An/fys og mikrobiologi Flashcards
(178 cards)
1
Q
Endokrine kirtler:
A
Udskiller hormoner direkte i blodbanen. Eksempler: Hypofyse, skjoldbruskkirtel, binyrer.
2
Q
Eksokrine kirtler
A
Udskiller stoffer gennem kanaler til kroppens overflader eller hulrum. Eksempler: Svedkirtler, spytkirtler.
3
Q
Giv så mange eksempler på endokrine kirtler som du kan:
A
Hypofyse, skjoldbruskkirtel, binyrer, bugspytkirtel, ovarier, testikler, pinealkirtel.
4
Q
Hvordan adskiller nervesystemet og det endokrine system sig fra hinanden?
A
Nervesystemet: Hurtig signaloverførsel via elektriske impulser, kortvarig virkning.
Endokrine system: Langsommere signaloverførsel via hormoner i blodet, langvarig virkning.
5
Q
Hvorfor virker ét bestemt hormon kun på nogle bestemte celler (målceller) i kroppen?
A
Målceller har specifikke receptorer for det pågældende hormon.
6
Q
Angiv forskelle og ligheder på vandopløselige og fedtopløselige hormoners virkemåde:
A
Vandopløselige hormoner: Binder til receptorer på celleoverfladen, aktiverer sekundære budbringere.
Fedtopløselige hormoner: Trænger ind i cellen, binder til intracellulære receptorer, påvirker genekspression.
7
Q
Hvad sker der med en celle når den påvirkes af et hormon? - Giv et eksempel:
A
Hormon binder til receptor, udløser en kaskade af reaktioner i cellen. Eksempel: Insulin binder til receptor, øger glukoseoptagelse i celler.
8
Q
Hvordan er steroidhormoner opbygget?
A
Steroidhormoner er opbygget af kolesterol.
8
Q
Hvorfor er det vigtigt at hormoner nedbrydes når de har virket?
A
For at forhindre overdreven virkning og opretholde balance i kroppens funktioner.
9
Q
Forklar begrebet negativ feedback:
A
En mekanisme, hvor produktionen af et hormon hæmmes, når hormonet har nået et vist niveau, for at opretholde homeostase.
10
Q
Hvilke funktioner har hypofysen, og hvilke sammenhæng er der mellem den og hypothalamus?
A
Hypofysen producerer hormoner, der regulerer andre endokrine kirtler. Hypothalamus styrer hypofysen via frigivelse af regulerende hormoner.
11
Q
Hvilke hormoner dannes i hhv. cortex og medulla i gll. suprarenales?
A
Cortex: Kortisol, aldosteron, androgener.
Medulla: Adrenalin, noradrenalin
12
Q
Nævn kortisols vigtigste virkninger:
A
Øger blodsukker, nedbryder protein og fedt, undertrykker immunsystemet, antiinflammatorisk.
13
Q
Nævn kort hvad der sker fysiologisk i en stress situation:
A
Øget udskillelse af adrenalin og noradrenalin, øget hjertefrekvens, blodtryk og blodsukker.
14
Q
Nævn kort nogle konsekvenser af langvarig stress:
A
Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, svækket immunsystem, søvnforstyrrelser, psykiske problemer.
15
Q
Hvorfor er en passende glukosekoncentration i blodet vigtig?
A
For at sikre tilstrækkelig energi til kroppens celler, især hjernen, og for at undgå komplikationer som hypoglykæmi og hyperglykæmi.
16
Q
Hvad skal glukose bruges til?
A
Glukose bruges som primær energikilde for kroppens celler.
17
Q
Hvor stammer glukosen i blodet fra?
A
Fra kosten (kulhydrater), leverens glykogenlagre og glukoneogenese.
18
Q
Hvilken størrelse har en normal blodsukkerkoncentration?
A
4-6 mmol/L (fastende tilstand).
18
Q
Hvilke fire hormoner er vigtige for regulering af blodsukkerkoncentrationen?
A
insulin, glukagon, adrenalin, kortisol.
19
Q
Hvornår dannes insulin?
A
Når blodsukkerkoncentrationen stiger, typisk efter måltider.
19
Q
Hvor dannes insulin?
A
I betacellerne i bugspytkirtlens langerhanske øer.
20
Q
Hvilke(n) funktion(er) har insulin?
A
Sænker blodsukkeret ved at fremme glukoseoptagelse i celler og lagring som glykogen.
21
Q
Hvilken virkning har insulin på blodsukkerkoncentrationen?
