Ana 1 - støttevæv Flashcards
Svar
1.3: frontalplaner og transversalplaner
1.4: medianplan, midtsagittalplan.
Svar: A, D
Svar: B, E
Svar:
A = sagittalplan
B = frontalplan
Svar:
frontalplan
Svar:
e og f
Svar:
A: leveren ligger inferiort eller kaudalt for diaphragma.
B: pancreas ligger posteriort eller dorsalt for mavesækken. Desuden ligger den også inferiort/kaudalt for mavesækken.
C: uterus ligger overvejende superiort/kranielt for urinblæren. En del af uterus ligger også posteriort/dorsalt for blæren.
Svar
2.1:
-Beskyttelse af bløddele og organer som er indesluttet i kraniet, brystkassen og bækkenhulen.
-Knoglerne giver tilhæftning for muskler, sener og ledbånd.
- Knoglerne fungerer som mekaniske vægtstangsarme for musklerne.
-Knoglerne indeholder knoglemarv, som er dannelsessted for blodets celler.
-Knoglerne er i kraft af deres mineralindhold legemets vigtigste kalciumreservoir.
Svar
2.2: en rørknogles diafyse er den del af knoglen som udvikles fra det primære forbeningscenter. Diafysen svarer for de fleste rørknoglers vedkommende nogenlunde til skaftet af knoglen. Diaphyse betyder egentlig mellem vækstzonerne.
En rørknogles epifyser er de dele af knoglen der udvikles fra de sekundære forbeningscentre i de uforbenede knogleender.
Epifyse betyder egentlig på vækstzonen.
Svar
2.3:
På figuren med tallene 1-3 er 1: den proximale ende af humerus, 2: skaftet og 3: den distale ende af humerus.
2.4: Ja, der er forskel. ses Fx femur, den proximale epifyseskive ligger i caput femoris, så her vil femurs skaft og diafyse ikke svare til hinanden.
2.5: apofyse betyder ud fra vækstzonen.
Svar
2.6: kompakt og spongiøs knoglesubstans.
Bløddele: Periost (benhinden), som omgiver den del af knoglen som ikke er beklædt med ledbrusk. Endost, en benhinde der beklæder marvhulen indvendigt og hulrummene i spongiosa.
Ledbrusk er betegnelsen for den bruskbeklædning, som findes på de flader af knoglen som indgår i leddannelse.
Knoglemarv findes i spongiosa og marvhuler. Forekommer i to former, rød og gul knoglemarv.
Svar
2.7: periost består af et indre vaskulariseret bindevæv, det osteogene lag, hvori der er forstadier til osteoblaster. Knoglernes tykkelsesvækst foregår i dette lag og ved heling af knoglebrud foregår nydannelsen af knoglevæv hovedsagelig herfra. Det ydre lag består af tæt bindevæv, som indeholder større kar, periosteale kar, som er med til at forsyne knoglens overflade.
Ledbrusk er hyalin brusk uden perichondrium. Ledbrusken har en glat overflade, som bevirker at bevægelse mellem knogler kan foregå uden væsentlig friktion. Ledbrusken er komprimerbar og elastisk. Man kan også beskrive den som støddæmpende.
Knoglemarv: Rød knoglemarvs farve skyldes det store antal røde blodlegemer, den producerer.Gul knoglemarv indeholder fedtvæv med marv der kan regenerere til rød knoglemarv, ved et stort behov for røde blodlegemer.
2.8: et Haver’sk lamelsystem, osteon, ,er dannet af en Haver’sk karkanal med dens omgivende koncentriske lameller. Karkanalerne er udklædt med endost og indeholder kapillærer eller venoler omgivet af løstvævet bindevæv. Osteocytter er lejret i lakuner mellem lamellerne. Lamellerne består af forkalket brusksubstans og kollagene fibre, der løber parallelt i den enkelte lamel. Men skifter retning fra lamel til lamel.Lamelsystemet afgrænses yderst af en kitlinie, som overvejende består af grundsubstans.
2.9: intramembranøs ossifikation: ○ Udvikling af knogle direkte i det primitive mesenchym
○ Direkte i mesenchym uden bruskmodel: Mesenchym –> knoglevæv.
Dannelse af de flade kranieknogler, ansigtsskelettet samt hovedparten af mandibula og clavicula.
endochondral ossifikation:
○ Udvikling af knogle finder sted i anlagt bruskmodel (indirekte). Mesenchym -> brusk -> knoglevæv.
