A
- Mekanisk støtte og styrke: kollagene og retikulære fibre
- Elasticitet: elastiske fibre (kan strækkes op til 150% af oprindelig længde)
9
Q
Grundsubstans
A
Består af proteoglykaner og adhæsive glykoproteiner
Proteoglykaner: kæder af glukoseaminoglykaner (GAG)
10
Q
Funktion af grundsubstans
A
- Glykosaminoglykaner og proteoglykaner
=> danner en gel, der fungere som:
Diffusionsmedie
Yder modstand mod kopression - Adhæsive glykoproteiner fungere som:
Celleforankring til ECM
Styrer cellevandring
11
Q
Kollagene fibre
A
Er den hyppigst forekommende fibre i bindevæv
Funktion:
giver trækstyrke
Opbygning:
fibrene er opbygget af firbriller
fiber tykkelse: 1-20 𝜇m
fibril tykkelse: 30-300 nm
Farvninger:
HE: lyserøde med eosin
Mallory: blå
Van Gieson, siriusrødt og Verhoeff: farves røde
12
Q
Kollagenmolekyle inddeles i:
A
28 forskellige typer af kollagen
Huskeregel (ABCD):
Type I: næsten Alle steder (dermis, sener, blodkar & knogler)
Type II: i Brusk
Type III: i retiCulære fibre
Type IV: kun i lamina Densa (del af BL)
Chondrocytterne undergår mitotisk deling, hvorved der dannes isogene gru
13
Q
Retikulære fibre
A
Struktur:
danner fine net
Består af:
type III kollagen
Farvninger:
HE: ses IKKE i denne farvning.
Sølvfarvning: sort/brunt
PAS-farvning: farves røde.
14
Q
Elastiske fibre
A
Struktur:
tynde tråde i løst bindevæv (diameter: 0,2-1 µm)
Funktion:
kan strækkes op til 150% af oprindelig længde
Farvninger:
Frisk: gullige
HE: svagt lyserøde af eosin
Orcein: rødbrune
Verhoeff: sorte
15
Q
Celletyper i bindevæv
A
Fikserende- & Vandrende celler
16
Q
Fikserende celler
A
Fikserende celler:
1. Fibroblaster
2. Reticulumceller
3. Mesenchymale celler
4. Adipocytter (fedtceller)
17
Q
Vandrende celler
A
Vandrer ud i bindevævet fra blodbanen
Vandrende celler:
1. Monocytter
2. Makrofager
3. Dendritiske celler
4. Lymforcytter
5. Plasmaceller
6. Granulocytter
7. Mastceller
18
Q
Fikserende celler - Fibroblaster
A
- De egentlige bindevævsceller
- Hyppigst celler i bindevæv
- Danner komponenter til ekstracellulær matrix
Lysmikroskopet
celler: tenformede
cellekerne: affladet kerne med 1-2 nucleoli
19
Q
Fikserende celler - Reticulumceller
A
- Danner retikulære fibre i lymfoide
Lysmikroskopet
celle: stjerneformede
cellekerne: ovale kerner
20
Q
Fikserede celler - Mesenchymale celler
A
- Stamceller
=> kan differentiere til bl.a. fibroblaster
Lysmikroskopet
celle: stjerneformede
21
Q
Fedtcellers funtkion
A
oplagring af triglycerider
22
Q
Fikserende celler - Adipocytter (fedtceller)
A
- Fedtlagring
Lysmikroskopet
celler: runde celler (fedtcellen omgivs af retikulære fibre)
cellekerne:affladet kerne, befinder sig perifert
23
Q
Vandrende celler - Monocytter
A
- Dannes i knoglemarv og går til blod og dernæst bindevæv
- Differentiere til makrofager i bindevæv
Lysmikroskop
celle: svagt farvet cytoplasma
cellekerne: bønneformet kerne (excentrisk, uden for centrum)
24
Q
Vandrende celler - Makrofager
A
- Monocytter differentiere til makrofager i BV
- Fagocytose og antigen-præsenterende
Lysmikroskop fikse makrofager (hyppigste)
celle: tenformede (diameter: 15 µm)
cellekerne: lille mørk kerne
Lysmikroskop frie makrofager
celle: arundede celler (diameter: 15-20 µm)
25
Vandrende celler - Dendritiske celler
* Vigtigste antigen-præsenterende celler
Lysmikroskopet
celle: mange forgrende udløbere