A
Sænker blodsukkeret.
22
Hvor dannes glukagon?
I alfacellerne i bugspytkirtlens langerhanske øer.
23
Hvornår dannes glukagon?
Når blodsukkerkoncentrationen falder, typisk i fastende tilstand.
24
Hvilke(n) virkning(er) har glukagon?
Øger blodsukkeret ved at stimulere glykogenolyse og glukoneogenese i leveren.
25
Hvilken virkning har glukagon på blodsukkerkoncentrationen?
Øger blodsukkeret.
26
Hvor dannes der adrenalin?
I binyremarven.
27
Hvornår dannes der adrenalin?
Under stress eller fysisk aktivitet.
28
Hvilke(n) virkning(er) har adrenalin?
Øger hjertefrekvensen, blodtrykket og blodsukkeret ved at stimulere glykogenolyse.
29
Hvilken virkning har adrenalin på blodsukkerkoncentrationen?
Øger blodsukkeret.
29
Hvornår dannes der kortisol?
Under stress og lav blodsukkerkoncentration.
30
Hvilke(n) virkning(er) har kortisol?
Øger blodsukkeret ved at stimulere glukoneogenese og hæmmer immunsystemet.
30
Hvor dannes kortisol?
I binyrebarken.
31
Hvilken virkning har kortisol på blodsukkerkoncentrationen?
Øger blodsukkeret.
32
Hvor i kroppen reguleres sult- og mæthedsfølelse?
I hypothalamus.
33
Hvilke faktorer stimulerer følelsen af sult?
Lav blodsukkerkoncentration, ghrelinproduktion, visse hormoner og nerveimpulser fra mave-tarmkanalen.
34
Hvilke faktorer stimulerer følelsen af mæthed?
Høj blodsukkerkoncentration, leptinproduktion, strækning af mavesækken, cholecystokinin (CCK), insulin.
35
Hvad er energistofskiftet?
Energistofskiftet refererer til de kemiske processer, hvor kroppen omdanner næringsstoffer fra mad til energi, som cellerne kan bruge til deres funktioner.
36
Hvorfra kommer den energi, der skal bruges til energistofskiftet?
Energi kommer fra forbrænding af kulhydrater, fedt og proteiner, der indtages gennem kosten.
37
Hvor meget energi (kJ) dannes der ved forbrænding af næringsstofferne?
Kulhydrater: 17 kJ/g
Proteiner: 17 kJ/g
Fedt: 37 kJ/g
38
Hvor meget energi (kJ) er nødvendigt for en normal voksen?
Det daglige energibehov varierer, men gennemsnitligt er det omkring 8,700-11,600 kJ for kvinder og 10,500-13,400 kJ for mænd, afhængigt af aktivitetsniveau og kropssammensætning.
39
Hvad anvendes energien til?
Energi anvendes til basalstofskifte (BMR), fysisk aktivitet, fordøjelse og absorption af føde, og termogenese.
40
Hvad er basalstofskiftet?
Basalstofskiftet (BMR) er den mængde energi, kroppen bruger i hviletilstand til at opretholde vitale funktioner som åndedræt, cirkulation, celleproduktion, næringsstofmetabolisme og kropstemperatur.
41
Hvad er arbejdsstofskiftet?
Arbejdsstofskiftet er den ekstra energi, der bruges ud over basalstofskiftet til at udføre fysiske aktiviteter som arbejde, motion og daglige gøremål.
42
Hvad kaldes de stofskifteregulerende hormoner?
Thyreoideahormonerne: thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3).
43
Hvor dannes de stofskifteregulerende hormoner?
I skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea).
44
Hvilket mineral kræves til dannelse af de stofskifteregulerende hormoner?
Jod.
45
Hvilke(n) virkning(er) har de stofskifteregulerende hormoner?
Øger basalstofskiftet, stimulerer protein- og enzymproduktion, fremmer vækst og udvikling, øger hjertefrekvens og varmeproduktion.
45
Hvad er negativ feedback?
Negativ feedback er en reguleringsmekanisme, hvor en stigning i en bestemt faktor resulterer i en hæmning af processen, der producerer denne faktor, for at opretholde homeostase. For eksempel hæmmer høje niveauer af T3 og T4 frigivelsen af TRH og TSH for at forhindre overproduktion af thyreoideahormoner.
46
Hvordan reguleres dannelsen af de stofskifteregulerende hormoner?