Dannelse af de fleste knogler.
svar
2.10: navnene refererer til hvordan knoglevæv ser ud med det blotte øje. Kompakt knoglevæv ser tæt og kompakt ud, spongiøst knoglevæv ser svampet ud, består af knoglebjælker med hulrum imellem.
2.11: længdevæksten foregår i epifyseskiverne. Længdevæksten foregår ved interstitiel vækst i epifyseskiven.
Tykkelsesvækst foregår fra periost, her lægges knoglevæv på eksisterende knoglevæv, benævnt appositionel vækst.
2.12
svar:
A, C
2.13
svar:
B, D og E
2.14
svar:
A, B, C og E
2.15
svar:
A, D
2.16:
A, B,D
svar
3.1: et ægte led er defineret ved at have ledhule; uægte led har ikke ledhule.
3.2: uægte led kan inddeles i fibrøse og kartilaginøse led alt efter hvilket materiale, bindevæv eller bruskvæv, der binder knoglerne sammen.
Hvis det er bindevæv der binder knoglerne sammen kaldes leddene for syndesmoser. Hvis det er brusk kaldes de synchondroser. Hvis der kun er hyalin brusk mellem knoglerne kaldes de primære synchondroser, hvis både hyalin brusk og fibrøs brusk binder knoglerne sammen kaldes de sekundære synchondroser. De sekundære synchondrosr har fået et specielt navn, nemlig symfyser.
Ledforbindelserne mellem hvirvellegemerne er symfyser.
Syndesmoserne i kraniet kaldes suturer.
svar
3.3:
mekaniske ledtyper: glideled, fx leddene mellem columnas ledtappe.
Hængselled, fx albueleddet; drejeled, fx leddene mellem et ribben og brysthvirvlerne; ægled,f x øvre nakkeled; sadelled, fx tommelfingerens rodled; kugleled, fx hofteled og skulderled.
3.4: et led stabiliseres af hvor kongruente ledfladerne er, af ledkapslen, ligamenter enten indvævet eller liggende omkring leddet, og af muskler omkring leddet.
Muskeltonus er ofte vigtig som stabilisator.
3.5: bløddelshæmning, muskebuge støder mod hinanden, ossøs hæmning, ligamentøs hæmning.
3.6: i glideled foregår plane glidebevægelser i mange retninger; i et hængselled med en akse foregår fleksion og ekstension; i et drejeled med en akse foregår rotation; i et ægled og sadelled med to akser foregår fleksion/ekstension og abduktion/adduktion; i et kugleled er der tre akser, bevægelserne fleksion/ekstension, abduktion/adduktion og rotation kan foregå i et kugleled.
svar
3.7: i hyalin brusk findes chondrocytter, extracellulær matrix (ECM) med kollagene tråde. Chondrocytterne ligger i lacunae. Ledbrusk er ikke beklædt med perichondrium.
3.8: interstitiel vækst opstår ved celledeling og dannelse af ECM inde i selve vævet. Appositionel vækst er vækst hvor der fra celler i overfladelaget dannes ECM, som lægges på det eksisterende væv.
3.9:
A, E
3.10:
A, B, C, D
uægte led - symphyse
albueled - hængselled
hofteled - kugleled
håndled - ægled + glideled
albueled + drejeled
øvre nakkeled - ægled
nedre nakkeled - tapled (drejeled)
svar
4.1: Muskelcellen – muskelfiberen er en mangekernet celle. Fibre forekommer i bundter, fascikler. En muskel er omgivet af bindevæv, epimysium, som strækker sig ind i musklen og omgiver fascikler, perimysium, for at gå over i en skede af bindevæv omkring den enkelte fiber, endomysium. Muskelfiberen indeholder tværstribede parallelle myofibriller.
4.2: I fast (tæt) bindevæv dominerer fibrene helt i forhold til mængden af celler og grundsubstans. Tæt, regelmæssigt bindevæv: De kollagene fiberbundter er ordnet parallelt. Afspejler de mekaniske krav. Celler: fibroblaster/fibrocyter.
svar
4.3: et muskelindivid er opbygget af muskelfibre og bindevæv. Bindevævet der omslutter et muskelindivid benævnes epimysium; fra epimysium trænger bindevæv ned i musklen og som perimysium omgiver det bundter af muskelfibre, såkaldte fascikler. Bindevævet fortsætter ind i en fascikel mellem de enkelte muskelfibre og bindevævet benævnes her endomycium.
svar
4.4: et fysiologisk tværsnit er summen af muskelfibrenes tværsnitsarealer; dvs en pennat muskel får derfor et større fysiologisk tværsnit end en paralleltrådet muskel. Et anatomisk tværsnit er blot et vinkelret tværsnit gennem musklen uden hensyn til muskelfibrenes retning.
