A7 - Muskelvæv og nervevæv Flashcards
(63 cards)
1
Q
Hvad er muskelceller? (funktion?)
A
- Specialiserede celler
- Varetager organismens behov for indre og ydre bevægelse
Muskelfiber = muskelcelle (aflang)
2
Q
Hvilke typer findes der af muskelvæv?
A
Glat muskulatur, Tværstribede muskulatur (Skeletmuskulatur og Hjertemuskulatur)
3
Q
Beskriv Skeletmuskulatur
A
Generelt
* Forekommer i alle bevægeapparatets muskler
* Karakteristisk tværstribning
* Innerveres af det somatiske (bevidste) nervesystem - voluntær
* Forekommer i bundter - fascikler - der samles i muskler
4
Q
Beskriv bindevæv i skeletmuskulatur
A
- indeholder blodkar og nerver
- hæfter muskel til knogle
- Epimysiet: Omgiver musklen
- Perimysiet: Udspringer fra epimysiet og Omgiver fascikler
*Endomysiet: Udspringer fra perimysiet og er en fin skede af retikulære fibre omkring den enkelte muskelfiber
5
Q
Hvordan er opbygningen i skeletmuskulatur?
A
- Sarcolemma og ekstern lamina omgiver den enkelte fiber
- Muskelfiber indeholder myofibriller
- Indeholder satellitceller
6
Q
Beskriv myofibriller
A
- Sarcomeret består af myosinfilamenter (tykke) og aktinfilmenter (tynde)
Findes også Titinfilamenter - meget tynde
7
Q
Hvad er Sarcomér
A
- Segmentet mellem to Z-linjer
- Strukturelle og funktionelle enhed i myofibrillen
- Sarcomeret holdes på plads af intermediære filamenter, der består af Desmin, som er specifikt for muskelceller
8
Q
Hvordan er rørstrukturene i skeletmuskulatur?
A
T-tubuli: invaginationer af sarcolemma hvor A og I bånd mødes. Via T-tubulus kan et aktions-potentiale hurtigt spredes
Sarcotubuli: Sarcoplasmatisk reticulum danner sarcotubuli - som danner kontaktretiklet
- Triade: 2 kontaktretikler løber rundt om myofibrillen på hver sin side af en T-tubulus. De 3 rør danner tilsammen en Triade
9
Q
Hvordan foregår Kontraktion i skeletmuskulatur?
A
Kontraktion
* Aktinfilamenterne glider mod midten af A-båndet - herved forkortes sarcomeret
* H-båndet og I-båndet forkortes
* A-båndet forbliver uændret
Betegnes - Filamentglidning
10
Q
Hvad er motorisk endeplade?
A
- Kontaktområde mellem en motorisk nervefiber og en skeletmuskelfiber
11
Q
Hvilke typer skeletmuskelfibre findes der?
A
Type I (røde fibre)
Type IIa
Type IIb (hvide fibre)
12
Q
Beskriv Skeletmuskelfibre
Type I (røde fibre)
A
Type I (røde fibre)
* Aerobe
* Langsomme
13
Q
Beskriv Skeletmuskelfibre
Type Ila
A
Type IIa
* Anaerobe & Aerobe
* Middel hurtige
14
Q
Beskriv Skeletmuskelfibre
Type IIb (hvide fibre)
A
Type IIb (hvide fibre)
* Anaerobe
* Hurtige
15
Q
Hvordan foregår vækst i skeletmuskulatur?
A
Vækst:
* Skeletmuskulatur vokser ved hypertrofi (flere myofibriller i den enkelte muskelfiber - forøgelse af cellestørrelse
*Længdevækst sker ved produktion af nye sarcomerer - forlængelse af området hvor musklen går over i senen
16
Q
Hvordan foregår Regeneration i skeletmuskulatur?
A
- Differentiering af satellitceller til myoblaster
17
Q
Beskriv hjertemuskulatur
A
- Forekomst: Findes kun i hjertet
- Innervering: Innerveres af det autonome (ubevidste) nervesystem
*Cellerne er forbundne med indskudsskiver - Tværstribning
18
Q
Beskriv tværstribningen i hjertemuskulatur
A
- Skyldes aktin- og Myosinfilamenter
19
Q
Hvordan foregår kontraktion i hjertemuskulatur?
A
Kontraktion foregår ved filamentglidning
20
Q
Hvad er purkinje-fibre?
A
Purkinje-fibre
* (modificerede hjertemuskelfibre/celler)
Hjertets impulsledningssystem
* Funktion: Leder impulser hurtigere end almindelige hjertemuskelfibre
21
Q
Beskriv glat muskulatur
A
- Forekomst: Forekommer i næsten alle indre organer og blodkar
- Innervering: Innerveres af det autonome (ubevidste) nervesystem - involuntær
- Én kerne
- På cellens overflade findes caveolae. På den indvendige overflade af Sarcolemma findes fokale adhæsionssteder.