Reguleringen sker via en negativ feedback-mekanisme. Hypothalamus frigiver thyrotropin-releasing hormone (TRH), som stimulerer hypofysen til at frigive thyroid-stimulating hormone (TSH). TSH stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere T3 og T4. Når niveauerne af T3 og T4 er tilstrækkeligt høje, hæmmer de frigivelsen af TRH og TSH
47
Hvad er anabolisme, katabolisme og metabolisme?
Anabolisme: Opbyggende processer, hvor simple molekyler omdannes til komplekse molekyler (f.eks. proteinsyntese).
Katabolisme: Nedbrydende processer, hvor komplekse molekyler nedbrydes til simple molekyler, hvilket frigiver energi (f.eks. glukoseforbrænding).
Metabolisme: Samlet betegnelse for alle biokemiske processer, inklusive anabolisme og katabolisme.
48
Hvad er forbrænding?
Forbrænding er en proces, hvor næringsstoffer som kulhydrater, fedt og proteiner nedbrydes til energi i cellerne.
49
Hvilket stof er nødvendigt til forbrænding?
Ilt (O2)
50
Hvad sker der med de fordøjede kulhydrater, inden de med blodet sendes til kroppens celler?
De omdannes primært til glukose, som optages i blodbanen fra tyndtarmen.
50
Hvilket kulhydrat findes i blodet?
Glukose.
51
Hvad anvendes kulhydrater til i kroppen?
Primær energikilde, opbygning af glykogenlagre, syntese af visse molekyler som DNA og RNA.
52
Gør rede for den anaerobe forbrænding af glukose.
Glukose → mælkesyre + energi (ATP). Dette sker, når ilt ikke er tilstrækkelig, og foregår i cytoplasmaet gennem glykolyse.
52
Gør rede for den aerobe forbrænding af glukose.
Glukose + ilt → kuldioxid + vand + energi (ATP). Dette foregår i mitokondrierne gennem glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden.
53
Hvornår foregår aerob glukoseforbrænding?
Når der er tilstrækkelig ilt til rådighed, typisk under moderat fysisk aktivitet.
54
Hvornår foregår anaerob glukoseforbrænding?
Når der ikke er tilstrækkelig ilt til rådighed, typisk under intensiv fysisk aktivitet.
55
Hvilke affaldsstoffer dannes ved aerob glukoseforbrænding?
Kuldioxid og vand.
56
Hvilke affaldsstoffer dannes ved anaerob glukoseforbrænding?
Mælkesyre (laktat)
57
Hvor findes kulhydratdepoter i kroppen?
I leveren og musklerne som glykogen.
58
Hvordan dannes kulhydratdepoterne?
Ved glykogenese, hvor glukose omdannes til glykogen og lagres i leveren og musklerne.
59
Hvad spaltes proteiner til i fordøjelseskanalen?
Aminosyrer.
60
Hvad kan der ske med aminosyrer i leveren?
De kan bruges til proteinsyntese, omdannes til glukose (glukoneogenese) eller nedbrydes (deaminering).
61
Hvordan er en aminosyre opbygget?
En central kulstofatom bundet til en aminogruppe (NH2), en carboxylgruppe (COOH), et hydrogenatom og en variabel sidekæde (R-gruppe).
62
Hvad er plasmaproteiner?
Proteiner i blodplasma, såsom albumin og globuliner.
62
Hvad er formålet med transaminering?
At omdanne aminosyrer til forskellige typer efter kroppens behov.
62
Hvad er transaminering?
Overførsel af en aminogruppe fra en aminosyre til en ketosyre, hvilket danner en ny aminosyre.
62
Hvad fortæller en måling, der viser forhøjet koncentration af transaminaser i blodet?
Indikerer leverskade eller muskelskade.
62
Hvilke enzymer bruges ved transaminering?
Transaminaser (aminotransferaser), såsom alanintransaminase (ALT) og aspartattransaminase (AST).
62
Hvilke proteiner danner leveren? og hvilken funktion har de
Albumin: Opretholdelse af osmotisk tryk.
Koagulationsfaktorer: blodkoagulation.
Transportproteiner:transport af fedtstoffer og hormoner.
62
Hvad er deaminering?
Fjernelse af en aminogruppe fra en aminosyre, hvilket danner ammoniak og en ketosyre.
62
Hvad anvendes de produkter, der dannes ved deaminering, til?
Ammoniak omdannes til urinstof og udskilles. Ketosyre kan indgå i energiproduktion eller glukoneogenese.
62
Hvilket særligt affaldsstof dannes ved forbrænding af proteiner?
urinstof
62
Hvilke produkter dannes ved deaminering?