4.5: Der er usikkerhed om hvor stor en kraft en muskel kan præstere per cm2. Maximal voluntary contraction (MCV) sætter man dog normalt til ca. 30-40 N per cm2 fysiologisk tværsnit.
4.6: Almindeligvis siger vi, at forkortningsgraden er 40% af muskelfiberens længde.
svar
4.7: senetenen er en mekanoreceptor, der ligger på muskel - sene overgangen. Senetenen er følsom for muskeltension. Senetene monitorerer konstant muskeltensionen.
4.8: muskeltene ligger mellem muskelfibre. Meget følsomme muskler som øjets muskler og de små nakkemuskler har mange muskeltene. Muskeltenen registrerer forandringer i musklens længde og den hastighed hvormed musklen ændrer længde.
svar
4.9: Til muskler og deres sener er der knyttet særligt udformet bindevæv. Fx hvor en muskel passerer tæt hen over en knoglekant, kan bindevævet danne en bursa, der nedsætter friktionen mellem muskel og knogle. Ud for håndled og ankelled findes der slimfyldte rør omkring muskelsener, såkaldte synoviale seneskeder (vaginae synoviales). Der hvor fibrøst bindevæv har til opgave at holde senerne på plads, dannes enten retinacula (senebånd) eller fibrøse seneskeder (vaginae fibrosae).
svar
4.10: hvis scapula er fikspunkt kan muskeldelen ekstendere hovedet og lateralflektere hovedet.
Hvis hovedet og halscolumna er fikspunkt kan muskeldelen løfte skulderen, elevation.
Svar
4.11: Når man sætter sig på en stol sænkes enden, herved udføres fleksion i hofteled og knæled samt dorsalfleksion i ankelled. På grund af tyngdekraften skal muskler bremse bevægelsen. Lægmusklerne vil bremse dorsalfleksion i ankelled, musklen forlænges under spænding, dvs excentrisk arbejde. Forlårsmusklen kan ekstendere knæleddet; ved fleksionen i knæleddet forlænges musklen under tonus for at bremse, excentrisk arbejde.
Sædemusklen ekstenderer hofteleddet; musklen vil når sædet sænkes forlænges under tonus for at bremse bevægelsen, excentrisk arbejde.
Ved rejsning fra stolen vil især sædemusklen kontraheres under øget spænding så hofteleddet kan ekstenderes mod tyngdekraften, koncentrisk arbejde.Forlårsmusklen spændes under ekstension i knæet, koncentrisk arbejde.
svar
4.12: hvis man er lige stærke mens der er spænding i musklerne er der tale om isometrisk arbejde eller statisk arbejde. Hvis den ene er stærkere vil den der kan bøje armen udføre koncentrisk arbejde, den der gør modstand spænder musklen men må give efter, her er tale om excentrisk muskelarbejde.
svar
4.14: ved udstrækning af en muskel før en muskelkontraktion ophobes der en del energi i muskel-sene-apparatet. En sene kan strækkes ca 5-8% og er elastisk. Hvis man laver en knæbøjning umiddelbart før et hop vil man kunne udnytte forspændingen i knæstrækkeren. Ved dorsalfleksion i håndleddet sker der også en forspænding der kan bruges ved et greb.Ved kast laver man også en forspænding af brystmusklen som kan bruges.
svar
4.15:
A - E - B - D - C
svar
4.16:
m. deltoideus har på grund af sin multipennate struktur størst styrke og m. biceps brachii, som er paralleltrådet har størst forkortningsgrad.
svar
4.17:
origo - udspring
insertio - insertion, som regel distale hæfte via en sene
punctum fixum - fikspunkt, det muskelhæfte som ikke bevæger sig under kontraktion, altså holdes fikseret
punctum mobile - bevægepunkt, det muskelhæfte som bevæges under kontraktion
svar
4.18; ved hypertrofi bliver den enkelte muskelfiber tykkere, der dannes mere actin og myosin inde i musklen.