- Kontakt mellem naboceller via gap junctions
22
Q
Beskriv Sarcoplasma i Glat muskulatur
A
Hovedparten af sarcoplasmaet er opfyldt af filamenter:
1. Tynde aktinfilamenter
2. Tykke myosinfilamenter
3. Intermediære filamenter (Desmin/Vimentin)
23
Q
Hvad er nervesystemet helt kort?
A
- Strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner
- Omfatter alt nervevæv i organismen
Hovedfunktion: Kommunikation
24
Q
Hvad inddeles nervesystemet i?
A
- CNS - centralnervesystemet
○ hjernen og rygmarven - PNS - det perifere nervesystem
○ alt nervevæv uden for hjerne og rygmarv
25
Hvad er nervekerner?
Neuronernes cellelegemer samles i grupper = nervekerner (nuclei)
Nuclei= En ansamling af neuroner i CNS
26
Hvad er en ledningsbane?
CNS Neuronernes nervefibre løber ofte samlet = ledningsbane
27
Hvad er en ganglie?
* Neuronernes cellelegemer samles i grupper = ganglier
* Ganglie = En ansamling af neuroner i PNS
28
Hvad er plexer?
* PNS Neuronernes nervefibre sammenflettes = plexer
29
Hvad er perifre nerver?
PNS Bundter af parallelle nervefibre = perifere nerver
30
Hvad kan PNS inddeles i?
Det somatiske nervesystem
Det bevidste nerveststem –> viljestyrrede (÷ reflekser)
Det autonome nervesystem
Det ubevidste nervesystem – > ikke viljestyrrede
Kan inddeles i Sympatisk del – Parasympatisk del
31
Hvad er aktionspotentiale?
Elektrokemisk udbredelse af impuls over axonet
32
Hvad er axontransport?
Bevægelse af substanser inde i axonet
* Axontransport kan foregå fra cellelegemet og ud i axonet(anterograd)
Eller fra axonterminalen og ind til cellelegemet (retrograd)
33
Hvad er en neurotransmitter?
En kemisk substans, der ved exocytose frigøres fra en nerveterminal som reaktions på axonets aktionspotentiale, og som overfører signalet til en anden celle, der herved exciteres eller inhiberes
34
Hvad er en synapse?
En synapse er cellekontakt hvor impulsbølgen overføres fra en nervecelle til en anden celle vha. neurontransmitterere
35
Hvad inddeles en synopse i? Hvad er en synaptiskkløft?
En synapse bliver delt op i to dele:
Præsynaptisk del
* del af axonet - axonterminalen
* Her bliver synaptiske vesikler exocyteret - frigivelse af transmittere
Postsynaptiskdel
* den kontaktede del, typisk dendriten
* Her sidder der specifikke receptorer
Synaptiskkløft (25 nm)
Mellemliggende ekstracellulære spalte mellem de to dele
36
Hvilke hovedkategorier af celler findes i nervevæv?
Neuroner og Gliaceller
37
Hvilken funktioner har en neuron?
* Irritabilitet (excitabilitet): evnen til at registrere og reagere på forskellige stimuli
* Konduktivitet: evnen til at sende et signal om, at stimulationen har fundet sted til andre dele af cellen
* Signaltransmission: overføre hurtig information til andre celler
38
Hvad består en neuron af?
Neuron
* nervecellelegeme med alle dets udløbere
* Består af:
* Soma (cellelegeme)
○ kernen omgivet af perikaryon (cytoplasma i nerveceller)
* Nucleus
* Dendritter
○ ofte mange
○ korte udløbere
* Axon
○ én udløber
○ meget lang
Kan være forgrenede - kollateraler
39
Hvilke neurontyper findes der?
* Unipolære: én udløber
* Pseudounipolære: én udløber (axon) deler sig i to (som ”T”)
* Bipolære: én udløber fra hver ende af cellelegemet
* Multipolære
○ Et Axon og større antal dendritter
○ Længde på axon afhængigt af type
40
41
Hvad er gliaceller? funktion?
* Non-Konduktive - ikke udfører elektrisk signaloverførsel
* Fysisk og metabolisk support af neuroner
42
Hvad kan gliaceller inddeles i?