Ammoniak og ketosyre.
62
Hvor udskilles affaldsstof fra forbrænding af protein?
gennem nyrerne med urin.
63
Hvad anvendes aminosyrer til i kroppen?
Proteinsyntese, energiproduktion, dannelse af neurotransmittere og hormoner.
63
Gør rede for triglyceriders opbygning.
Et glycerolmolekyle bundet til tre fedtsyrer.
63
Hvordan transporteres fedt rundt i blodet?
Via lipoproteiner som chylomikroner, VLDL, LDL og HDL.
63
Hvor dannes kolesterol?
I leveren.
63
Hvad omdannes kolesterol til?
Galdesyrer, steroidhormoner.
63
Hvilket stof kan lugtes i udåndingsluften, hvis forbrændingen af fedtsyrer er stor?
Aceton (et ketonstof).
64
Hvilke affaldsstoffer dannes ved forbrænding af fedtsyrer?
Kuldioxid og vand.
64
Hvad anvendes kolesterol til?
Cellemembraner, hormonsyntese, galdesyrer.
64
Hvilke stoffer dannes, når der forbrændes mange fedtsyrer?
Ketonstoffer.
64
Hvad anvendes triglycerider til i kroppen?
Energidepot, isolation og beskyttelse af organer.
64
Hvad anvendes overskud af triglycerider til?
Lagres som fedt i adipøst væv.
64
Hvorfor kan kolesterol være farligt?
Høje niveauer af LDL kan føre til åreforkalkning og hjertesygdomme.
64
Nævn kønskirtlerne og angiv deres funktioner:
Testikler: Producerer sædceller og hormonet testosteron.
Ovarier (æggestokke): Producerer ægceller og hormonerne østrogen og progesteron.
64
Hvad er HDL og LDL?
HDL (High-Density Lipoprotein): Transporterer overskydende kolesterol til leveren.
LDL (Low-Density Lipoprotein): Transporterer kolesterol til cellerne, kan føre til åreforkalkning.
65
Hvad er formålet med meiosen (reduktionsdelingen)?
At producere kønsceller (sædceller og ægceller) med halveret kromosomantal, hvilket sikrer genetisk variation og det korrekte kromosomantal ved befrugtning.
66
Nævn de mandlige kønsorganers hovedfunktioner (seks):
Testikler: Produktion af sædceller og testosteron.
Epididymides (bitestikler): Modning og opbevaring af sædceller.
Vas deferens (sædleder): Transport af sædceller.
Vesiculae seminales (sædblærer): Produktion af sædvæske.
Prostata: Produktion af væske, der indgår i sæden.
Penis: Levering af sæd til kvindens reproduktionssystem.
67
Hvornår i mandens liv dannes hans sædceller?
Sædcelledannelse starter i puberteten og fortsætter livet ud.
67
Hvor findes de Sertoliske og de Leydiske celler, og hvad producerer de to celletyper?
Sertoliske celler: I testiklerne, støtter sædcelledannelse og producerer inhibin.
Leydiske celler: I testiklerne, producerer testosteron.
68
Hvilken funktion har epididymides, vesiculae seminales og prostata?
Epididymides: Modning og opbevaring af sædceller.
Vesiculae seminales: Produktion af fruktoserig væske, som udgør en del af sæden.
Prostata: Produktion af enzymer og væske, som beskytter og nærer sædcellerne.
69
Hvilke (to) hormoner medvirker ved sædcelledannelse, og hvordan virker de?
FSH: Stimulerer Sertoliske celler til sædcelledannelse.
LH: Stimulerer Leydiske celler til testosteronproduktion, som er nødvendig for sædcelledannelse.
70
Hvorfor skal testes ”vandre” ned i pungen (det sker normalt i fosterlivet)?
For at opnå en lavere temperatur, der er nødvendig for normal sædcelledannelse.
71
Hvorfor har pungen (scrotum) en muskel, der sørger for at pungen kan hæves og sænkes?
For at regulere temperaturen af testiklerne og sikre optimal betingelser for sædcelledannelse.
72
Hvordan forandres prostata ofte med alderen?
Prostata kan forstørres (benign prostatahyperplasi), hvilket kan medføre vandladningsproblemer.
73
Forklar hvordan erektion (rejsning) og ejakulation (sædudtømning) foregår:
Erektion: Øget blodtilførsel til penis svulmelegemer via parasympatisk stimulation.