cellekerne: stor og lys kerne
26
Vandrende celler - Lymfocytter
* Vigtig rolle i det innate- og adaptive immunforsvar
Lysmikroskopet
diameter: 7 µm
stor rund basofil kerne omgivet af en tynd bræmme basofilt cytoplasma
27
Vandrende celler - Plasmaceller
* Antistof-producerende celler
Lysmikroskopet
celle: ovale celler (diameter: 10-20 µm)
cellekerne: oval excentrisk (uden for centrum) kerne
Elektronmikroskopisk
mange frie ribosomer
veludviklet rER og Golgi- apparat
28
Vandrende celler - Granulocytter
Eosinofile- & Neutrofile granulocytter
29
Vandrende celler - Eosinofile granulocytter
* Parasitbekæmpelse
Lysmikroskop
celle: mange granula (cellens diameter 2-15 µm)
cellekerne: lapdelt kerne (2 lapper)
30
Vandrende celler - Neutrofile granulocytter
* Fagocytere
Lysmikroskop
celle: få store granula og mange svagt farvede granula (cellens diamter: 12-15µm)
cellekerne: Lapdelt kerne (3-5 lapper)
31
Vandrende celler - Mastceller
* Vigtig rolle imod bakterielle infektioner
Lysmikroskop
celle: ovale celler, mange basofile granula (diameter: 10-30 μm)
cellekerne: lille basofil kerne
32
Løst bindevæv
* Celler dominerer (flere celler end fibre)
* Fibre på kryds og tværs
* Mange kar og nerver
Forekomst:
fx. lamina propria
33
Tæt uregelmæssigt bindevæv
* Fibrer dominerer
* Fibrer ligger vævet på kryds og tværs
* Spredte fibroblaster
Forekomst:
fx huden (dermis)
34
Tæt regelmæssigt bindevæv
* Fibrer dominerer
* Fibrer ligger parallelt vævet sammen
* Fibroblaster ligger på række mellem fibrene
Forekomst:
fx. sener
35
Tæt elastisk bindevæv
* Parallelle bundter af tykke elastiske fibre
* Spredte fibroblaster
Forekomst:
fx. elastiske ligamenter
36
Mukøst bindevæv
* Spinkle kollagene fibrer i mukøs grundsubstans
* Spredte mesenchymale celler
Forekomst:
fx navlestrengen
37
Retikulære bindevæv
* Består af anastomoserende retikulære fibrer og reticulumceller
38
Fedtvæv/adipøst væv
* Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel
39
Fedtvæv funtkion
* Fungere som energidepot --> lipid er særligt egnet til oplagring af energi
* Fungere som et endokrint organ
* Fungere som mekanisk og termisk polstring
40
Hvilken farve har unilokulært fedtvæv?
Gult/hvidt
41
Hvor stor en bestanddel udgør fedt af legemsvægten hso en normal voksen person?
20% af legemsvægten
42
Beskriv cellerne i unilokulært
- Cellerne indeholder én stor lipiddråbe
- Cellerne kan blive mere end 100 µm i diameter
- Kernen er affladet og ses ikke altid i præparaterne
- I elektron mikroskop ses sparsomme organeller --> hovedsagligt sER da det er aktivt i lipidsyntesen
43
Hvor findes unilokulært fedtvæv?
- Underhuden
- Omentet
- Mesenteriet
- Retroperitonealt
44
Hvordan er vaskulariseringen i unilokulært fedtvæv?
Rigt vaskulariseret
45
Hvilken farve har multilokulært fedtvæv?
Brun, hvilket skyldes mitokondriernes indhold af cytokromer.
46
Beskriv multilokulært fedtvævs udseende
Brunt fedtvæv som er lobuleret pga. mange kar og nervetråde
47
Beskriv cellere i multilokulærte fedtvæv
Cellerne indeholder mange små lipiddråber
Polygonale, store celler
Cellekernen er afrundet med grove kromatinkorn
I elektronmikroskop ses mange mitokondrier, men få andre organeller
48
I hivlken aldergruppe forekommer multilokulært fedtvæv?
Ses hod nyfødte da det giver varme produktion
49
# ****
Hvor på gruppen i nyfødte findes de multilokulære fedtvæv?