4.19: muskelaktivitet sætter en række processer igang i muskelfiberen som fører til dannelse af mere actin og myosin.
4.20: atrofi er svind, dvs de enkelte muskelfibre bliver tyndere, mindre indhold af myosin og actin.
inaktivitetsatrofi, manglende innervation (parese, lammelse), senilitet eller alderdom.
svar
5.1:
sensorisk neuron - pseudounipolar
motorisk neuron - multipolar
svar
5.2: en receptor er en modtager; kan generere en elektrisk impuls ved en adækvat påvirkning; impulsen sendes til CNS.
5.3: en struktur som nervesystemet virker på; den innerverede struktur modtager en stimulus og reagerer på en speciel måde. Herved frembringes en effekt (arbejde pr. tid, Nm/s).
5.4: skeletmuskulatur (det somatiske nervesystem), hjertemuskulatur, glat muskulatur og kirtler (det autonome nervesystem)
5.5: det centrale nervesystem (CNS) omfatter hjernen og rygmarven.
Det perifere nerveststem (PNS) omfatter den del af nervesystemet som ligger udenfor CNS, dvs. ganglier og perifere nerver. Ganglier i det perifere nervesystem er sensoriske ganglier (fx spinalganglier), sympatiske og parasympatiske ganglier.
svar
5.6:
1: dendrit; 2: cytoplasma eller cellelegeme; 3: myelinskede; 4: Ranvier’sk indsnøring; 5: axon; 6: kerne
5.7:
et neuron eller en nervecelle er et nervecellelegeme med udløbere (et eller flere dendritter + et axon).
5.8:
et neurons udløber der fører impulsen væk fra cellelegemet.
5.9:
et axon med støtteceller (i det perifere nervesystem hedder støttecellen en Schwansk celle).
svar
5.10:
et motorisk neuron er et nervecellelegeme med samtlige udløbere; mange dendritter og et axon. Axonets udspringskegle (udspringskonus) er kendetegnet ved ikke at indeholde Nissl substans. Axonet er forsynet med myelinskede, som kan ses i et lysmikroskop, hvis man laver en fedtfarvning, fx osmiumfarvning.
5.11:
Nissl-substans består af ru endoplasmatisk retikulum.
5.12:
En myelineret nervefiber (nervetråd) er et axon omgivet af sine egne Schwann’ske celler på række. Imellem axonet og de Schwan’ske cellers overfladiske plasmamembraner ligger myelinskeden. Denne består af koncentriske lameller, som er dannet af den Schwan’ske celles plasmamembran. De Schwan’ske cellers kerner ligger perifert i nervetråden (nervefiberen). Hver Schwansk celle danner et myelinsegment. Imellem to segmenter findes en Ranvier’sk indsnøring, hvor axonet ikke er omgivet af myelinskede. De Schwan’ske celler er omgivet af en ekstern lamina, et glycoproteinholdigt tyndt lag.
svar
5.13:
En perifer nerve indeholder meget bindevæv og fedtvæv. Hele nerven er yderst omgivet af et tykt lag tæt uregelmæssigt bindevæv, epineurium, Inde i nerven er nervefibrene samlet i bundter, fasciculi, der er omgivet af perineurium. Omkring de enkelte nervefibre er bindevævet tyndt og betegnes endoneurium. I almindelige H-E præparater forsvinder myelin, derfor ses der tomme opklaringer omkring axonerne. Fedtfarvning nødvendig for at kunne visualisere myelinskeder.
svar
5.14:
Graden af myelinering af axonet (tykkelsen af fedtskeden).
5.15:
spinalnerver eller rygmarvsnerver, der afgår fra rygmarven; 31 par spinalnerver.
Hjernenerver, her findes 12 par; hjernenerver afgår fra hjernestammen; lugtenerven og synsnerven er ikke typiske hjernenerver.
5.16:
en motorisk enhed er et motorisk neuron med tilhørende muskelfibre. I muskler med en fin koordinering vil der være mange motoriske enheder, hvor neuronet kun innerverer få muskelceller.