Ejakulation: Rytmiske sammentrækninger af muskulaturen i prostata og sædlederne via sympatisk stimulation.
74
Forklar hvorfor sygdom i nervesystem eller blodkar kan nedsætte mandens erektile funktion:
Skader på nerver eller blodkar kan forhindre tilstrækkelig blodtilførsel til penis eller nervøs stimulation, som er nødvendig for erektion.
75
Nævn de (4) kvindelige kønsorganers hovedfunktioner:
Ovarier: Produktion af ægceller og kønshormoner.
Tubae uterinae (æggeleder): Transport af ægceller og befrugtning.
Uterus (livmoder): Fosterudvikling.
Vagina: Fødselskanal og modtagelse af sæd.
76
Hvornår i kvindens liv dannes hendes ægceller? – og hvornår modnes de?
Ægceller dannes før fødslen. Modning starter i puberteten og fortsætter indtil menopausen.
77
Hvordan inddeles uterus?
Fundus, corpus og cervix.
78
Hvilken gavnlig funktion har normalfloraen i vagina?
Beskytter mod infektioner ved at opretholde en lav pH-værdi.
78
Hvad er endometriet og myometriet, og hvilke funktioner har de?
Endometriet: Slimhinde, der fornyes ved menstruation og tillader implantation af et befrugtet æg.
Myometriet: Muskelvæv, der trækker sig sammen under fødsel
79
Hvor foregår befrugtningen normalt?
I æggelederen.
80
Hvor dannes graviditetshormonet hCG, og hvordan virker det?
Dannes af placenta. Stimulerer corpus luteum til at producere progesteron.
81
Beskriv menstruationscyklus regulering, herunder de faser den inddeles i:
Follikulær fase, ovulation, lutealfase. Styres af FSH, LH, østrogen og progesteron.
82
Hvilke hormoner er involverede i menstruationscyklus, og hvad er deres funktion?
FSH: Stimulerer follikelvækst. Ægmodning
LH: Udløser ovulation. Ægløsning
Østrogen: Bygger endometriet op.
Progesteron: Vedligeholder endometriet.
83
Hvor længe varer en menstruationscyklus ca.?
Cirka 28 dage.
84
Hvilken betydning har det for kvinder, at produktionen af kønshormoner ophører?
Symptomer som hedeture, knogletab og øget risiko for kardiovaskulære sygdomme.
84
Hvornår stopper kvindens fertile alder (dvs. hvornår kan hun ikke længere få børn)?
Ved menopausen, omkring 45-55 års alderen.
85
Beskriv kort mammaes opbygning og funktion:
Består af kirtelvæv, fedtvæv og bindevæv. Producerer og udskiller mælk ved amning.
85
Bakterien klamydia (Chlamydia trachomatis):
Smitteveje:
Symptomer:
Forebyggelse:
Behandling:
Konsekvenser af manglende behandling:
Diagnostik:
Smitteveje: Seksuel kontakt.
Symptomer: Ofte asymptomatisk, kan medføre udflåd, smerte ved vandladning.
Forebyggelse: Brug af kondom.
Behandling: Antibiotika.
Konsekvenser af manglende behandling: Infertilitet, kroniske underlivssmerter.
Diagnostik: PCR-test fra urin eller podning.
85
Beskriv ammerefleksen (nedløbsrefleksen), herunder de hormoner der er involverede:
Prolaktin: Stimulerer mælkeproduktion.
Oxytocin: Stimulerer mælkenedløb ved sammentrækning af myoepitheliale celler.
85
HPV (Human Papilloma Virus):
Smitteveje:
Symptomer:
Forebyggelse:
Behandling:
Konsekvenser af manglende behandling:
Diagnostik:
Smitteveje: Seksuel kontakt.
Symptomer: Ofte asymptomatisk, kan medføre kønsvorter eller celleforandringer på livmoderhalsen.
Forebyggelse: HPV-vaccination, brug af kondom.
Behandling: Frysning, laser eller kirurgisk fjernelse af vorter; behandling af celleforandringer.
Konsekvenser af manglende behandling: Livmoderhalskræft.
Diagnostik: Pap-smear, HPV-test.
86
Beskriv kort forskellen på centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem (PNS):
CNS: Består af hjernen og rygmarven. Det behandler og integrerer information.
PNS: Består af alle nerver udenfor CNS. Det forbinder CNS til resten af kroppen.
87
Beskriv hvordan et neuron er opbygget:
Soma (cellekrop): Indeholder cellekernen.
Dendritter: Modtager signaler fra andre neuroner.