Findes bl.a. mellem skulderbladende, i armhuleregionen og nakkeregionen
50
Hvad sker der ved histogenese?
* Fedt stammer fra mesenchymale stamceller der prolifilerer og differentierer til præadipocyt. Disse differentiere til immature fedtceller, der modnes til mature fedtceller (adipocyt)
* Fat cells (adipocytes), are specialized in storing fats in droplets form. Preadipocytes are the first cells in this adipose tissue, and they differentiate to form either brown or white adipose tissue.
51
Hvad kan blodet kaldes?
Flydende bindevæv
52
Hvad består blodet af?
* Celler og ekstracellulær substans
* Røde blodceller ca 45%
* Blodplasma ca. 55%
* Leukocytter 7000/µl
* Trombocytter 300.000/µl
53
Hvor vandrer leukocytter hen til fra blodet?
Til bindevævet og de lymfoide organer
54
Beskriv erythrocytter/røde blodlegemer
* Indeholder hæmoglobin (giver dne røde farve)
* Diameter på ca. 7,5 µm
* Bikonkav facon (to overflader der buer indad)
* Bikonkav facon gendannes efter deformation (fx. ved passage af karvæg)
* Kan ikke syntestisere nyt membran
* Mangler organeller
55
# **
Hvad er funktionen af erythrocytter/røde bloglegemer?
Transportere ilt og kuldioxid
56
Leukocytters indeling
Granulære- og agranulære leukocytter
57
Granulære leukocytter
- Neutrofile granulocytter (ca. 60%)
- Eosinofile granulocytter (ca. 3%)
- Basofile granulocytter (ca. 1%)
58
Agranulære leukocytter
- Monocytter
- Lymfocytter
59
Erythrocytters levetid
ca. 120 dage
60
Neutrofile granulocytters funktion
Fagocytere (cellespisning) og dræber mikroorganismer
61
Neutrofile granulocytters opbygning
- 12-15 µm
- Kernen er delt i 3-5 lapper
62
Eosinofil granulocytters funktion
Vigtig for parasitbekæmpelse (fx. orme) og allergier
(De kan ikke fagocytere)
(antal øges ved alergi)
63
Eosinofil granulocytters opbygning
- Størrelse: 12-15 µm
- Kernen er delt i 2 store lapper
64
Basofile granulocytter funktion
Vigtig for parasitbekæmpelse (fx orme) og allergier.
(Har samme funktion som mastceller)
65
Basofile granulocytters opbygning
- Størrelse: 12-15 µm
- Kernen har 2-3 lapper
66
Agranulære leukocytter
- Monocytter (ca. 5%)
- Lymfocytter (ca. 30%)
67
Monocytters funktion
Differentiere til makrofager, mikroglia ogosteoklaster
Makrofagen er professionel fagocyt
68
Monocytters opbygning
- størrelse: 12-15 µm
- Kerne er hesteskoformet
69
Lymfocytters opdeling
- T-lymfocytter (adaptiv immunforsvar)
- B-lymfocytter (adaptiv immunforsvar)
- NK-celler (innate immunforsvar)
70
T-lymfocytter
Vigtig mod virus og bakterier
71
B-lymfocytter
Identificere antigen (fx på bakterier og vira)
Eliminere infektioner
72
Adaptive immunforsvar
Erhvevede immunforsvar (tilpasser sine omgivelser)
73
Innate immunforsvar
Er medfødt
74
Thrombocytter/blodplader funktion
Hæmostase
| Betegnelsen for de processer der kan stoppe indre- og ydre blødninger
75
Thrombocytter/blodplade opbygning
- Størrelse: 3 µm
- Skiveformede og ingen kerne
76
Lymfocytters opbygning
- Størrelse: 7 µm, dog er NK-cellerne 10-15 µm
- kerne er relativ stor
77
Hæmopoiese
Dannelse af blodceller
78
Hvor finder hæmopoiesen sted i fosteret?
Blodøer i væggen af blommesækken (foster)
Lever og milt (3 føtalmdr)
Knoglemarven (fra 5 føtalmdr) --> myelopoiese
79
Myelopoiese
Dannelsen af blodlegemer i knoglemarven
80
Hvor stammer alle blodcellerne fra?