Egentlige (centrale) Gliaceller:
* astrocytter
* oligodendrocytter
* mikroglia
Perifere Gliaceller:
* Schwannske celler
satellitceller
43
Beskriv astrocytter
Funktion
* Yder mekanisk støtte
* Stillads under nervesystemets udvikling (radial glia)
* Regulering af neuronal aktivitet: fjerne neurotransmittere, bidrage med forstadier til neuro-transmittere, regulere det ekstracellulære ionmiljø
* Danner ikke aktionspotentialer eller synapser - kommunikation via kemiske signaler
* producerer laktat ud fra glukose -> nerveceller forbrænder laktat
* Udgør nervesystemets ardannende celler - sclerose
44
Beskriv Oligodendrocytter (type og funktion)
* Satellitære oligodendrocytter: ligger i den grå substans direkte op ad nervecellelegemet.
* Interfascikulære oligodendrocytter: ligger i den hvide substans. Danner myelinet i centralnervesystemet = Homologe med Schwannske celler i PNS
45
Beskriv mikroglia (funktion)
* RASK - hvilende/residente
SKADE - reaktive - fagocytose & antigenpræsenterende
46
Beskriv Satellitceller
Satellitceller: lægger sig tæt op ad et nervecellelegeme - i de perifere ganglier
47
Beskriv Schwannske celler
Schwannske celler: omkranser axoner og danner myelinet i det perifere nervesystem (PNS)
48
Hvad er nerver?
Axonerne fra neuroner løber sammen → Danner fascikler → Danner nerver
49
Hvad er Hjernenerver?
Fra hjernen, dannes af fibre forbundne med hjernen
50
Hvad er Spinalnerver?
Fra rygmarven, dannes af fibre forbundne med rygmarven
51
Hvad er Efferente/motoriske nerver?
Bærer signaler fra CNS til kroppens perifere dele. De sender beskeder, der styrer muskelbevægelser og andre kropsfunktioner.
52
Hvad er Afferente/sensoriske nerver?
Bærer signaler fra kroppens periferi til CNS. De transporterer information om følelser, smerte, temperatur og andre sensoriske oplysninger til CNS.
53
Hvilke nerver i CNS har afferente og efferente nerver?
Både hjernenerver og spinalnerver indeholder både efferente/motoriske og afferente/sensoriske nerver. Dette betyder, at de både kan sende signaler fra CNS til kroppen og fra kroppen til CNS.
Sikrer kontakt mellem neuronerne i CNS og alle dele af legemet
54
Hvordan er bindevævet i neuroner?
* Indeholder meget bindevæv (beskytter og understøtter)
* Epineuriet tæt, uregelmæssigt bindevæv - tykt lag, fiberrigt
* Perineuriet færre fibre, kontaktkomplekser, perineuralskeden - omgiver fascikler
Endoneuriet løst bindevæv - omgiver de enkelte nervefibre
55
Hvad er et nervefiber?
Et Axon med tilhørende nerveskede
* Perifere axoner omgives af en skede af Schwannske celler - disse kan danne myelinskede ->
a. myelinerede nervefibre
b. umyelinerede nervefibre
Myelin giver mulighed for hurtigere nerveledning
56
Beskr perifere umyelinerede nervefibre
* Schwannske celler - celler som omskeder axoner i PNS
* Cellemembranen danner en invagination, der omgiver axonet
* danner dobbeltfold - mesaxon
Axoner, der kun har en Schwannsk skede
57
Beskriv Perifere myelinerede nervefibre
Proces:
1. Den Schwannske celles mesaxon forlænges og danner en løs membran-spiral omkring axonet
2. Det spiralsnoede cellemembran fortrænger den Schwannske celles cytoplasma - kompakt myelin opstår
Under sammenpakningen danner de ydre membranoverflader den intraperiodiske linje - smelter sammen og danner den større tætte linje (major dense line).
58
Hvad er ranviersk indsnøring og Internodalsegment?
* Interval mellem 2 myelinsegmenter (2 Schwannske celler)
59
Beskriv Centrale myelinerede nervefibre
* Myelinskeden dannes af oligodendrocytter
* Hver oligodendrocyt forsyner mere end ét axon med myelinsegmenter
* Oligodendrocytten danner lag på lag af spiralsnoet plasmalemma
(som Schwannske celler)
60
Beskriv repair i PNS
Hvis cellelegemet overlever følges degeneration af regeneration
* Distale fibre og myelin degenererer (Wallersk degeneration) - Schwannske celler overlever
* Schwannske celler prolifererer/formere sig
* regenererede tynde fibre fra axonet vokser ind
remyelinering (kortere segmenter)
61
Hvilke substanser består rygmarven af?
Grå substans og Hvid substans
62
Beskriv rygmarvens grå substans
Grå substans
* myelinerede og umyelinerede axoner med deres forgreninger
63
Beskriv rygmarvens hvide substans
Hvid substans (Farven skyldes det store indhold af lipidholdigt myelin)
* myelinerede axoner (overvejende)