Axon: Sender impulser væk fra cellekroppen.
Synapse: Forbinder til andre neuroner eller effektorceller.
87
Hvad kaldes de impulser, der sendes til CNS, og hvad kaldes de impulser, der udsendes fra CNS?
Til CNS: Sensoriske (afferente) impulser.
Fra CNS: Motoriske (efferente) impulser.
88
De impulser, der udsendes fra CNS, opdeles i bevidste og ubevidste. Hvad kaldes disse på fagsprog?
Bevidste: Somatiske.
Ubevidste: Autonome.
89
Hvilke to ioner/elektrolytter har især betydning for neuroners membranpotentiale og aktionspotentiale?
Natrium (Na+) og kalium (K+).
90
En ”nerveimpuls” opstår ved at der dannes et aktionspotentiale i et neurons cellemembran. I hvilken retning løber nerveimpulsen gennem et neuron?
Fra dendritter til axonterminalerne.
91
Hvilken funktion har myelin omkring neuronets udløbere (akson/dendritter)?
Øger impulsledningens hastighed og isolerer axonet.
91
Beskriv kort en synapses anatomi. – Hvad er en synapses funktion?
Præsynaptisk terminal: Indeholder neurotransmittere.
Synapsekløft: Mellemrummet mellem neuroner.
Postsynaptisk membran: Indeholder receptorer for neurotransmittere.
Funktion: Overfører signaler mellem neuroner.
91
Hvor i synapsen opbevares signalstoffet, inden det frigives? – og hvornår frigives det?
Opbevares i vesikler i den præsynaptiske terminal. Frigives ved aktionspotentiale.
92
Hvilken fælles betegnelse bruger man om de signalstoffer, der frigives i nervesystemets synapser? – Giv 3 eksempler på disse signalstoffer.
Neurotransmittere. Eksempler: Acetylcholin, dopamin, serotonin.
93
Hvordan virker signalstoffet, når det er frigivet?
Binder til receptorer på den postsynaptiske membran og ændrer membranpotentialet.
93
Hvilke tre slags celler (”postsynaptiske celler”) kan neuroner overføre impulser til (dvs: hvilke celler i kroppen kan styres af nervesystemet)? – og hvad bliver virkningen i hver af dem, når impulsen er overført?
Andre neuroner (videre signalering), muskelceller (kontraktion), kirtelceller (sekretion).
94
Hvad sker der med signalstoffet, efter impulsen er blevet overført?
Nedbrydes af enzymer, genoptages i præsynaptisk terminal eller diffunderer væk.
95
Hvilken funktion har Ca2+ i synapsen?
Stimulerer vesikler til at frigive neurotransmittere ved exocytose.
96
Hvad er en inhibitorisk synapse? – giv gerne eksempel på, at der kan være gavn af at dæmpe et nervesignal.
En synapse der hæmmer aktionspotentialet i postsynaptiske neuron. F.eks. hæmning af smerteoplevelse.
97
Hvad er gliaceller? Nævn eksempler på gliacellers funktioner.
Støtteceller i nervesystemet.
Funktioner: Myelinisering (Schwann-celler), næringstilførsel (astrocytter), immunbeskyttelse (mikroglia).
98
Overvej hvorfor en sygeplejerske skal have viden om neuroners synapser (neurotransmittere, receptorer, impulser):
For at forstå virkning og bivirkning af neurologiske og psykotropiske lægemidler, behandlingsstrategier ved neurologiske lidelser og smertebehandling.
99
Nævn 5 forskellige organer, der styres af det autonome nervesystem:
Hjerte
Lunger
Mave-tarmkanal
Blære
Svedkirtler
100
Hvorfor er det hensigtsmæssigt, at funktionerne i disse organer reguleres af det autonome nervesystem?
Fordi det autonome nervesystem automatisk og hurtigt kan tilpasse organernes funktioner efter kroppens behov uden bevidst tanke, hvilket er afgørende for at opretholde homeostase og reagere på stress.
101
Det autonome nervesystem er opdelt i to delsystemer, som fungerer modsat hinanden (antagonistisk). Hvad kaldes de to delsystemer?
Sympatiske nervesystem
Parasympatiske nervesystem
102
Det ene delsystem dominerer under stress og fysisk aktivitet. Hvilket delsystem? – og hvilken neurotransmitter frigives ved aktivitet i dette delsystems neuroner?