I en muskel som ikke behøver en fin styring kan man have et neuron der innerverer op til 2000 muskelfibre.
svar
5.17:
A: radix dorsalis (dorsal rod)
B: radix ventralis (ventral rod)
C: ramus ventralis (ventral gren)
D: ramus dorsalis (dorsal gren)
E: ganglion spinale (spinalganglion)
5.19:
B, C
5.20:
A, C, D, E
5.21:
A, C, D
svar
6.1: store kredsløb: hjertets venstre ventrikel - aorta - forskellige arterier - arterioler - kapillærer - venoler - forskellige vener - v. cava inferior og superior - hjertets højre atrium
lille kredsløb: hjertets højre ventrikel - truncus pulmonalis - lungearterier - kapillærer - lungevener - venste atrium.
6.2: Det anatomiske grundlag omfatter de superficielle vener, perforanter, de dybe vener med de omkringliggende muskler samt fascia cruris. Klapperne i venerne ensretter veneblodsstrømmen.
Når de omkringliggende muskler arbejder udvikles der lokalt et øget tryk i muskellogen, den omkringliggende fascie er med til at skabe dette tryk. Blodet presses centralt og her virker klapperne som ensrettere. Klapperne i perforanterne skal være sufficiente, så blodet ikke presses superficielt. Når man med muskel-vene-pumpen tømmer de dybe vener kan blodet løbe fra de overfladiske til de dyne vener.
Ved bevægelser i hofteled og knæled opstår der trykforskelle i v. poplitea i fossa poplitea og i v. femoralis i trigonum femorale. Hvis man hos en pt med dårligt veneafløb placere en gummistrømpe uden på de overfladiske vener, vil den fungere som en ekstra fascia cruris, herved kan man inddrage de overfladiske vener i muskel-venepumpen.
Lymfepumpen: overskydende vævsvæske transporteres tilbage til blodbanen i lymfekarsystemet. Lymfekarrene begynder ude i vævene som fine, åbne lymfekapillærer, som er meget permeable.Fra lymfekapillærer føres vævsvæsken via mindre lymfekar til større lymfekar, der til sidst danner to stammer, ductus thoracicus og ductus lymphaticus dexter, begge lymfestammer munder i vinklen mellem v. subclavia og v. jugularis interna, ductus thoracicus på venstre side og ductus lymphaticus dexter på højre side. Lymfestrømmen er på ca. 4 l per døgn. Det der får lymfen til at bevæge sig i lymfekarrene, er glat muskulatur i selve væggen og tryk uden på karrene, som skabes i skeletmuskulaturen og af åndedrætsbevægelserne.Klapper i lymfekarrene er med til at ensrette lymfestrømmen.
Kommentar: beskrivelsen er mere udførlig, særlig vedr. lymfe, end nødvendigt. Men i det store og hele bør man kunne de faktuelle forhold der er beskrevet.
svar
6.3: det er kun princippet i vaskularisering af væv, altså hvilket væv der er rig på kapillærnet man skal vurdere. Graden i % kan ikke gives. Det væsentlige er, at man ved at muskulatur er rigt vaskulariseret, mens bruskvæv ikke indeholder kar. Epitel indeholder heller ikke kar. Bindevæv og knoglevæv indeholder kar.
6.4: A: arteriole; B: venole
6.5: enlaget pladeepitel som beklæder indersiden af karsystemet.
6.6: intima - media - adventitia
6.7: et kar der fører blodet fra hjertet
6.8: et kar der fører blodet til hjertet
6.9: truncus pulmonalis som deler sig i a. pulmonalis sin. et dxt.
6.10: vv. pulmonales
6.11: 7-10 µm
6.12: 6-7 µm
6.13: i underhuden, subcutis.
6.14: ensretter blodets strømning fra de perifere vener til de centrale vener.
6.15: ledsagende vener; to vener ledsager en arterie. Det er som regel dybe vener.
6.16: profund mellem muskler.
svar
7.6: vægtløftning - løb - cykling - svømning
svar
7.7: kompakt knoglevæv tåler især stress (belastning) i forhold til strain (deformation) og spongiøst knoglevæv især strain i forhold til stress.
svar
7.8: B
7.9: B
7.10: lig. flavum og lig. vocale
svar
7.11: det forstærkede ligament kan give forstærket og differentieret
spændingsorientering til CNS via mekanoreceptorerne.
det skadede ligament vil give reduceret spændingsorientering
ved samme deformation og CNS er uvidende om de ændrede
mekaniske forhold og CNS vil undervurdere den faktiske deformation og dermed den
faktiske ledstilling.