Fra multipotent hæmopoietisk stamcelle
81
Hvad er multipotent hæmopoietisk stamcelle
En celle, der eri stand til både at give ophav til alle blodets celler og til at opretholde sin egen eksistens ved mitotiske delinger
82
Hvor produceres erythrocytterne?
Produceres nær sinusoiderne i erythroblastiske øer
83
Hvor lang tid går der før en erythrocyt er moden?
Modning varer ca. 5 døgn
84
Hvordan får en erythrocyt den str. den har?
Ved mitotisk delinger bliver cellen mindre
85
Har en erythrocyt en kerne under modningen af denne?
Ja i starten, hvoefter kernen udstødes og fagocyteres af makrofager.
86
Hvad kaldes de umodne erythrocytter som har udstødt deres kerne?
Reticulocyt
87
Hvor længe cirkulere reticulocytterne rundt i blodbanen før de er modne?
1-2 døgn
88
Hvor længe lever erythrocytter
ca. 120 dage hvorefter de fagocyteres af makrofager
89
Hvad udvikles granulære leukocytters fra?
Udvikles fra myeloblasten
90
Hvordan ser myeloblasten ud?
Stor celle med en oval, stor, lys cellekerne
91
Hvor lang tid går der før en granulær leukocyt er modnet?
Modning tager ca. 10 døgn
92
Hvor lang tid cirkulere granulære leukocytter ca. i blodbanen?
ca. 10 timer
93
Hvor produceres granulære leukocytter?
I klynger, der ligger lidt væk fra sinusoide-væggen
94
Hvad markere overgangen til en moden granulocyt?
Dannelsen af egentlige kernelapper
95
Hvad udvikler en monocyt sig fra?
Monoblast
96
Hvor længe opretholder en monocyt sig i blodbanen før den vandrer ud til bindevæv?
Ca. 1 døgn
97
Hvad sker der med monocytterne når de er vandret over i BV?
Differentiere til makrofager
98
Hvad danner lymfocytterne?
Lymfoide stamceller
99
Hvad danner lymfoide stamceller?
T- og B-lymfocyt stamceller og NK-celler
100
Hvor kommer stamcellen til T-lymfocytter hen?
Føres med blodet til thymus (brisselen), hvor de modnes
101
Hvor modnes B-lymfocytternes stamceller?
Modnes i knoglemarven hvorefter de differentierer til plasmaceller
102
Hvad differentierer B-lymfocytterne til i knoglemarven?
Plasmaceller
103
Hvordan opstår thrombocyttter?
Ved fragmentering af megakaryocytter
104
Hvordan ser en megakaryocyt ud?
- Store, afrundede celler
- Kernen er stor med talrige lapper
- Rigeligt cytoplasma som indeholder små azurofile granula --> yderst en basofil cytoplasmabræmme uden granula eller organeller
105
Hvor stor er en megakaryocyt?
50 µm-100 µm
106
Hvad ligger megakaryocytterne i tæt relation til?
Sinusdoiderne
107
Hvor længe lever en thrombocyt?
ca. 10 dage
108
To typer knoglemarv
Rød knoglemarv og gul knoglemarv
109
Rød knoglemarv
* rødt knoglemarv er hæmopoietisk aktivt
* nyfødte: kun rød knoglemarv (fra 5 år sker omdannelse til gul)
* voksne: 50% rød knoglemarv
110
Gult knoglemarv
* Består primært af fedtvæv
* Hæmopoietisk næsten aktiv
111
Knoglemarvens opbygning
Knoglemarven består af et vaskulært rum (sinusoider), som er væg med 3 lag.
Knoglemarven består yderligere af et hæmopoietisk rum (knoglemarvsstroma, makrofager, hæmopoietiske celler, fetdceller og reticulumceller)
112
Hvad er det vaskulære rum?
Sinusoider
113
Knoglemarvens vaskulære rum forsynes af...
arteria nutricia
114
Vaskulært rum (sinusoider), som er væg med 3 lag
- Endothel
- Basalmembranlignende materiale
- Adventitielle reticulum
115
Cellernes placering i knoglemarven
* Megakaryocytten: Findes tæt op ad en åbning i sinusoidevæggen
* Erythrocytten: Nær sinusoiderne - i erythroblastiske øer
* Granulocytter: Ligger i klynger i en vis afstand fra sinusoidevæggen