Sympatiske nervesystem
Neurotransmitter: Noradrenalin (og adrenalin fra binyrerne)
103
Det andet delsystem dominerer under søvn og fysisk/psykisk fred og ro. Hvad kaldes dette delsystem? – og hvilken neurotransmitter frigives ved aktivitet i dette delsystems neuroner?
Parasympatiske nervesystem
Neurotransmitter: Acetylcholin
104
For hvert af følgende skal du angive hvilket af de autonome delsystemer, der stimulerer/fremmer funktionen, og hvilket delsystem, der hæmmer funktionen:
a. Kredsløb
105
or hvert af følgende skal du angive hvilket af de autonome delsystemer, der stimulerer/fremmer funktionen, og hvilket delsystem, der hæmmer funktionen:
Respiration
106
hvilket af de autonome delsystemer, der stimulerer/fremmer funktionen, og hvilket delsystem, der hæmmer funktionen:
Miktion/vandladning
Parasympatikus: Stimulerer miktion/vandladning ved at kontrahere blæremuskulaturen og afslappe urinrørslukkemusklen.
Sympatikus: Hæmmer miktion/vandladning ved at afslappe blæremuskulaturen og kontrahere urinrørslukkemusklen.
107
For hvert af følgende skal du angive hvilket af de autonome delsystemer, der stimulerer/fremmer funktionen, og hvilket delsystem, der hæmmer funktionen:
Defækation/tømning af tarm
108
hvilket af de autonome delsystemer, der stimulerer/fremmer fordøjelsens funktion, og hvilket delsystem, der hæmmer fordøjelsens funktionen:
109
For hvert af følgende skal du angive hvilket af de autonome delsystemer, der stimulerer/fremmer funktionen, og hvilket delsystem, der hæmmer funktionen:
110
For hvert af følgende blodkar skal du angive, om sympatiske impulser vil føre til kontraktion eller dilatation:
a. Arterioler i hjertets egen blodforsyning (koronararterierne)
Dilation
111
For hvert af følgende blodkar skal du angive, om sympatiske impulser vil føre til kontraktion eller dilatation:
Arterioler til huden
Kontraktion
112
For hvert af følgende blodkar skal du angive, om sympatiske impulser vil føre til kontraktion eller dilatation:
Arterioler til hjernen
Kontraktion
112
Hvorfor kontraheres arteriolerne i fordøjelsen ved sympatikus?
Kontraktion nedsætter blodtilførslen til fordøjelseskanalen under stress, hvilket sparer energi og blod til muskler og hjernen.
113
Hvorfor dilateres koronararterne ved sympatikus
Dilatation øger blodforsyningen til hjertet under stress eller fysisk aktivitet, hvilket er nødvendigt for øget hjertearbejde.
113
For hvert af følgende blodkar skal du angive, om sympatiske impulser vil føre til kontraktion eller dilatation:
Arterioler til fordøjelseskanalen
Kontraktion
114
Hvad er sammenhængen mellem det sympatiske nervesystem og udskillelsen af hormonet adrenalin?
Det sympatiske nervesystem stimulerer binyremarven til at frigive adrenalin, som forstærker de sympatisk-medierede responser som øget hjertefrekvens og blodtryk
115
Hvad menes der med en autonom refleks? – Giv et eksempel på en autonom refleks:
En autonom refleks er en ubevidst respons på en stimulus, der reguleres af det autonome nervesystem. Eksempel: Baroreceptorrefleksen, som regulerer blodtrykket.
116
Hvordan kan man forklare (fysiologisk), at smerte kan udløse bleghed, hjertebanken, hurtig vejrtrækning og ”koldsved”?
Smerte aktiverer det sympatiske nervesystem, som øger hjertefrekvensen (hjertebanken), øger respirationsfrekvensen (hurtig vejrtrækning), forårsager vasokonstriktion (bleghed) og stimulerer svedkirtlerne (koldsved).
117
Hvordan kan man forklare, at bekymring/stress kan udløse obstipation?
Stress aktiverer det sympatiske nervesystem, som hæmmer tarmmotiliteten, hvilket kan føre til obstipation.
118
Hvad betyder ’homeostase’? Hvordan hjælper det autonome nervesystem til at opretholde homeostase?
Homeostase er opretholdelsen af et stabilt indre miljø i kroppen. Det autonome nervesystem hjælper ved at regulere funktioner som hjertefrekvens, blodtryk, fordøjelse og temperatur gennem det sympatiske og parasympatiske system.
119
Forskellen på det somatiske og det autonome nervesystem:
Somatiske nervesystem: Kontrollerer bevidste bevægelser og sender sensoriske informationer til CNS. Det styrer skeletmuskulaturen og involverer frivillig kontrol.
Autonome nervesystem: Regulerer ubevidste funktioner som hjerteslag, fordøjelse og respiration. Det styrer glatte muskler, hjertemuskulatur og kirtler og involverer ufrivillig kontrol.
120
Område af hjernen involveret i det somatiske nervesystem:
Motorisk cortex i cerebrum.
121
Bevidste sanser:
Syn, hørelse, smag, lugt, berøring, tryk, temperatur, smerte, proprioception (stilling og bevægelse af kroppen).
122
Aktivering af en sansecelle til bevidst oplevelse
Sansecellen aktiveres af et irritament, hvilket genererer et aktionspotentiale, der sendes til CNS. Informationen behandles i sensoriske områder af hjernen, hvor det bliver til en bevidst oplevelse.
123
6. Hvordan opdeles smerter i to kategorier efter varighed? Angiv hvordan hver af disse to smertekategorier igen kan inddeles i forskellige undertyper?
Akutte smerter: Kortvarige og opstår pludseligt. Inddeles i nociceptive og neuropatiske smerter.
Kroniske smerter: Længerevarende smerter, som varer over 3-6 måneder. Inddeles i nociceptive, neuropatiske og idiopatiske smerter
124
hvor findes kroppens smerte-sanseceller (nociceptorer):
Findes i hud, muskler, led, indre organer og bindevæv.
125
Kemisk irritament fra kroppen selv
Prostaglandiner (inflammation), histamin (allergiske reaktioner), bradykinin (vævsskade). Disse stoffer frigives ved vævsskade eller inflammation
126
Termisk stimulering af nociceptorer:
Ekstreme temperaturer som forbrændinger eller forfrysninger
127
Smertebanes forløb fra nociceptor til cortex cerebri/bevistheden:
Nociceptor → spinalganglion → rygmarven → thalamus → cortex cerebri. At smertesignalet når cortex cerebri betyder, at smerten bliver bevidst og kan lokaliseres.
128
Hvad er Referred pain (meddelt smerte)
Smerte opfattes et andet sted end dets oprindelse, fx skuldersmerter ved hjerteanfald. Klinisk vigtig for diagnosticering af indre organproblemer.
128
Forskellen på A-delta-fibre og C-fibre:
A-delta-fibre: Tynde, myeliniserede, hurtige impulser (skarpe, prikkende smerter).
C-fibre: Tynde, umyeliniserede, langsommere impulser (dumpe, brændende smerter).
129
Hvad er neurogene/neuropatiske smerter:
Opstår ved skade eller dysfunktion i nervesystemet. Eksempler: Diabetisk neuropati, postherpetisk neuralgi.
130
Hvad er sammenhæng mellem smerteimpulser til cortex cerebri og smerteoplevelse:
Jo flere smerteimpulser, der når cortex cerebri, desto stærkere smerteoplevelse.
131
19. Hvilke andre faktorer/forhold kan modulere smerte, dvs. ændre på hvordan en given smerte ender med at opfattes (opdel i hvad der kan lindre smerte, og hvad der øger smerte)?
Lindre smerte: Afslapning, distraktion, varme/kulde terapi, massage, positive følelser.
Øge smerte: Stress, angst, depression, træthed, negative følelser.
131
Hvad er ’endorfiner’? Hvor kommer de fra? – og hvilken virkning har de på smertesignaler?
Naturlige smertestillende stoffer produceret i hjernen, især i hypothalamus og hypofysen. De hæmmer smertesignaler ved at binde til opioidreceptorer.
132
Forklar hvordan stimulation af den almindelige følesans i et smertende vævsområde kan medføre nedsættelse af smertefølelsen fra området.
Berøring eller tryk kan aktivere store nervefibre, som hæmmer overførslen af smerteimpulser i rygmarven (gate control theory).
133
20. Hvordan kan smertesignaler påvirke aktiviteten i det autonome nervesystem? - og hvilke symptomer vil du dermed typisk observere hos den smerteramte patient?
Aktiverer det sympatiske nervesystem.
Symptomer: Øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk, svedtendens, bleghed, hurtig vejrtrækning.
134
21. Giv eksempler på hvordan du som sygeplejerske kan bidrage til at lindre smerte - UDEN at give smertestillende lægemidler.
Varme/kulde terapi, massage, afspændingsteknikker, psykosocial støtte, ændring af patientens position, musikterapi, akupunktur.
